Smartkontrakters Juridiske Værdi. I tidligere afsnit blev konceptet smartkontrakt kort defineret som en digitalt selvudførende kontrakt, der automatisk sørger for at opfylde de betingelser og krav, der er angivet i kontrakten. Den normale antagelse om begrebet "aftale" i dansk ret indebærer en juridisk bindende kontrakt mellem parterne, hvor det givne tilbud fra tilbudsgiveren og accepten fra en tilbudsmodtageren vil være bindende for begge parter i overensstemmelse med aftaleloven og gældende retspraksis.18 Det er imidlertid ikke helt så enkelt, når det drejer sig om smartkontrakter. Selvom ordet indeholder begrebet "kontrakt", betyder det ikke nødvendigvis, at samme retsværdi skal tillægges begrebet. Derfor er det delvist uklart, om det har samme bindende værdi som en traditionel kontrakt, og om den udviklede retspraksis på området også vil skulle anvendes på tvister, der vedrører smartkontrakter. Smartkontrakter er udviklet inden for et teknologisk miljø, der eksisterer parallelt med det juridiske. Dette betyder, at juridiske hensyn ikke er indbygget i smartkontrakterne. Årsagen hertil er, computersystemer ikke tager hensyn til fundamentale juridiske principper, som mennesker vil gøre.19 Det smarte ved denne potentielle kontrakts form er, at computersystemer tager højde for principper, der er baseret på sikkerhed og effektivitet. Mens traditionelle kontrakter typisk indgås gennem fysiske handlinger, underskrivelse af dokumenter eller aftaler, der stammer fra et etableret forhold, er selve fundamentet for smartkontrakter deres kode, som alene dikterer omstændighederne. Dette giver ikke plads til de juridiske rammer, der normalt er til stede ved indgåelse af traditionelle kontrakter. Derfor, når det kommer til vurderingen af smartkontrakters juridiske værdi, er det afgørende at vurdere, om de opfylder de faktiske forpligtelser, som var hensigten med kontraktforholdet.20 Det skal derfor overvejes, om smartkontrakter bør underkastes de allerede eksisterende juridiske regler, eller om de kan betragtes på samme niveau som traditionelle kontraktindgåelser og derfor være underlagt den allerede etablerede retspraksis. At smartkontrakter er udviklet inden for et teknologisk miljø uden hensyntagen til juridiske forhold, og at computerkoder typisk prioriterer sikkerhed og effektivitet, udgør nogle af de centrale argumenter imod at betragte smartkontrakter som juridisk bindende kontrakter. Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt de eksisterende juridiske rammer er tilstrækkelige til at regulere smartkon...
