Common use of Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed Clause in Contracts

Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed. Der er en stor berøringsflade mellem opgaver finansieret via denne ydelsesaftale og AU’s øvrige forskning, rådgivning og overvågningsaktiviteter især inden for områderne arealanvendelse, risikovurdering og ressourcer (og dermed ydelsesaftalen for Natur og vand) samt aktiviteter relateret til forskning og overvågning i Arktis (ydelsesaftalen for Arktis). Det betyder dels, at disse relaterede kompetencer supplerer hinanden i den kontinuerte videnopbygning til gavn for alle parter, og dels at disse kompetencer i et vist omfang er samlet på de samme personer. Som eksempler kan nævnes, at der i Institut for Miljøvidenskab pågår forskning i arealanvendelsen i Danmark. Et af hovedprodukterne herfra er BaseMap, der er et kort over areal-anvendelsen, som anvendes i en række rådgivningsopgaver, herunder for NST, under ydelsesområdet Natur og vand. Det anvendes også af andre aktører som kommuner og konsulentfirmaer. Denne forskning understøtter metoderne til etablering af den arealmatrice, som ligger under opgørelsen af drivhusgasemissioner fra LULUCF-sektoren. Inden for denne ydelsesaftale er der desuden en berøringsflade med det landbrugsfaglige område. Inden for indsatsområdet ”Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi” er der eksempelvis synergi til indsatsområdet ”Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og IPM”, i forhold til rådgivning om ”GMO-ansøgninger, nye forædlingsteknikker og nye krav til økologisk biavl” under ydelsesaftalen ”Planteproduktion”. I forbindelse med de nationale emissionsopgørelser, er der et væsentligt samarbejde med ydelsesaftalerne for henholdsvis Husdyrproduktion og Planteproduktion. Mange arbejdspunkter i disse aftaler anvendes direkte som input til de nationale emissionsopgørelser, og der arbejdes på at intensivere samarbejdet, således der sikres en endnu bedre sammenhæng mellem den landbrugsfaglige forskning og emissionsopgørelsen for landbrug og LULUCF. I 2022 har der været et tæt samarbejde omkring udvikling af bedriftsmodeller for klimagasudledning, hvor både viden om husdyr, planteproduktion og udledning af klimagasser har været involveret. DCE’s arbejde med EVA-systemet til vurdering af de økonomiske konsekvenser af luftforureningsrelaterede helbredseffekter er et eksempel på synergi og tværfaglighed med inddragelse af ekspertise inden for luftforureningsforskning, matematisk modellering, sundhed og miljøøkonomi. Arbejdet inden for NordicWelfAir (se afsnittet herunder) og det bevilgede Novo Nordisk Foundation center BERTHA (Big Data for Environment and Health) har store tværfaglige aspekter. Inden for XXXXXX, som startede i 2018, vil der i samarbejde med AU Folkesundhed og AU Business Economy blive arbejdet med helbredsmæssige konsekvenser af miljøpåvirkninger fra fx luftforurening, forurenet drikkevand, støj mm. Endvidere indgår DCE i en serie projekter finansieret af NIH og HEI i USA, hvor man bestemmer relationen mellem eksponering til luftforurening og forskellige helbredsudfald. Det gælder projekter som ELAPSE, HERMES, PANDA, Air Pollution & Fertility, Air Pollution & Asthma m.fl. DCE’s opgave er at bestemme eksponering til luftforurening for en række kohorter. DCE arbejder på formelle samarbejdsaftaler med en række private firmaer omkring udvikling, test og anvendelse af low-cost sensorer for luftkvalitet: Airlabs, hvor der allerede er en formel samarbejdsaftale i forhold til et ph.d.-projekt, Sciosense (tidligere AMS), Toyota Danmark og Google.

Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed. Der er en stor berøringsflade mellem opgaver finansieret via denne ydelsesaftale og AU’s øvrige forskning, rådgivning og overvågningsaktiviteter især inden for områderne arealanvendelse, risikovurdering og ressourcer (og dermed ydelsesaftalen ydelsesaf- talen for Natur og vandVand) samt aktiviteter relateret til forskning og overvågning i Arktis (ydelsesaftalen for Arktis). Det betyder bety- der dels, at disse relaterede kompetencer supplerer hinanden i den kontinuerte videnopbygning til gavn for alle parter, og dels at disse kompetencer i et vist omfang er samlet på de samme personer. Som eksempler kan nævnes, at der i Institut Insti- tut for Miljøvidenskab pågår forskning i arealanvendelsen i Danmark. Et af hovedprodukterne herfra er BaseMap, der er et kort over areal-anvendelsen, som anvendes i en række rådgivningsopgaver, herunder for NSTNaturstyrelsen, under ydelsesområdet ydel- sesområdet Natur og vandVand. Det anvendes også af andre aktører som kommuner og konsulentfirmaer. Denne forskning understøtter metoderne til etablering af den arealmatrice, som ligger under opgørelsen af drivhusgasemissioner fra LULUCFLU- LUCF-sektoren. Inden for denne ydelsesaftale er der desuden en berøringsflade med det landbrugsfaglige område. Inden for indsatsområdet indsatsom- rådet ”Risikovurdering Xxxxxxxxxxxxxxx vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi” er der eksempelvis synergi til indsatsområdet ”Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og IPM”, i forhold til rådgivning om ”GMO-ansøgninger, nye forædlingsteknikker og nye krav til økologisk biavl” under ydelsesaftalen ”PlanteproduktionPlan- teproduktion”. I forbindelse med de nationale emissionsopgørelser, er der et væsentligt samarbejde med ydelsesaftalerne ydelsesafta- lerne for henholdsvis Husdyrproduktion husdyrproduktion og Planteproduktionplanteproduktion. Mange arbejdspunkter i disse aftaler anvendes direkte som input til de nationale emissionsopgørelser, og der arbejdes på at intensivere samarbejdet, således at der sikres en endnu bedre sammenhæng mellem den landbrugsfaglige forskning og emissionsopgørelsen for landbrug og LULUCF. I 2022 har der været et tæt samarbejde omkring udvikling af bedriftsmodeller for klimagasudledning, hvor både viden om husdyr, planteproduktion og udledning af klimagasser har været involveret. DCE’s arbejde med EVA-systemet til vurdering af de økonomiske konsekvenser af luftforureningsrelaterede helbredseffekter helbredsef- fekter er et eksempel på synergi og tværfaglighed med inddragelse af ekspertise inden for luftforureningsforskning, matematisk mate- matisk modellering, sundhed og miljøøkonomi. Arbejdet inden for NordicWelfAir NordicWelFair (se afsnittet herunder) og det bevilgede Novo Nordisk Foundation center BERTHA (Big Data for Environment and Health) har store tværfaglige aspekter. Inden for XXXXXX, som startede i 2018, vil der i samarbejde med AU Folkesundhed og AU Business Economy blive arbejdet med helbredsmæssige konsekvenser af miljøpåvirkninger fra fx luftforurening, forurenet drikkevand, støj mm. Endvidere indgår DCE i en serie projekter finansieret af NIH og HEI i USA, hvor man bestemmer relationen mellem eksponering til luftforurening og forskellige helbredsudfald. Det gælder projekter som ELAPSE, HERMES, PANDA, Air Pollution & FertilityFerti- lity, Air Pollution & Asthma m.fl. DCE’s opgave er at bestemme eksponering til luftforurening for en række kohorter. DCE arbejder på formelle samarbejdsaftaler med en række private firmaer omkring udvikling, test og anvendelse af low-low- cost sensorer for luftkvalitet: Airlabs, hvor der allerede er en formel samarbejdsaftale i forhold til et ph.d.-projekt, Sciosense Scio- sense (tidligere AMS), Toyota Danmark og Google.

Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed. Der er Den eksisterende synergi mellem opgaverne inden for ydelsesaftalens indsatsområder såvel som synergi mellem denne og andre ydelsesaftaler under Rammeaftalen mellem AU og Miljø- og Fødevareministeriet skyldes en stor berøringsflade grad af tværfaglighed og integration mellem forsknings-, rådgivnings- og overvågningsopgaver. Udviklingen af overvågningsmetoder og de tilhørende dataserier er værdifulde som grundlag for mange forskningsprojekter og dermed medvirkende til succes i forhold til tildelingen af en betydelig del af de forskningsmidler, som rådgivningen inden for Natur og vand er baseret på. Projekter, der er støttet af private fonde samt EU-projekter, drager nytte af den kompetenceopbygning, AU har fået gennem den nationale overvågning, og de erfaringer, AU på den anden side har fået gennem disse forskningsprojekter, kommer rådgivningsprojekter til gode. De samme medarbejdere løser adskillige opgaver finansieret via på tværs af opgaveporteføljen under rammeaftalen, både forsknings- og rådgivningsmæssigt, hvilket sikrer en stor ensartethed i opgaveløsningen og inddragelse af mange, og ofte specifikke, fagkompetencer i den enkelte opgave. Fagdatacenter for biodiversitet og terrestrisk natur indgår i et tæt samarbejde med øvrige forskningsaktiviteter og -projekter inden for denne ydelsesaftale. Det gælder især brug af fælles databaser, hvor artsdata indsamlet for forskningsprojekter kan støtte overvågningen og vice versa. Det tætte samarbejde er ligeledes afgørende for