Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.
Bagageforsinkelse Hvis sikredes indskrevne bagage er forsinket i mere end 3 timer i forhold til sikredes ankomst til bestem- melsesstedet, dækker forsikringen rimelige og nød- vendige udgifter til erstatningskøb (se pkt. 43.17). For eksempel medicin, almindelige beklædningsgenstande og toiletartikler. Hvis sikredes indskrevne bagage i forhold til forventet hjemkomst til bopælslandet bliver forsinket med over 24 timer, og sikrede skal påbegynde ny udlandsrejse indenfor 72 timer efter hjemkomsten, dækker forsik- ringen udgifter til nødvendige erstatningskøb med op til 1.000 kr. pr. person. I de tilfælde hvor der er tale om en erhvervsrejse, kan If kontakte arbejdsgiveren for at få rejsen og rejsepla- nen bekræftet. Erstatningskøb skal ses i relation til den tid bagagen er forsinket og kan kun vedrøre rimelige og nødvendige ud- gifter til almindelige beklædningsgenstande, toiletartikler og samt medicin.
Overenskomstens varighed Stk. 1. Denne overenskomst træder i kraft fra og med den 1. marts 2023 og kan opsiges med 3 måneders skriftligt varsel til ophør den 1. marts dog tidligst den 1. marts 2025. Stk. 2. Selv om overenskomsten er opsagt, er overenskomstens parter dog for- pligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne herom.
Tredjemands rettigheder Ingen person er berettiget til at påberåbe sig noget vilkår eller nogen Betingelse vedrørende et Ka- pitalbevis i henhold til den engelske lov Contracts (Rights of Third Parties) Act 1999.
Nyt eksemplar af kortbestemmelserne Hvis du mister kortbestemmelserne eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på dit pengeinstituts hjemmeside eller henvende dig til dit pengeinstitut.
Hovedaftale Hovedaftalen mellem LO og DA finder anvendelse.
Klagevejledning Eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 89, stk. 1, i lov om elforsyning. Klage skal være skriftlig og være indgivet inden 4 uger ef- ter, at Forsyningstilsynets afgørelse er meddelt. Klagen indgives til: E-mail: xxx@xxxxxxxxxxxx.xx Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, om klagen er indgivet i rette tid. Nærmere information om klagefristen, hvem der kan klage (klageberettiget) og næv- nets klagebehandling fremgår af Energiklagenævnes hjemmeside xxx.xxx.xx.
Indledning De fem kommuner og Vestegnens Brandvæsen I/S har indgået aftale med Københavns Brand- væsen om vagtcentralbetjening (overvågning og håndtering af automatisk brandsikringsanlæg) fra Københavns Brandvæsens Vagtcentral på Alarmcentralen for Storkøbenhavn. Vestegnens Brandvæsen I/S vagtcentral er derfor fysisk beliggende og sammenfaldende med vagtcentralen for Københavns Brandvæsen. Det er Vestegnens Brandvæsen I/S, der fakturerer tilslutningsafgif- ten, den årlige overvågningsafgift samt blinde alarmer. Ved alarmoverføring af automatiske brandsikringsanlæg til Københavns Brandvæsens Vagtcen- tral, skal ”Tilslutningsaftale” og ”Kontaktpersonliste” fremsendes til Københavns Brandvæsens Vagtcentral i udfyldt og underskreven stand. (se bilag A) Dette gælder uanset om det er et myn- dighedskrævet anlæg eller et ikke myndighedskrævet anlæg. Vestegnens Brandvæsen I/S og Københavns Brandvæsens Vagtcentral varetager kun admini- strationen og overvågningen af de automatiske brandsikringsanlæg. Enhver form for spørgsmål vedrørende de brand- og installationstekniske forhold, herunder valg af anlægs- og detektortyper, placering af betjeningsudstyr og nøgleboks m.v., skal rettes direkte til beredskabsmyndigheden i den pågældende kommune. Der gøres opmærksom på, at nærværende ”Bestemmelser for automatiske brandsikringsanlæg” med tilhørende bilag, suppleres med specifikke vilkår efter beredskabsmyndighedens nærmere vurdering i det konkrete projekt. Supplerende vilkår vil fremgå af en separat godkendelse fra be- redskabsmyndigheden i den pågældende kommune. • ”Bestemmelser for Automatiske brandsikringsanlæg” med tilhørende bilag • Beredskabsmyndighedens godkendelse (supplerende vilkår) • ”Tilslutningsaftale” • ”Kontaktpersonliste”.
