Common use of Gode råd Clause in Contracts

Gode råd. Vær ikke bange for at spørge – og få svar • Lad være med blot at tilbyde din hjælp – giv den • Lyt indgående til, hvad den frivillige fortæller • Vær empatisk og anerkendende • Sammenlign aldrig med andres situation • Lad være at bagatellisere situationen eller hændelsen • Spar lidt på de gode råd – det ser sikkert nemt ud fra din synsvinkel, men ikke fra den andens • Find ud af, hvad den frivillige har brug for lige nu • Aftal sammen, hvor hjælpen skal komme fra • Følg op på den frivillige i tiden efter. Kollegastøtte er opstået ud fra et behov for, at mennesker i virksomheder, institutioner og for- eninger kan tale sammen om voldsomme oplevelser og andre vanskelige situationer. Nogle men- nesker tænker, at den slags samtaler må være forbeholdt psykologer og andre faggrupper med en behandlerbaggrund, men det er langt fra tilfældet. Der er nemlig åbenlyse fordele ved at lade samtalerne finde sted mellem kolleger, uanset om de er ansatte eller frivillige. Kollegarelationer har den særlige egenskab, at de udspiller sig i et professionelt miljø. Selv om den frivillige ikke får penge for sit arbejde, er rollen som frivillig alligevel professionel. Den fri- villiges tilgang til arbejdet, er akkurat som hvis han var ansat. Arbejdet er præget af værdier som ordentlighed, grundighed, samvittighed og respekt, og derfor giver det mening at se frivillige som professionelle mennesker, der færdes og fungerer med hinanden i et professionelt miljø. Der findes flere tilgange til kollegastøtte. I forskellige former har kollegastøtte været en fuldt implementeret del af arbejdet i redningsberedskabet, politiet og forsvaret gennem mange år. Talrige andre virksomheder, organisationer og institutioner – offentlige som private – har ladet sig inspirere af dette og har fundet deres egen måde at anvende kollegastøtte på. Alle steder sy- nes erfaringerne at være gode, og tilbagemeldingerne lyder på blandt andet øget trivsel, mindre sygefravær og en hurtigere tilbagevenden til hverdagen efter voldsomme hændelser og andre uforudsete situationer. Også i frivilligverdenen har kollegastøtte vundet indpas, og flere hundrede frivillige har gennem de seneste godt 10 år deltaget i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes kurser om krisepsykologi. Kurserne introducerer blandt andet til samtaleteknikker, der både kan anvendes i forhold til bru- gerne og indbyrdes mellem de frivillige som kollegastøtte. Også ledere og koordinatorer kan anvende kollegastøtte som et redskab til de frivillige, og både Xxxxx og Xxxxx kunne med fordel benytte denne tilgang i forhold til samtalerne. Det er blot vigtigt, at samtalerne bliver brugt med det tiltænkte formål. Det vil sige, at der er tale om støttende, af- hjælpende og muligvis bearbejdende samtaler. Formålet må aldrig blive en kontrol af de frivillige og deres tilgang til arbejdet. Der er naturligvis intet i vejen for, at en leder eller koordinator tager initiativ til en kollegastøttesamtale, men den frivillige skal selv kunne se formålet og være inte- resseret i at deltage i samtalen. Hvis man skal anvende kollegastøtte i sin organisation, må metodevalget afhænge af, hvor grun- digt man har brug for at arbejde med en voldsom oplevelse eller en kritisk situation. Hvis man ønsker at gå helt i dybden, findes der kollegastøttemetoder, der gør det muligt at arbejde med både aktuelle oplevelser og rester fra tidligere oplevelser, der eventuelt ligger ubearbejdet i per- sonens centralnervesystem. En af de fremherskende metoder til dette er Struktureret Krise- og Traumebearbejdning. At lære denne metode tager syv kursusdage, og metoden er beregnet på, at man har mulighed for at have flere samtaler i træk. Jeg har med udgangspunkt i Struktureret Krise- og Traumebearbejdning udviklet metoden Struk- tureret KriseSamtale, der er målrettet det frivillige sociale arbejde. Til sammenligning tager me- toden to-fire kursusdage at lære, og den gør det muligt at tale en voldsom oplevelse igennem på en enkel og struktureret måde uden at gå helt i dybden. Metoden kan bruges i frivillige sociale organisationer, hvor der ofte er begrænset tid til rådighed, og samtalerne ikke altid kan følges op. En god regel er nemlig, at jo mere man går i dybden med en samtale, jo vigtigere er det at følge samtalen op indenfor kort tid. En dybdegående samtale sætter nemlig altid noget i gang hos den ramte, og det kan der med fordel samles op på efter nogle dage.

