Interbrand-konkurrence og intrabrand-konkurrence. Forbuddet i § 6, stk. 1, og i artikel 101, stk. 1, forbyder begrænsninger af så- vel interbrand-konkurrencen (konkurrencen mellem udbydere af konkurre- rende mærker) som af intrabrand-konkurrencen (konkurrencen mellem distri- butører af samme mærke). Aftaler to vindmølleproducenter, den ene med hjemsted i Jylland og den anden med hjemsted på Sjælland, at de det næste år ikke vil sætte priserne op på deres respektive produkter, er der tale om en aftale, der begrænser den fak- tiske interbrand-konkurrence. Aftaler en tysk leverandør og en dansk forhandler, at den danske forhand- ler har eneret til at forhandle leverandørens varer i alle EU-medlemsstaterne bortset fra Tyskland, er der tale om en aftale, som begrænser den faktiske intrabrand-konkurrence. Undertiden kan en aftale påvirke såvel intrabrand-konkurrencen som in- terbrand-konkurrencen. Det kan f.eks. være tilfældet med en aftale om bin- dende videresalgspriser. Det skal i den forbindelse understreges, at en aftale, som begrænser intrabrand-konkurrencen, ikke falder uden for forbuddet, blot fordi den øger interbrand-konkurrencen. Som Domstolen udtalte i Consten og Grundig, de forenede sager 56/64 og 58/64: »Det er muligt, at konkurrencen mellem producenter i almindelighed ytrer sig på mere iøjnefal- dende måde end konkurrencen mellem forhandlere af produkter af samme mærke, men det betyder ikke, at en aftale, der begrænser konkurrencen mellem disse forhandlere, ikke skul- le rammes af forbuddet i artikel 85, stk. 1, fordi den muligvis øger konkurrencen mellem producenterne«. Se også afg. af 18.12.2013 Ejendomsmæglerkæden BoligOne’s kædekoncept med én fælles fast salærtakst for medlemmerne af kæden. Den faste pris udelukkede medlemmerne fra indbyrdes priskonkurrence (intrabrand-konkurrence), men udelukkede også medlemmerne fra at tilpasse sig konkurrencen fra andre ejendomsmæglerkæder (interbrand-konkurrence).