Rettigheder Alle rettigheder tilhører os og de partnere, som vi har aftaler med. Varemærket og andre logotyper, kendetegn eller billeder som findes på indholdstjenesterne, tilhører os eller vores samarbejdspartnere. Hvis du sender tekst, billede eller lydmateriale til vores redaktion, giver du os ubegrænset ret til at kopiere, bearbejde, offentliggøre og videresende materialet, hvis du ikke selv angiver andet. Vi skal kunne gå ud fra, at det materiale, du sender til os, er noget, som du selv ret og frit kan råde over, og at det ikke er forfalsket, forvandlet eller ulovligt på nogen måde.
Kundens forpligtelser 7.1 Kunden skal sikre, at adgangen til Energi Fyn Bredbånd A/S’ fibernet benyttes på en måde, der ikke forårsager forstyrrelser, afbrydelser eller lignende for trafikken i fibernettet. Indtræder sådanne forstyrrelser mv., skal kunden straks træffe foranstalt- ninger herimod, f.eks. regulere ankommende og afgående trafikmængder eller abonnere på yderligere forbindelser til Energi Fyn Bredbånd A/S’ fi- bernet. Kunden forestår selv etablering af den fornødne datasikkerhed, og Energi Fyn Bredbånd A/S kan ikke drages til ansvar for skader og tab som følge af brud på datasikkerhed. 7.2 Kunden er ansvarlig over for Energi Fyn Bredbånd A/S for, at enhver benyttelse af fibernetadgangen er foretaget af kunden/lejeren eller andre, som kunden måtte have givet adgang dertil. Kunden/lejeren må ikke lade andre end virksomhedens medarbejdere eller gæster (i sædvanligt om- fang) benytte fibernetadgangen. 7.3 Kunden eller andre må ikke foretage ændringer af eller andre former for indgreb i fiberforbindelsen og udstyret. Energi Fyn Bredbånd A/S fore- står enhver form for drift og vedligeholdelse af udstyret. 7.4 Fra tidspunktet for udstyrets levering til kunden, og indtil dette er tilbageleveret i Energi Fyn Bredbånd A/S’ varetægt, bærer kunden risi- koen for et eventuelt tab af eller skade på udstyret, herunder tegning af relevante forsikringer. Lyslederkabler, og dermed fiberforbindelsen, er følsomme over for mekanisk overlast. Kunden skal følge Energi Fyn Bred- bånd A/S’ råd og instruktion om behandling og anvendelse af udstyret. Et lyslederkabel må derfor ikke bukkes skarpt, køres eller graves over, trækkes eller hives kraftigt i eller i øvrigt belastes unødigt. Fiberboksen og fiberkablet bør behandles med omhu. Der gøres opmærksom på, at der på grund af usynligt laserlys er risiko for alvorlige øjenskader, hvis der opstår brud på et fiberkabel med lys i, eller hvis fiberboksen og andet udstyr åb- nes og skilles ad. 7.5 Foretager kunden eller lejer bygningsændringer, og indebærer dette en flytning af fiberboksen, skal flytningen foretages af Energi Fyn Bredbånd A/S eller af en af denne godkendt installatør for kundens regning. Hvis kunden forårsager beskadigelse af fiberforbindelsen, genetablerer Energi Fyn Bredbånd A/S fiberforbindelsen for kundens regning. 7.6 Kunden skal sikre, at kundens udstyr, der tilsluttes Energi Fyn Bred- bånd A/S’ fibernet, er CE-mærket i overensstemmelse med gældende regler, og i øvrigt opfylder kravene i den til enhver tid gældende lovgivning. Samtidig skal kunden sikre, at kundens udstyr er beregnet til at kunne til- sluttes til Energi Fyn Bredbånd A/S’ fibernet, og at kundens udstyr bruges i overensstemmelse med sit formål. Kunden er ansvarlig for eget udstyr. Kunden er indforstået med, at Energi Fyn Bredbånd A/S ikke er forpligtet til at supportere, servicere, ombytte, eller på anden måde kompensere kunden, såfremt kundens eget udstyr (eksempelvis tv, video, dvd, pc, routere, telefoner, digitalmodtagere, trådløse netværk, mv.) af system- og/eller hardwaretekniske årsager samt øvrige andre årsager, ikke funge- rer på fiberforbindelsen, eller at ændringer foretaget på fiberforbindelse og/eller det leverede udstyr måtte gøre kundens eget udstyr uanvendeligt på fiberforbindelsen. 7.7 Hvis kundens udstyr, herunder interne net, der tilsluttes Energi Fyn Bredbånd A/S’ fibernet, giver anledning til forstyrrelser i fibernettet på grund af fejl eller lignende i udstyret, er kunden forpligtet til straks at kob- le det forstyrrende udstyr fra og i øvrigt træffe eventuelle andre relevante modforanstaltninger.