Common use of Identifikation af besætningsproblemer af sundhedsmæssig betydning Clause in Contracts

Identifikation af besætningsproblemer af sundhedsmæssig betydning. På baggrund af afsnit A og B foretages en samlet vurdering med henblik på identifikation af besætningsproblemer af sundhedsmæssig betydning. Det vurderes, hvorvidt der er behov for yderligere oplysninger, herunder obduktioner, laboratorieundersøgelser og supplerende registreringer. Besøg ved hvilke der ordineres antibiotikaholdige lægemidler til flokbehandling 1. Klinisk undersøgelse af dyr med symptomer svarende til den diagnose, som giver anledning til flokbehandling 2. Evaluering af effekten af den flokbehandling, der er foretaget siden sidste korte syge- eller rådgivningsbesøg 3. Vurdering af, om diagnosen stadig er aktuel, og om der fortsat er behov for flokbehandling 4. Ved manglende eller utilstrækkelig effekt af behandlingen, jf. punkt 2, som vurderes at kunne skyldes forkert dosering, og ved andre tegn på forkert dosering, skal dyrlægen sammen med den besætningsansvarlige gennemgå behandlingsprocedurer og lægemidlets dosering. Laboratorieundersøgelse i forbindelse med ordinering af antibiotikaholdige lægemidler til flokbehandling af mave-/tarmlidelser og luftvejslidelser Ved kliniske tegn på mave-/tarmlidelser skal dyrlægen udtage og indsende materiale fra ubehandlede, behandlingskrævende dyr. Materialevalget afhænger af de kliniske symptomer og resultater af evt. obduktioner foretaget i besætningen, men skal mindst bestå af fæcesprøver og/eller tarm til undersøgelse for specifikke bakterier og/eller indsendelse af kadavere til obduktion. Ved indsendelse af fæcesprøver til undersøgelse for specifikke bakterier, kan dyrlægen vælge at udtage egentlige fæcesprøver (minimum. 4 prøver) eller en sokkeprøve, i begge tilfælde til undersøgelse ved kvantitativ PCR. Herved opnås indikation for, hvilken betydning de påviste bakterier har for den kliniske sygdom. Da det ikke er muligt på grundlag af kliniske symptomer at skelne sikkert mellem infektioner forårsaget af Brachyspira pilosicoli,

Identifikation af besætningsproblemer af sundhedsmæssig betydning. På baggrund af afsnit A og B foretages en samlet vurdering med henblik på identifikation af besætningsproblemer besætnings‐ problemer af sundhedsmæssig betydning. Det vurderes, hvorvidt der er behov for yderligere oplysninger, herunder obduktioner, laboratorieundersøgelser og supplerende registreringer. A. Rådgivningsbesøg, jf. Besøg ved hvilke der ordineres antibiotikaholdige lægemidler til flokbehandling§ 30, stk. 2 1. Klinisk undersøgelse af dyr med symptomer svarende til den diagnose, som giver anledning til flokbehandling 2. Evaluering af effekten af den flokbehandling, der er foretaget siden sidste korte syge- eller rådgivningsbesøg 3. Vurdering af, om diagnosen stadig er aktuel, og om der fortsat er behov for flokbehandling 4. Ved manglende eller utilstrækkelig effekt af behandlingen, jf. punkt 2, som vurderes at kunne skyldes forkert dosering, og ved andre tegn på forkert dosering, skal dyrlægen sammen med den besætningsansvarlige besætningsan‐ svarlige gennemgå behandlingsprocedurer og lægemidlets dosering. B. Handlingsplaner med henblik på at reducere behovet for flokbehandling, jf. Laboratorieundersøgelse § 29, stk. 6 Handlingsplaner skal for hver besætningsdiagnose indeholde en specifik beskrivelse af: 1. De konkrete forhold i forbindelse besætningen, der ligger til grund for, at der er anvendt flokbehandling, herunder relevante data f.eks. kliniske fund, sygdomsforekomst, dødelighed, laboratoriesvar samt de konkrete forhold vedrørende hygiejne, smittebeskyttelse og management. 2. Aftalte tiltag med ordinering henblik på at reducere behovet for flokbehandling. 3. Hvornår der forventes effekt af antibiotikaholdige lægemidler aftalte tiltag, jf. nr. 2. 4. Evaluering af effekten af tiltag i eksisterende handlingsplan, herunder målt på udvikling i sygdomsfore‐ komst og antibiotikaforbrug til flokbehandling flokbehandling. 5. Ved manglende effekt skal der ske en justering af mave-/tarmlidelser og luftvejslidelser tiltagene i handlingsplanen. Ved kliniske tegn på mave-/tarmlidelser skal dyrlægen udtage og indsende materiale fra ubehandlede, behandlingskrævende dyr. Materialevalget afhænger af de kliniske symptomer og resultater af evt. obduktioner foretaget i besætningenbesætnin‐ gen, men skal mindst bestå af fæcesprøver og/eller tarm til undersøgelse for specifikke bakterier og/eller indsendelse af kadavere til obduktion. Ved indsendelse af fæcesprøver til undersøgelse for specifikke bakterier, kan dyrlægen vælge at udtage egentlige fæcesprøver (minimum. minimum 4 prøver) eller en sokkeprøve, i begge tilfælde til undersøgelse ved kvantitativ PCR. Herved opnås indikation for, hvilken betydning de påviste bakterier har for den kliniske sygdom. Da det ikke er muligt på grundlag af kliniske symptomer at skelne sikkert mellem infektioner forårsaget af Brachyspira pilosicoli,, E. coli og Lawsonia intracellularis, anbefales det at rekvirere undersøgelse for alle de nævnte agens ved indsendelse af fæces. Indsendelse af hele kadavere giver mulighed for et bredere udvalg af undersøgelser, herunder også for virus.