Gode råd. Vær Det er ikke bange for den frivilliges ansvar at spørge – skabe forandring hos brugeren • Nogle brugere er mest trygge ved status quo og få svar brokker sig uden at forandre • Lad være med blot at tilbyde din hjælp – giv den • Lyt indgående til, hvad den frivillige fortæller • Vær empatisk Bevar tålmodigheden. LÆS MERE Få nyttig viden og anerkendende • Sammenlign aldrig med andres situation • Lad være at bagatellisere situationen eller hændelsen • Spar lidt på de gode råd om forandring i artiklen Vejen til forandring for socialt udsatte brugere af Xxxx Xxxxxxx på side 20. LÆS MERE Hent inspiration til at støtte de frivillige til at motivere brugerne i artik- len At motivere kræver både hjerne og hjerte af Xxxx Xxxxxx Xxxxxx på side 32. DEN TAVSE MAND Xxxxxxxx så anderledes ud end han plejede – ikke til det ser sikkert nemt ud bedre. Efter lidt småsnak fortalte han, at konen havde ønsket skilsmisse, og at han nu sad alene tilbage. Jeg spurgte om alt muligt praktisk og konkret, og han svarede med enstavelsesord. Da jeg spurgte, hvordan han havde det, gik samtalen faktisk i stå. Jeg var i tvivl, om jeg var gået over en grænse og skyndte mig at sige: ”Du behøver ikke at svare”. Da kom det langsomt fra din synsvinkelham: ”Ser du, men jeg ved det næsten ikke fra den andens • Find selv. Jeg havde jo aldrig tænkt, at det kunne ske og jeg er ikke vant til at fortælle om og sætte ord på mine følelser. De er der bare – både når jeg er glad og ked af det”. Vi fik en lang og god snak. For brugeren var det svært at finde ud af, hvad den frivillige har brug for lige nu • Aftal sammenhan egentlig følte og hvordan, hvor hjælpen skal komme fra • Følg op han skulle give det ord. For mig var det indimellem svært at undgå at overtage samtalen og fortælle ham, hvad jeg troede, det handlede om. Han øvede sig i at sætte ord på den frivillige sin indre oplevelse og jeg på at holde mine svar og forslag tilbage. Egentlig gjorde jeg ikke andet end at stille spørgsmål og lytte i tiden efterhans langsomme tempo. Kollegastøtte er opstået ud fra et behov for, at mennesker i virksomheder, institutioner og for- eninger kan tale sammen om voldsomme oplevelser og andre vanskelige situationerOg det var det sværeste. Nogle men- nesker tænkergange er samtalen svær, at fordi brugeren har et andet tempo end den slags samtaler må være forbeholdt psykologer og andre faggrupper med en behandlerbaggrund, men det er langt fra tilfældet. Der er nemlig åbenlyse fordele ved at lade samtalerne finde sted mellem kolleger, uanset om de er ansatte eller frivillige. Kollegarelationer har den særlige egenskab, at de udspiller sig i et professionelt miljø. Selv om den frivillige ikke får penge for sit arbejde, er rollen som frivillig alligevel professionel. Den fri- villiges tilgang til arbejdet, er akkurat som hvis han var ansat. Arbejdet er præget af værdier som ordentlighed, grundighed, samvittighed og respekt, og derfor giver det mening at se frivillige som professionelle mennesker, der færdes og fungerer med hinanden i et professionelt miljø. Der findes flere tilgange til kollegastøtte. I forskellige former har kollegastøtte været ene kan have en fuldt implementeret del af arbejdet i redningsberedskabet, politiet og forsvaret gennem mange år. Talrige andre virksomheder, organisationer og institutioner – offentlige som private – har ladet sig inspirere af dette og har fundet deres egen måde at anvende kollegastøtte på. Alle steder sy- nes erfaringerne at være gode, og tilbagemeldingerne lyder på blandt andet øget trivsel, mindre sygefravær og en hurtigere tilbagevenden til hverdagen efter voldsomme hændelser og andre uforudsete situationer. Også i frivilligverdenen har kollegastøtte vundet indpas, og flere hundrede frivillige har gennem de seneste godt 10 år deltaget i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes kurser