Forvanskning eksempelklausuler

Forvanskning. Også aftalelovens § 32, stk. 2, om forvanskning kan være relevant ved e- handel. Bestemmelsen fastslår, at hvis indholdet af løftet ændres undervejs til modtageren, er dette en stærk ugyldighedsgrund, såfremt transporten sker ved »telegraf eller mundtlig fremføres ved bud«. I disse situationer kan ugyldig- heden altså gøres gældende selv over for en løftemodtager i god tro. Spørgs- målet er, om elektroniske medier som internettet mv. er omfattet af § 32, stk. 2. Dette er ikke afklaret i praksis, men den altovervejende holdning i dansk ret er, elektroniske medier er omfattet.111 Det forhold, at bestemmelsen kun nævner telegraf og bud, kan ikke tages til udtryk for, at nye elektroniske kommunikationsmidler ikke omfattes, og der ses da heller ikke at være andre grunde til at holde de nye kommunikationsformer uden for bestemmelsens anvendelsesområde.