Konfliktretten. Nedenfor bliver det fastslået, hvad der forstås ved konfliktretten i den danske arbejds- ret og dennes modpol fredspligten, det bliver ydermere beskrevet hvilke slags konflik- ter, der sondres mellem, og hvilke kriterier der ligger til grund for en lovlig konflikt. Derudover vil formerne for de kollektive kampskridt blive præsenteret. Et af de særlige karakteristika som findes i det arbejdsretlige system er, at organisati- onerne har muligheden for at køre arbejdskonflikter for at opnå indgåelse af en kollek- tiv overenskomst eller en fornyelse af denne. Denne mulighed er også kendt som kon- fliktretten. Konflikteretten er ikke fastsat ved lov, dog er denne ret fastlagt i alle hoved- aftalerne, derved er det en af de grundlæggende rettigheder i arbejdsretten. På samme måde som at der er fastlagt en rettighed om at kunne køre konflikt, ved hjælp af de kollektive kampskridt, er der desuden fastlagt en pligt om fred, når den kollektive over- enskomst er forhandlet. Denne er også reguleret i alle hovedaftalerne, og er dermed en almen arbejdsretlig grundsætning.94 91 Ibid., s. 37 92 Ibid., s. 37 93 Hasselbalch, 2005, s. 94 94 Xxxxxxxxxxxx, 2016, s. 157 I forhold til konfliktreguleringen sondres der mellem retskonflikter og interessekon- flikter. Den førstnævnte beskriver de tvister som opstår under en overenskomstperi- ode omkring fortolkning og påståede brud på overenskomsten. Retskonflikterne løses via Arbejdsretten eller de fagretlige voldgiftsretter. Der må ikke via disse konflikter iværksættes kollektive kampskridt, dermed er retskonflikter fredspligtsbelagte.95 Den sidstnævnte betegner konflikter om, hvad der bør være ret mellem par- terne på uregulerede områder.96 Når en overenskomst skal fornyes, opstår der ofte uenigheder som ender ud i interessekonflikter. Dette er dog ikke ensbetydende med at det kun er ved overenskomstfornyelse, at der kan opstå interessekonflikter. Der kan på alle tidspunkter opstå interessekonflikter mellem de faglige organisationer og sæd- vanligvis uorganiserede arbejdsgivere som ikke er bundet af en overenskomst.97 Ved interessekonflikter er der aktionsfrihed, dermed er der mulighed for at iværksætte de kollektive kampskridt. Ved aktionsfrihed betyder det ikke, at parterne har ubetinget mulighed for at iværksætte kollektive kampskridt. Der er visse kriterier som skal være opfyldt, før der kan være tale om en lovlig konflikt disse er blevet fastsat af Arbejdsret- ten i A 2007.831, kriterierne fremsættes herefter. Det første krit...