om krisepsykologi. Kurserne introducerer blandt andet til samtaleteknikker, der både kan anvendes i forhold til bru- gerne og indbyrdes mellem de frivillige som kollegastøtte. Også ledere og koordinatorer kan anvende kollegastøtte som et redskab til de frivillige, og både Xxxxx og Xxxxx kunne med fordel benytte denne tilgang i forhold til samtalerne. Det er blot vigtigt, at samtalerne bliver brugt med det tiltænkte formål. Det vil sige, at der er tale om støttende, af- hjælpende og muligvis bearbejdende samtaler. Formålet må aldrig blive en kontrol af de frivillige og deres tilgang til arbejdet. Der er naturligvis intet i vejen for, at en leder eller koordinator tager initiativ til en kollegastøttesamtale, men den frivillige skal selv kunne se formålet og være inte- resseret i at deltage i samtalen. Hvis man skal anvende kollegastøtte i sin organisation, må metodevalget afhænge af, hvor grun- digt man har brug for at arbejde med en voldsom oplevelse eller en kritisk situation. Hvis man ønsker at gå helt i dybden, findes der kollegastøttemetoder, der gør det muligt at arbejde med både aktuelle oplevelser og rester fra tidligere oplevelser, der eventuelt ligger ubearbejdet i per- sonens centralnervesystem. En af de fremherskende metoder til dette er Struktureret Krise- og Traumebearbejdning. At lære denne metode tager syv kursusdage, og metoden er beregnet på, at man har mulighed for at have flere samtaler i træk. Jeg har med udgangspunkt i Struktureret Krise- og Traumebearbejdning udviklet metoden Struk- tureret KriseSamtale, der er målrettet det frivillige sociale arbejde. Til sammenligning tager me- toden to-fire kursusdage at lære, udadvendt personlighed og den gør det muligt anden en indadvendt. Sådan en samtale kan nemt føles som en dans ude af takt. Nogle gange er samtalen svær, fordi brugeren ikke har ord eller er uvant med at tale en voldsom oplevelse igennem på en enkel og struktureret måde uden at gå helt i dybden. Metoden kan bruges i frivillige sociale organisationerdele sine oplevel- ser, hvor der ofte er begrænset tid til rådighed, og samtalerne ikke altid kan følges op. En god regel er nemlig, at jo mere man går i dybden med en samtale, jo vigtigere er det at følge samtalen op indenfor kort tid. En dybdegående samtale sætter nemlig altid noget i gang hos den ramte, og det kan der med fordel samles op på efter nogle dagetanker eller meninger.

Gode råd. Vær Forskelle i tempo, temperament og personlighed kan gøre samtalen svær • Når brugeren er uvant med at fortælle, kræver det stor tålmodighed af den frivillige • Bare det, at den frivillige giver sig tid, kan være nok til at skabe positiv kontakt. LÆS MERE Få gode råd til at støtte de frivillige til at hente ressourcer i krop, stem- me og bevægelse i artiklen Kroppen som redskab i den svære samtale af Xxxx Xxxxxxx på side 64. OM AT SÆTTE GRÆNSER Keld og Xxxxx er frivillige i samme genbrugsbutik, og de ser vidt forskelligt på tingene. En dag ender det med, at de står og skændes i butikkens åbningstid, mens kunderne lister forsigtigt rundt. Xxxxxxx, som er leder for de frivillige, tager en lang snak med dem, og det viser sig trods mange forsøg at være umuligt at løse konflikterne. Især Xxxxx bliver ved at tale nedsættende om Xxxx til de andre frivillige. Xxxxxxx beslutter derfor, at Xxxxx ikke bange længere kan være frivillig i genbrugsbutikken og gruer for samtalen. Hun overvejer grundigt, hvordan hun på den bedste måde kan opsige Xxxxx som frivillig og afslutte hendes engagement i genbrugsbutikken. Xxxxxxx vil rigtig gerne bevare en god stemning, også når hun skal sætte denne ubehagelige grænse. Når mennesker skal sætte grænser, aktiveres begreber som samhørighed og adskilthed. At sætte grænser kan give en følelse af at jage andre væk. Og den anden part kan nemt føle sig lukket ude og ikke god nok. Derfor trækker vi mennesker det