kvaliteten af overvågningsprogrammet og for at sikre en stadig udvikling og justering af metoder og analyseværktøjer. Synergien mellem denne ydelsesaftales indsatsområder ”Arter og tør natur” og ”Søer og vandløb” gælder særligt inden for rådgivning og forskning i de grundvandsbetingede og våde naturtyper, og de arter, der er tilknyttet disse økosystemer – herunder invasive arter, hvor tværfaglig viden fra flere vidensinstitutioner i Danmark i øvrigt også er inddraget for at dække specifikke arter, der skulle risikovurderes. Inden for Indsatsområderne ”Hav og Fjorde” og ”Søer og Vandløb” er der tæt synergi specielt i forbindelse med input til vandplansarbejdet og den årlige rapportering. Her kommer dog tillige input fra de atmosfæriske modeller med depositioner til de marine områder fra ydelsesaftalen ”Luft, emissioner og risikovurdering”, men også samarbejde omkring miljøfarlige stoffer, mikroplastik med mere fra denne ydelsesaftale skaber en god synergi. Inden for emnet med marine virkemidler er der en stærk synergi mellem Institut for Ecoscience og AU’s øvrige forskningInstitut for Miljøvidenskab omkring miljøøkonomi. For indsatsområdet ”Arter og tør natur” samarbejder Institut for Ecoscience ligeledes med fx Institut for Miljøvidenskab om eDNA, rådgivning GIS- og overvågningsaktiviteter især inden for områderne arealanvendelse, risikovurdering og ressourcer (landskabsanalyse og dermed ydelsesaftalen for ”Luft, emissioner og risikovurdering”. Der er fortsat en væsentlig synergi mellem ydelsesaftalen for ”Arktis” og ydelsesaftalen for ”Natur og vand) samt aktiviteter relateret til forskning og overvågning i Arktis ” omkring den forskningsmæssige vidensopbygning inden for en lang række områder (ydelsesaftalen for Arktisf.eks. Movement Ecology, eDNA, oliespild, mikroplastik mv). Det betyder dels, at disse relaterede kompetencer supplerer hinanden i den kontinuerte videnopbygning I forhold til gavn for alle parter, landbrugets påvirkning af naturen er der væsentlig synergi mellem denne ydelsesaftale og dels at disse kompetencer i et vist omfang er samlet ydelsesaftalerne på de samme personer. Som eksempler kan nævnes, at der i Institut for Miljøvidenskab pågår forskning i arealanvendelsen i Danmark. Et af hovedprodukterne herfra er BaseMap, der er et kort over areal-anvendelsen, som anvendes i en række rådgivningsopgaver, herunder for NST, under ydelsesområdet Natur og vand. Det anvendes også af andre aktører som kommuner og konsulentfirmaer. Denne forskning understøtter metoderne til etablering af den arealmatrice, som ligger under opgørelsen af drivhusgasemissioner fra LULUCF-sektoren. Inden for denne ydelsesaftale er der desuden en berøringsflade med det landbrugsfaglige områdeagro- faglige områder. Inden for indsatsområdet ”Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer Søer og bioteknologivandløb” er der eksempelvis synergi til indsatsområdet ”Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og IPM”, i forhold til rådgivning om ”GMO-ansøgninger, nye forædlingsteknikker og nye krav til økologisk biavl” flere indsatsområder under ydelsesaftalen ”Planteproduktion”, bl.a. I forbindelse med de nationale emissionsopgørelser”Gødningsstoffer, er der et væsentligt samarbejde med ydelsesaftalerne normtal og kvælstofprognose”, ”Målrettet arealregulering og virkemidler” og ”Landbrugsreform og offentlige grønne goder” Endelig samarbejder Institut for henholdsvis Husdyrproduktion og Planteproduktion. Mange arbejdspunkter i disse aftaler anvendes direkte som input til de nationale emissionsopgørelser, og der arbejdes på at intensivere samarbejdet, således der sikres en endnu bedre sammenhæng mellem den landbrugsfaglige forskning og emissionsopgørelsen for landbrug og LULUCF. I 2022 har der været et tæt samarbejde omkring udvikling af bedriftsmodeller for klimagasudledning, hvor både viden om husdyr, planteproduktion og udledning af klimagasser har været involveret. DCE’s arbejde med EVA-systemet til vurdering af de økonomiske konsekvenser af luftforureningsrelaterede helbredseffekter er et eksempel på synergi og tværfaglighed med inddragelse af ekspertise inden for luftforureningsforskning, matematisk modellering, sundhed og miljøøkonomi. Arbejdet inden for NordicWelfAir (se afsnittet herunder) og det bevilgede Novo Nordisk Foundation center BERTHA (Big Data for Environment and Health) har store tværfaglige aspekter. Inden for XXXXXX, som startede i 2018, vil der i samarbejde med AU Folkesundhed og AU Business Economy blive arbejdet med helbredsmæssige konsekvenser af miljøpåvirkninger fra fx luftforurening, forurenet drikkevand, støj mm. Endvidere indgår DCE i en serie projekter finansieret af NIH og HEI i USA, hvor man bestemmer relationen mellem eksponering til luftforurening og forskellige helbredsudfald. Det gælder projekter som ELAPSE, HERMES, PANDA, Air Pollution & Fertility, Air Pollution & Asthma m.fl. DCE’s opgave er at bestemme eksponering til luftforurening for en række kohorter. DCE arbejder på formelle samarbejdsaftaler med en række private firmaer omkring udvikling, test og anvendelse af low-cost sensorer for luftkvalitet: Airlabs, hvor der allerede er en formel samarbejdsaftale Ecoscience i forhold til et ph.d.-projekt, Sciosense (tidligere AMS), Toyota Danmark indsatsområdet ”Arter og Googletør natur” med Institut for Geoscience om grundvandsbevægelser.

Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed. Der er Den eksisterende synergi mellem opgaverne inden for ydelsesaftalens indsatsområder såvel som synergi mellem denne og andre ydelsesaftaler under Rammeaftalen mellem AU og Miljø- og Fødevareministeriet skyldes en stor berøringsflade grad af tvær- faglighed og integration mellem forsknings-, rådgivnings- og overvågningsopgaver. Udviklingen af overvågningsmetoder og de tilhørende dataserier er værdifulde som grundlag for mange forskningsprojekter og dermed medvirkende til succes i forhold til tildelingen af en betydelig del af de forskningsmidler, som rådgivningen inden for Natur og vand er baseret på. Projekter, der er støttet af private fonde, samt EU-projekter drager nytte af den kompetenceopbygning, AU har fået gen- nem den nationale overvågning, og de erfaringer, AU på den anden side har fået gennem disse forskningsprojekter, kommer rådgivningsprojekter til gode. De samme medarbejdere løser adskillige opgaver finansieret via på tværs af opgaveporteføljen under rammeaftalen, både forsknings- og rådgivningsmæssigt, hvilket sikrer en stor ensartethed i opgaveløsningen og inddragelse af mange, og ofte specifikke, fagkompetencer i den enkelte opgave. Fagdatacenter for biodiversitet og terrestrisk natur indgår i et tæt samarbejde med øvrige forskningsaktiviteter og –pro- jekter inden for denne ydelsesaftale. Det gælder især brug af fælles databaser, hvor artsdata indsamlet for forsknings- projekter kan støtte overvågningen og vice versa. Det tætte samarbejde er ligeledes afgørende for kvaliteten af overvåg- ningsprogrammet og for at sikre en stadig udvikling og justering af metoder og analyseværktøjer. Synergien mellem denne ydelsesaftales indsatsområder ”Arter og tør natur” og ”Søer og vandløb” gælder særligt inden for rådgivning og forskning i de grundvandsbetingede og våde naturtyper, og de arter, der er tilknyttet disse økosystemer - herunder invasive arter, hvor tværfaglig viden fra flere vidensinstitutioner i Danmark i øvrigt også er inddraget for at dække specifikke arter, der skulle risikovurderes. Inden for Indsatsområderne ”Hav og Fjorde” og ”Søer og Vandløb” er der tæt synergi specielt i forbindelse med input til vandplansarbejdet og den årlige rapportering. Her kommer dog tillige input fra de atmosfæriske modeller med depositio- ner til de marine områder fra ydelsesaftalen ”Luft, emissioner og risikovurdering”, men også samarbejde omkring miljø- farlige stoffer, mikroplastik med mere fra denne ydelsesaftale skaber en god synergi. Inden for emnet med marine virke- midler er der en stærk synergi mellem Institut for Bioscience og AU’s øvrige forskningInstitut for Miljøvidenskab omkring miljøøkonomi. Ligele- des er samme synergi indenfor BaltHealth og Basmati (BONUS-projekter), rådgivning ligesom det også gælder for det Villum-finan- sierede projekt med arealplanlægningsforslag for Øresund, hvor vidensopbygning kommer til anvendelse i den konkrete rådgivning. For indsatsområdet Arter og overvågningsaktiviteter især inden tør natur samarbejder Institut for områderne arealanvendelseBioscience ligeledes med fx Institut for Miljøvidenskab om eDNA, risikovurdering GIS- og ressourcer (landskabsanalyse og dermed ydelsesaftalen for ”Luft, emissioner og risikovurdering”. Der er også opstået en væsentlig synergi mellem ydelsesaftalen for ”Arktis” og ydelsesaftalen for ”Natur og vand) samt aktiviteter relateret til forskning og overvågning i Arktis ” om- kring den forskningsmæssige vidensopbygning inden for en lang række områder (ydelsesaftalen for Arktisf.eks. Movement Ecology, eDNA, olie- spild mv). Det betyder dels, at disse relaterede kompetencer supplerer hinanden i den kontinuerte videnopbygning I forhold til gavn for alle parter, landbrugets påvirkning af naturen er der væsentlig synergi mellem denne ydelsesaftale og dels at disse kompetencer i et vist omfang er samlet ydelsesaftalerne på de samme personer. Som eksempler kan nævnes, at der i Institut for Miljøvidenskab pågår forskning i arealanvendelsen i Danmark. Et af hovedprodukterne herfra er BaseMap, der er et kort over arealagro-anvendelsen, som anvendes i en række rådgivningsopgaver, herunder for NST, under ydelsesområdet Natur og vand. Det anvendes også af andre aktører som kommuner og konsulentfirmaer. Denne forskning understøtter metoderne til etablering af den arealmatrice, som ligger under opgørelsen af drivhusgasemissioner fra LULUCF-sektoren. Inden for denne ydelsesaftale er der desuden en berøringsflade med det landbrugsfaglige områdefaglige områder. Inden for indsatsområdet ”Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer Søer og bioteknologivandløb” er der eksempelvis synergi til indsatsområdet ”Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og IPM”, i forhold til rådgivning om ”GMO-ansøgninger, nye forædlingsteknikker og nye krav til økologisk biavl” flere