Markedet. 25. Forsikringsmarkedet opdeles traditionelt i 3 hovedmarkeder: Markedet for skadesforsikringer, markedet for livs- og pensionsforsikringer og genforsikringsmarkedet. De to første anses for nationale markeder, mens det tredje er internationalt 6.
Markedet. 28. Det danske forsikringsmarked opdeles i 2 overordnede hovedmarkeder: markedet for skadesforsikring og markedet for livs- og pensionsforsikring. Herudover er der et særligt internationalt marked for reassurance.
Markedet. 3.4.1 Det relevante produktmarked i UBOD overenskomsten og aftalen mellem UBOD og Copy-Dan Konkurrencestyrelsen finder, at det relevante produktmarked, svarende til det af parterne anførte, for såvel overenskomsten som aftalen, er tjenesteydelsesmarkedet for varetagelse af radiofoniernes rettigheder til samtidig, fuldstændig og uændret kabelviderespredning af radio- og TV-signaler, jf. ophavsretsloven § 35, stk. 1, jf. § 48, stk. 2. Hertil kommer, for så vidt angår overenskomsten mellem radiofonierne i UBOD, markedet for varetagelse af radiofoniernes rettigheder vedrørende blankbåndsvederlag, jf. ophavsretsloven §§ 40-46 og eksemplarfremstilling inden for undervisningsvirksomhed, jf. ophavsretsloven § 13, jf. § 50, stk. 1 og eksemplarfremstilling til syns- og hørehandicappede, jf. ophavsretsloven § 17, jf. §50, stk. 1.
Markedet. 33. Aftalerne er en central del af naturgasmarkedet i Danmark. Aftalerne vedrører engrosmarkedet for køb og salg af naturgas. De anmeldte aftaler omfatter langt størstedelen af produktionen af naturgas i den danske del af Nordsøen. Den resterende del af naturgasproduktionen fra den danske del af Nordsøen købes også af DONG gennem aftaler med to andre produktionskonsortier. Dette er en følge af den eneret, som XXXX havde frem til 2000.
Markedet. 5. Denne sag vedrører forhandling af øl på horecamarkedet i Belgien.
Markedet. Adgangen til at etablere optikervirksomhed har siden maj 1994 været reguleret ved lov. I dag kræves der således autorisation for at udøve virksomhed som optiker/konktaktlinseoptiker (dvs. virksomhed, der går ud på tilpasning og kontrol samt forhandling af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler, hhv. kontaktlinser). Optikermarkedet består dels af individuelle optikere og dels af optikere med forskellige former for kædetilknytning. Den største af kæderne er Synoptik A/S med ca. 90 forretninger fordelt over hele landet, og ud over Synoptik findes Thiele A/S med ca. 45 forretningssteder, Nyt Syn, der er et frivilligt kædesamarbejde mellem godt 70 forretninger og Profil Optik A.m.b.a. der ligeledes er en frivillig kæde med ca. 80 forretninger (Thiele, Profil Optik, nogle af Nyt Syn-optikerne samt nogle mindre kædesamarbejder som Top syn, Blic Optik og OPTO er medlem af Optikerforeningen). Det, der er specielt for handelen med skærmbriller i forhold til det almindelige optikermarked, er, at den typisk foregår ud fra løbende prisaftaler, fordi købet finansieres af en anden, end den, der skal bruge brillerne. Arbejdsgiveren er efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse forpligtet til at sørge for, at den ansatte omkostningsfrit få udleveret de nødvendige briller til arbejdet, og arbejdsgiveren har derfor også en naturlig interesse i på forhånd – gennem aftale med én eller flere leverandører – at sikre sig, at udgifterne holdes inden for visse rammer. Dansk ErhvervsOptik har som nævnt indgået 264 rammeaftaler, men handelen via aftaler om levering af skærmbriller er især domineret af Synoptik, der efter det oplyste sidder på størstedelen af denne omsætning. De andre større kæder har tilsammen indgået egne rammeaftaler i ca. 60 tilfælde, hvoraf Thiele A/S tegner sig for ca. halvdelen. Desuden har Brillespecialisten I/S, der opererer fra to brillebusser, en række aftaler, herunder med meget store, landsdækkende virksomheder. Endelig findes der (om end i ukendt omfang) på lokalt plan aftaler, der er indgået mellem enkeltstående optikere og mindre virksomheder. De af aftalen omfattede produkter skønnes at udgøre ca. 10% af det samlede optikermarked, svarende til godt 200 mio kr. Heraf dækker foreningens aftaler en omsætning på omkring 40 mio kr. En snæver afgrænsning af markedet til "skærmbrillemarkedet" giver imidlertid ikke megen mening. Skærmbriller er ikke noget usubstituerbart specialprodukt, men alene et produkt, der i lighed med alle andre briller til...
Markedet. Det relevante marked er i anmeldelsen defineret som det danske marked for markedsføring, kreditgivning samt edb- og manuelt baserede bonusordninger inden for de vareområder, der er omfattet af aftalerne. Det anføres i den forbindelse, at det må være den samlede årlige bonusydelse i Danmark, der skal lægges til grund for vurderingen af deltagernes markedsandele, hvilket imidlertid ikke er muligt, da størrelsen af dette marked ikke kendes. Som konkurrenter på dette marked angives der at være en lang række bonus- og rabatordninger, idet det dog påpeges, at forskelligheden i sådanne ordninger gør dem vanskeligt sammenlignelige. Som eksempler nævnes LIC-kortet, FDB-kortet, Ikea-kortet samt diverse City-kort udviklet af lokale handelsstandsforeninger. Det er imidlertid et spørgsmål om ordninger som Ikea-kortet falder ind under den angivne definition, da der - i lighed med fx Shell-kortet, Magasin-kortet de fleste City-kort osv. - er tale om rene kontokortordninger uden bonusydelse. De mest kendte (og sammenlignelige) ordninger er FDB/Brugsen (med ca. 1,3 mio. medlemmer), LIC (med ca. 150.000 medlemmer) og Forbrugsforeningen (med ca. 100.000 medlemmer), hvoraf de to sidstnævnte dog som udgangspunkt ikke er åbne for alle, men retter sig mod bestemte kundegrupper. Endelig er det tvivlsomt, om bonusordninger i sig selv kan siges at udgøre et selvstændigt produktmarked, hvor forbrugeren står i en valgsituation mellem indbyrdes konkurrerende ordninger. For det første er der ikke nødvendigvis tale om direkte substituerbare ordninger, da de omfatter forskellige produkt-/ydelsesområder, og der er i øvrigt intet til hinder for, at forbrugerne sideløbende kan være medlem af en lang række ordninger. For det andet må det være konkurrencen på det efterspurgte produkt, der har betydning for forbrugeren i en købssituation, dvs. at forbrugeren må formodes at vælge mellem forhandlere, der - med eller uden bonusydelse - kan tilbyde det ønskede produkt/den ønskede ydelse til den bedste pris. Bonusordninger, som den her omhandlede ordning, må derfor i højere grad anses som én af flere konkurrenceparametre, der ganske vist i det konkrete tilfælde markedsføres i et samarbejde mellem de deltagende virksomheder, men som har betydning for konkurrencen på deres respektive produktmarkeder. Dermed vil det relevante produktmarked for de anmeldte samarbejdsaftaler skulle defineres som den række af delmarkeder, som samarbejdsparterne repræsenterer, dvs. bilrelaterede produkter og ydelser samt ...
Markedet. Det relevante produktmarked Markedsstrukturen
Markedet. Overdragelseskontrakten og de aftaler, der er tilknyttet den, omfatter produktion, aftapning, distribution, salg mv. af læskedrikke. Læskedrikke omfatter bl.a. cola, mineralvand, sodavand med forskellige tilsætningsstoffer, is-te, men ikke produk- ter med alkohol, mælk eller alm. vand.
Markedet. Produktmarkedet er anvisning af tjenerreserver til hotel- og restaurationsbranchen. Ifølge RBF blev der i 1997 anvist godt 15.000 reservetjenere gennem Arbejdsformidlingen. Geografisk er der tale om en række lokale markeder i Danmark. Anvisning må antages at forudsætte kendskab til det lokale udbud og beskæftigelsesmuligheder. AF er således opdelt i 14 regionskontorer med en antal hovedkontorer (i København 9). Transporten for tjenerreserverne vil også sætte en praktisk grænse. Det vil være forholdvis dyrt og besværligt at tage kortvarig ansættelse langt hjemmefra. De lokale markeder må antages at lappe over hinanden, og hele Danmark vil derfor kunne vurderes samlet. Det geografiske område kan på den anden side ikke antages at række ud over Danmark. De arbejdsmarkedsretlige regler er nationale, og sproget spiller en vis rolle for beskæftigelsen som tjener. På markedet findes ud over den offentlige Arbejdsformidling godt 300 private anvisnings- og vikarbureauer. 25 \% af virksomhederne inden for hotel- og restaurationsbranchen skønnes at være medlem af HORESTA. Disse skønnes at stå for 80 \% af hele branchens omsætning. Herudover omfatter bestemmelserne om vikarformidling de virksomheder, der har indgået tiltrædelsesoverenskomst med RBF – d. v. s. virksomheder, som har tiltrådt overenskomsten mellem HORESTA og RBF uden at indmelde sig i HORESTA. Reservetjenere anvendes i forbindelse med afholdelse af større selskabsarrangementer. Det er både små og store virksomheder, der anvender reservetjenere. Behovet for mange tjenere til at arbejde på én gang i et relativt begrænset tidsrum er det ikke muligt at dække ved fastansat personale, specielt da der ifølge overenskomsten ikke kan ske deltidsansættelse.