ofte vældig langt, før vi siger stop. Så sent i processen kan presset for at spørge – der skal ske noget, være så stort, at vi markerer os på en meget kontant og få svar • Lad være hård måde. Hemmeligheden i grænsesætning ligger i to ting. For det første at begynde at gøre opmærksom på grænserne, mens problemerne er små, og du ikke selv er voldsomt følelsesmæssig påvirket. For det andet i at inkludere, før man sætter grænsen. Hvad betyder det? I eksemplet med blot Xxxxx inviterer Xxxxxxx til en samtale, og de sætter sig med en kop kaffe. Hun fortsætter: ”Alligevel har jeg besluttet, at tilbyde din hjælp – giv den • Lyt indgående tildu bliver nødt til at stoppe som frivillig. Jeg er ked af at skulle sige farvel til dig. Jeg sætter stor pris på dig og dit arbejde og synes, hvad den frivillige fortæller • Vær empatisk og anerkendende • Sammenlign aldrig at du med andres situation • Lad være at bagatellisere situationen eller hændelsen • Spar lidt på de gode råd – det ser sikkert nemt ud fra din synsvinkel, men ikke fra den andens • Find ud af, hvad den frivillige oprejst pande skal engagere dig et andet sted i vores by. Hvis du har brug for lige nu • Aftal sammendet, hvor hjælpen skal komme fra • Følg op på vil jeg gerne foreslå nogle steder”. Man kan være enig eller uenig i beslutningen og den frivillige i tiden efter. Kollegastøtte er opstået ud fra et behov forpræcise formulering, men pointen er, at mennesker i virksomheder, institutioner og for- eninger kan tale sammen om voldsomme oplevelser og andre vanskelige situationer. Nogle men- nesker tænker, at den slags samtaler må være forbeholdt psykologer og andre faggrupper med en behandlerbaggrund, men det er langt fra tilfældet. Der er nemlig åbenlyse fordele ved at lade samtalerne finde sted mellem kolleger, uanset om de er ansatte eller frivillige. Kollegarelationer har den særlige egenskab, at de udspiller sig i Xxxxxxx et professionelt miljø. Selv om den frivillige ikke får penge for sit arbejde, er rollen som frivillig alligevel professionel. Den fri- villiges tilgang til arbejdet, er akkurat som hvis han var ansat. Arbejdet er præget af værdier som ordentlighed, grundighed, samvittighed og respektpar gange skiftevis inkluderer Xxxxx, og derfor giver det mening at se frivillige som professionelle mennesker, der færdes og fungerer med hinanden i et professionelt miljø. Der findes flere tilgange til kollegastøtte. I forskellige former har kollegastøtte været en fuldt implementeret del af arbejdet i redningsberedskabet, politiet og forsvaret gennem mange år. Talrige andre virksomheder, organisationer og institutioner – offentlige som private – har ladet sig inspirere af dette og har fundet deres egen måde at anvende kollegastøtte på. Alle steder sy- nes erfaringerne at være gode, og tilbagemeldingerne lyder på blandt andet øget trivsel, mindre sygefravær og en hurtigere tilbagevenden til hverdagen efter voldsomme hændelser og andre uforudsete situationer. Også i frivilligverdenen har kollegastøtte vundet indpas, og flere hundrede frivillige har gennem de seneste godt 10 år deltaget i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes kurser om krisepsykologi. Kurserne introducerer blandt andet til samtaleteknikker, der både kan anvendes i forhold til bru- gerne og indbyrdes mellem de frivillige som kollegastøtte. Også ledere og koordinatorer kan anvende kollegastøtte som et redskab til de frivillige, og både Xxxxx og Xxxxx kunne med fordel benytte denne tilgang i forhold til samtalernederefter sætter grænsen. Det er blot vigtigtikke en nem øvelse. Men det gode for lederen er, at samtalerne bliver brugt med det tiltænkte formål. Det vil sigehun ved, at der er tale hun har behandlet Xxxxx ordentligt, også selv om støttende, af- hjælpende og muligvis bearbejdende samtaler. Formålet må aldrig blive en kontrol hun bliver vred eller ked af