Problemstilling. I 2006 vedtog Borgerrepræsentationen at indgå en aftale med Boligselskabernes Landsforening, 1. kreds (BL), om nye udlejningsmodeller for kommunens almene familieboliger. Den såkaldte ”BL- aftale” fastlagde fælles rammer for fleksibel udlejning og boligsocial anvisning i perioden 2007 - 2011 og satte nye regler om kombineret udlejning i kraft i udsatte boligområder. Aftalen blev i første halvår af 2007 konkretiseret ved indgåelsen af individuelle udlejningsaftaler med hver enkelt boligorganisation. Disse aftaler udløber ved årsskiftet og skal derfor genforhandles i 2010. For at sikre et fælles og opdateret grundlag for dialogen med boligorganisationerne, som samler op på erfaringerne med de gældende aftaler og inddrager nye regler på udlejningsområdet, er der behov for at genforhandle BL-aftalen et år før udløb. Det overordnede formål med at indgå en ny aftale er at sikre en bred beboersammensætning med social sammenhængskraft i kommunens almene boligområder. Aftalen skal på den ene side modvirke, at der opstår en koncentration af personer på overførselsindkomst i bestemte boligområder og på den anden side sikre, at kommunen fortsat kan løse sine boligsociale forpligtelser, og at de almene boliger generelt er tilgængelige for alle samfundsgrupper.
Problemstilling. Kommunernes Landsforening (82,5397 %), Københavns (14,7619 %) og Frederiksberg (2,6984 %) Kommuner solgte den 19. oktober 2009 Kommunekemi A/S til EQT. Closing fandt sted den 3. juni 2010. Der er nu et overblik over salgsomkostningerne og forventede renteindtægter af den del af købesummen, som er deponeret til sikkerhed for sælgernes forpligtelser over for køber og Klintholm I/S til nedlukning og efterbehandling af deponi. Der er i den forbindelse behov for tillægsbevillinger i henhold til styrelseslovens § 40, stk. 2. Der er endvidere behov for tilrettelæggelse af en proces om administration af aktieoverdragelsesaftalen pga. aftalens kompleksitet, og fordi de deponerede beløb skal være deponeret i 25 år over for køber og mindst 60 år over for Klintholm I/S.
Problemstilling. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med godkendelse af sundhedsaftalen mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden den 25. maj 2007 forudsat en række revisioner, som skal indsendes senest 1. oktober 2008 til Sundhedsstyrelsen. Revisionskravene vedrører alene grundaftalen – den del af sundhedsaftalen, som er fælles for samtlige 29 kommuner i regionen. Socialudvalget har ansvaret for aftalen på indsatsområdet vedr. sindslidende. De øvrige fem indsatsområder i aftalen hører under Sundheds- og Omsorgsudvalgets ressort.
Problemstilling. I det følgende vil det blive forsøgt afklaret, om det har betydning for uagtsomhedsvurderingen, at der er tale om en ”kritisk ydelse” for kunden. Det er almindeligt antaget, at det kan indgå i skærpende retning i en væsentlighedsvurdering, hvis der er tale om en kritisk ydelse.85 Det kan tilsluttes at en ydelse i kommerciel/erhvervsmæssig sammenhæng må anses for kritisk, når en misligholdelse vil have betydelig negativ indvirkning på kunden, fx ved at bringe en underliggende transaktion i fare.86
Problemstilling. I det følgende vil det blive vurderet, om det har betydning for uagtsomhedsvurderingen at der foreligger et betydningsfuldt svigt i kontraktens opfyldelse, fx væsentlige mangler. Spørgsmålet er, om misligholdelsens omfang kan inddrages i vurderingen af partens adfærd. I både CGI 2-sagen og Infor-sagen, behandler hhv. Borgarting lagmannsrett og Nedre Romerike tingrett betydningen af misligholdelsens omfang ift. uagtsomhedsvurderingen i it-udviklingsaftaler. 112 Se muligvis i modsat retning Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx: IT-retten (2005), side 966, der anfører at hvis kunden under afhjælpningsforløbet har fremhævet kundens ønske om snarest muligt at få en mangelsfri ydelse, kan det skærpe leverandørens pligt til at sikre dette. I Infor-sagen havde Felleskjøpet indgået aftale med Infor om levering af et ERP-system, der skulle bestå af tre hovedsystemer, der tjente forskellige funktioner men skulle fungere sammen som en integreret totalløsning.113 Projektet var inddelt i flere faser, hvortil hvert hovedsystem havde en selvstændig fase, og for hver fase var der flere milepæle, herunder milepæle for forberedelse og specificering, efterfulgt af en milepæl for bl.a. udvikling og installation. Allerede i specificeringsfaserne opstod der mindre forsinkelser, men omdrejningspunktet for sagen var en betydelig forsinkelse, der indtrådte i forbindelse med milepælen for udvikling og installation af en af hovedsystemerne. Der var uenighed mellem parterne om årsagen til den betydelige forsinkelse, hvilket resulterede i at Infor valgte at standse arbejdet, trods Felleskjøpet modsatte sig dette. Parterne indgik efterfølgende i forhandlinger om en mulig løsning, men kunne ikke blive enige om en samlet plan. Felleskjøpet ophævede derfor aftalen og krævede erstatning ud over den aftalte ansvarsbegrænsning.114 I sagerne mellem Infor og Felleskjøpet og mellem CGI og Shopple, udtalte de respektive domstole, at betydningsfulde svigt i kontraktmæssig opfyldelse, kan indikere at der er handlet groft uagtsomt.115 Dette formulerer Borgarting lagmannsrett fx på følgende måde: ”Betydningsfulle svikt i kontraktsmessig oppfyllelse kan også være en indikasjon på at det foreligger grov uaktsomhet, […].”116 Det fremgår ikke klart af afgørelserne, hvad det betyder at betydningsfulde svigt kan indikere at der er handlet groft uagtsomt. Almindeligvis betegnes en indikation som en omstændighed, der er tegn på noget, men uden i sig selv at bevise det.117 Det kan tilsluttes, at det forhold at der foreligger ...
