Passivitet. Hvis arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet, forældes det, med mindre lønmodtageren senest 30. november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, ved fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved at rette henvendelse til direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Er kravet forældet tilfalder beløbet forbundets feriefond.
Passivitet. BJMF har siden 2012 haft kendskab til Adeccos vikarers arbejdsområder og arbejdstider og har siden 2013 haft kendskab til arbejdsgangen vedrørende holddrift og forskudt tid. Ved først at rejse krav i sagen i 2017 har klager udvist egen skyld og retsfortabende passivitet med den virk- ning, at kravene er bortfaldet.
Passivitet. De tre medarbejdere har som nævnt modtaget løn for samtlige timer, der er indberettet i ”time sheets”. Det primære efterbetalingsspørgsmål under sagen angår, om det præsterede arbejde er vederlagt efter de korrekte bestemmelser om løn og tillæg i Overenskomsten. Der er dog også spørgsmål om, hvorvidt der i perioder uden indberetning af timer i ”time sheets” har været tale om perioder uden ansættelse eller perioder med ansættelse, men med frihed uden løn eller med krav på poseopfyld eller sygeløn. Hvad angår de tre medarbejderes eventuelle efterbetalingskrav som følge af manglende veder- læggelse efter de korrekte bestemmelser om løn og tillæg i Overenskomsten, er det opmændenes enstemmige bedømmelse, at det ikke er godtgjort, at der af BJMF eller de tre medarbejdere er udvist en passivitet, som kan føre til fortabelse af nogen ret til at kræve efterbetaling. Det er nemlig ikke godtgjort, at BJMF eller de tre medarbejdere har udvist en adfærd, som har givet Dansk Byggeri eller Adecco grund til at disponere i tillid til, at BJMF og de tre medarbejdere ville være indforstået med en mindre betaling for arbejdet end, hvad der efter Overenskomsten måtte være krav på. Hvor der imidlertid er faktuel tvivl om karakteren af perioder uden indberet- ning af timer i ”time sheets”, påhviler bevisbyrden klager, og kravene til bevis skærpes, som tiden går. Den forløbne tid kan endvidere være et moment af betydning ved udmåling af eventuel bod.
Passivitet. Der er flere forhold der kan give arbejdstager anledning til at undersøge hvorvidt hans pensionsordning er etableret og om dækningen er den rigtige. Når arbejdstageren bliver ansat under en overenskomst vil der, nærmest uden undtagelser, være inkluderet en pensionsordning i ansættelsesforholdet. Arbejds- tageren bør derfor kontrollere sin første lønseddel for at konstaterer, at der rent faktisk bliver indbetalt beløb til pension. I de fleste tilfælde vil der kun være oplyst et beløb på lønsedlen og det vil derfor være svært for arbejdstager at vurderer om bidragsprocenten er den rigtige og det vil ikke fremgå hvilken pensionsleve- randør bidraget er indbetalt til, eller hvilke øvrige oplysninger der er sendt til leve- randøren. Det kan dog overvejes om et forholdsmæssigt meget lille eller meget stort beløb skal give anledning til nærmere undersøgelser fra arbejdstagers side. Det leder vurderingen hen på, hvor store krav man kan stille til arbejdstagers vi- den om overenskomsten. Er han forpligtet til at kende bidragsprocenten? Næste naturlige skridt i etableringen af en pensionsordning er, at pensionsleve- randøren skriver til arbejdstager når de har modtaget første indbetaling eller fort- satte indbetalinger fra en ny arbejdsgiver. Spørgsmålet er om og hvornår vil det være naturligt for arbejdstager at reagerer, hvis han ikke hører fra pensionsleve- randøren? Grundsætningen om passivitet er udledt af det behov debitor har for at vide om der fortsat er et udestående. Kravet for at statuere passivitet er at kreditor kender sit krav og ikke følger op på det efter at debitor enten har svaret afværgende eller ikke har reageret på den første henvendelse. Det er ofte anvendeligt i forbindelse med mangelsindsigelser.28 Som det fremgår af de nævnte domme er arbejdstageren ofte ikke klar over sit krav på pensionsindbetalinger og alene af den grund vil det være forholdsvis sjældent, at passivitet kan bruges. Derudover er der tale om et lønkrav hvor styr- keforholdet mellem parterne også kan begrunde, at der skal gå meget lang tid før der kan være tale om passivitet. Det kan være svært for en arbejdstager at lægge alt for meget pres på arbejdsgiveren, da det kan medføre at han kommer til at stå i et dårligt lys og måske mister sit job. Derfor vil der som udgangspunkt ikke kun- ne statueres passivitet før forældelsesfristen alligevel er indtrådt.