ind- satsområder under ydelsesaftalen ”Planteproduktion”, bl.a. I forbindelse ”Gødningsstoffer, normtal og kvælstofprognose”, ”Målrettet arealregulering og virkemidler” og ”Landbrugsreform og offentlige grønne goder” Endelig samarbejder Institut for Bioscience i forhold til indsatsområdet ”Arter og tør natur” med de nationale emissionsopgørelser, er der et væsentligt samarbejde med ydelsesaftalerne Institut for henholdsvis Husdyrproduktion og Planteproduktion. Mange arbejdspunkter i disse aftaler anvendes direkte som input til de nationale emissionsopgørelserGeoscience om grundvandsbevægelser, og der arbejdes på at intensivere samarbejdet, således der sikres en endnu bedre sammenhæng mellem den landbrugsfaglige forskning og emissionsopgørelsen for landbrug og LULUCF. I 2022 i løbet af 2019 har der været et tæt stærkt øget samarbejde omkring med ingeniørvidenskaberne på AU om udvikling af bedriftsmodeller metoder til automatisk billedgenkendelse til brug for klimagasudledningoptælling af fugle på havet, hvor både viden om husdyr, planteproduktion insekter i fælder eller blomstrende planter for at kunne vurdere pollenressourcer. Dette samarbejde er styrket ved et fælles ph.d.-projekt og udledning af klimagasser har været involveret. DCE’s arbejde med EVA-systemet til vurdering af de økonomiske konsekvenser af luftforureningsrelaterede helbredseffekter er mere generelt ved et eksempel øget fokus på synergi og tværfaglighed med inddragelse af ekspertise inden for luftforureningsforskning, matematisk modellering, sundhed og miljøøkonomi. Arbejdet inden for NordicWelfAir (se afsnittet herunder) og det bevilgede Novo Nordisk Foundation center BERTHA (Big Data for Environment and Health) har store tværfaglige aspekter. Inden for XXXXXX, avanceret machine learning som startede i 2018, vil der i samarbejde med AU Folkesundhed og AU Business Economy blive arbejdet med helbredsmæssige konsekvenser af miljøpåvirkninger fra fx luftforurening, forurenet drikkevand, støj mm. Endvidere indgår DCE i en serie projekter finansieret af NIH og HEI i USA, hvor man bestemmer relationen mellem eksponering til luftforurening og forskellige helbredsudfald. Det gælder projekter som ELAPSE, HERMES, PANDA, Air Pollution & Fertility, Air Pollution & Asthma m.fl. DCE’s opgave er at bestemme eksponering til luftforurening for en række kohorter. DCE arbejder på formelle samarbejdsaftaler med en række private firmaer omkring udvikling, test og anvendelse af low-cost sensorer for luftkvalitet: Airlabs, hvor der allerede er en formel samarbejdsaftale i forhold til et ph.d.-projekt, Sciosense (tidligere AMS), Toyota Danmark og Googlearbejdsredskab.

Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed. Der er en stor berøringsflade mellem opgaver finansieret via denne ydelsesaftale og AU’s øvrige forskning, rådgivning og overvågningsaktiviteter især inden for områderne arealanvendelse, risikovurdering og ressourcer (og dermed ydelsesaftalen ydelsesaf- talen for Natur og vandVand) samt aktiviteter relateret til forskning og overvågning i Arktis (ydelsesaftalen for Arktis). Det betyder bety- der dels, at disse relaterede kompetencer supplerer hinanden i den kontinuerte videnopbygning til gavn for alle parter, og dels at disse kompetencer i et vist omfang er samlet på de samme personer. Som eksempler kan nævnes, at der i Institut Insti- tut for Miljøvidenskab pågår forskning i arealanvendelsen i Danmark. Et af hovedprodukterne herfra er BaseMap, der er et kort over areal-anvendelsen, som anvendes i en række rådgivningsopgaver, herunder for NSTNaturstyrelsen, under ydelsesområdet ydel- sesområdet Natur og vandVand. Det anvendes også af andre aktører som kommuner og konsulentfirmaer. Denne forskning understøtter metoderne til etablering af den arealmatrice, som ligger under opgørelsen af drivhusgasemissioner fra LULUCFLU- LUCF-sektoren. Inden for denne ydelsesaftale er der desuden en berøringsflade med det landbrugsfaglige område. Inden for indsatsområdet indsatsom- rådet ”Risikovurdering Xxxxxxxxxxxxxxx vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi” er der eksempelvis synergi til indsatsområdet ”Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og IPM”, i forhold til rådgivning om ”GMO-ansøgninger, nye forædlingsteknikker og nye krav til økologisk biavl” under ydelsesaftalen ”PlanteproduktionPlan- teproduktion”. I forbindelse med de nationale emissionsopgørelser, er der et væsentligt samarbejde med ydelsesaftalerne for henholdsvis Husdyrproduktion og Planteproduktion. Mange arbejdspunkter i disse aftaler anvendes direkte som input til de nationale emissionsopgørelser, og der arbejdes på at intensivere samarbejdet, således der sikres en endnu bedre sammenhæng mellem den landbrugsfaglige forskning og emissionsopgørelsen for landbrug og LULUCF. I 2022 har der været et tæt samarbejde omkring udvikling af bedriftsmodeller for klimagasudledning, hvor