Common use of Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Clause in Contracts

Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Danskerne lever længere og længere. Det er en positiv udvikling, som bl.a. afspejler medicinske fremskridt, og at færre bliver fysisk nedslidt. Danskerne får stadig flere raske år at leve i. Med uændrede regler vil længere levetid automatisk betyde, at danskerne bruger en stadig større del af deres raske liv med efterløn og pension. Det skaber risiko for ubalancer i den offentlige økonomi på længere sigt. Det begrænser samtidig mulighe- derne for forbedringer på andre områder. Der er derfor enighed om at justere i tilbagetrækningssystemet, så det bliver mere robust over for stigende levetid. Ændringerne i tilbagetrækningssystemet vil sikre finansiering af det danske velfærds- samfund mange årtier frem og give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når der bliver flere ældre. Ambitionen er at sikre, at længere levetid er en god udvikling både for den enkelte og for samfundet – og at balancen i den offentlige økonomi ikke sættes over styr på grund af utidssvarende tilbagetrækningsregler. Tilbagetrækningsreglerne skal indrettes, så de passer til vilkårene om 10, 20 og 30 år. Systemet skal naturligvis fortsat sikre gode tilbagetrækningsmuligheder for nedslidte, men skal samtidig indrettes, så længere levetid også omsættes til længere arbejdsliv for raske og aktive mennesker. Samtidig skal der gøres en særlig indsats for at reducere nedslidning og styrke ar- bejdsmiljøet. Det skal sikres, at de aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarke- det fjernes, og at jobmulighederne for de ældre styrkes. De nødvendige beslutninger tages nu, fordi der skal være god tid til planlægning af pensionisttilværelsen. Og fordi tilpasningerne skal virke, inden befolkningsudviklin- gen for alvor sætter finansieringen af velfærdssamfundet under pres. Justeringerne i tilbagetrækningssystemet kan opdeles under følgende overskrifter: • Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder • Mere fleksibel efterlønsordning • Tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder • Styrkede jobmuligheder for de ældre • Styrket forebyggelse og arbejdsmiljø • Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden · Juni 2006 19 De enkelte initiativer er nærmere beskrevet i appendiks 2.1. Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder Der er enighed om gradvist at tilpasse efterløns- og folkepensionsalderen, således at længere levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Personer, der er 48 år eller ældre ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. • Efterlønsalderen hæves fra 2019 gradvist til 62 år frem mod 2022. Efterløns- alderen hæves med ½ år i hhv. 2019, 2020, 2021 og 2022. • Folkepensionsalderen hæves frem mod 2027, så den igen udgør 67 år. Folke- pensionsalderen hæves med ½ år i 2024, 2025, 2026 og 2027. • Efterlønsperioden udgør dermed fortsat 5 år. • Fra 2025 forøges aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet på linie med rest- levetiden for 60-årige. Indekseringsmekanismen indebærer, a) At den forventede periode med efterløn og pension på længere sigt fastholdes på omkring 19½ år, svarende til niveauet i 1995. b) Hvis levetiden ikke stiger fra i dag, fastholdes efterlønsalderen på 62 år og folke- pensionsalderen på 67 år. c) Hvis levetiden stiger yderligere, så vil efterlønsalderen igen kunne stige i 2025 – og maksimalt med 1 år. d) Folkepensionsalderen ændres med samme regulering som efterlønsalderen og med ikrafttræden 5 år senere (dvs. første gang i 2030), således at efterlønsperio- den bliver 5 år for alle årgange. e) Xxxxxxxxx indfases med et varsel på 10 år, så der er god tid til at indrette sig. f) Der træffes beslutning om ændring i aldersgrænserne hvert 5. år, første gang i 2015. Aldersgrænserne reguleres med maksimalt 1 år af gangen.

Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Danskerne lever længere og længere. Det er en positiv udvikling, som bl.a. afspejler medicinske fremskridt, og at færre bliver fysisk nedslidt. Danskerne får stadig flere raske år at leve i. Med uændrede regler vil længere levetid automatisk betyde, at danskerne bruger en stadig større del af deres raske liv med efterløn og pension. Det skaber risiko for ubalancer i den offentlige økonomi på længere sigt. Det begrænser samtidig mulighe- derne for forbedringer på andre områder. Der er derfor enighed om at justere i tilbagetrækningssystemet, så det bliver mere robust over for stigende levetid. Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden · Juni 2006 9 Ændringerne i tilbagetrækningssystemet vil sikre finansiering af det danske velfærds- samfund mange årtier frem og give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når der bliver flere ældre. Ambitionen er at sikre, at længere levetid er en god udvikling både for den enkelte og for samfundet – og at balancen i den offentlige økonomi ikke sættes over styr på grund af utidssvarende tilbagetrækningsregler. Tilbagetrækningsreglerne skal indrettes, så de passer til vilkårene om 10, 20 og 30 år. Systemet skal naturligvis fortsat sikre gode tilbagetrækningsmuligheder for nedslidte, men skal samtidig indrettes, så længere levetid også omsættes til længere arbejdsliv for raske og aktive mennesker. Samtidig skal der gøres en særlig indsats for at reducere nedslidning og styrke ar- bejdsmiljøet. Det skal sikres, at de aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarke- det fjernes, og at jobmulighederne for de ældre styrkes. De nødvendige beslutninger tages nu, fordi der skal være god tid til planlægning af pensionisttilværelsen. Og fordi tilpasningerne skal virke, inden befolkningsudviklin- gen for alvor sætter finansieringen af velfærdssamfundet under pres. Justeringerne Tilbagetrækningsreformen omfatter følgende tiltag, som er nærmere beskrevet i tilbagetrækningssystemet kan opdeles under følgende overskrifter: af- snit 2. • Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder • Mere fleksibel efterlønsordning • Tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder • Styrkede jobmuligheder for de ældre • Styrket forebyggelse og arbejdsmiljø • Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden · Juni 2006 19 De enkelte initiativer er nærmere beskrevet i appendiks 2.1. Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder Der er enighed om gradvist at tilpasse efterløns- og folkepensionsalderen, således at længere levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Personer, der er 48 år eller ældre ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. • folkepensionsalder. a) Efterlønsalderen hæves fra 2019 gradvist til 62 år fra 2019 og frem mod 2022. Efterløns- alderen , mens folkepensionsalderen hæves med ½ gradvist til 67 år i hhv. 2019, 2020, 2021 fra 2024 og 2022. • Folkepensionsalderen hæves frem mod 2027, så den igen udgør 67 år. Folke- pensionsalderen hæves med ½ år i 2024, 2025, 2026 og 2027. • Efterlønsperioden udgør dermed fortsat 5 år. • Fra 2025 forøges aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet på linie med rest- levetiden for 60-årige. Indekseringsmekanismen indebærer, a) At den forventede periode med efterløn og pension på længere sigt fastholdes på omkring 19½ år, svarende til niveauet i 1995. b) Hvis levetiden ikke stiger fra i dag, fastholdes efterlønsalderen på 62 år og folke- pensionsalderen på 67 Efterlønsperioden er dermed fortsat 5 år. c) Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet med udgangspunkt i restlevetiden for 60-årige, således at den forventede pe- riode med efterløn og folkepension er omkring 19½ år på længere sigt. Hvis levetiden stiger yderligereikke ændres, så vil efterlønsalderen igen kunne stige fortsat være 62 år. • Mere fleksibel efterlønsordning. a) Der skal fremover indbetales efterlønsbidrag i 2025 – 30 år, mod nu 25 år, og maksimalt med 1 indbetalingerne skal påbegyndes senest ved det 30. år. db) Folkepensionsalderen ændres Der indføres en fortrydelsesordning for personer med samme regulering som efterlønsalderen lang arbejdsmar- kedstilknytning, der i første omgang har fravalgt at indbetale efterløns- bidrag. Disse personer får mulighed for senere tilmelding til efterløns- ordningen indtil 15 år før efterlønsalderen, dog med nedsat efterløns- ydelse og med ikrafttræden 5 år senere (dvs. første gang i 2030), således at efterlønsperio- den bliver 5 år for alle årgangenedsat skattefri præmie. e) Xxxxxxxxx indfases med et varsel på 10 år, så der er god tid til at indrette sig. fc) Der træffes beslutning om ændring i aldersgrænserne hvert 5. år, første gang i 2015. Aldersgrænserne reguleres gives bedre muligheder for at supplere efterlønnen med maksimalt 1 år af gangenindkomst fra arbejde for efterlønsmodtagere med en relativt lav timeløn.

Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Danskerne lever længere og længere. Det er en positiv udvikling, som bl.a. afspejler medicinske fremskridt, og at færre bliver fysisk nedslidt. Danskerne får stadig flere raske år at leve i. Med uændrede regler vil længere levetid automatisk betyde, at danskerne bruger en stadig større del af deres raske liv med efterløn og pension. Det skaber risiko for ubalancer i den offentlige økonomi på længere sigt. Det begrænser samtidig mulighe- derne for forbedringer på andre områder. Der er derfor enighed om at justere i tilbagetrækningssystemet, så det bliver mere robust over for stigende levetid. Ændringerne i tilbagetrækningssystemet vil sikre finansiering af det danske velfærds- samfund mange årtier frem og give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når der bliver flere ældre. Ambitionen er at sikre, at længere levetid er en god udvikling både for den enkelte og for samfundet – og at balancen i den offentlige økonomi ikke sættes over styr på grund af utidssvarende tilbagetrækningsregler. Tilbagetrækningsreglerne skal indrettes, så de passer til vilkårene om 10, 20 og 30 år. Systemet skal naturligvis fortsat sikre gode tilbagetrækningsmuligheder for nedslidte, men skal samtidig indrettes, så længere levetid også omsættes til længere arbejdsliv for raske og aktive mennesker. Samtidig skal der gøres en særlig indsats for at reducere nedslidning og styrke ar- bejdsmiljøet. Det skal sikres, at de aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarke- det fjernes, og at jobmulighederne for de ældre styrkes. De nødvendige beslutninger tages nu, fordi der skal være god tid til planlægning af pensionisttilværelsen. Og fordi tilpasningerne skal virke, inden befolkningsudviklin- gen for alvor sætter finansieringen af velfærdssamfundet under pres. Justeringerne Tilbagetrækningsreformen omfatter følgende tiltag, som er nærmere beskrevet i tilbagetrækningssystemet kan opdeles under følgende overskrifter: afsnit 2. • Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder folkepensionsalder. a) Efterlønsalderen hæves gradvist til 62 år fra 2019 og frem mod 2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist til 67 år fra 2024 og frem mod 2027. b) Efterlønsperioden er dermed fortsat 5 år. c) Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet med udgangspunkt i restlevetiden for 60-årige, således at den forventede pe- riode med efterløn og folkepension er omkring 19½ år på længere sigt. Hvis levetiden ikke ændres, vil efterlønsalderen fortsat være 62 år. • Mere fleksibel efterlønsordning efterlønsordning. a) Der skal fremover indbetales efterlønsbidrag i 30 år, mod nu 25 år, og indbetalingerne skal påbegyndes senest ved det 30. år. b) Der indføres en fortrydelsesordning for personer med lang arbejdsmar- kedstilknytning, der i første omgang har fravalgt at indbetale efterløns- bidrag. Disse personer får mulighed for senere tilmelding til efterløns- ordningen indtil 15 år før efterlønsalderen, dog med nedsat efterløns- ydelse og nedsat skattefri præmie. c) Der gives bedre muligheder for at supplere efterlønnen med indkomst fra arbejde for efterlønsmodtagere med en relativt lav timeløn.. • Tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder folkepensionsalder. a) En række aldersgrænser i bl.a. social- og arbejdsmarkeds- og skattelov- givningen justeres