Parallelle rammeaftaler. Udbudsdirektivets artikel 32, stk. 4 indeholder hjemmel for, at udbyder kan indgå rammeaftaler med »flere økonomiske aktører« – i praksis benævnt pa- rallelle rammeaftaler. Det skal i givet fald fremgå af udbudsbetingelserne og rammeaftalen, at der er tale om en parallel rammeaftale, og om de konkrete opgaver i henhold til rammeaftalen vil blive placeret ved en simpel bestilling, dvs. uden en for- Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug. 334 nyet, specifik tilbudsgivning og konkurrence omkring den enkelte ordre (di- rekte tildeling), eller der skal lægges op til genåbning af konkurrencen, når der trækkes på rammeaftalen (miniudbud). Fælles for parallelle rammeaftaler med direkte tildeling og med genåbning af konkurrencen er, at der skal være mindst tre entreprenører, rådgivere eller leverandører i rammeaftalen (forudsat at der også afgives konditionsmæssige tilbud fra mindst tre bydende under udbuddet af rammeaftalen), jf. artikel 32, stk. 4, 1. afsnit. Dette – i øvrigt ikke helt velbegrundede – krav om mindst tre aktører gælder ikke ved udbud af parallelle rammeaftaler i henhold til forsy- ningsvirksomhedsdirektivet. Der er ikke i udbudsdirektivet fastsat nogen øvre grænse for antallet af virksomheder i en parallel rammeaftale. Det kan dog ikke afvises, at et meget højt antal aftaleparter i en parallel rammeaftale vil kunne anfægtes som væ- rende i strid med proportionalitetsprincippet eller forbuddet mod at »misbru- ge rammeaftaler eller anvende dem på en sådan måde, at konkurrencen hin- dres, begrænses eller fordrejes«, jf. udbudsdirektivets artikel 32, stk. 2, 5. af- snit og forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 14, stk. 4. Klagenævnet har i et par afgørelser truffet under de hidtidige udbudsdirek- tiver i disse indfortolket en øvre grænse for antallet af virksomheder, der kan indgås rammeaftaler med om den samme ydelse. I klagenævnets kendelse af 2. juli 1998 (Foreningen af Rådgivende Ingeniører mod Københavns Luft- havne A/S) fandtes det således at være i strid med forsyningsvirksomhedsdi- rektivet, at bygherren havde indgået parallelle rammeaftaler med 15 ingeniør- firmaer (om samme type rådgivning). Derimod godkendte klagenævnet i en kendelse af 27. april 2006 (Unicomputer A/S mod SKI) en parallel rammeaf- tale med 10 leverandører om den samme ydelse med henvisning til det øko- nomiske omfang, den tekniske beskaffenhed og den geografiske spredning af de ...
