Projektets formål og indhold eksempelklausuler

Projektets formål og indhold. Formål: Fællesskabet i lokalområderne er under forandring. Sam- menholdet i Idrætsforeningerne svækkes, når medlemmerne klæder om derhjemme og når den 3. halvleg i cafeteriaet forsvinder. Forsamlingshuset er ikke længere det naturlige midtpunkt for borgernes sammenkomster og den lokale by- fest taber pusten. Borgernes vaner går i retningen af individuelle aktiviteter, der foregår hvor og hvornår den enkelte ønsker. Dermed ændrer fællesskaberne sig også. Formålet med projektet er derfor, at undersøge hvordan vi kan udfolde fællesskaberne på ny i eksisterende rammer, så flere oplever sig som en del af et fællesskab med udgangs- punkt i deres eget lokale miljø og så der skabes flere levende byrum. Mål: Målet med projektet er at styrke og understøtte nye og forny- ede fællesskaber i byerne på tværs af de forskellige forud- sætninger og behov, som borgerne i byen har. Derudover er det målet, at kommunerne får erfaringer med og viden om at udvikle aktiviteter og fællesskaber i eksiste- rende faciliteter. Metoder: Målene skal nås ved at bruge byernes eksisterende byrum til at udvikle kulturelle fællesskaber. Det kan være uudnyttede byrum, såsom torvepladser, parkeringspladser, fællesområ- der og fællesjord, der danner rammen om mødet mellem forskellige lokale borgere, institutioner og kulturaktører. Sammen med professionelle kunstnere skal de forskellige aktører skabe kulturelle aktiviteter i fællesskab, der bringer nyt liv til de lokale faciliteter og udvikler nye måder at bruge dem på. Det kan være professionelle kunstnere indenfor f.eks. skuespil, dans og billedkunst. Kulturen bliver derved en løftestang og forandringsagent, der adresserer fællesskabernes problemstillinger med mere kreative og kunstneriske løsninger, der kan finde sted i man- ge forskellige fysiske rammer og sammenhænge. Ved at samarbejde på tværs af forskellige forudsætninger, så får de lokale partnere mulighed for at se hinandens ressourcer og opleve, hvordan de kan aktivere deres lokale byrum ved at arbejde sammen på tværs af hinandens forskelligheder. Hver af de syv kommuner deltager med ét lokalområde med de forskellige aktører som området byder på.
Projektets formål og indhold. Der er brug for at gentænke dannelsesbegrebet og genskabe forbindelsen til det klassiske dannelsesideal: Respekten for sig selv og for andre. Dannelse skal ses som en livslang proces, der er en forudsætning for at etablere det enkelte individs tilknytning til og nødvendighed for fællesskabet. Målet er, at de deltagende institutioner under en række fælles temaer skal udvikle et eller flere formidlingstilbud, hvis primære formål er at give deltagerne et bud på - og redskaber til - hvordan man kan blive aktiv og bevidst både som samfundsborger og individ. Gennem etableringen af tværinstitutionelle og tværkommunale samarbejder søges endvidere etableret en fælles referenceramme på tværs af institutioner, generationer og kommunale skel.
Projektets formål og indhold. Projektets mål er kulturoplevelser for alle i egnede forsamlingshuse eller tilsvarende forsamlingssteder. Kultur på hjul giver mulighed for kulturaktiviteter med leg, læring og oplevelse. Lokalhistorie, kreative workshops og fællesskab i nærmiljøet er fokuspunkterne. Der tages udgangspunkt i forsamlingshuse, der har en aktiv bestyrelse og har interesse i at skabe endnu mere liv i deres hus og det omkringliggende område. De konkrete tilbud udarbejdes og formidles i et samarbejde mellem forsamlingshusene og lokale kommunale koordinatorer, der sikrer kvalitet og ejerskab. Ved at bringe kulturoplevelser ud i forsamlingshusene bygger man videre på en tradition om et lokalt fællesskab, hvor man mødes på tværs af social baggrund og alder. Forsamlingshusene vælger en kulturpakke, hvor der indgår en sansevandring i deres lokalområde, en workshop med en billedkunstner, arkitekt eller en anden kunstner, og så bliver der skrevet en sang til stedet som opføres på dagen, hvor workshoppen holdes. Workshoppen munder ud i et fælles værk eller udstilling. Det er vedkommende kulturaktiviteter, der integrerer og gør kulturen tilgængelig i miljøer, der ellers ligger langt fra storbyers kulturtilbud. Deltagerne, der er folk, der bor på landet, får indtryk - med udtryk, der sætter aftryk – både konkret og mentalt. Der er også mulighed for at lave ”finaler” på tværs af kommuner og byer, hvor man mødes og høre hinandens sange og oplever hinandens værker og får sparret om gode ideer til mere kultur på landet.
