Begreber. Når der i protokollatet står ”medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg”, menes der både samarbejdsudvalg nedsat i henhold til de sammenskrevne aftaler, og medindflydel- ses- og medbestemmelsesudvalg nedsat i henhold til en lokal aftale, som er indgået i hen- hold til MED-rammeaftalen, eller en anden organisering af samarbejdet, jf. den lokale aftale herom. Når der i protokollatet står ”omstilling”, menes større organisatoriske ændringer, der kan få betydning for medarbejdernes arbejds- og personalemæssige forhold, for eksempel i forbindelse med udbud/udlicitering, privatisering samt ved udmøntning af aftale- eller lovbestemt opgaveflytning mellem offentlige myndigheder, selskabsdannelse, rationali- seringer, effektivisering, indførelse af nye interne styreformer og/eller intern omorgani- sering. Begrebet ”kontrolbud” anvendes i protokollatet som betegnelse for flere situationer. Kon- trolbud ses anvendt som udtryk for, at regionen har lavet en intern målestok for, hvad omkostningerne ved opgavevaretagelsen var før udbudsforretningen. Kontrolbud anven- des endvidere som betegnelse for den situation, at den udbydende institution selv afgiver et egentligt tilbud på den udbudte opgave.
Begreber. Aftalehaver er den virksomhed, der indgår aftalen om Danske Netbank Erhverv. Xxxxxx er den person, som aftalehaveren har givet fuldmagt til at bruge Danske Netbank Erhverv.
Begreber. I lovgivningen og litteraturen om ægtefællers økonomiske forhold anvendes en række begreber. Mange af disse begreber, der gennemgås nedenfor, stammer fra tiden omkring vedtagelsen af retsvirkningsloven. Begreberne er indarbejdet i sprogbrugen omkring lovgivningen om ægtefællers økonomiske forhold, og derfor videreføres de. Børne- og Socialministeriet finder dog begrebet ”fælleseje” uhensigtsmæssigt, idet det ofte fører til den misforståelse, at ægtefællerne ejer alle aktiver i fællesskab (sameje), og muligvis også til den misforståelse, at ægtefællerne hæfter for hinandens gæld. I forslaget til lov om ægtefællers økonomiske forhold anvendes begrebet "delingsformue“ derfor i stedet for begrebet "fælleseje". Dette medfører behov for at ændre en række bestemmelser i en række love. Følgelovforslaget indeholder forslag til disse ændringer. Begrebet "formuefællesskab" kan også give anledning til tilsvarende misforståelser. På den anden side indeholder begrebet en klar beskrivelse af essensen af reglerne om ægtefællers økonomiske forhold: Under ægteskabet har ægtefællerne et fælles ansvar for deres formue, herunder deres indtægter og udgifter, og dette fælles ansvar betyder, at ægtefællernes formue som udgangspunkt deles lige mellem dem ved opløsning af ægteskabet, uanset om den største del af formuen blev indbragt i ægteskabet eller er erhvervet under ægteskabet af den ene ægtefælle. Den legale formueordning i Danmark betegnes derfor fortsat "formuefællesskab". I det følgende gennemgås de centrale begreber i lovgivningen om ægtefællers økonomiske forhold: Bo: I den skifteretlige lovgivning anvendes "bo" som betegnelse for den formue, som skal deles. Eksempelvis deles formuen i et dødsbo mellem afdødes arvinger. Ved skifterettens deling af ægtefællers formue efter ægtefælleskifteloven anvendes betegnelsen "fællesbo" for den del af ægtefællernes formue, som skal indgå i ligedelingen. Betegnelsen "bo" indgår i andre begreber i den skifteretlige lovgivning: bodel. bodeling, boslod, boopgørelse, fællesbo.
Begreber. Koncessionshaver” anvendes i nærværende kontrakt sidestillet med Udlejer og omvendt. ”Koncessionskontrakt(en)” anvendes i nærværende kontrakt sidestillet med Kontrakt(en) og omvendt ”Fartøjer” anvendes i nærværende kontrakt sidestillet med de fartøjer, der er givet tilladelse til efter Naturbeskyttelsesloven § 29.
