Resultatkrav Målpunkter og skalering eksempelklausuler

Resultatkrav Målpunkter og skalering. Delmål 1: Stiftsøvrigheden har godkendelseskompetencen i en række sager efter lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Behandlingen af sagerne skal - under hensyn til konsulenthøring – ske hurtigt og effektivt. Delmål 1: • Målet er opfyldt, hvis sagsbehandlingstiden isoleret set i stiftsadministrationen i 85 % af sagerne sker inden for 35 kalenderdage. • Målet er delvist nået, hvis sagsbehandlingstiden isoleret set i stiftsadministrationen i 70 % af sagerne sker inden for 35 kalenderdage. • Målet er ikke nået, hvis sagsbehandlingstiden isoleret set i stiftsadministrationen i mindre end 70 % af sagerne sker inden for 35 kalenderdage.
Resultatkrav Målpunkter og skalering. Inden for 7 arbejdsdage efter modtaget anmeldelse af en hændelse skal der være fremsendt information til den eksterne rådgiver om, at menighedsråd med lyn-, brand- eller kortslutningsskader skal have tilbudt et sikringsbesøg for at vurdere, hvad der kan gøres i forbindelse med istandsættelsen for at imødegå en lignende skade. Delmål 1: • Målet er opfyldt, hvis der ved 85% af de modtagne anmeldelser er fremsendt information om sikringsbesøg inden for 7 arbejdsdage. • Målet er delvist opfyldt, hvis der ved 70% af de modtagne anmeldelser er fremsendt information om sikringsbesøg inden for 7 arbejdsdage. • Målet er ikke opfyldt, hvis der ved mindre end 70% af de modtagne anmeldelser er fremsendt information om sikringsbesøg inden for 7 arbejdsdage.
Resultatkrav Målpunkter og skalering. Delmål 1: Delmål 1: Delmål 2: Delmål 2:
Resultatkrav Målpunkter og skalering. Der har i 2020 været gennemført en ekstra APV-runde (kortlægning) i stiftet inden for det psykiske arbejdsmiljø. Videre har stiftet i 2020 udarbejdet en oversigt over alle igangværende tiltag i stiftet hvor målet eller delmålet er at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Endelig har stiftets arbejdsmiljøudvalg for præster i 2020 drøftet mulige effektmål for præsternes psykiske arbejdsmiljø. Delmål 1: Delmål 1: Der gennemføres inden udgangen af 2. kvartal 2021 en arbejdsmiljøkonference for stiftets arbejdsmiljøudvalg, arbejdsmiljøgrupper, samt tillidsrepræsentanter, hvor udkommet af kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø, oversigten over tiltag til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, samt erfaringerne med effektmål, drøftes. • Målet er opfyldt hvis der har været gennemført en fælles arbejdsmiljø konference i stiftet i 1. halvår 2021. • Målet er delvis opfyldt hvis konferencen er gennemført senest i andet halvår 2021 • Målet er ikke opfyldt hvis konferencen ikke er gennemført i 2021. Delmål 2: Delmål 2:
Resultatkrav Målpunkter og skalering. Stiftets arbejdsmiljøudvalg har på sit Delmål 1: møde den 26/2 2019 besluttet at der i de • Målet er opfyldt hvis elektronisk kommende tre år (2019-2021) skal være et særligt fokus på præsternes psykiske arbejdsmiljø. spørgeskema fra Defgo er udsendt til præsterne, svarene behandlet i arbejdsmiljøgrupperne, og Delmål 1: handleplanerne behandlet i arbejdsmiljøudvalget i 1. kvartal Der gennemføres i 1. kvartal 2020 en ny 2020 APV runde inden for det psykiske arbejdsmiljø. • Målet er delvis opfyldt hvis spørgeskema er udsendt til præsterne, og svarene behandlet i arbejdsmiljøgrupperne i 1. kvartal 2020 • Målet er ikke opfyldt hvis svarene og handleplaner ikke er behandlet i arbejdsmiljøgrupperne og arbejdsmiljøudvalget i 1. kvartal Delmål 2: 2020. Stiftet udarbejder en oversigt over alle de tiltag der pt. er iværksat på stiftsplan og Delmål 2: provstiplan, hvor målet eller delmålet er at forbedre præsternes psykiske arbejdsmiljø. • Målet er opfyldt hvis oversigten er udarbejdet senest i 4. kvartal 2020 og behandlet i arbejdsmiljøudvalget senest i 4. kvartal 2020 • Målet er delvist opfyldt hvis oversigten er udarbejdet senest i 4. kvartal 2020 men ikke behandlet i arbejdsmiljøudvalget i 2020

Related to Resultatkrav Målpunkter og skalering

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Hvilke skader er dækket? Det fremgår af policen, om der er købt dækning for Udbo. • I det grønne område, under A. Forsikringen dækker, fremgår de skadetyper der er omfattet. • I det røde område, under B. Forsikringen dækker ikke, fremgår undtagelserne.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Kvalitetssikring Leverandøren er forpligtet til på ordregivers opfordring at fremsende oplysninger om reklamationer og eventuelle tilbagekaldelser, arten heraf, udledte mønstre og tendenser samt leverandørens afhjælpnings- og forebyggende tiltag. Denne oversigt er ikke begrænset til alene at omfatte leverancer til ordregiver, men reklamationer fra andre kunder kan anonymiseres.

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Du har pligt til at give Europæiske ERV alle informationer, der kan belyse sagen, og er forpligtet til at udfylde en skadeanmeldelse, levere relevante dokumenter, herunder skriftlig sagsfremstilling m.v. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indeha- ver af et kreditkort.