Projektets formål og indhold. Formål: Koble cykling som kulturel aktivet med kulturelle oplevelser og landskabelige støttepunkter langs den skiltede cykelrute, med en vision om at gøre rekreativ cykling attraktiv og let tilgængelig i Østjylland. Cykelruten Kulturringen baserer sig på et stort og omfattende forudgående arbejde, hvor der allerede er: • etableret en 450 km lang skiltet kulturcykelrute • beskrevet oplevelsespunkter med detaljerede rutebeskri- velser i bogform vedr. kulturelle og landskabelige attrak- tioneropbygget et interessentnetværk, som med fordel kan udvikles og udbygges • eksperimenteret med cykelarrangementer • udviklet en digital platform: xxx.xxxxxxxxxxxx.xx Mål: 1. Forankring af Kulturringen og dens potentiale som kultu- rel oplevelsesrute – kulturelt aktiv.
Projektets formål og indhold. Formål: Projektets formål er at formidle kulturhistorien omkring højtider med udgangspunkt i lokale traditioner, fælles- skaber og fortællinger. Gennem deltagelse i projektet og arrangementer i forbin- delse med det, har projektet til formål at øge bevidstheden om vores fælles histories betydning, og at opbygge en vi- den om og et fokus på, hvordan traditioner udvikler sig og er med til at skabe en fælles identitet. Projektets afsæt vil være et rigt lokal- og kulturhistorisk kildemateriale, som belyser, hvordan man har markeret den udvalgte højtid før og nu og hvilke traditioner, der fulgte med disse markeringer i de syv kommuner. Mål: Målet med projektet er at udfolde den viden og de traditi- oner, der findes lokalt/regionalt og således formidle forti- den i en nutid og med blik for fremtiden, når det kommer til det at skabe traditioner. Der arbejdes hen imod et projekt der tager sit udgangs- punkt i traditioner omkring allehelgen, hvor den kirkelige højtid bliver omdrejningspunkt, eventuelt spejlet i dens ”importerede” pendant halloween. Projektet giver mulighed for samarbejde på tværs af kommunerne med de videnspersoner og lokale ildsjæle, professionelle og frivillige, der er bosiddende i de syv kommuner, ligesom i projektets forløbere i 2017 og 2018. Med de nye samarbejder er der opstået kendskab til hin- andens kompetencer og dermed et netværk, der også fremover kan være med til at styrke lokalområderne med afsæt i deres kulturhistorie. Metoder: På baggrund af de erfaringer, der drages af projektet fra 2017 og 2018 udarbejdes forløb og arrangementer i de syv kommuner. Der arbejdes med at bruge allehelgen/halloween som ud- gangspunkt for arrangementerne i de syv kommuner men med et forskelligt fokus alt efter den lokale relevans og kulturhistorie. Der gøres brug af fagpersoner og andre, der kan sikre fag- lighed og formidle viden og kulturhistorie. Der skal til- stræbes et lokalt tilsnit i hver kommune med de relevante samarbejdspartnere. Der kan f.eks. inddrages kulturinsti- tutioner, forsamlingshuse, borgerforeninger, lokalhistori- ske arkiver, biblioteker, kirker, skoler eller lokale fødeva- reproducenter i projektet og udvikling af f.eks. workshops og arrangement. Der lægges således op til en kombination af formidling og aktiviteter, hvor der kan gøres brug af elementer og ritua- ler, der har indgået i markeringen af allehelgen/halloween og højtidens tematikker omkring sorg, minder m.v. vil her igennem kunne bearbejdes i en kunstnerisk såvel som ku...