Begreber. Lovforslaget om ændring af tilknyttede love
Begreber. Når der i procedureretningslinjerne står ”omstilling”, menes større organisatoriske ændringer, der kan få betydning for medarbejdernes arbejds- og personalemæssige forhold, for eksempel i forbindelse med • udbud/udlicitering, herunder kontrolbud1 • privatisering • ved udmøntning af aftale- eller lovbestemt opgaveflytning mellem offentlige myndighe- der • selskabsdannelse • rationaliseringer • effektivisering • indførelse af nye interne styreformer og/eller intern omorganisering Omstillingsprojekterne får ofte vidtrækkende konsekvenser for berørte medarbejderes arbejds- og personaleforhold. Formålet med procedureretningslinjen er at sikre, at medarbejderne i god tid informeres ih.t. §4, stk. 2, og at medarbejderne via en god forberedelse af deres synspunkter kan medvirke til at kvalificere ledelsens efterfølgende beslutninger og implementeringen af beslutningerne.
Begreber. Ved omstilling menes organisatoriske ændringer samt rationaliserings- eller effektiviseringstiltag, der kan få betydning for medarbejdernes arbejds- og personalemæssige forhold. Det kan eksempelvis være i forbindelse med udbud/udlicitering, privatisering samt ved udmøntning af aftale- eller lovbestemt opgaveflytning mellem offentlige myndigheder, selskabsdannelse, indførelse af nye interne styreformer og/eller intern omorganisering. En omstilling kan omfatte en intern omlægning/omstilling på den enkelte afdeling/institution, en omstilling der også omfatter omlægninger mellem flere afdelinger/institutioner eller en omstilling, der kan betyde en omlægning mellem kommunens egne arbejdspladser og eksterne arbejdspladser. Tilsvarende kan beslutning om en omstilling træffes af en afdelingsleder, en administrativ leder med kompetence på institutions- eller forvaltningsniveau eller som en beslutning på politisk niveau. Ved større omstillinger menes alle former for ledelsesmæssige og/eller budgetmæssige omlægninger af kommunens arbejdspladser, der direkte eller indirekte kan betyde væsentlige ændringer for en eller flere medarbejderes løn- og arbejdsforhold, herunder for medarbejdere, der direkte er involveret i opgavevaretagelsen for kommunen, men er ansat hos en ekstern samarbejdspartner. Væsentlige ændringer kan desuden være: ▪ Nedskæringer af medarbejdere ▪ Ændringer i arbejdets tilrettelæggelse herunder digitalisering ▪ Ændringer i arbejdsområder ▪ Ændringer i ansættelsesforholdene ▪ Ændringer i arbejdstid ▪ Sammenlægning af institutioner/tjenestested ▪ Udbud Ved disse temaer er ledelsen særligt forpligtet til at indgå i drøftelser med medarbejderrepræsentanterne. Ved eksterne samarbejdspartnere menes selvejende institutioner, private eller offentlige leverandører, samt selskaber, interessentskaber o.a., hvor Kerteminde Kommune deltager som medejer, såvel aftale- eller kontraktmæssigt bundet til kommunen gennem en (kontrakt)periode som leverandører, der kun lejlighedsvis er tilknyttet, eksempelvis ved køb af håndværkerydelser.
Begreber. Aftalens begreber er: • Institutter/sekretariater/sektioner. Det Naturvidenskabelige Fakultet er organiseret i et fakultetssekretariat med en sekretariatschef og 4 institutter med en institutleder . Hvert institut består af et sekretariat og et antal sektioner af varierende størrelse. • Arbejdstid. Arbejdstiden for alle heltidsansatte medarbejdere er 37 timer ugentlig. Flekstidsordningen har ingen regler om fast arbejdstid. Medarbejderne kan således placere arbejdstiden indenfor ordnin- gens rammer og begrænsninger. • Normtid. Ved normtid forstås den ifølge overenskomsterne og ansættelsesforholdet fastsatte arbejdstid, fordelt ligeligt på ugens fem første arbejdsdage. Normtid for en fuldtidsansat er 7 timer og 24 min. pr. dag, 37 timer pr. uge. Normtiden opgøres månedligt i flekssystemet. For deltidsansatte fastsættes norm- tiden individuelt. • Flekstime. Arbejdstimer ud over den arbejdstid, der følger af ansættelseskontrakten og overenskom- sten tæller som flekstimer. Timer kan optjenes såvel på som uden for campus. • Åbningstid. Sekretariatets normale åbningstid, hvor sekretariatet er tilgængeligt for henvendelser, såvel fysisk som online. Se også pkt. 3.
Begreber. Definitioner
Begreber. Der henvises i kontrakten til hhv. køberkommune og handlekommune. Køberkommunen er den kommune, som køber en ydelse af leverandøren. Køberkommune kan overlade handlekompetencen til den kommune, hvor leverandøren befinder sig. Den kommune vil dermed blive handlekommune. Handlekommunen har kompetence til at handle på vegne af køberkommune.