Problemstilling. Et særligt spørgsmål er, om det har betydning for uagtsomhedsvurderingen at misligholdelsen vedrører en central aftaleforpligtelse. Spørgsmålet er i det væsentligste sammenfaldende med spørgsmålet om, det har betydning at misligholdelsen vedrører en hoved- eller biforpligtelse, om end en central forpligtelse muligvis i visse tilfælde kan sigte mod noget mere snævert.168 Spørgsmålet har bl.a. været behandlet af Højesteret i G4S-sagen.
Problemstilling. Det kan overvejes om ansvarsbegrænsningens karakter har betydning for vurderingen af, om der er handlet groft uagtsomt, dvs. om der skal mindre til at statuere grov uagtsomhed ved en meget omfattende ansvarsbegrænsning, der fx fraskriver sig ethvert ansvar, frem for en mere sædvanlig klausul, der fx kun fraskriver erstatning for indirekte tab og er maksimeret til kontraktsummen.183 Ansvarsbegrænsningens karakter kan i hvert fald kan indgå i vurderingen af, om ansvarsbegrænsningen er urimelig efter aftl. § 36.184 Det er da også oplagt, at en sædvanlig ansvarsbegrænsning (og særligt hvis indeholdt i et agreed document) i højere grad er rimelig end en meget omfattende ansvarsbegrænsning.185 Det er dog mindre nærliggende, at det skal have betydning for uagtsomhedsvurderingen. Umiddelbart har de to forhold ingen tilknytning.186 Xxxxxx Xxxxx henviser til, at lagmannsretten i Steria 2-sagen lagde til grund, at ansvarsbegrænsningens karakter kan indgå i uagtsomhedsvurderingen.187 I sagen mellem NSB (kunde) og Steria (leverandør) indgik parterne aftale om levering af et it-system (talesvaresystem). Systemet blev installeret den 20. oktober 2000 (og sat i drift januar 2001), men systemet led af betydelige mangler. Steria forsøgte i første omfang at afhjælpe manglerne i foråret og sommeren 2001, men uden succes. Endvidere forsøgte Xxxxxx at lave forbedringer ved systemet i efteråret 2001. I december 2001 ophævede NSB aftalen, og krævede erstatning. Parterne havde indgået en ansvarsbegrænsning, men havde ellers ikke afskåret andre misligholdelsesbeføjelser (fx ophævelse).188 183 En sædvanlig ansvarsbegrænsning findes fx i K02 (som anført i afsnit 2.4).
Problemstilling. It-udviklingsaftalen er kendetegnet ved at være yderest kompleks, der forudsætter medvirken fra kunden for at projektet vellykkes.202 Dette rejser spørgsmålet om det har betydning for uagtsomhedsvurderingen for leverandøren, hvis kunden har bidraget til vanskelighederne i projektet. Spørgsmålet kan også opstå i den omvendte situation, hvor kunden fx uberettiget ophæver aftalen, men forholdene i en vis grad kan bebrejdes leverandøren, jf. fx Eidsivating Lagmannsretts dom af 13. juli 2021 (Infor (Steinhausen) II mod Felleskjøpet Agri, 18-076187ASD-ELAG/, herefter ”Infor 2- sagen”.203
Problemstilling. Der stilles krav om, at der skal foreligge en stærkt bebrejdelsesværdig adfærd, der repræsenterer en markant afvigelse fra almindelig forsvarlig handlemåde, før der kan statueres grov uagtsomhed, ligesom der gælder en høj tærskel herfor.245 Xxxxxx Xxxxx xxxmhæver, at der muligvis også stilles et krav om et element af illoyalitet hos leverandøren, før der kan statueres grov uagtsomhed.246 Opfattelsen har bl.a. støtte i, at alle de afgørelser hvor der statueres grov uagtsomhed i relation til ansvarsbegrænsninger i it-udviklingsaftaler, har haft et element af illoyalitet. I det følgende vil det derfor blive søgt afklaret, om der gælder et krav om illoyalitet før leverandøren har handlet groft uagtsomt.
Problemstilling. Følgende afhandlingen bygger videre på bachelorprojekt omhandlende selskabslovens (herefter be- nævnt ”SL”) § 119. Under udarbejdelsen af bachelorprojektet blev det fundet, at der forelå en pro- blemstilling, vedrørende det centrale ledelsesorgans iagttagelse af kapitalselskabets kapitalberedskab.