de frivillige og deres tilgang til arbejdet. Der er naturligvis intet i vejen for, at en leder eller koordinator tager initiativ til en kollegastøttesamtale, men den frivillige skal selv kunne se formålet og være inte- resseret i at deltage i samtalen. Hvis man skal anvende kollegastøtte i sin organisation, må metodevalget afhænge af, hvor grun- digt man har brug for at arbejde med en voldsom oplevelse eller en kritisk situation. Hvis man ønsker at gå helt i dybden, findes der kollegastøttemetoder, der gør det muligt at arbejde med både aktuelle oplevelser og rester fra tidligere oplevelser, der eventuelt ligger ubearbejdet i per- sonens centralnervesystem. En af de fremherskende metoder til dette er Struktureret Krise- og Traumebearbejdning. At lære denne metode tager syv kursusdage, og metoden er beregnet på, at man har mulighed for at have flere samtaler i træk. Jeg har med udgangspunkt i Struktureret Krise- og Traumebearbejdning udviklet metoden Struk- tureret KriseSamtale, der er målrettet det frivillige sociale arbejde. Til sammenligning tager me- toden to-fire kursusdage at lære, og den gør det muligt at tale en voldsom oplevelse igennem på en enkel og struktureret måde uden at gå helt i dybden. Metoden kan bruges i frivillige sociale organisationer, hvor der ofte er begrænset tid til rådighed, og samtalerne ikke altid kan følges op. En god regel er nemlig, at jo mere man går i dybden med en samtale, jo vigtigere er det at følge samtalen op indenfor kort tid. En dybdegående samtale sætter nemlig altid noget i gang hos den ramte, og det kan der med fordel samles op på efter nogle dagedet.

Gode råd. Vær ikke bange At sætte grænser kan aktivere svære følelser som forladthed og svigt • Gør opmærksom på grænserne, før du bliver alt for følelsesmæssigt involveret • Skift mellem at spørge – inkludere og få svar • Lad være med blot markere, når du sætter en tydelig grænse. LÆS MERE Hent nyttig viden om at tilbyde din hjælp – giv den • Lyt indgående til, hvad den frivillige fortæller • Vær empatisk og anerkendende • Sammenlign aldrig med andres situation • Lad være at bagatellisere situationen eller hændelsen • Spar lidt på de gode råd – det ser sikkert nemt ud fra din synsvinkel, men ikke fra den andens • Find ud af, hvad den frivillige har brug for lige nu • Aftal sammen, hvor hjælpen skal komme fra • Følg op på den lede frivillige i artiklen Ledelse der passer til situa- tionen af Xx Xxxx Xxxxxx på side 114. NÅR EMNET BERØRER DEN FRIVILLIGE En frivillig fortæller, hvordan hun for mange år siden oplevede et seksuelt overgreb efter en fest. Det gav et stort sår i sind og sjæl og det fyldte stadig rigtig meget i hendes liv. Hun var i gang med at bearbejde oplevelsen og levede samtidig sit liv. Alligevel havde hun rigtig svært ved at møde og tale med de brugere, som havde samme type erfaringer i deres bagage. Hun havde følelsen af bare ikke at kunne og fik dårlig samvittighed, fordi hun gerne ville være der for brugerne. Ingen går uberørt gennem livet. Alle mennesker bærer på noget tungt, sårbart eller sorgfuldt. Det vanskelige forandrer sig gennem livet og bliver med tiden eftertransformeret til dyrebare erfaringer. Kollegastøtte er opstået ud fra et behov forFælles for os alle er, at mennesker i virksomhedernår vi er fyldt af vores eget, institutioner og for- eninger kan tale sammen om voldsomme oplevelser og andre vanskelige situationerer der ikke plads til at rumme de andres. Nogle men- nesker tænkerDerfor er det vigtigt, at den slags samtaler må være forbeholdt psykologer frivillige er fortrolig med sin egen begrænsning. En frivillig, der selv er ramt af sorg eller sygdom, kan måske ikke rumme andres sorger og andre faggrupper med en behandlerbaggrund, men fortællinger om sygdom. Det diskvalificerer ikke den frivillige som samtalepartner. Men det er langt fra tilfældet. Der er nemlig åbenlyse