Problemstillinger for arbejdsmarkedets parter eksempelklausuler

Problemstillinger for arbejdsmarkedets parter. I dette afsnit præsenteres, hvilke eventuelle problemstillinger der kan opstå ved en al- mengørelse af overenskomster for arbejdsmarkedets parter. En lønmodtager defineres i henhold til det relevante retsgrundlag, dog er den generelle definition, en person som modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. En arbejdsgiver er en person som påtager sig en arbejdsretlig arbejdsgiverrolle ved at indgå et lønnet arbejdsforhold med en lønmodtager. Såfremt det antages at arbejdsgi- veren er tiltrådt en overenskomst vil den person, juridisk eller fysisk, som har indgået denne være arbejdsgiveren i henhold til arbejdsretten. Ved almengørelse af overens- komster vil indholdet af overenskomsterne fastsættes ved lov. Særligt vil dette have lønmodtagermæssige problemstillinger i form af identifikation af, hvem der er arbejds- giver, da denne ikke behøver at tiltræde en overenskomst. Problematikken hviler på sondringen om, at arbejdsgiveren er en juridisk eller en fysisk person. Eksempelvis kan nævnes, hvis en koncern har ansat lønmodtagere, hvem der er arbejdsgiver, bliver der- for vanskeligt at fastlægge. Arbejdsgiver kan både være den person som har indstruk- tionsbeføjelsen eller den som sørger for at erlægge vederlaget, da det ikke er givent denne er samme person. Dette kan give særdeles store problemer for lønmodtageren ved et eventuelt anlæg af en arbejdsretlig sag. I Den Danske Model er det en forudsætning for dennes unikke opbygning, at der på arbejdsmarkedet findes stærke organisationer og en høj organisationsgrad. EMD kendte i 2006 ved sagen Xxxxxxxx og Xxxxxxxxx mod Danmark, fagforeningernes eks- klusivaftaler ugyldige på baggrund af, at disse var i strid med EMRK art. 11 om for- eningsfrihed. Indtil da havde fagforeninger haft mulighed for at lave eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet, som kun gav gunstige vilkår for organiserede medlemmer. Derfor var der før 2006 større økonomisk incitament for lønmodtagere for at organisere sig. Lønmodtageren blev efter underkendelsen af eksklusiv aftaler dermed dækket af ar- bejdsgivers kollektive overenskomst uanset om denne var medlem af en lønmodtager- organisation eller ej. Der er sket en markant nedgang i organiserede siden dommen fra EMD, eksem- pelvis har LO de sidste ti år mistet en tredjedel af deres medlemmer, det er ca. 470 tusind.161 Allerede nu er der store problemer i form af at organiseringen på arbejds- markedet er faldende, dette bryder op med Den Danske Model. Ved at organiseringen falder, be...