Formål og mål At fastholde og udvikle positive og åbne relationer og alternativer til lukkede kriminelle grupperinger • Styrke det forebyggende kriminalitetsarbejde • At tilbyde marginaliserede unge støtte til og erfaringer med at komme i arbejde og uddannelse • Styrket samarbejde mellem parterne – særligt CFR, SSP, Lokalpoliti og andre relevante myndigheder. Den kriminalpræventive indsats i Helhedsplanens mål er at og unge fravælger kriminalitet og at man får bugt med volden og tilhørende kriminalitet, herunder forebygge at den igen opstår. Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): Datakilde: 25 % fald i antallet af sigtelser, sigtede og afgørelser i løbet af de kommende 4 år. Baseline 2015 pr. 1000 indbygger over 15 år: 41,8 personer har modtaget en dom, 34, 2 personer er sigtede og der er er rejst 78,3 sigtelser. (Dette er oplysninger fra straffelov, våbenlov og lov om euforiserende stoffer.) KÅS statistik Antallet af anmeldelser for borgervendt kriminalitet på Xxxx Xxxxxxxx falder de kommende 4 år Baseline: I 2014 blev der på Ydre Nørrebro anmeldt 1.534 tilfælde af borgervendt kriminalitet Københavns Tryghedsundersøgelser Andelen af beboere på Xxxx Xxxxxxxx der har tillid til politiet stiger de kommende 4 år og nærmer sig niveauet for København. Baseline: 77,7 % i Bydelen og 87 % i København havde tillid til politiet i 2015. Politiets Tryghedsindeks Andelen af ”SSP sager” på Ydre Nørrebro, på niveau 1-2 og niveau 3-4 falder de kommende 4 år. (SSP opererer med 4 niveauer, hvor 1 er "bekymrende adfærd", 2 er "Førstegangs kriminalitet", 3 er "gentagen alvorlig kriminalitet" og 4 er "personfarlig kriminalitet") Baseline 2016: niveau 1-2, 11 sager, niveau 3-4, 10 sager KK- Statistik Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier: Værkstedet Kriminalpræventiv medarbejder Medarbejderressourcer for indsatsområdet: Titel: Sekretariatslederen Timeforbrug: 3,5 timer om ugen (bruger 10 % af sin arbejdstid) Aktivitet: administration og evaluering. Titel: Tryghedschef for, Lejerbo København Beredskabet Timeforbrug: 7 timer om ugen i 2 år Målgruppe: Sekretariatslederen, indsatsområdets målgruppe Aktivitet: Støtter op og introducerer sekretariatslederen til indsatsområdet og de vigtigste aktører. Sikre en kobling imellem helhedsplanen og Beredskabet, Lejerbo København Titel: Værkstedsleder Timeforbrug: 14 timer om ugen de første 2 år. (til Kvartershuset åbner). Målgruppe: brugerne af værkstedet Aktiviteter: drift af værkstedet og dets aktiviteter samt forberede og medvirke til overflytning til nye lokaler. Titel: kriminalpræventiv medarbejder Timeforbrug: 25 timer om ugen de første 2 år (til Kvartershuset åbner.) Aktiviteter: Opsøgende arbejde med kriminalitetstruede unge. Brobygning af unge til kommunale tilbud.
Vandinstallationer Mv I Jord 8.2.1 Ved ombygning af en ejendom kan vandforsyningen forlange, at jordledningen ændres, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til ejendommens kommende vandforbrug. 8.2.2 Udgifter til omlægning af jordledning, som følge af nødvendig omlægning af forsynings- og/eller stikledning, afholdes af grundejeren. 8.2.3 Målerbrønde skal udføres således, at vandmåleren holdes frostfri. Brønden skal være forsynet med et forsvarligt dæksel, og skal ved ejerens foranstaltning holdes ren og så vidt muligt tør.