fordele ved at lade samtalerne finde sted mellem kolleger, uanset om de er ansatte eller frivillige. Kollegarelationer har den særlige egenskabkræver, at de udspiller sig i et professionelt miljø. Selv om den frivillige ikke får penge for sit arbejde, er rollen som frivillig alligevel professionel. Den fri- villiges tilgang til arbejdet, er akkurat som hvis han var ansat. Arbejdet er præget af værdier som ordentlighed, grundighed, samvittighed og respektopmærksom på sine grænser, og derfor giver det mening at se du som støttefunktion opfordrer den frivillige som professionelle mennesker, der færdes og fungerer med hinanden i et professionelt miljø. Der findes flere tilgange til kollegastøtte. I forskellige former har kollegastøtte været en fuldt implementeret del af arbejdet i redningsberedskabet, politiet og forsvaret gennem mange år. Talrige andre virksomheder, organisationer og institutioner – offentlige som private – har ladet sig inspirere af dette og har fundet deres egen måde at anvende kollegastøtte på. Alle steder sy- nes erfaringerne at være gode, og tilbagemeldingerne lyder på blandt andet øget trivsel, mindre sygefravær og en hurtigere tilbagevenden til hverdagen efter voldsomme hændelser og andre uforudsete situationer. Også i frivilligverdenen har kollegastøtte vundet indpas, og flere hundrede frivillige har gennem de seneste godt 10 år deltaget i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes kurser om krisepsykologi. Kurserne introducerer blandt andet til samtaleteknikker, der både kan anvendes i forhold til bru- gerne og indbyrdes mellem de frivillige som kollegastøtte. Også ledere og koordinatorer kan anvende kollegastøtte som et redskab til de frivillige, og både Xxxxx og Xxxxx kunne med fordel benytte denne tilgang i forhold til samtalernemærke efter. Det er blot vigtigt, en ærlig sag at samtalerne bliver brugt med det tiltænkte formål. Det vil sige, at der er tale om støttende, af- hjælpende og muligvis bearbejdende samtaler. Formålet må aldrig blive en kontrol af de frivillige og deres tilgang til arbejdet. Der er naturligvis intet i vejen for, at en leder eller koordinator tager initiativ til en kollegastøttesamtale, men den frivillige skal selv kunne se formålet og være inte- resseret i at deltage i samtalen. Hvis man skal anvende kollegastøtte i sin organisation, må metodevalget afhænge af, hvor grun- digt man har brug for at arbejde med en voldsom oplevelse eller en kritisk situation. Hvis man ønsker at gå helt i dybden, findes der kollegastøttemetoder, der gør det muligt at arbejde med både aktuelle oplevelser og rester fra tidligere oplevelser, der eventuelt ligger ubearbejdet i per- sonens centralnervesystem. En af de fremherskende metoder til dette er Struktureret Krise- og Traumebearbejdning. At lære denne metode tager syv kursusdage, og metoden er beregnet på, at man har mulighed for at have flere samtaler i træk. Jeg har med udgangspunkt i Struktureret Krise- og Traumebearbejdning udviklet metoden Struk- tureret KriseSamtale, der er målrettet det frivillige sociale arbejde. Til sammenligning tager me- toden to-fire kursusdage at lære, og den gør det muligt at tale en voldsom oplevelse igennem på en enkel og struktureret måde uden at gå helt i dybden. Metoden kan bruges i frivillige sociale organisationer, hvor der ofte er begrænset tid til rådighed, og samtalerne ikke altid kan følges fyldt op. En god regel er nemlig, at jo mere man går i dybden med en samtale, jo vigtigere er det at følge samtalen op indenfor kort tid. En dybdegående samtale sætter nemlig altid noget i gang hos den ramte, og det kan der med fordel samles op på efter nogle dagekræver blot en udmelding som: ”Hør. Jeg er ikke den bedste til at tale om det emne. Jeg finder lige Xxxxx”. Det er ok ikke at kunne alt, og vigtigt som støttefunktion at understrege det overfor den frivillige.