Projektets formål og indhold. Formål: Koble cykling som kulturel aktivet med kulturelle oplevel- ser og landskabelige støttepunkter langs den skiltede cy- kelrute, med en vision om at gøre rekreativ cykling at- traktiv og let tilgængelig i Østjylland. Cykelruten Kulturringen baserer sig på et stort og omfat- tende forudgående arbejde, hvor der allerede er: • etableret en 540 km lang skiltet kulturcykelrute, ind- befattet ny rute i Hedensted Kommune, som ny afta- lepartner pr. 2018. • beskrevet oplevelsespunkter med detaljerede rutebe- skrivelser digitalt og i bogform vedr. kulturelle og landskabelige attraktioner opbygget et interessent- netværk, som med fordel kan udvikles og udbygges • eksperimenteret med cykelarrangementer • udviklet digital platform: xxx.xxxxxxxxxxxx.xx • etableret Kulturringen som permanent lokalrute i Kulturring Østjylland og Aarhus Mål: 1. Forankring af Kulturringen og dens potentiale som kulturel oplevelsesrute – et kulturelt aktiv.

Related to Projektets formål og indhold

  • Økonomisk og finansiel formåen Som anført i udbudsbekendtgørelsens punkt III.1.2) skal ansøger – for at blive erklæret egnet – opfylde føl- gende vedrørende økonomisk og finansiel formåen: • Det er et minimumskrav, at ansøger i seneste disponible regnskabsår skal have haft en soliditetsgrad på minimum 15 %. Soliditetsgraden beregnes som ansøgers samlede egenkapitals værdi i forhold til ansøgers samlede aktiver, udregnet i procent. Dvs. at soliditetsgrad = (samlede egenkapitals værdi / samlede aktivers værdi) x 100. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske formåen, beregnes ansøgers soliditetsgrad som ansøger og disse andre enheders samlede egenkapitals værdi i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. konsortier) beregnes soliditetsgraden som sammenslutningens samlede egenkapitals værdi i forhold til sammenslutningens samlede aktiver, udregnet i procent. • Det er et minimumskrav, at ansøger i seneste disponible regnskabsår skal have haft en samlet egen- kapital i overensstemmelse med kravene i nedenstående skema: Delaftale 1: Kontormøbler DKK 5 mio. Delaftale 2: Kantine-, lounge- og mødemøbler DKK 10 mio. Delaftale 3: Møbler til pleje- og sundhedssektoren DKK 3 mio. Delaftale 4: Daginstitutionsmøbler DKK 1 mio. Delaftale 5: Undervisningsmøbler til folkeskolen DKK 2,5 mio. Delaftale 6: Undervisningsmøbler til videregående uddannelser DKK 2,5 mio. Ved det "seneste disponible regnskabsår" forstås det seneste regnskab afsluttet i overensstemmelse med de regler og den praksis, der gælder for ansøgers regnskabsaflæggelse. Oplysninger herom skal angives i ESPD-formularens Del IV, afsnit B, jf. om ESPD i punkt 7.4. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, skal den/de enheder påtage sig at hæfte solidarisk med ansøger, jf. Rammeaftalens punkt 6.4. Der henvises i øvrigt til punkt 7.4.1 om ESPD, hvori den støttende enhed skal angive den økonomiske og finansielle formåen som stilles til rådig- hed for ansøger, og punkt 16.3 om støtteerklæring. Såfremt ansøger er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium) henvises til punkt 7.4.1 om ESPD og punkt 9.5, andet tekstafsnit.

  • Dokumentation i tilfælde af en skade Lægeerklæring eller journalkopi fra behandlende læge på bestemmelsesstedet, hvor diagnose, behandling og udgifter fremgår.