i takt med efterløns- og folkepensionsalderen. b) Aldersgrænsen for tilbagetrækning med pension hæves for kommende tjenestemænd i takt med efterlønsalderen. c) For ministre m.fl. hæves aldersgrænsen for udbetaling af pension op- tjent efter ændringslovens ikrafttrædelse i takt med efterlønsalderen. d) Delpensionsordningen afvikles for personer, der er under 48 år ved ud- gangen af 2006. • Styrkede jobmuligheder for de ældre. a) Dagpengeperioden og aktiveringsreglerne for de ældre sidestilles med reglerne for andre grupper med henblik på at sikre ens vilkår for alle og styrke ældres muligheder for at komme i beskæftigelse. b) Der indføres en særlig løntilskudsordning for ledige over 55 år. c) Personer over 55 år, der opbruger dagpengeretten, får mulighed for at blive ansat i et seniorjob med overenskomstmæssig løn. Det kan øge normeringen på visse områder, hvor der er behov for yderligere bor- gernær service. d) Styrket seniorpolitik i den offentlige sektor. • Styrket forebyggelse og arbejdsmiljø arbejdsmiljø a) Der oprettes en forebyggelsesfond med en 3 xxx.xx. Målet med fonden er at forebyge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning. Fonden yder støtte til arbejdspladsrelaterede projekter på offentlige og private virk- somheder og institutioner samt initiativer, der styrker genoptræningen og rehabiliteringen af syge mennesker og mennesker med handicap. Der udbetales fra fonden op til 200 xxx.xx. i etableringsåret 2007 og op til 350 xxx.xx. årligt i 2008 herefter. b) Arbejdsmiljøinitiativer blandt andet i brancher med nedslidningstruet arbejdskraft. • Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden · Juni 2006 19 De enkelte initiativer er nærmere beskrevet i appendiks 2.1. Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder Der er enighed om gradvist at tilpasse efterløns- og folkepensionsalderen, således at længere levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Personer, der er 48 år eller ældre ved udgangen af 2006, berøres ikke af ændringerne. • Efterlønsalderen hæves fra 2019 gradvist til 62 år frem mod 2022. Efterløns- alderen hæves med ½ år i hhv. 2019, 2020, 2021 og 2022. • Folkepensionsalderen hæves frem mod 2027, så den igen udgør 67 år. Folke- pensionsalderen hæves med ½ år i 2024, 2025, 2026 og 2027. • Efterlønsperioden udgør dermed fortsat 5 år. • Fra 2025 forøges aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet på linie med rest- levetiden for 60-årige. Indekseringsmekanismen indebærer,. a) At den forventede periode med efterløn og pension på længere sigt fastholdes på omkring 19½ Aldersgrænsen i forskelsbehandlingsloven ændres fra 65 til 70 år, svarende til niveauet i 1995. b) Hvis levetiden ikke stiger fra i dag, fastholdes efterlønsalderen på 62 år og folke- pensionsalderen på 67 årPligtige afgangsaldre for tjenestemænd søges hævet. c) Hvis levetiden stiger yderligere, så vil efterlønsalderen igen kunne stige i 2025 – og maksimalt med 1 år. d) Folkepensionsalderen ændres med samme regulering som efterlønsalderen og med ikrafttræden 5 år senere (dvs. første gang i 2030), således at efterlønsperio- den bliver 5 år for alle årgange. e) Xxxxxxxxx indfases med et varsel på 10 år, så der er god tid til at indrette sig. f) Der træffes beslutning om ændring i aldersgrænserne hvert 5. år, første gang i 2015. Aldersgrænserne reguleres med maksimalt 1 år af gangen.