Metode eksempelklausuler
Metode. I undersøgelsen, der er af udpræget juridisk karakter, inddrages al relevant lovgivning, som er af betydning for at sikre, at kontrakter og aftaler hviler på et sikkert legalt grundlag.
Metode. Er audit udført af intern eller ekstern auditor? [Vælg type af audit] For hvilken periode er der senest udført ekstern audit? [Angiv auditeret periode] Lever audit op til retningslinjer beskrevet i energispareaftalen hhv. energisparebekendtgørelsens? [Vælg svar] Lever auditoren op til kompetencekrav som beskrevet [Vælg svar]
Metode. Landsdelsorkestrene vil organisere, formidle og gennemføre koncerter i eget regi og i samarbejde med lokale koncertarrangører, f.eks. musikforeninger, festivaler, uddannelsesinstitutioner og kommuner.
Metode. Ved tvivl om indplacering vil dette kunne beregnes ved at tage ud- gangspunkt i læretidens afslutningsdato. Herudover må det afklares, hvor langt lærlingen er nået i forløbet, og om det f.eks. er en 4- eller 4½-årig uddannelse. Dette sker ved kontakt til lærlingens skole.
Metode. Som første led i aktiviteten iværksættes en Naboskabsundersøgelse10, som skal sætte tal og ord på, hvordan det går med naboskabet i Langkærparken. Undersøgelsen skal endvidere have fokus på, hvilke barrier der er i forhold til deltagelse i fællesarrangementer, og hvad der kan få flere beboere engageret i boligområdets udvikling. Undersøgelsen vil være første skridt i en relationsopbygning mellem de boligsociale medarbejdere og beboerne i Langkærparken. Hermed danner undersøgelsen også grundlag for rekruttering af Naboskabere i boligområdet. Når den 4-årige projektperiode er kommet til ende, udføres igen en Naboskabsundersøgelse for at måle, om aktiviteten har haft effekt for naboskabet i Langkærparken. Den første fase af projektet vil som sagt være Naboskabsundersøgelsen og dermed også rekrutteringsfasen. Her vil de boligsociale medarbejdere trække på nuværende frivillige i Bydelshuset, som vil være projektets første Naboskabere. Da man byggede Bydelshuset var visionen, at huset skulle fungere som bindeled mellem Langkærparkens beboere og lokalområdet. Denne vision understøttes ved at give alle involverede i huset (om du er beboer fra Langkærparken eller Tilst, frivillig fra en af lokalområdets foreninger, eller sponsor fra en virksomhed) titlen som Naboskaber. Det er et mål for aktiviteten, at hver opgang i Langkærparkens blokke har en Naboskabsrepræsentant, således at de boligsociale medarbejdere kommer tæt på beboernes ønsker og behov. Til en start vil der arbejdes på at rekruttere Xxxxxxxxx repræsentanter fra 3 boligblokke, så man på den måde er undersøgende på, hvordan man bedst rekrutterer Naboskabsrepræsentanter i alle opgange, og hvordan dette bedst organiseres. Disse naboskabsrepræsentanter har en mere specifik rolle i forhold til at komme tæt på ønskerne hos de øvrige beboere i og til at skabe gode naboskaber i de enkelte opgange.
Metode. De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet, analyseret og vurderet på baggrund af: • Gennemgang af jordartskort fra GEUS84. • Gennemgang af Danmarks Miljøportal, Arealinformation med henblik på udpegning af eventu- elle kortlagte grunde og områdeklassificeringer, som ligger umiddelbart langs kyststræknin- gen.85 • Vurdering af risici for spild af forurenede stoffer. Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af jordbund og jordforure- ning er tilstrækkelig, da der findes tilgængeligt data af god kvalitet.
Metode. De eksisterende forhold og fællesaftalens miljøpåvirkninger er beskrevet på baggrund af data fra publikationer og databaser, der omfatter kortlægning og overvågning af havmiljøet i Danmark. Det drejer sig om: • NOVANA havrapporter udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) for Miljøstyrel- sen • XxxxxXXX for Vandområdeplanerne 2015-2151 • Vandområdeplan for Jylland og Fyn 2015-21 fra juni 2016 • Basisanalyse for Danmarks Havstrategi fra 2012 • Udkast til basisanalyse for Danmarks Havstrategi II fra april 201952 Der er yderligere indhentet overvågningsdata for vandkemi, samt temperatur og salinitet fra en af Miljøstyrelsens aktive marine målestationer ud for Hirtshals. Desuden indgår modelsimulerin- ger for suspenderet sediment og undervandsstøj i vurderingsafsnittet. Det vurderes, at det tilgængelige grundlag for at vurdere påvirkninger af vandkvalitet, vandfore- komster, der er omfattet af vandplanlægning og Danmarks Havstrategi er tilstrækkeligt.
