NemKonto Vi bruger hovedsageligt din NemKonto, når vi udbetaler penge til dig. Din NemKonto er den lovpligtige bankkonto, som de offentlige myndigheder bruger til at overføre penge til dig. Er du i tvivl om, hvilken konto der er din NemKonto, skal du kontakte dit pengeinstitut eller ringe til NemKonto Support på telefon 00 00 00 00. Du kan læse mere om NemKonto på xxxxxxxx.xx. Ønsker du ikke, at udbetalinger fra os bliver overført til din NemKonto, skal du meddele os dette skriftligt. Når vi bruger din NemKonto, sker der en elektronisk udveksling af dit cpr-nr. mellem LB Forsikring og NemKonto-systemet. Der- for har LB Forsikring pligt til at oplyse dig om følgende: Økonomistyrelsen er ansvarlig for at oprette og drive NemKonto. Den egentlige drift af NemKonto-systemet varetager KMD A/S. LB Forsikring udveksler kun oplysninger om dig med det ene formål at udbetale et eller flere beløb til din NemKonto. Rent praktisk sker en udbetaling ved, at LB Forsikring sender en betalingsmeddelelse med dit cpr-nr. til Nets, der påfører dit NemKonto-nr., hvorefter betalingen gennemføres. Du kan kontakte XxxXxxxx Support for at få oplyst, hvilke oplysninger XxxXxxxx har registreret om dig. Er oplysningerne forkerte, kan du få dem rettet. Du kan selv se og eventuelt rette oplysningerne på xxxxxxxx.xx Det kræver dog, at du har en Digital Signatur eller NemID.
Ejerskifte Enhver ejer, hvis ejendom er tilsluttet vandforsyningen, skal underrette vandforsyningen ved ejerskifte. Ejeren er forpligtet over for vandforsyningen frem til den dato, hvor ejerforholdet overgår til den nye ejer, og hvor der skriftligt er givet meddelelse om ejerskifte og aflæsningstal. Ejerskiftemeddelelsen skal være underskrevet af såvel den udtrædende som den nye ejer. Vandforsyningen kan herefter udarbejde en slutopgørelse til den tidligere ejer. Vandforsyningen er berettiget til at opkræve et gebyr for udarbejdelse af slutopgørelse, som skal fremgå af vandforsyningens takstblad. Såfremt vandforsyningen efter anmodning fremsender oplysninger til brug for en ejendomshandel, er vandforsyningen berettiget til at opkræve et gebyr for dette arbejde. Gebyret skal fremgå af vandforsynin- gens takstblad.
Lovgrundlag Kulturregionen får statstilskud ifølge Lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet (udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet), Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte til lotteri § 16 samt kulturaftalen for perioden 2021-24.
Garantier Vi er juridisk forpligtet til at levere produkter, der er i overensstemmelse med denne aftale. For privatkunder gælder de lovbestemte garantirettigheder, som reguleres af lovgivningen i det land, hvor privatkunden sædvanligvis er hjemmehørende. Oplysninger om eventuelle yderligere garantier og om de præcise betingelser, der måtte være gældende for disse, ftndes ved siden af produktet eller på særlige informationssider i onlinebutikken, hvor dette er relevant. Du kan indgive klager ved brug af vores kontaktoplysninger, som er anført under ftrmainformation. Når du udøver dine garantirettigheder, og det efter vores skøn er nødvendigt at returnere varerne til os, for at vi kan tage stilling til din klage, skal du for vores regning returnere varerne til den ovenfor anførte adresse. Vi bestræber os på at besvare enhver klage med det samme og senest 14 dage efter indgivelsen. Vores kundeservice kan kontaktes på hverdage mellem kl. 10.00 og 16.00 på tlf. +00 000 00 00 00 00 eller pr. mail til xxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx.