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Det er en betingelse for Europæiske ERVs erstatningspligt, at der indsendes dokumentation for de udgifter, der øn- skes refunderet, og at Europæiske ERV får adgang til alle informationer, der kan belyse sagen. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indehaver af et kreditkort.

  • Forhold i skadetilfælde 7.1. Når skaden er sket PenSam Forsikring samarbejder med SOS International A/S som alarmcentral. Både dig (kortholder) og din medrejsende familie er sikret en hurtig og en effektiv hjælp på stedet, uanset hvor du er. Får du brug for hjælp, skal du ringe til SOS International. SOS International a/s – Alarmcentral Nitivej 6 DK 2000 Frederiksberg Telefon +00 00 00 00 00 Dokumenterede telefonudgifter til opkald til alarmcentralen er dækket af forsikringen. 7.2. Enhver skade skal straks anmeldes. Anmeldelse kan ske telefonisk. Du kan også foretage en skriftlig anmeldelse. 7.3. Simpelt tyveri, ran, røveri eller indbrud skal straks anmeldes til det lokale politi. Er sådan skade sket i udlandet, skal skriftlig bekræftelse fra det stedlige udenlandske politi vedlægges skadeanmeldelsen til PenSam Forsikring. 7.4. Ved tyveri i offentligt befordringsmiddel eller offentligt lokale, skole, hotel eller lignende skal tyveriet hurtigst muligt anmeldes til politi og så vidt muligt til den ansvarshavende på stedet. 7.5. Ved anmeldelse af tyveriskade må du sandsynliggøre, at tyveri foreligger, idet glemte, tabte eller forlagte genstande ikke erstattes. 7.6. Du skal efter bedste evne afværge eller begrænse skaden og drage omsorg for, at det forsikrede beskyttes mod videre skade. PenSam Forsikring har ret til at foretage dertil sigtende foranstaltninger. Udbedring af skaden må ikke finde sted, forinden PenSam forsikring har givet sit samtykke. 7.7. Beskadigede genstande må ikke bortskaffes, før skadeopgørelsen er endeligt afsluttet, medmindre beskadigelsen på anden måde dokumenteres, fx ved fotos. 7.8. Du skal snarest muligt levere en fortegnelse til PenSam Forsikring indeholdende så fyldige oplysninger som muligt over det skaderamte samt, hvis PenSam Forsikring forlanger det, en fortegnelse over ikke-skaderamte genstande. 7.9. Hvis du i væsentlig grad misligholder de påbud og pligter, der påhviler denne ifølge forsikringsbetingelser eller andre vilkår, og derved forvolder skade eller forværrer en allerede opstået skade, vil retten til erstatning helt eller delvist kunne bortfalde. 7.10. Hvis du svigagtigt opgiver eller fortier en omstændighed, der er af betydning for bedømmelsen af PenSam Forsikring's ansvar, kan retten til erstatning bortfalde helt eller delvist. Dette gælder også, når den handling, der medfører fortabelse eller nedsættelse af erstatningen, skyldes din samlevende ægtefælle eller andre personer i bofællesskab, der kan ligestilles hermed.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen har ikke noget generelt aldersudløb, men der gælder aldersmæssige grænser for, hvor længe de enkelte dækninger kan være omfattet af forsikringen. Aldersgrænserne fremgår af punkt 2.3, 6.4, 9.4, 11.4 og 12.4. Forsikringen gælder for et år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst en måneds varsel til hovedforfaldsdagen. Hovedforfaldsdagen er anført på policen. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring. Efter enhver anmeldt skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil 14 dage efter erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden, berettiget til at ophæve forsikringen med mindst 14 dages varsel. I stedet for at ophæve forsikringen efter en skade er anmeldt, kan GF Forsikring indtil 14 dage efter at skaden er afsluttet, og med mindst 14 dages varsel, vælge skriftligt at ændre forsikringens betingelser. Det kan fx ske ved at begrænse dækningen eller forhøje prisen. Forsikringstageren kan skriftligt vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. GF Forsikring kan opsige forsikringen og/eller kræve skærpede betingelser for fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid, hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.

