Produktinformation Oplysninger i produktinformation og prislister er kun bindende i det omfang, aftalen udtrykkeligt henviser til dem.
Bestyrelse 28.1. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse af foreningen og udføre generalforsamlingens beslutninger. § 29 BESTYRELSESMEDLEMMER 29.1. Bestyrelsen består af en formand og yderligere 4 bestyrelsesmedlemmer. 29.2. Formanden vælges af generalforsamlingen for et år ad gangen. 29.3. De øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen - med valg af 2 bestyrelsesmedlemmer årligt. 29.4. Generalforsamlingen vælger desuden en eller to bestyrelsessuppleanter for 1 år ad gangen med angivelse af deres rækkefølge. 29.5. Såfremt to eller flere kandidater ved en afstemning om valg til bestyrelse eller som suppleant opnår lige mange stemmer, afgøres valget ved lodtrækning mellem de pågældende. 29.6. Som bestyrelsesmedlemmer eller -suppleanter kan vælges andelshavere, disses ægtefæller samt myndige nærstående, såfremt de bebor en bolig sammen med en andelshaver. Som bestyrelsesmedlem eller suppleanter kan kun vælges én person fra hver husstand og kun en person, der bebor andelsboligen. Genvalg kan finde sted. 29.7. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en næstformand, kasserer og en sekretær. 29.8. Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder suppleanten i bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Ved formandens fratræden fungerer næstformanden i hans sted indtil næste ordinære generalforsamling. Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre end tre, indkaldes generalforsamlingen til nyvalg af bestyrelse for tiden indtil næste ordinære generalforsamling.
Dokumentation i tilfælde af en skade Lægeerklæring eller journalkopi fra behandlende læge på bestemmelsesstedet, hvor diagnose, behandling og udgifter fremgår.
I tilfælde af skade - krav til dokumentation Det er en betingelse for Europæiske ERVs erstatningspligt, at der indsendes dokumentation for de udgifter, der øn- skes refunderet, og at Europæiske ERV får adgang til alle informationer, der kan belyse sagen. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indehaver af et kreditkort.
Ophævelse Hvis der sker væsentlig misligholdelse fra en af Parternes side, er den anden Part berettiget til at ophæve kontrakten. Følgende ikke udtømmende liste betragtes som væsentlig misligholdelse: - Manglende rettidig betaling af afgiften - Overtrædelse af bestemmelser i dyreværnsloven - Overtrædelse af bestemmelserne i arbejdsklausulen, jf. § 7. - Hvis kontraktens udøvelse ikke er i overensstemmelse med de til enhver tid relevante danske lovkrav eller med af Bortforpagter vedtagne retningslinjer, som enten er en del af kontrakten, eller som udleveres i kontraktperioden, herunder fx bestemmelser om Naturstyrelsens arbejdsklausul og miljøkrav til maskiner. - Forpagters konkurs, såfremt konkursboet ikke på baggrund af skriftlig henvendelse fra Bortforpagter inden 10 arbejdsdage tilkendegiver, at boet indtræder i nærværende kontrakt. - Hvis Forpagter i øvrigt misligholder sine forpligtelser væsentligt. Foreligger der væsentlig misligholdelse af nærværende kontrakt fra Forpagters side, eller overtrædes kontrakten gentagne gange, uden at der isoleret set foreligger væsentlig misligholdelse, kan Bortforpagter ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning, når Forpagter har fået et skriftligt påkrav om at bringe misligholdelsen til ophør inden en af Bortforpagter skriftligt fastsat passende kort frist, og denne frist ikke er overholdt.
Ikrafttrædelse og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne med virkning fra 1. marts 2020. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens overenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. For PostNord Danmark (Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx) For Fagligt Fælles Forbund (Sign. Xxxxxx Xxxxx) Chef XX Xxxx Xxxx Lindkvist Forhandlingssekretær Xxxxxx Xxxxx Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har for postarbejdere og overenskomstan- satte på særlige vilkår indgået nærværende lokalaftale. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Denne lokalaftale supplerer lokalaftale nr. 2.3 og 2.4 for postarbejdere og lokalaftale nr. 2.2. og 2.3. for overenskomstansatte på særlige vilkår.
