Kontraktvand. Bryggerierne samarbejdede i en lang årrække via Bryggeriforeningen i den så- kaldte kontrahentaftale, der stort set udelukkede priskonkurrence på ølmarkedet. Aftalen blev i 1987 ophævet af Monopoltilsynet. Ophøret af samarbejdet førte bl.a. til, at flere mindre bryggerier, fx Harboe, indgik kontrakter med dagligvarekæder om levering af øl og læskedrikke specielt frem- stillet til kæderne. Kæderne markedsførte selv produkterne og solgte dem til priser, der lå væsentligt under priserne på bryggerie rnes egne mærker. Kontraktvand fik hurtigt en stor markedsandel målt i volumen, fra 10-15 pct. i slut- ningen af 80’erne til godt 35 af det totale salg af læskedrikke i dag. Det forrykkede markedsandelene på markedet, hvor Xxxxxx, Xxxxxx og Vestfyen gennem kontrak- ter med kæderne vandt markedsandele fra Carlsberg og Bryggerigruppen. Xxxxxxxxx gik derefter ind i konkurrencen om kontrakterne med dagligvarekæderne. Bryggeriet fik en markedsandel på godt 40 pct., men Carlsberg har aldrig opnået samme stærke position på dette marked som på horeca- og mærkevaremarkedet. Det skyldes især, at flere kæder ønsker at sprede deres indkøb og af strategiske år- sager vil have alternativer til den største udbyder af mærkevarelæskedrikke. Samti- digt er det lettere for de andre bryggerier at konkurrere på dette markedssegment, hvor konkurrencefordelene ligger i produktion og distribution i store serier og til lave omkostninger, og ikke i markedsføring af mærket over en bred front. Kontraktvands andel af det samlede læskedriksalg har således været stigende. Det er især sket på bekostning af salget af de danske bryggeriers mærkevarer. Deres markedsandel er faldet kraftigt, især for Carlsbergs egne mærker. Samtidig har de internationale vandmærker, specielt Coca-Cola, vundet betydelige markedsandele. Kun Bryggerigruppen har formået at opretholde en forholdsvis betydelig markeds- andel for gruppens egne vandmærker.