Metode. De eksisterende forhold og fællesaftalens påvirkninger af landskabet er beskrevet, analyseret og vurderet på baggrund af: • Danmarks Miljøportal, Arealinformation • Kommuneplan 2015 for Frederikshavn Kommune • Per Smed landskabskort for Nordjylland og Jordartskort11 • Trap Danmark online • Luftfotos, skråfotos og topografiske kort samt højdemodeller • Fredningskendelser • Opmålte kystprofiler fra Kystdirektoratet Landskabet er kortlagt og beskrevet på baggrund af en kystlandskabsanalyse, som er tilpasset til de udfordringer den planlagte kystbeskyttelse indebærer i landskabsmæssig sammenhæng. Der tages afsæt i to analysemetoder, som er den statsligt anbefalede landskabskaraktermetode12 og den engelske seascape metode13. Begge metoder forholder sig til karakteren af det konkrete landskab, hvor landskabskarakteranalysen fokuserer på karakterisering af landskaber på land, mens seascape fokuserer på karakterisering af det undersøiske landskab og det tilgrænsende kystnære landskab. Kombinationen af de to metoder er valgt for at rumme hele fællesaftalens potentielle influensområde på land og på havbunden. Den valgte og gennemførte kystlandskabsanalyse består overordnet set af tre faser, skrivebords- kortlægning (fase 1), feltkortlægning (fase 2) og landskabsbeskrivelse (fase 3). Udover kystlandskabsanalysen er der foretaget en systematisk gennemgang af en række regi- strerede og udpegede landskabelige beskyttelsesinteresser, som omfatter nationale kystlandska- ber, landskabelige og geologiske udpegninger i kommuneplanerne, arealfredninger, klitfredning samt bygge- og beskyttelseslinjer. De valgte beskyttelsesinteresser er kortlagt inden for et un- dersøgelsesområde langs kysten, der strækker sig fra kystlinjen og 200 meter ind i landet. Det vurderes, at grundlaget for at vurdere fællesaftalens påvirkninger af landskabet på stræknin- gen ved Skagen er tilstrækkeligt, da der findes relevante data af god kvalitet.
Metode. Beskrivelse og vurdering af klimaets forventede udvikling, klimapåvirkninger og behovet for kli- matilpasning for kystbeskyttelsen er analyseret, beskrevet og vurderet på baggrund af følgende: • Litteratur og data om klimaets generelle udvikling, herunder FN og DMUs klimascenarier • Oplysninger vedrørende emissioner i Danmark • Oplysninger om klimaets forandringer som en konsekvens af CO2-udledningen, havspejlstig- ninger, tidevand og vind samt vandstande50 51 • Oplysninger om landhævning52 • Klimaændringers effekt på kysten, Kystdirektoratet53 Grundlaget for at vurdere klimaets påvirkning på kystbeskyttelsen vurderes at være tilstrække- ligt.
Metode. De eksisterende forhold og miljøpåvirkninger er analyseret, beskrevet og vurderet på baggrund af følgende: • Entreprenørmaskiners emissioner er beregnet ud fra krav til typegodkendelse Trin 3B i be- kendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner m.v. • Emissionen fra skibe er beregnet ud fra AIS-data (positionsdata for skibe) og antagelser om skibenes ballast, last, brændstofforbrug samt skibsstørrelser. Der blev taget udgangspunkt i skibe anvendt til strandfodring af Vestkysten i 2017/2018. I konsultation med en ekstern ekspert blev skibene defineret til at være tier III-skibe. Den beregnede NOx-udledning fra skibene svarer derfor til den for tier III-skibe. • Immissioner fra entreprenørmaskiner og skibe er beregnet ved hjælp af OML-modellen. • Beregnede immissioner er holdt op imod EU’s og Arbejdstilsynets grænseværdier for beskyt- telse af menneskers sundhed. • Deposition af kvælstof fra luften i omgivende områder er beregnet med metoden udviklet af DCE, som er indarbejdet i OML-modellen. Det vurderes, at grundlaget for at vurdere kystbeskyttelsens påvirkninger af luften er tilstrække- ligt, idet der bl.a. er foretaget en række antagelser, som betyder, at der anvendes worst case be- tragtninger.