Grundlag og kriterier for udvælgelse. Er der flere ansøgere, som ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene, jf. pkt. 5.3, og som opfylder minimumskravene til egnethed, jf. pkt. 5.4, vil Ordregiver ved udvælgelsen af ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud, lægge vægt på: • I hvilken grad ansøgers igangværende eller afsluttede referencer inden for de seneste 5 år er sammenlignelige med arbejderne på den udbudte rammeaftale jf. afsnit 3. Ved vurderingen af sammenlignelighed vil der udover typen af de fysiske arbejder også blive vurderet på aftale- og samarbejdsforhold, hvor partneringlignende samarbejder vurderes som særligt sammenligneligt. Referencerne vil blive vurderet ud fra en helhedsbetragtning. • I hvilken grad ansøger har en robust økonomisk kapacitet vurderet ud fra omsætning, en høj soliditetsgrad og en stor omsætning. I udvælgelsen vil referencer vægte højere end økonomisk kapacitet. Udvælgelsen foretages på grundlag af oplysningerne om ansøgers formåen, idet Ordregiver dog forbeholder sig ret til at inddrage oplysninger, der findes andre steder i ansøgningen, der efter Ordregivers skøn har betydning for udvælgelsen.
Appears in 4 contracts
Samples: Udbudsbetingelser, Udbudsbetingelser, Udbudsbetingelser