  • Baggrund og formål 1.1 Esbjerg Forsyning er 100 % ejet af Esbjerg Kommune, og Varde Forsyning er 100 % ejet af Varde Kommune. 1.2 Varde Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datter- selskaber Varde Affald A/S, Xxxxx Xxxxx og Spildevand A/S, Varde Vand- forsyning A/S og Varde Varmeforsyning A/S (tilsammen "Varde Forsy- ningsselskaber"). Esbjerg Forsyning driver forsyningsvirksomhed via dets 100 % ejede datterselskaber Esbjerg Spildevand A/S, Esbjerg Vand A/S og Esbjerg Varme A/S (tilsammen "Esbjerg Forsyningsselska- ber"). Varde Forsyningsselskaber og Esbjerg Forsyningsselskaber benæv- nes tilsammen "Forsyningsselskaberne". 1.3 For at opnå en mere effektiv drift af Forsyningsselskaberne ønsker Parter- ne at fusionere deres serviceselskaber hhv. Varde Forsyningsservice A/S (CVR-nr.: 31 93 55 12) og DIN Forsyning A/S (CVR-nr.: 32 66 11 49) (tidli- gere Esbjerg Forsyning A/S), hvor DIN Forsyning A/S skal være det fort- sættende selskab, som Parterne skal eje i fællesskab. 1.4 Serviceselskabet har til formål at servicere Forsyningsselskaberne ved at være en operationel enhed og teknisk tjeneste inden for Parternes forsy- ningsområder. Serviceselskabet skal drives ud fra et princip om at kunne tilbyde forbrugerne konkurrencedygtige og stabile takster og skal ikke op- arbejde et over- eller underskud. Medarbejderne, som servicerer Forsy- ningsselskaberne, er til enhver tid ansat i Serviceselskabet. 1.5 Parternes formål med at etablere Serviceselskabet er at opnå faglig bære- dygtighed og en mere effektiv drift af Parternes forsyningsvirksomheder til sker Parterne at sikre Forsyningsselskabernes forbrugere lavere takster. 1.6 Parterne forventer, at samarbejdet vil føre til en mere effektiv, stabil og sikker forsyning i Parternes forsyningsområder.

  • Dit ansvar ved misbrug af kortet 2.9.1. I tilfælde af at kortet har været misbrugt af en anden person, vil banken dække tabet, medmindre tabet er omfattet af afsnit 2.9.2 – 2.9.6 nedenfor. Det er banken, der skal bevise, at tabet er omfattet af afsnit 2.9.2 – 2.9.6. 2.9.2. Hvis kortet og den personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet misbrugt af en anden person, skal du dække tab op til 375 kr. Du skal dog højst betale 375 kr. i alt, hvis flere af dine kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) er blevet misbrugt i forbindelse med den samme hændelse. Det forudsætter dog, at alle kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) er spærret samtidig. 2.9.3. Du skal dække tab op til 8.000 kr. i tilfælde af, at kortet har været misbrugt af en anden person, og der har været anvendt en personlig sikkerhedsforanstaltning, og 2.9.4. Du hæfter for det fulde tab, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt i forbindelse med misbruget under følgende betingelser: 2.9.5. Du hæfter endvidere for det fulde tab, hvis du har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde dine forpligtelser i henhold til reglerne, herunder til at opbevare kortet, den personlige sikkerhedsforanstaltning og mobiltelefonen til Mastercard ID Check forsvarligt, jf. afsnit 2.4, at beskytte den personlige sikkerhedsforanstaltning, 2.9.6. Hvis du har flere kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning, gælder den ubegrænsede hæftelse for hvert kort, der er misbrugt. 2.9.7. Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår efter, at banken har fået besked om, at kortet skal spærres. Du hæfter heller ikke for tab, hvis du ikke har haft mulighed for at spærre dit kort, på grund af forhold hos banken.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Lovvalg og tvister 13.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold. 13.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling. 13.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.