Forskning og udvikling. Der er i relation til sundhedsaftalerne etableret en temagruppe om forskning og udvikling med det formål at fremsætte forslag til organisering af forskningssamarbejdet indenfor rammerne af den generelle sundhedsaftale, herunder sundhedsfremme og forebyggelse. Temagruppen er nedsat og har indledt sit arbejde. Region Midtjylland og Århus Universitet har indgået en aftale om miljø for Folkesundhed, som er et ligeværdigt formaliseret samarbejde mellem Center for Folkesundhed og Institut for Folkesundhed om forskning og udvikling på folkesundhedsområdet.
Forskning og udvikling. Parterne er enige om, at fokus på forskning og udvikling i Dyrkning, herunder sortsafprøvning, er af afgørende betydning for at sikre og øge Dyrkningens konkurrenceevne. Forskningen bidrager ligeledes til at øge roens kvalitet som råvare og sikre, at Dyrkningen løbende tilpasses miljølovgivningen og markedets ønsker. Forskningsaktiviteterne er en fælles aktivitet for DKS og NS sammen med de svenske sukkerroedyrkere (Svenska Betodlarne), og udføres af Nordic Beet Research. Forskningsaktiviteterne i Nordic Beet Research overvåges og evalueres af en fælles bestyrelse med repræsentation af DKS og NS samt Svenska Betodlarne. Parterne har sammen med Svenska Betodlarne fælles ejerskab til resultaterne, dog med respekt af tredjemands ejerskab i henhold til indgåede aftaler om forsøgsarbejde udført for tredjemand samt krav til forsøg, hvortil der modtages tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden samt lignende aftaler. Aktiviteterne på dansk side i Nordic Beet Research finansieres ligeligt af DKS og NS gennem Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning. DKS’ betaling finansieres via en opkrævning pr. ton Xxxx Xxxx hos samtlige danske Dyrkere. NS stiller en kontraktvolumen på ca. 300 ton Polsukker til rådighed for Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning.
Forskning og udvikling. Med henblik på at styrke den samlede forsknings- og udviklingsindsats øges de of- fentlige forskningsbevillinger til 1 pct. af BNP frem mod 2010 og fastholdes på det niveau i årene efter. Med det markante løft tilvejebringes det nødvendige økonomiske grundlag for at sik- re, at kvaliteten og omfanget af den offentlige forskning kan måle sig med de bedste i verden, herunder f.eks. gennem ansættelse af flere forskere, øgede investeringer og nye programmer mv. Stigningen i forskningsbevillingerne kræver planlægning og gradvis udmøntning. Midlerne skal udmøntes i en sådan takt, at der sikres den nødvendige forsknings- mæssige kapacitetsopbygning. Forskningsinstitutioner skal på grundlag af basismidler og langsigtede forskningsprogrammer kunne planlægge med et flerårigt perspektiv. Beløbet prioriteres inden for Globaliseringspuljen. Den konkrete udmøntning af midlerne forhandles med aftalepartierne i forbindelse med de årlige finanslovsfor- handlinger.
Forskning og udvikling. Parterne bestræber sig på at gennemføre fælles forsknings- og udviklingsaktiviteter med hensyn til satellitbaseret radionavigation, navnlig med hensyn til at udvikle og planlægge de fremtidige teknologiske versioner af de satellitbaserede navigationssystemer. Hver part fremmer den anden parts deltagelse i sine egne programmer for udvikling og forskning. Unionen faciliterer ASECNA's adgang til midlerne i sine rammeprogrammer for forskning og udvikling.
Forskning og udvikling. På forskningsområdet afsættes en stigende udgiftsprofil med henblik på at efterleve målsætningen om at øge de offentlige forskningsbevillinger til 1 pct. af BNP frem mod 2010. I 2011 og 2012 afsættes midler med henblik på at fastholde dette niveau efter 2010. Forskningsmidlerne afsættes bl.a. til basisbevillinger, opbygning af forsknings- kapacitet, en styrkelse af den fri forskning og den strategiske forskning samt samar- bejde med private om forskning og udvikling.
Forskning og udvikling. UC Syddanmark driver forsknings- og udviklingsarbejde, der er organiseret i tre videnområder, som for- ankrer vore videncentre: • Videnområde I – Pædagogik, Inklusion og Socialfag: o Videncenter for Almen Pædagogik og Formidling o NVIE, Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (i samarbejde med UCC) o Nationalt Videncenter for de Frie skoler (i samarbejde med UCL og DfL) o NUBU, Nationalt videncenter for Udsatte Xxxx og Xxxx (isamarbejde med UCC, UCL og PH Metropol) o Videncentret Xxxxxxxxxx.xx (i samarbejde med UCL og UCSj) • Videnområde II – Sundhed, Sundhedsfremme, velfærdsteknologi: o Videncenter for Sundhedsfremme o KOSMOS, Nationalt Videncenter for kost, motion og sundhed • Videnområde III – Ledelse, Innovation, Evaluering: • Videncenter for Ledelse – Innovation – Evaluering. Der fokuseres p.t. på følgende forskningstemaer: • Velfærdsteknologi og rehabilitering • Sundhedsfremme og bevægelse • Inklusion vedrørende børn og voksne • Digitalisering, didaktik og læring • Kommunikation og entreprenørskab.
Forskning og udvikling. Samarbejdet om forskning og udvikling har følgende formål: Indsatser der understøtter formålet:
Forskning og udvikling. Præmissen for samarbejdet om forskning og udvikling er, at grundforskning, anvendt forskning, klinisk forskning og udvikling og praksis i sundhedsvæsenet hænger tæt sammen. Alle hospitalerne i RM fungerer som forskningsbaserede undervisningshospitaler. Dermed skal hospitalerne i RM vedvarende prioritere forskning som en central komponent af den samlede aktivitet. AU, RM og VIA følger alle principperne for god videnskabelig forskningspraksis, som de er beskrevet i det nye danske kodeks for integritet i forskning af 5. november 2014. ▪ Rammer og retning for tværgående forskningsprojekter og forskningssatsninger inden for det sundhedsvidenskabelige område. ▪ Ansvarlig forskningspraksis. ▪ Forskeruddannelse. ▪ Rammer for kombinations- og delestillinger samt medarbejdernes mobilitet mellem organisationerne. ▪ Forskningsinfrastruktur og forskningsstøttende faciliteter. ▪ Sammenhæng mellem forskning og klinik/praksis, herunder implementering af ny viden. ▪ Ekstern forskningsfinansiering. ▪ Kommunikation og forskningsformidling. ▪ Rådgivning i forhold til udmøntning af regionale forskningspuljer. ▪ Kvalitetsudvikling og innovation inden for patientbehandlingen.
Forskning og udvikling. Tabel 9 DKK mio. 2008 EUR mio. DKK mio. 2007 EUR mio. DKK mio. 2006 EUR mio. Produktionsomkostninger 10,1 1,4 25,9 3,5 22,3 3,0
Forskning og udvikling. Med denne aftale udmønter partierne 881 mio. kr. i 2010, 1.140 mio. kr. i 2011 og 1.100 mio. kr. i 2012 af globaliseringsreserven til forskning og udvikling, jf. tabel 1. Tabel 1 Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 2010 2011 2012 I alt 881 2.523 2.713