Indkvartering. a. Autorisation (i) Hvis en Kortholder ønsker at bruge Kortet til at betale for indkvartering, skal du ved indtjekning indhente Autorisation for hele det estimerede beløb for Transaktionen baseret på værelsespris og det antal dage, den pågældende forventer at bo på stedet, samt afgifter og andre kendte ekstrabeløb (Estimeret Indkvarteringstransaktion), forudsat at du ikke må tage imod Forudbetalingskort ved indtjekning som Autorisation, garanti eller forudbetaling. En Autorisation for en Estimeret Indkvarteringstransaktion er gyldig, så længe opholdet varer. Du må ikke overvurdere den Estimerede Indkvarteringstransaktion. Hvis du ikke har indhentet Autorisation for en Estimeret Indkvarteringstransaktion og indsender Transaktionen, og Kortholderen af en eller anden årsag derefter ikke betaler for Transaktionen, har vi ret til Tilbageførsel for hele beløbet for Transaktionen. (ii) Ved udtjekning: • hvis den endelige Transaktion ikke er større end den Estimerede Indkvarteringstransaktion plus 15 % af den Estimerede Indkvarteringstransaktion, kræves der ikke yderligere Autorisation; • hvis den endelige Transaktion er større end den Estimerede Indkvarteringstransaktion med over 15 %, skal du indhente Autorisation for ekstrabeløbet for Transaktionen, der er større end den Estimerede Indkvarteringstransaktion. Hvis du ikke har anmodet om Autorisation for ekstrabeløbet, eller din anmodning om Autorisation afvises, og Kortholderen af en eller anden årsag derefter ikke betaler for Transaktionen, har vi ret til Tilbageførsel det beløb af Transaktionen, der er større end den Estimerede Indkvarteringstransaktion. • uanset den autorisationsprocedure, der er anført ovenfor, skal du stadig indhente Kortholderens samtykke til hele det nøjagtige beløb for Transaktionen. Alle ekstrabeløb må kun indsendes, hvis du behandler dem som en særskilt Transaktion og indhenter Kortholderens samtykke til hele det nøjagtige beløb for Transaktionen. (iii) Hvis Kortholdere vælger at bruge Forudbetalingskort ved udtjekning, hvor den endelige Transaktion kendes, skal du indhente Autorisation for hele beløbet for Transaktionen, der skal indsættes på Forudbetalingskortet.
Appears in 4 contracts
Samples: American Express Card Acceptance Terms and Conditions, American Express Card Acceptance Terms and Conditions, American Express Card Acceptance Terms and Conditions