Vilkår Philips’ garanti gælder kun for Køber. Hvis et Produkt dækket af denne garanti returneres af Køber i henhold til punkt 3 og inden for den angivne garantiperiode, der følger af garantivilkårene, og Philips ved undersøgelser konkluderer, at Produktet ikke lever op til garantien, vil Philips, efter eget valg, reparere eller udskifte Produktet eller den defekte del heraf, eller refundere Køber købsprisen. Af hensyn til tydeliggørelsen omfatter udtrykket “reparere eller udskifte Produktet eller den defekte del heraf” ikke fjernelse eller geninstallation, omkostninger eller udgifter, herunder uden begrænsning arbejdsomkostninger eller -udgifter. • Hvis Philips vælger at udskifte Produktet, men ikke kan gøre dette som følge af, at det er udgået eller ikke mere er tilgængeligt, kan Philips godtgøre Køber købsprisen eller erstatte Produktet med et lignende produkt (som kan udvise mindre forskelle i design og produktspecifikation). • Ingen agent, distributør eller sælger er bemyndiget til at ændre, modificere eller udvide vilkårene i den begrænsede garanti på vegne af Philips. • Denne begrænsede garanti gælder kun, når Produktet er korrekt tilsluttet og installeret og anvendes inden for de elektriske værdier, driftsområde og miljøbetingede vilkår nævnt i specifikationerne, betjeningsvejledningerne, IEC-standarder eller andre dokumenter, der ledsager Produkterne. Hvis et Produkt viser sig at være defekt eller ikke virker i overensstemmelse med produktspecifikationerne, skal Køber skiftligt meddele Philips dette. • Philips vil lette den tekniske løsning af problemer. Tredjepartsprodukter, der sælges af Philips, er ikke omfattet af denne garanti, undtagen som angivet i punkt 5. • Denne garanti dækker ikke skader eller funktionsfejl, der opstår som følge af force majeure eller af forkert brug, misbrug, unormal brug eller brug i strid med gældende standarder, regler eller instruktioner for brug, herunder uden begrænsning sådanne indeholdt i de seneste sikkerheds-, industrielle og/eller elektroniske standarder for det(de) relevante område(r). • Garantien dækker ikke, hvis nogen har udført reparationer eller lavet ændringer på Produktet, der ikke er behørigt skriftligt godkendt af Philips. Fremstillingsdatoen for produktet skal være letlæselig. Philips forbeholder sig alle rettigheder til at træffe den endelige beslutning om, hvorvidt et garantikrav er gyldigt. 02/2016 • Hvis Philips anmoder herom, skal ejendomsretten til de mangelfulde eller defekte Produkter overgå til Philips, så snart de er blevet udskiftet.
Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.
Garanti Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbeta- ling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, så- fremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefri- dagsbetaling til gode ved sin fratrædelse.
Indberetning til kreditoplysningsbureau Hvis der er afsagt dom over kortholder/kontoholder for manglende betaling, eller første fogedrets møde har været afholdt, kan kortholders/kontoholders navn og adresse blive indberettet til Experian Information Solutions (tidligere RKI – Ribers Kreditinformation) og evt. andre kreditoplysningsbureauer.
Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.
Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen har ikke noget generelt aldersudløb, men der gælder aldersmæssige grænser for, hvor længe de enkelte dækninger kan være omfattet af forsikringen. Aldersgrænserne fremgår af punkt 2.3, 6.4, 9.4, 11.4 og 12.4. Forsikringen gælder for et år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst en måneds varsel til hovedforfaldsdagen. Hovedforfaldsdagen er anført på policen. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring. Efter enhver anmeldt skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil 14 dage efter erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden, berettiget til at ophæve forsikringen med mindst 14 dages varsel. I stedet for at ophæve forsikringen efter en skade er anmeldt, kan GF Forsikring indtil 14 dage efter at skaden er afsluttet, og med mindst 14 dages varsel, vælge skriftligt at ændre forsikringens betingelser. Det kan fx ske ved at begrænse dækningen eller forhøje prisen. Forsikringstageren kan skriftligt vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. GF Forsikring kan opsige forsikringen og/eller kræve skærpede betingelser for fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid, hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.