både viden om husdyr, planteproduktion og udledning af klimagasser har været involveret. DCE’s arbejde med EVA-systemet til vurdering af de økonomiske konsekvenser af luftforureningsrelaterede helbredseffekter helbredsef- fekter er et eksempel på synergi og tværfaglighed med inddragelse af ekspertise inden for luftforureningsforskning, matematisk mate- matisk modellering, sundhed og miljøøkonomi. Arbejdet inden for NordicWelfAir NordicWelFair (se afsnittet herunder) og det bevilgede nyligt be- vilgede Novo Nordisk Foundation center BERTHA (Big Data for Environment and Health) har store tværfaglige aspekter. Inden for XXXXXX, som startede i 2018, vil der i samarbejde med AU Folkesundhed og AU Business Economy blive arbejdet med helbredsmæssige konsekvenser af miljøpåvirkninger fra fx luftforurening, forurenet drikkevand, støj mm. Endvidere indgår DCE i en serie projekter finansieret af NIH og HEI i USA, hvor man bestemmer bestemmeer relationen mellem eksponering ek- sponering til luftforurening og forskellige helbredsudfald. Det gælder projekter som ELAPSE, HERMES, PANDA, Air Pollution Pol- lution & Fertility, Air Pollution & Asthma m.fl. DCE’s opgave er at bestemme eksponering til luftforurening for en række kohorter. DCE arbejder på formelle samarbejdsaftaler med en række private firmaer omkring udvikling, test og anvendelse af low-low- cost sensorer for luftkvalitet: Airlabs, hvor der allerede er en formel formelt samarbejdsaftale i forhold til et ph.d.-projektph.d. projekt, Sciosense Scio- sense (tidligere AMS), Toyota Danmark og Danmark, Google. DCE har endvidere været rådgiver for Miljøministeriet inden for samme område i relation til GovTech projektet, hvor mini- steriet indbød en række firmaer til at komme med tilbud på low-cost sensor baserede målenetværk.

Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed. Der er Den eksisterende synergi mellem opgaverne inden for ydelsesaftalens indsatsområder såvel som synergi mellem denne og andre ydelsesaftaler under Rammeaftalen mellem AU og Miljø- og Fødevareministeriet skyldes en stor berøringsflade grad af tværfaglighed og integration mellem opgaver finansieret via denne ydelsesaftale forsknings-, rådgivnings- og AU’s øvrige forskning, rådgivning overvågningsopgaver. Udviklingen af overvågningsmetoder og overvågningsaktiviteter især inden de tilhørende dataserier er værdifulde som grundlag for områderne arealanvendelse, risikovurdering og ressourcer (mange forskningsprojekter og dermed ydelsesaftalen medvirkende til succes i forhold til tildelingen af en betydelig del af de forskningsmidler, som rådgivningen inden for Natur og vand) samt aktiviteter relateret til forskning og overvågning i Arktis (ydelsesaftalen for Arktis)vand er baseret på. Det betyder dels, at disse relaterede kompetencer supplerer hinanden i den kontinuerte videnopbygning til gavn for alle parter, og dels at disse kompetencer i et vist omfang er samlet på de samme personer. Som eksempler kan nævnes, at der i Institut for Miljøvidenskab pågår forskning i arealanvendelsen i Danmark. Et af hovedprodukterne herfra er BaseMapProjekter, der er et kort over arealstøttet af private fonde samt EU-anvendelsenprojekter, som anvendes i en række rådgivningsopgaver, herunder for NST, under ydelsesområdet Natur og vand. Det anvendes også af andre aktører som kommuner og konsulentfirmaer. Denne forskning understøtter metoderne til etablering drager nytte af den arealmatricekompetenceopbygning, som ligger under opgørelsen af drivhusgasemissioner fra LULUCF-sektoren. Inden for denne ydelsesaftale er der desuden en berøringsflade med det landbrugsfaglige område. Inden for indsatsområdet ”Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi” er der eksempelvis synergi til indsatsområdet ”Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og IPM”, i forhold til rådgivning om ”GMO-ansøgninger, nye forædlingsteknikker og nye krav til økologisk biavl” under ydelsesaftalen ”Planteproduktion”. I forbindelse med de AU har fået gennem den nationale emissionsopgørelser, er der et væsentligt samarbejde med ydelsesaftalerne for henholdsvis Husdyrproduktion og Planteproduktion. Mange arbejdspunkter i disse aftaler anvendes direkte som input til de nationale emissionsopgørelserovervågning, og der arbejdes de erfaringer, AU på at intensivere samarbejdetden anden side har fået gennem disse forskningsprojekter, således der sikres kommer rådgivningsprojekter til gode. De samme medarbejdere løser adskillige opgaver på tværs af opgaveporteføljen under rammeaftalen, både forsknings- og rådgivningsmæssigt, hvilket sikrer en endnu bedre sammenhæng mellem stor ensartethed i opgaveløsningen og inddragelse af mange, og ofte specifikke, fagkompetencer i den landbrugsfaglige forskning enkelte opgave. Fagdatacenter for biodiversitet og emissionsopgørelsen for landbrug og LULUCF. I 2022 har der været terrestrisk natur