Generelt Vedrørende Vandinstallationer 8.1.1 Vandinstallationer etableres af, vedligeholdes af og tilhører grundejeren, jf. dog 9.4 og 9.6 angående afregningsmålere. Alle udgifter vedrørende vandinstallationer afholdes af grundejeren, jf. dog 9.6 og 9.15, 4. punktum angående afregningsmålere. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, jf. 1.8, 5. punktum afholdes udgifter vedrørende vandinstallationer af ejeren af bebyggelsen på grunden. 8.1.2 Arbejder med nyanlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer til installationsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg med mere, hvor svigtende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening af vandselskabets forsyningsanlæg, skal anmeldes til vandselskabet. 8.1.3 Arbejder med vandinstallationer, herunder jordledning og vandmålere, må kun udføres af autoriserede VVS– installatører med undtagelse forhold til bekendtgørelse om simpel installationer10. Installationer for vand skal udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende normer og forskrifter herfor, herunder under iagttagelse af bygningsreglementets regler samt DS 439 (norm for vandinstallationer). ’ Ved nyanlæg, væsentlige ændringer af vandinstallationen eller væsentlige ændringer i anvendelsen af vandinstallationen skal der etableres en tilbagestrømningssikring i overensstemmelse med DS/EN 1717 eller de til enhver tid gældende normer og forskrifter herfor, med mindre andet er aftalt med vandselskabet. Vandselskabet kan kræve dokumentation for, at tilbagestrømningssikringen er etableret og at den fungerer forskriftsmæssigt 8.1.4 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal enten være11 a) godkendt til drikkevand i henhold til GDV-ordningen, eller b) certificeret i Tyskland i overensstemmelse med den i Tyskland gældende ordning, c) godkendt i Holland i overensstemmelse med den i Holland gældende ordning, eller d) typegodkendt i Sverige. 8.1.5 Vandinstallationer skal benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for forurening af vandet. Der må ikke findes utætheder eller på anden måde voldes ulemper på installationerne. Hvis der konstateres utætheder eller er begrundet mistanke om utætheder, herunder utæthed på jordledning, skal ejeren sørge for, at vandinstallationen snarest muligt gennemgås og i fornødent omfang bringes i orden. Brugere skal snarest anmelde konstaterede eller formodede fejl til ejeren. Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug, skal ejeren underrette vandselskabet om forholdet. 8.1.6 Vandselskabet kan pålægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger, som vandselskabet finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes forsvarlige funktion. Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden vandselskabets tilladelse. Der skal installeres tilbagestrømningssikringsventiler type BA iflg. DS/EN 1717 på alle installationer som ikke er rene husholdningsinstallationer. 8.1.7 Ejeren har pligt til at holde ubenyttede vandinstallationer aflukket og tømt for vand. Vandselskabet kan forlange, at vandinstallationer i ubenyttede bygninger afbrydes korrekt.
Markedsføring 14.1 Bubble er berettiget til at anvende Kunden som reference i markedsføringsmæssigt øjemed, medmindre andet aftales. 14.2 Bubble er ligeledes berettiget til, men ikke forpligtet, at indsætte link og logo til Bubble's hjemmeside på leverede hjemmesider med mindre andet udtrykkeligt er aftalt.
Returvarer Ved fejlbestillinger har ordregiver 14 dages retur-/ombytningsret. Returnering/ombytning sker for ordregivers regning og forudsætter, at produkterne og emballagen er intakt. Ved returnering af produkter skal kontrakthaver hurtigst muligt sende en kreditnota på det fulde beløb til ordregiver. Kontrakthavers omkostninger ved fejlleverancer, returnering heraf mv. er ordregiver uvedkommende.
Vandinstallationer Arbejder med vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere, skal udføres af autoriserede VVS-installatører. Som en undtagelse må nærmere bestemte simple arbejder udføres af personer, som ikke har autorisation som VVS-installatør, jf. Erhvervs og vækstministeriets bekendtgørelser nr. 859 af 3. juni 2014 om undtagelser fra krav om autorisation for arbejder udført af forsyningsvirksomheder (udskiftning) og nr. 546 af 30. maj 2014 om simple arbejder på el- VVS og kloakinstallationsområdet som enhver må udføre. Vandinstallationer skal udføres, så de opfylder kravene i Bygningsreglementet, hvor der i vejledningen til overholdelse af Bygningsreglementet henvises til DS 439 (vandnormen) og til DS/EN 1717 (tilbagestrømningssikring). Vandforsyningen kan kræve dokumentation for, at tilbagestrømningssikringen er etableret, og at den fungerer forskriftsmæssigt.
