Metode. 6. I undersøgelsen, der er af udpræget juridisk karakter, inddrages al relevant lovgivning, som er af betydning for at sikre, at kontrakter og aftaler hviler på et sikkert legalt grundlag.
Metode. Er audit udført af intern eller ekstern auditor? [Vælg type af audit] For hvilken periode er der senest udført ekstern audit? [Angiv auditeret periode] Lever audit op til retningslinjer beskrevet i energispareaftalen hhv. energisparebekendtgørelsens? [Vælg svar] Lever auditoren op til kompetencekrav som beskrevet [Vælg svar]
Metode. Beskrivelse og vurdering af klimaets forventede udvikling, klimapåvirkninger og behovet for kli- matilpasning for kystbeskyttelsen er analyseret, beskrevet og vurderet på baggrund af følgende: • Litteratur og data om klimaets generelle udvikling, herunder FN og DMUs klimascenarier • Oplysninger vedrørende emissioner i Danmark • Oplysninger om klimaets forandringer som en konsekvens af CO2-udledningen, havspejlstig- ninger, tidevand og vind samt vandstande69 70 • Oplysninger om landhævning • Klimaændringers effekt på kysten, Kystdirektoratet71 Grundlaget for at vurdere klimaets påvirkning på kystbeskyttelsen vurderes at være tilstrække- ligt.
Metode. De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af data fra publikationer og databaser, der omfatter kortlægning og overvågning af havmiljøet i Danmark. Det drejer sig om: • NOVANA havrapporter udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) for Miljøstyrel- sen • XxxxxXXX for Vandområdeplanerne 2015-2151 • Vandområdeplan for Jylland og Fyn 2015-21 fra juni 2016 • Basisanalyse for Danmarks Havstrategi fra 2012 • Udkast til basisanalyse for Danmarks Havstrategi II fra april 201952 Der er yderligere indhentet overvågningsdata for vandkemi, samt temperatur og salinitet fra en af Miljøstyrelsens aktive marine målestationer ud for Hirtshals. Desuden indgår modelsimulerin- ger for suspenderet sediment og undervandsstøj i vurderingsafsnittet. Det vurderes, at det tilgængelige grundlag for at vurdere påvirkninger af vandkvalitet, vandfore- komster, der er omfattet af vandplanlægning og Danmarks Havstrategi er tilstrækkeligt.
Metode. De eksisterende forhold og miljøpåvirkninger er analyseret, beskrevet og vurderet på baggrund af følgende: • Entreprenørmaskiners emissioner er beregnet ud fra krav til typegodkendelse Trin 3B i be- kendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner m.v. • Emissionen fra skibe er beregnet ud fra AIS-data (positionsdata for skibe) og antagelser om skibenes ballast, last, brændstofforbrug samt skibsstørrelser. Der blev taget udgangspunkt i skibe anvendt til strandfodring af Vestkysten i 2017/2018. I konsultation med en ekstern ekspert blev skibene defineret til at være tier III-skibe. Den beregnede NOx-udledning fra skibene svarer derfor til den for tier III-skibe. • Immissioner fra entreprenørmaskiner og skibe er beregnet ved hjælp af OML-modellen. • Beregnede immissioner er holdt op imod EU’s og Arbejdstilsynets grænseværdier for beskyt- telse af menneskers sundhed. • Deposition af kvælstof fra luften i omgivende områder er beregnet med metoden udviklet af DCE, som er indarbejdet i OML-modellen. Det vurderes, at grundlaget for at vurdere kystbeskyttelsens påvirkninger af luften er tilstrække- ligt, idet der bl.a. er foretaget en række antagelser, som betyder, at der anvendes worst case be- tragtninger.
Metode. De eksisterende naturforhold på den ca. 5,5 km lange strækning ud for Blåvand er beskrevet på baggrund af skrivebordskortlægning og feltbesigtigelse inden for en korridor på 250 meter fra ky- sten. Kortlægningen har haft til formål at danne grundlag for en vurdering af den planlagte kyst- beskyttelses påvirkning af naturen på land og omfatter: • Habitatnaturtyper; arts-, struktur- og naturtilstand, antal karakteristiske arter, kystbeskyttel- sesforhold og invasive arter119 120 • Bilag IV-arter; forekomst119 120 • § 3-områder; antal karakteristiske arter, kystbeskyttelsesforhold, invasive arter120 • § 3-vandløb; økologisk tilstand jf. vandområxxxxxx000 121 • Fredede områder; fredningens formål • Særligt sjældne og karakteristiske arter for området (bl.a. fugle, fredede og rødlistede ar- ter)122 • Biodiversitet; en bred vurdering af påvirkning af natur langs kysten generelt baseret på em- nerne ovenfor. Metoderne anvendt er skrivebordskortlægning og feltbesigtigelse. Det vurderes, at data- og vi- densgrundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af terrestrisk natur er tilstrækkeligt.
Metode. De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet, analyseret og vurderet på baggrund af: • Gennemgang af jordartskort fra GEUS84. • Gennemgang af Danmarks Miljøportal, Arealinformation med henblik på udpegning af eventu- elle kortlagte grunde og områdeklassificeringer, som ligger umiddelbart langs kyststræknin- gen.85 • Vurdering af risici for spild af forurenede stoffer. Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af jordbund og jordforure- ning er tilstrækkelig, da der findes tilgængeligt data af god kvalitet.