indgår i et tæt samarbejde omkring udvikling af bedriftsmodeller for klimagasudledning, hvor både viden om husdyr, planteproduktion med øvrige forskningsaktiviteter og udledning af klimagasser har været involveret. DCE’s arbejde med EVA-systemet til vurdering af de økonomiske konsekvenser af luftforureningsrelaterede helbredseffekter er et eksempel på synergi og tværfaglighed med inddragelse af ekspertise -projekter inden for luftforureningsforskning, matematisk modellering, sundhed og miljøøkonomi. Arbejdet inden for NordicWelfAir (se afsnittet herunder) og det bevilgede Novo Nordisk Foundation center BERTHA (Big Data for Environment and Health) har store tværfaglige aspekter. Inden for XXXXXX, som startede i 2018, vil der i samarbejde med AU Folkesundhed og AU Business Economy blive arbejdet med helbredsmæssige konsekvenser af miljøpåvirkninger fra fx luftforurening, forurenet drikkevand, støj mm. Endvidere indgår DCE i en serie projekter finansieret af NIH og HEI i USA, hvor man bestemmer relationen mellem eksponering til luftforurening og forskellige helbredsudfalddenne ydelsesaftale. Det gælder projekter som ELAPSE, HERMES, PANDA, Air Pollution & Fertility, Air Pollution & Asthma m.fl. DCE’s opgave er at bestemme eksponering til luftforurening for en række kohorter. DCE arbejder på formelle samarbejdsaftaler med en række private firmaer omkring udvikling, test og anvendelse især brug af low-cost sensorer for luftkvalitet: Airlabsfælles databaser, hvor artsdata indsamlet for forskningsprojekter kan støtte overvågningen og vice versa. Det tætte samarbejde er ligeledes afgørende for kvaliteten af overvågningsprogrammet og for at sikre en stadig udvikling og justering af metoder og analyseværktøjer. Synergien mellem denne ydelsesaftales indsatsområder ”Arter og tør natur” og ”Søer og vandløb” gælder særligt inden for rådgivning og forskning i de grundvandsbetingede og våde naturtyper, og de arter, der allerede er en formel samarbejdsaftale tilknyttet disse økosystemer – herunder invasive arter, hvor tværfaglig viden fra flere vidensinstitutioner i forhold til et ph.d.-projektDanmark i øvrigt også er inddraget for at dække specifikke arter, Sciosense (tidligere AMS), Toyota Danmark og Googleder skulle risikovurderes.

Synergi ml. indsatsområder og tværfaglighed. Der er Den eksisterende synergi mellem opgaverne inden for ydelsesaftalens indsatsområder såvel som synergi mellem denne og andre ydelsesaftaler under Rammeaftalen mellem AU og Miljø- og Fødevareministeriet skyldes en stor berøringsflade grad af tvær- faglighed og integration mellem forsknings-, rådgivnings- og overvågningsopgaver. Udviklingen af overvågningsmetoder og de tilhørende dataserier er værdifulde som grundlag for mange forskningsprojekter og dermed medvirkende til succes i forhold til tildelingen af en betydelig del af de forskningsmidler, som rådgivningen inden for Natur og vand er baseret på. Projekter, der er støttet af private fonde, samt EU-projekter drager nytte af den kompetenceopbygning, AU har fået gen- nem den nationale overvågning, og de erfaringer, AU på den anden side har fået gennem disse forskningsprojekter, kommer rådgivningsprojekter til gode. De samme medarbejdere løser adskillige opgaver finansieret via på tværs af opgaveporteføljen under rammeaftalen, både forsknings- og rådgivningsmæssigt, hvilket sikrer en stor ensartethed i opgaveløsningen og inddragelse af mange, og ofte specifikke, fagkompetencer i den enkelte opgave. Fagdatacenter for biodiversitet og terrestrisk natur indgår i et tæt samarbejde med øvrige forskningsaktiviteter og –pro- jekter inden for denne ydelsesaftale. Det gælder især brug af fælles databaser, hvor artsdata indsamlet for forsknings- projekter kan støtte overvågningen og vice versa. Det tætte samarbejde er ligeledes afgørende for kvaliteten af overvåg- ningsprogrammet og for at sikre en stadig udvikling og justering af metoder og analyseværktøjer. Synergien mellem denne ydelsesaftales indsatsområder ”Arter og tør natur” og ”Søer og vandløb” gælder særligt inden for rådgivning og forskning i de grundvandsbetingede og våde naturtyper, og de arter, der er tilknyttet disse økosystemer - herunder invasive arter, hvor tværfaglig viden fra flere vidensinstitutioner i Danmark i øvrigt også er inddraget for at dække specifikke arter, der skulle risikovurderes. Inden for Indsatsområderne ”Hav og Fjorde” og ”Søer og Vandløb” er der tæt synergi specielt i forbindelse med input til vandplansarbejdet og den årlige rapportering. Her kommer dog tillige input fra de atmosfæriske modeller med depositio- ner til de marine områder fra ydelsesaftalen ”Luft, emissioner og risikovurdering”, men også samarbejde omkring miljø- farlige stoffer, mikroplastik med mere fra denne ydelsesaftale skaber en god synergi. Inden for emnet med marine virke- midler er der en stærk synergi mellem Institut for Bioscience og AU’s øvrige