Offentliggørelse af anskaffelsen eksempelklausuler

Offentliggørelse af anskaffelsen. Det er fælles for både standardprocedurerne og de fleksible procedurer, at ordregiver i sin udbudsbekendtgø- relse skal offentliggøre de oplysninger, der er anført i Udbudsdirektivet bilag V, del C, jf. art. 49. Dette skyldes, at det er en grundlæggende forudsætning for ligebehandling af tilbudsgiverne, at disse har adgang til væsentlige oplysninger omkring udbudsproceduren. Selvom der ikke fremgår en direkte henvisning til bilaget i art. 30 om konkurrencepræget dialog, modsat art. 29, stk. 1, 1. afsnit om udbud med forhandling, følger det af art. 49, at kravet om offentliggørelsen af en udbudsbekendtgørelse gælder for ”[…] alle procedurer, med forbehold af artikel 26, stk. 5, andet afsnit, og artikel 32.” – dvs. også for konkurrencepræget dialog. Dette fremgår tillige af Udbudsloven § 62 og § 68, stk. 1. I forhold til anskaffelsen fremgår det af bilag V, del C, nr. 7, at ordregiver skal fastlægge en ”Beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af værdi af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang.”. Der er således tale om en overordnet beskrivelse, der skal uddybes i ud- budsmaterialet eller det beskrivende dokument. Beskrivelsen skal dog være så klar og konkret som muligt156, med henblik på at sikre ”[…] offentlighed og åbenhed omkring selve udbuddet, så de økonomiske aktører får mulighed for at tilkendegive deres interesse i at levere […] til ordregiveren.”157. Ved udbud med forhandling følger det både af art. 29, stk. 1, 2. afsnit og § 62, stk. 3, at den ordregivende myndighed i det efterfølgende udbudsmateriale nærmere offentliggør udbuddets genstand, herunder mindste- krav. Derimod ved konkurrencepræget dialog følger det både af art. 30, stk. 2 og § 68, stk. 3, 1. pkt., at den ordregivende myndighed kan nøjes med at beskrive sine ”behov og krav” i udbudsbekendtgørelsen, men at disse skal beskrives nærmere enten i udbudsbekendtgørelse eller det beskrivende dokument. Udbudsloven har herudover tilføjet, at ordregiver skal beskrive sine mindstekrav i enten udbudsbekendtgørelsen eller det beskri- vende dokument, jf. § 68, stk. 3, 2. pkt.158. Kravet om, at ordregiver skal fastsætte sine mindstekrav, følger ikke af art. 30, stk. 2, hvorfor Udbudsloven har skærpet kravene hertil. Dog kan det udledes af Udbudslovsudvalgets rapport, at der ikke er et krav til ordregiver om at skulle beskrive sine mindstekrav. ”Hvis [min markering] ordregiveren anvender mindstekrav, skal det fremgå hvilke dele af ordregi...

Related to Offentliggørelse af anskaffelsen

  • Offentliggørelse Nærværende samarbejdsaftale er offentligt tilgængelig på Virksomhedens hjemmeside xxx.xxxxxx.xx frem til 1. marts 2023. For at opfylde lovgivningen1 skal organisationen på sin hjemmeside offentliggøre den økonomiske fordel, herunder økonomiske sponsorater (pengebeløb) og naturalier, som organisationen har modtaget fra virksomheden. Oplysningerne skal gøres tilgængelige på organisationens hjemmeside senest 1 måned efter, at aftalen er underskrevet. Oplysningerne skal være tilgængelige på hjemmesiden i mindst to år.

  • Anmeldelse af skade Anmeldelse af sygdom/skade skal altid ske i forsikrings- tiden. Du skal ved anmeldelse af skade altid informere os om, hvis du ikke længere er ansat i virksomheden. Den hurtigste måde at anmelde en skade er ved at anmelde den online via vores hjemmeside ds-sundhed. dk. Anmeldte skader behandles hurtigt og i de fleste tilfælde dag til dag. Anmeldelse kan også ske telefonisk. Hvis du har spørgsmål til din forsikring, eller hvis din henvendelse drejer sig om en eksisterende sag, kan du kontakte sundhedsteamet alle hverdage på telefon 70206121 eller på e-mailadressen: xxxxxxxxxxxx@xx-xxxxxxx.xx. Hvis din anmeldelse vedrører akut krisehjælp, kan du kontakte sundhedsteamet telefonisk hele døgnet på telefon 70206121. Ringer du uden for vores åbningstid, vil du via hovednummeret blive omstillet til vores akutte vagttelefon. Du skal altid informere vagthavende om, at du er forsikret hos Dansk Sundhedssikring.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Opsigelse af aftalen Denne aftale kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2018. Indgåede aftaler fortsætter uændret uanset opsigelse af denne aftale. København, den 14. april 2016 For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN: Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx / Xxx Xxxx Xxxxxx For FOA- FAG OG ARBEJDE: Xxxx Xxxxxxxx / Xxx Xxxxxxxxxx For FAGLIGT FÆLLES FORBUND – 3F: Xxxx Xxxxxxxx

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Afskedigelse af tillidsrepræsentant En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledel- sen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Så- fremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende peri- ode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne bestemmelse.

  • Bestyrelsen 10. 1. Til at varetage den daglige ledelse af foreningen og til udførelse af generalforsamlingens beslutninger, vælger generalforsamlingen en bestyrelse.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Besigtigelse Så længe forsikringen er i kraft, har vi ret til at besigtige bilen. Konstateres der risikoforøgelse, uforsvarlige eller ulovlige forhold eller nægtes vi adgang til besigtigelse, kan vi opsige forsikringen, forhøje prisen eller ændre vilkår fx begrænset dækning, indføre eller ændre selvrisiko og lignende med minimum 14 dages varsel.

  • Fortrydelsesfrist Fortrydelsesfristen er altid 14 dage, men reglerne for hvornår fristen starter afhænger af, hvordan aftalen blev indgået.