Metode. De eksisterende forhold og fællesaftalens påvirkninger af landskabet er beskrevet, analyseret og vurderet på baggrund af: • Danmarks Miljøportal, Arealinformation • Kommuneplaner 2017-29 fra Thisted Kommune, Lemvig Kommune, Holstebro Kommuneplan og Ringkøbing-Skjern Kommune • Per Smed landskabskort for Nordjylland og Midtjylland og Jordartskort9 • Trap Danmark online • Luftfotos, skråfotos og topografiske kort samt højdemodeller • Fredningskendelser • Opmålte kystprofiler fra Kystdirektoratet Landskabet er kortlagt og beskrevet på baggrund af en kystlandskabsanalyse, som er tilpasset til de udfordringer den planlagte kystbeskyttelse indebærer i landskabsmæssig sammenhæng. Der tages afsæt i to analysemetoder, som er den statsligt anbefalede landskabskaraktermetode10 og den engelske seascape metode11. Begge metoder forholder sig til karakteren af det konkrete landskab, hvor landskabskarakteranalysen fokuserer på karakterisering af landskaber på land, mens seascape fokuserer på karakterisering af det undersøiske landskab og det tilgrænsende kystnære landskab. Kombinationen af de to metoder er valgt for at rumme hele fællesaftalens potentielle influensområde på land og på havbunden. Den valgte og gennemførte kystlandskabsanalyse består overordnet set af tre faser, skrivebords- kortlægning (fase 1), feltkortlægning (fase 2) og landskabsbeskrivelse (fase 3). Kystlandskabsanalysen har resulteret i afgrænsning af to karakterområder langs strækningen ved Blåvand. Karakterområderne er beskrevet med ensartet detaljering og skala. Udover kystlandskabsanalysen er der foretaget en systematisk gennemgang af en række regi- strerede og udpegede landskabelige beskyttelsesinteresser, som omfatter nationale kystlandska- ber, landskabelige og geologiske udpegninger i kommuneplanen samt klitfredning. De valgte be- skyttelsesinteresser er kortlagt inden for et undersøgelsesområde langs kysten, der strækker sig fra kystlinjen og 200 meter ind i landet. Det vurderes, at grundlaget for at vurdere den planlagte kystbeskyttelses påvirkninger af land- skabet på strækningen ved Blåvand er tilstrækkeligt, da der findes relevante data af god kvalitet.
Metode. Analysen er gennemført som kvantitativ undersøgelse. Den er foretaget i to tempi. I første omgang læste projektledelsen hver for sig de indgået lokale aftaler og vurderede dem ud fra det et fælles spørgeskema. Herefter sammenlignede projektledelsen resultaterne og drøftede eventuelle uoverensstemmelser. Der er 49 spørgsmål, som primært er formuleret ud fra skal og kan bestemmelserne i Rammenaftalen om medindflydelse og medbestemmelse (MED-Rammeaftalen). De følger i store træk aftalens emneopbygning. Formuleringen af spørgsmålene foregik også i to tempi. I første omgang analyserede projektledelsen 8-10 aftaler for at sikre at fremgangsmåden og spørgsmålene var brugbare. Herefter foretog projektledelsen de nødvendige justeringer. På trods af justeringer af spørgerammen måtte projektledelsen erkende, at der var spørgsmål, som var svære at svare ja/nej til. I forbindelse med kravene om at beskrive aktiviteter og metoder, som skal styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet, er vi løbet ind i problemer. Hvornår er der tale om en aktivitet eller metode? Vi har ikke kunnet finde en fælles fortolkning af dette spørgsmål, der har været entydig. Vi har derfor valgt at lade tvivlen komme aftalerne til gode. Det betyder, at vi for en lang række af aftalernes vedkommende i spørgsmålene vedrørende arbejdsmiljø, har ændret et ”delvist ja” til et ”ja”, det betyder dog ikke, at der er sikkerhed for at kravet er overholdt. Ved anvendelse af denne metode, kan vi sige noget om, hvad der er beskrevet eller ikke er beskrevet i de lokale MED-aftaler. Men vi kan ikke på den baggrund udlede noget om, hvorledes samarbejdet fungerer.Det betyder også, at vi ikke kan udlede noget om, hvorvidt en velbeskrevet aftale også er ensbetydende med et velfungerende samarbejde. Her må vi henvise til den undersøgelse som FAOS foretog for parterne i 2004 ”På vej mod medbestemmelse”.
Metode. Landsdelsorkestrene vil organisere, formidle og gennemføre koncerter i eget regi og i samarbejde med lokale koncertarrangører, f.eks. musikforeninger, festivaler, uddannelsesinstitutioner og kommuner. Koncerternes formater, herunder det kunstneriske indhold og kommunikationsstrategi, tilpasses til nye spillesteder og målgrupper. Indsatsen koordineres mellem landsdelsorkestrene, operainstitutioner og basisensembler m.fl., således at alle kommuner i landet får glæde af musikalske tilbud af højeste kunstneriske kvalitet. Antal unikke kommuner, der har modtaget mindst en koncert/scenisk forestilling med et symfoniorkester. Aarhus 3 9 9 Aalborg 13 14 11 Cph.phil 20 20 20 Odense 6 9 9 Sønderjylland 9 9 12 Orkestrenes samlede besøg i unikke kommuner Antal unikke kommuner, der har modtaget mindst en koncert/scenisk forestilling med en del af et symfoniorkester. Aarhus 1 4 3 Aalborg 11 7 9 Cph.phil 34 34 34 Odense 0 0 6 Sønderjylland 8 8 9 Orkestrenes samlede besøg i unikke kommuner Antal unikke kommuner, der har modtaget mindst en koncert/scenisk forestilling. Aarhus 3 12 11 Aalborg 18 14 13 Cph.phil 34 34 34 Odense 6 9 9 Sønderjylland 9 9 12 Orkestrenes samlede besøg i unikke kommuner