forskningInstitut for Miljøvidenskab omkring miljøøkonomi. Ligele- des er samme synergi indenfor BaltHealth og Basmati (BONUS-projekter), rådgivning ligesom det også gælder for det Villum-finan- sierede projekt med arealplanlægningsforslag for Øresund, hvor vidensopbygning kommer til anvendelse i den konkrete rådgivning. For indsatsområdet Arter og overvågningsaktiviteter især inden tør natur samarbejder Institut for områderne arealanvendelseBioscience ligeledes med fx Institut for Miljøvidenskab om eDNA, risikovurdering GIS- og ressourcer (landskabsanalyse og dermed ydelsesaftalen for ”Luft, emissioner og risikovurdering”. Der er også opstået en væsentlig synergi mellem ydelsesaftalen for ”Arktis” og ydelsesaftalen for ”Natur og vand) samt aktiviteter relateret til forskning og overvågning i Arktis ” om- kring den forskningsmæssige vidensopbygning inden for en lang række områder (ydelsesaftalen for Arktisf.eks. Movement Ecology, eDNA, olie- spild mv). Det betyder dels, at disse relaterede kompetencer supplerer hinanden i den kontinuerte videnopbygning I forhold til gavn for alle parter, landbrugets påvirkning af naturen er der væsentlig synergi mellem denne ydelsesaftale og dels at disse kompetencer i et vist omfang er samlet ydelsesaftalerne på de samme personer. Som eksempler kan nævnes, at der i Institut for Miljøvidenskab pågår forskning i arealanvendelsen i Danmark. Et af hovedprodukterne herfra er BaseMap, der er et kort over arealagro-anvendelsen, som anvendes i en række rådgivningsopgaver, herunder for NST, under ydelsesområdet Natur og vand. Det anvendes også af andre aktører som kommuner og konsulentfirmaer. Denne forskning understøtter metoderne til etablering af den arealmatrice, som ligger under opgørelsen af drivhusgasemissioner fra LULUCF-sektoren. Inden for denne ydelsesaftale er der desuden en berøringsflade med det landbrugsfaglige områdefaglige områder. Inden for indsatsområdet ”Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer Søer og bioteknologivandløb” er der eksempelvis synergi til indsatsområdet ”Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og IPM”, i forhold til rådgivning om ”GMO-ansøgninger, nye forædlingsteknikker og nye krav til økologisk biavl” flere ind- satsområder under ydelsesaftalen ”Planteproduktion”, bl.a. I forbindelse ”Gødningsstoffer, normtal og kvælstofprognose”, ”Målrettet arealregulering og virkemidler” og ”Landbrugsreform og offentlige grønne goder” Endelig samarbejder Institut for Bioscience i forhold til indsatsområdet ”Arter og tør natur” med de nationale emissionsopgørelser, er der et væsentligt samarbejde med ydelsesaftalerne Institut for henholdsvis Husdyrproduktion og Planteproduktion. Mange arbejdspunkter i disse aftaler anvendes direkte som input til de nationale emissionsopgørelserGeoscience om grundvandsbevægelser, og der arbejdes på at intensivere samarbejdet, således der sikres en endnu bedre sammenhæng mellem den landbrugsfaglige forskning og emissionsopgørelsen for landbrug og LULUCF. I 2022 i løbet af 2020 har der været et tæt samarbejde omkring udvikling med ingeniørvidenskaberne på AU om ud- vikling af bedriftsmodeller metoder til automatisk billedgenkendelse til brug for klimagasudledningoptælling af fugle på havet, hvor både viden om husdyr, planteproduktion insekter i fælder eller blom- strende planter for at kunne vurdere pollenressourcer. Dette samarbejde er styrket ved et fælles ph.d.-projekt og udledning af klimagasser har været involveret. DCE’s arbejde med EVA-systemet til vurdering af de økonomiske konsekvenser af luftforureningsrelaterede helbredseffekter er mere generelt ved et eksempel øget fokus på synergi og tværfaglighed med inddragelse af ekspertise inden for luftforureningsforskning, matematisk modellering, sundhed og miljøøkonomi. Arbejdet inden for NordicWelfAir (se afsnittet herunder) og det bevilgede Novo Nordisk Foundation center BERTHA (Big Data for Environment and Health) har store tværfaglige aspekter. Inden for XXXXXX, avanceret machine learning som startede i 2018, vil der i samarbejde med AU Folkesundhed og AU Business Economy blive arbejdet med helbredsmæssige konsekvenser af miljøpåvirkninger fra fx luftforurening, forurenet drikkevand, støj mm. Endvidere indgår DCE i en serie projekter finansieret af NIH og HEI i USA, hvor man bestemmer relationen mellem eksponering til luftforurening og forskellige helbredsudfald. Det gælder projekter som ELAPSE, HERMES, PANDA, Air Pollution & Fertility, Air Pollution & Asthma m.fl. DCE’s opgave er at bestemme eksponering til luftforurening for en række kohorter. DCE arbejder på formelle samarbejdsaftaler med en række private firmaer omkring udvikling, test og anvendelse af low-cost sensorer for luftkvalitet: Airlabs, hvor der allerede er en formel samarbejdsaftale i forhold til et ph.d.-projekt, Sciosense (tidligere AMS), Toyota Danmark og Googlearbejdsredskab.