PÅ GRÆNSEN MELLEM ORDEN OG KAOS eksempelklausuler

PÅ GRÆNSEN MELLEM ORDEN OG KAOS. Kompleksitetsteorien, eller måske rettere kompleksitetsteorierne, er et bredt forankret felt, som trækker på indsigter fra såvel den naturvidenskabelige forståelse af selvorganisering som på teorier hentet fra social-, human- og samfundsvidenskaberne. Inden for kompleksitetsteorien er der således vide rammer for fortolkningsmuligheder af, hvad der kan kendetegnes som værende komplekst. Derfor fungerer begrebet kompleksitetsteori også mere som en paraply over en række forskellige videnskabelige discipliner, eksempelvis kaosteori, helhedsteorier, kybernetik, General System Teori, katastrofeteori, dissipative strukturer og komplekse adaptive systemer (Burnes 2005:73). Selvom kompleksitetsteori er en samlebetegnelse for en række forskellige teorier med hver deres tradition, er det muligt at identificere et fællesstræk mellem rækken af teoridannelser. I den forbindelse er en af de centrale pointer, som har kunnet udledes af kompleksitetsteorien, at uligevægt, non- equilibrium, kan betragtes som en kilde til spontan ordensdannelse. Denne paradoksale indsigt, hvor uorden leder til orden, brød med det herskende videnskabelige paradigme, som anså, at orden var synonymt med en tilstand af ligevægt. Nobelpristageren Xxxxxxxxx og hans Brusselsskole var hovedkræfterne bag denne opdagelse og dannede med deres indsats et vigtigt grundlag for kompleksitetsteorien. Kompleksitetsteoriens betoning af uligevægt som en produktiv faktor i systemers evolution bygger på argumentet om, at et system, som befinder sig i absolut ligevægt, er uegnet til at udvikle sig (Xxxxxx i Arshinov & Xxxxx 2002:100). Hermed gøres der op med den herskende forestilling om, at systemer, det være sig organisationssystemer og/eller markedssystemer, kun er effektive og i fremgang, såfremt de er i en tilstand af ligevægt og balance. Som Stacey argumenterer: At equilibrium nothing happens; the behavior of the system is symmetrical, uniform and regular (Stacey 1996:61). Et system i ligevægt er således udynamisk og uvirksomt. I et sådant system vil der ikke være modgående eller konkurrerende kræfter på spil, som skaber fremdrift og videre evolution. Modsat vil et system i uligevægt, og som befinder sig i en situation af ustabilitet, være foranderligt og selvfornyende. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om sociale systemer overhovedet kan befinde sig i absolut ligevægt, som biologiske systemer eksempelvis kan. Men man kan i den forbindelse skelne mellem systemer, som befinder sig i nærheden eller i læn...

Related to PÅ GRÆNSEN MELLEM ORDEN OG KAOS

  • Ikrafttræden og ophør 1. Denne aftale træder i kraft ved begge parters underskrift heraf. 2. Aftalen kan af begge parter kræves genforhandlet, hvis lovændringer eller uhensigtsmæssigheder i aftalen giver anledning hertil. 3. Parternes eventuelle regulering/aftale om vederlæggelse, betingelser eller lignende i forbindelse med ændringer af denne aftale vil fremgå af parternes ”hovedaftale” eller af denne aftales bilag D. 4. Opsigelse af databehandleraftalen kan ske i henhold til de opsigelsesvilkår, inkl. opsigelsesvarsel, som fremgår af ”hovedaftalen”. 5. Aftalen er gældende, så længe behandlingen består. Uanset ”hovedaftalens” og/eller databehandleraftalens opsigelse, vil databehandleraftalen forblive i kraft frem til behandlingens ophør og oplysningernes sletning hos databehandleren og eventuelle underdatabehandlere.

  • Ikrafttræden og opsigelse NYT** Stk. 1. Overenskomsten har - hvor intet andet er nævnt - virkning fra den 01-04- 2005. Stk. 2. Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31-03-2008. Opsigelsen skal ske skriftligt. Stk. 3. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overens- komst. Stk. 4. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilveje- bragt, eller arbejdsstandsning er iværksat efter reglerne i stk. 5. Stk. 5. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den an- den part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. København, den 11-11-2005 For AMTSRÅDSFORENINGEN: Xxxxx X. Xxxxxxx For DANSK JOURNALISTFORBUND: Xxxx Xxxxxx PROTOKOLLAT 1. INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING/UDVIK- LINGSPLAN Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem KTO og de (amts)- kommunale arbejdsgivere er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst. I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for journalister ansat i am- terne/regionerne.

  • Lovvalg og tvister 13.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold. 13.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling. 13.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.

  • Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.

  • Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale hele din forsikringspræmie, for at dækningen gælder. Al dækning ophører, hvis betalingen ikke er fuldstændig eller hvis den afvises, eller hvis forsikringen annulleres. Præmien kan betales ved hjælp en af de betalingsmåder, som sælgeren af forsikringen har givet dig besked om.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen har ikke noget generelt aldersudløb, men der gælder aldersmæssige grænser for, hvor længe de enkelte dækninger kan være omfattet af forsikringen. Aldersgrænserne fremgår af punkt 2.3, 6.4, 9.4, 11.4 og 12.4. Forsikringen gælder for et år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst en måneds varsel til hovedforfaldsdagen. Hovedforfaldsdagen er anført på policen. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring. Efter enhver anmeldt skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil 14 dage efter erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden, berettiget til at ophæve forsikringen med mindst 14 dages varsel. I stedet for at ophæve forsikringen efter en skade er anmeldt, kan GF Forsikring indtil 14 dage efter at skaden er afsluttet, og med mindst 14 dages varsel, vælge skriftligt at ændre forsikringens betingelser. Det kan fx ske ved at begrænse dækningen eller forhøje prisen. Forsikringstageren kan skriftligt vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. GF Forsikring kan opsige forsikringen og/eller kræve skærpede betingelser for fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid, hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.

  • Hvornår går dækningen fra og til? Forsikringen starter den dato, vi aftaler. Herefter løber den et år ad gangen. Vi forlænger den automatisk for yderligere et år, medmindre du opsiger den inden.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte omkostninger til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som vandforsyningen har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved stikledningen ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen.