Skiltning. 15.1. Skiltning, flagning og anden form for reklame på og ved ejendommen må kun foretages efter udlejerens forud indhentede skriftlige godkendelse og skal i øvrigt ske i overensstemmelse med de servitutter og kommunale bestemmelser, der er gældende for ejendommen. Skiltning vil normalt kunne tillades ud for eget lejemål. 15.2. Alle omkostninger i forbindelse med lejerens tiltag i henhold til pkt. 16.1. betales af lejeren, der også selv må drage omsorg for, at alle myndighedsgodkendelser indhentes og til stadighed opfyldes. 15.3. Udlejer bekoster og forpligter sig til at opsætte søjle, pylon, skilteramme eller lign. ved hovedindgangen til Frederiksøen til påsætning af lejernes egne skilte, samt opsætning af skilteramme eller lign. ved selve administrationsbygningen til påsætning af administrationsbygningens lejeres egen skiltning. Lejerne afholder selv omkostningerne til egen skiltning ved såvel hovedindgangen som ved administrationsbygningen.
Appears in 5 contracts
Sources: Erhvervslejekontrakt, Erhvervslejekontrakt, Erhvervslejekontrakt