Formål Formålet med denne aftale er at styrke indsatsen omkring den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, herunder specielt at sikre medarbejdernes forudsætninger for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og for at sikre og forbedre arbejdspladsens og den enkeltes udviklingsmuligheder. Aftalen skal sikre udviklingsmuligheder for alle ansatte, både medarbejdere og ledere. Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den enkelte medarbejders kompetencer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kompetenceudvikling består af faglig efter- og videreuddannelse (f.eks. kompetencegivende uddannelser, som er arbejdsmæssigt relevante) og kompetenceud- vikling i bredere forstand. Kompetenceudvikling indgår som et naturligt element i den enkelte regions personale- politik.
Hvem er omfattet Stk. 1 Overenskomsten omfatter 1. lærere (lærere/overlærere), 2. børnehaveklasseledere, 3. (skole)konsulenter uden ledelsesbeføjelser og 4. skolepsykologer, som er ansat 1. i KL’s forhandlingsområde, 2. i virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå over- enskomster m.v. eller 3. på selvejende institutioner og private initiativtagere med hvilke Københavns Kom- mune har indgået driftsoverenskomst, og for hvilke Københavns Kommune med bindende virkning kan indgå overenskomst om løn- og ansættelsesforhold. Stk. 2 Bemærkning: KL’s forhandlingsområde er alle kommuner, alle kommunale fællesskaber i henhold til den kommunale styrelseslovs § 60, trafikselskaber, alle selvstyre- havne og alle selvejende dag- og døgninstitutioner for børn og unge og selv- ejende institutioner for voksne, jf. kap. 18, 19 og 20 i lov om social service, som kommunen har indgået driftsaftale med, og hvor løn- og ansættelsesvilkå- rene er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns tilsyn. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt ovennævnte stillinger besættes i henhold til nærværende overenskomst eller på tjenestemandsvilkår, jf. dog de særlige regler for tjenestemænd ansat pr. 31. marts 1993 i folkeskolen, jf. lov nr. 382 af 20. maj 1992 ("den lukkede gruppe og mellemgruppen"), som æn- dret ved lov nr. 679 af 17. september 1998. Der henvises i øvrigt til folkeskolelovens §§ 28, 28a,29 og 30 med hensyn til personalets uddannelsesmæssige kvalifikationer m.v. De uddannelsesmæssige kvalifikationer for lærere m.fl. ved selvstændige kom- munale institutioner for voksne er fastsat i lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000 om specialundervisning for voksne. Selvejende døgninstitutioner med intern skole, som er oprettet i henhold til lov om social service § 67, er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns tilsyn. Ved instituttet for Blinde og Svagsynede i Københavns Kommune gælder overenskomsten kun for lærere. Hvis ikke andet udtrykkeligt er anført, omfatter stillingsbetegnelsen lærer: lære- re, overlærere, øvelsesskolelærere og småbørnslærere. [O.15]Personer, jf. stk.1, ansættes til varetagelse af: 1. undervisning i folkeskolen, jf. dog stk. 2, pkt. 7 2. undervisning ved døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service § 67 3. specialundervisning af voksne ved selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne 4. undervisning i henhold til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ved en af de i nr. 1-3 nævnte institutioner 5. pædagogiske administrative opgaver i folkeskolen 6. andre opgaver i tilknytning til undervisningen Personer kan endvidere: 7. varetage undervisning i fritiden i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 6 samt andre opgaver i tilknytning til undervisningen 8. varetage undervisning i ungdomsskolen samt andre opgaver i tilknytning til under- visningsvirksomheden 9. inden for sit ansættelsesområde varetage ungdomsvejledning, erhvervsvejledning samt andre opgaver omfattet af Aftale om kombinationsbeskæftigelse 10. varetage andre arbejdsopgaver, som overenskomstens parter er enige om.