Identifikation af besætningsproblemer af sundhedsmæssig betydning. På baggrund af afsnit A og B foretages en samlet vurdering med henblik på identifikation af besætningsproblemer af sundhedsmæssig betydning. Det vurderes, hvorvidt der er behov for yderligere oplysninger, herunder obduktioner, laboratorieundersøgelser og supplerende registreringer. Besøg ved hvilke der ordineres antibiotikaholdige lægemidler til flokbehandling. 1. Klinisk undersøgelse af dyr med symptomer svarende til den diagnose, som giver anledning til flokbehandling 2. Evaluering af effekten af den flokbehandling, der er foretaget siden sidste korte syge- eller rådgivningsbesøg 3. Vurdering af, om diagnosen stadig er aktuel, og om der fortsat er behov for flokbehandling 4. Ved manglende eller utilstrækkelig effekt af behandlingen, jf. punkt 2, som vurderes at kunne skyldes forkert dosering, og ved andre tegn på forkert dosering, skal dyrlægen sammen med den besætningsansvarlige gennemgå behandlingsprocedurer og lægemidlets dosering. Laboratorieundersøgelse i forbindelse med ordinering af antibiotikaholdige lægemidler til flokbehandling af mave-/tarmlidelser og luftvejslidelser Ved kliniske tegn på mave-/tarmlidelser skal dyrlægen udtage og indsende materiale fra ubehandlede, behandlingskrævende dyr. Materialevalget afhænger af de kliniske symptomer og resultater af evt. obduktioner foretaget i besætningen, men skal mindst bestå af fæcesprøver og/eller tarm til undersøgelse for specifikke bakterier og/eller indsendelse af kadavere til obduktion. Ved indsendelse af fæcesprøver til undersøgelse for specifikke bakterier, kan dyrlægen vælge at udtage egentlige fæcesprøver (minimum. minimum 4 prøver) eller en sokkeprøve, i begge tilfælde til undersøgelse ved kvantitativ PCR. Herved opnås indikation for, hvilken betydning de påviste bakterier har for den kliniske sygdom. Da det ikke er muligt på grundlag af kliniske symptomer at skelne sikkert mellem infektioner forårsaget af Brachyspira pilosicoli,

Identifikation af besætningsproblemer af sundhedsmæssig betydning. På baggrund af afsnit A og B foretages en samlet vurdering med henblik på identifikation af besætningsproblemer af sundhedsmæssig betydning. Det vurderes, hvorvidt der er behov for yderligere oplysninger, herunder obduktioner, laboratorieundersøgelser og supplerende registreringer. Besøg ved hvilke der ordineres antibiotikaholdige lægemidler til flokbehandling. 1. Klinisk undersøgelse af dyr med symptomer svarende til den diagnose, som giver anledning til flokbehandling 2. Evaluering af effekten af den flokbehandling, der er foretaget siden sidste korte syge- eller rådgivningsbesøg 3. Vurdering af, om diagnosen stadig er aktuel, og om der fortsat er behov for flokbehandling 4. Ved manglende eller utilstrækkelig effekt af behandlingen, jf. punkt 2, som vurderes at kunne skyldes forkert dosering, og ved andre tegn på forkert dosering, skal dyrlægen sammen med den besætningsansvarlige gennemgå behandlingsprocedurer og lægemidlets dosering. Laboratorieundersøgelse i forbindelse med ordinering af antibiotikaholdige lægemidler til flokbehandling af mave-/tarmlidelser og luftvejslidelser Ved kliniske tegn på mave-/tarmlidelser skal dyrlægen udtage og indsende materiale fra ubehandlede, behandlingskrævende dyr. Materialevalget afhænger af de kliniske symptomer og resultater af evt. obduktioner foretaget i besætningen, men skal mindst bestå af fæcesprøver og/eller tarm til undersøgelse for specifikke bakterier og/eller indsendelse af kadavere til obduktion. Ved indsendelse af fæcesprøver til undersøgelse for specifikke bakterier, kan dyrlægen vælge at udtage egentlige fæcesprøver (minimummin. 4 prøver) eller en sokkeprøve, i begge tilfælde til undersøgelse ved kvantitativ PCR. Herved opnås indikation for, hvilken betydning de påviste bakterier har for den kliniske sygdom. Da det ikke er muligt på grundlag af kliniske symptomer at skelne sikkert mellem infektioner forårsaget af Brachyspira pilosicoli,, E. coli og Lawsonia intracellularis, anbefales det at rekvirere undersøgelse for alle de nævnte agens ved indsendelse af fæces. Indsendelse af hele kadavere giver mulighed for et bredere udvalg af undersøgelser, herunder også for virus.