Behandlingssikkerhed 1. Databeskyttelsesforordningens artikel 32 fastslår, at den dataansvarlige og databehandleren, under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, gennemfører passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et beskyttelsesniveau, der passer til disse risici. Den dataansvarlige skal vurdere risiciene for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder som behandlingen udgør og gennemføre foranstaltninger for at imødegå disse risici. Afhængig af deres relevans kan det omfatte: a. Pseudonymisering og kryptering af personoplysninger b. evne til at sikre vedvarende fortrolighed, integritet, tilgængelighed og robusthed af behandlingssystemer og -tjenester c. evne til rettidigt at genoprette tilgængeligheden af og adgangen til personoplysninger i tilfælde af en fysisk eller teknisk hændelse d. en procedure for regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af effektiviteten af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af behandlingssikkerhed. 2. Efter forordningens artikel 32 skal databehandleren – uafhængigt af den dataansvarlige – også vurdere risiciene for fysiske personers rettigheder som behandlingen udgør og gennemføre foranstaltninger for at imødegå disse risici. Med henblik på denne vurdering skal den dataansvarlige stille den nødvendige information til rådighed for databehandleren som gør vedkommende i stand til at identificere og vurdere sådanne risici. 3. Derudover skal databehandleren bistå den dataansvarlige med vedkommendes overholdelse af den dataansvarliges forpligtelse efter forordningens artikel 32, ved bl.a. at stille den nødvendige information til rådighed for den dataansvarlige vedrørende de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som databehandleren allerede har gennemført i henhold til forordningens artikel 32, og al anden information, der er nødvendig for den dataansvarliges overholdelse af sin forpligtelse efter forordningens artikel 32. Hvis imødegåelse af de identificerede risici – efter den dataansvarliges vurdering – kræver gennemførelse af yderligere foranstaltninger end de foranstaltninger, som databehandleren allerede har gennemført, skal den dataansvarlige angive de yderligere foranstaltninger, der skal gennemføres, i bilag C.
Besigtigelse Så længe forsikringen er i kraft, har vi ret til at besigtige bilen. Konstateres der risikoforøgelse, uforsvarlige eller ulovlige forhold eller nægtes vi adgang til besigtigelse, kan vi opsige forsikringen, forhøje prisen eller ændre vilkår fx begrænset dækning, indføre eller ændre selvrisiko og lignende med minimum 14 dages varsel.
Bestyrelsen 6.1. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af 6 stemmeberettigede medlemmer af foreningen. 6.2. Bestyrelsen skal varetage den daglige ledelse af foreningen, sikre at generalforsamlingens beslutninger udføres samt repræsentere foreningen udadtil i alle forhold. 6.3. Bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for 3 år ad gangen, således at der hvert år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer for en 3årig periode. Hvis der derudover er ledige bestyrelsesposter, sker der valg til disse for den resterende valgperiode. Genvalg kan finde sted. 6.4. Når generalforsamlingen har valgt bestyrelsesmedlemmer, vælger den blandt de 6 medlemmer af bestyrelsen en formand for det kommende år. Bestyrelsen konstituerer i øvrigt sig selv. 6.5. Såfremt foreningen modtager kommunale tilskud, kan Halsnæs kommune udpege 1 medlem til bestyrelsen - ud over de 6 medlemsvalgte. Dette medlem udpeges af kommunalbestyrelsen for 4 år ad gangen. 6.6. Et af Halsnæs kommunalbestyrelse udpeget bestyrelsesmedlem, kan ikke vælges til formand eller kasserer for foreningen, men deltager i øvrigt i bestyrelsesarbejdet på lige fod med de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer. 6.7. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved almindelig stemmeflerhed. Bestyrelsen er beslut- ningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne - herunder enten formanden eller næstformanden - er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens, respektive næstformandens, stemme afgørende. 6.8. Hvis et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder en af generalforsamlingen valgt suppleant for tiden indtil den næste ordinære generalforsamling. Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre end 4 indkaldes en ekstraordinær generalforsamling til valg af supplerende bestyrelsesmedlemmer. 6.9. Bestyrelsen kan til løsning af generelle eller særlige opgaver nedsætte et eller flere udvalg, der skal bestå af mindst ét bestyrelsesmedlem og efter bestyrelsens skøn i øvrigt det til opgavens løsning fornødne antal stemmeberettigede medlemmer af foreningen. 6.10. Der skal af bestyrelsen indkaldes til medlemsmøder om specielle emner, når dette skønnes påkrævet - eller når mindst 25 af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt ønsker det. 6.11. Over forhandlinger i bestyrelsen skrives referat, hvori alle beslutninger indføres. Referatet underskrives af mødets ordstyrer og referent. 6.12. Bestyrelsesarbejdet er ulønnet. Bestyrelsesmedlemmernes konkrete udgifter i forbindelse med udførelsen af deres hverv, herunder kørselsudgifter m.v., kan dog godtgøres af foreningen.
Anmeldelse Enhver skade skal anmeldes til os hurtigst muligt. Du kan anmelde skaden på vores hjemmeside eller ringe til os.