Passivitet. Det bestrides, at klager har udvist retsfortabende passivitet. Klager har ikke haft nogen viden om indklagedes misbrug af arbejdstidsaftaler, og klager har aldrig anerkendt indklagedes arbejdstids- aftaler eller modeller.
Passivitet. For det tilfælde, at klager måtte få helt eller delvist medhold i et efterbetalingskrav, er der tvist om, hvorvidt klagers krav er bortfaldet ved passivitet.
Passivitet. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Xxxxx Xxxxx har tålt Mos Moshs brug af varemærket MOS MOSH, har der været fremlagt brevudveksling mellem Mos Moshs og Xxxxx Xxxxxx advokater fra perioden 13. september 2010 til 4. juli 2016 omfattende seks breve vedrørende Xxxxx Xxxxxx påtale af Mos Moshs brug af varemærket MOS MOSH. Herudover har parterne fremlagt Xxxxx Xxxxxx begæring af 4. november 2011 om ophævelse af varemærket MOS MOSH, som oprindeligt lå til grund for denne sag.
Passivitet. Hverken SMDK’s undladelse af at udøve rettigheder eller kræve opfyldelse af forpligtelser for Brugeren i henhold til Aftalen, eller SMDK’s fejl ved udøvelsen af rettigheder eller sanktioner som følge af overtrædelse af Aftalen, skal forhindre SMDK i at påtale det pågældende forhold og/eller fremtidige lignende forhold i overensstemmelse med Aftalens bestemmelser.
Passivitet. Opsigelserne af de 10, som sagen omfatter, skete i april og maj 2017. Der var forhandling lokalt mellem X Kommune og FOA den 29. maj 2017 og centralt (med deltagelse af FOA forbundet og KL) den 3. oktober 2017. X Kommune hævder, at der herefter ikke skete noget i sagen i næsten 2 år, indtil der blev udtaget klageskrift den 24. september 2019, og at eventuelle krav på godtgørelse derfor er fortabt som følge af passivitet. Det fremgår imidlertid af referatet af mødet den 3. oktober 2017, at FOA forbeholdt sig ret til at videreføre sagen i det fagretlige system. Det må endvidere i overensstemmelse med K’s forklaring lægges til grund, at X Kommune på de møder, som løbende har været afholdt mellem Kommunen og FOA, jævnligt har spurgt til sagen og fået at vide, at sagen ”ligger i forbundsregi”. Hertil kommer, at der i perioden har været korresponderet om nedsættelse af afskedigelsesnævn, forsinkelse af klageskrift (først p.g.a. sygdom, dernæst p.g.a. overenskomstforhandlinger, senere p.g.a. af advokatskifte) samt afholdelse af et forhandlingsmøde. Den 29. maj 2019 spurgte X Kommune forbundet om status i sagen, forbundet svarede den 3. juni 2019, at klageskrift ville blive fremsendt inden længe. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at der af klager er udvist en adfærd, som har givet X kommune anledning til og føje til at indrette sig i tillid til, at eventuelle godtgørelseskrav var opgivet. Der kan derfor ikke gives X Kommune medhold i synspunktet om retsfortabende passivitet.
Passivitet. Det er et almindeligt princip i dansk aftaleret, at man som udgangspunkt ikke anerkender »negativ aftalebinding«, dvs. at en part forpligtes ved sin blotte