[O.15] Stk. 3 Bemærkning: Undervisning for børn omfatter undervisning i henhold til lov om folkeskolen, herunder undervisning på selvstændige folkeskoler med specialundervisning for børn, observations- og heldagsskoler samt døgninstitutioner med intern skole. Overenskomsten omfatter ikke: 1. tjenestemænd og reglementsansatte 2. pensionerede tjenestemænd fra: a) staten, folkeskolen og folkekirken b) kommuner c) amter og regioner d) statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder. 3. tjenestemænd, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge 4. ansatte, der får egenpension eller pension fra en pensionsordning, som en offentlig arbejdsgiver har betalt bidrag til. Bemærkning: Ad stk. 3, pkt. 1: Pkt. 1 hindrer ikke, at der i henhold til denne overenskomst med tilhørende protokollat kan ske ansættelse af personer med orlov fra en tjenestemandsstilling. Eventuel ansættelse sker tidsbegrænset, således at den ophører senest ved orlovsperiodens udløb. Ved udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse tager ansættelsesmyndigheden stilling til, om den ansatte skal fratræde eller ansættes varigt. Såfremt der er tale om en tjenestemand fra "den lukkede gruppe og mellemgruppen", vil en varig ansættelse i de i § 1, stk. 1 nævnte stillinger finde sted med bevarelse af denne status i henhold til lov nr. 382 af 20. maj 1992 om tjenestemænd i folkeskolen, som ændret ved lov nr. 679 af 17. september 1998. Ad stk. 3, pkt. 2, 3 og 4: Såfremt der ansættes personer, der oppebærer helt el- ler delvist arbejdsgiverbetalt pension, rådighedsløn eller ventepenge, aftales an- sættelsesvilkårene mellem ansættelsesmyndigheden og Lærernes Centralorgani- sation. [O.15]Ansatte på delpension betragtes ikke som pensionerede i relation til ovenstående og er derfor omfattet af overenskomsten.[O.15] Stk. 1 Ansatte, som 1. har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer og 2. er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med månedsløn, jf. Kapitel 2 Stk. 2 Bemærkning: Mere end 1 måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november 2011 til og med 1. december 2011 eller ansættelse fra 16. januar 2012 til og med 16. febru- ar 2012. Ansatte, som er ansat til højst 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med timeløn, jf. Kapitel 3 Bemærkning: Højst en måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november 2011 til og med 30. november 2011 eller ansættelse fra 16. januar 2012 til og med 15. fe- bruar 2012. Stk. 3 Ansatte, som ansættes 1. med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 8 timer og 2. til mere end 1 måneds beskæftigelse, skal i forbindelse med ansættelsen vælge, om den pågældende vil være omfattet af over- enskomstens bestemmelser for månedslønnede, jf. Kap. 2, eller overenskomstens be- stemmelser for timelønnede, jf. Kap 3. Bemærkning: For timelønnede, som er ansat ved undervisning for børn, svarer ”under 8 ti- mer” til under 5 1/3 faktiske timer.
Dokumentation Når ting er brændt eller stjålet, kan det være svært nøjagtig at huske tingenes værdi, udseende eller hvornår de er købt. For at få erstatning, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har haft de beskadigede eller stjålne ting. Du skal også kunne dokumentere, hvornår tingene er købt og til hvilken pris. Hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre dit erstatningskrav, kan DFA afvise kravet eller fastsætte erstatningen efter et skøn. I egen interesse bør du derfor gemme dokumentation for køb af alle nye ting, og i mindst 5 år for mere langvarige forbrugsgoder. Dokumentationen kan være kvitteringer, regninger eller købekontrakter. Er tingene købt privat, skal du sikre dig en dateret overdragelseserklæring, hvor det fremgår, hvad der er købt og til hvilken pris. Overdragelseserklæringen skal indeholde navn og adresse på både køber og sælger.
Kontrol af posteringer Du har pligt til løbende at kontrollere posteringerne på din konto. Hvis du ved kontrollen opdager transaktioner, som ikke stemmer overens med dine kvitteringer, eller du ikke mener at have foretaget, skal du henvende dig i dit pengeinstitut snarest muligt. Du skal i den forbind- else være opmærksom på fristerne i punkt 2.7 og 2.8. I forbindelse med den løbende kontrol af posteringer på din konto skal du være opmærksom på, at når du bruger dit kort til køb over internettet eller ved brug af post- eller telefonordre, må forretningen som udgangs- punkt først trække beløbet, når varen er blevet sendt. Ved køb af fx flybilletter eller koncertbilletter trækker for- retningen dog beløbet allerede ved booking af rejsen eller bestilling af koncertbilletten.
