Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi eksempelklausuler

Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Risikovurdering af ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer (organiske stoffer, pesticider, metaller) og GMO (indesluttet anvendelse) i miljøet og i forhold til human sundhed • Forureninger i miljøprøver og prøver fra forbrugerprodukter, planter, dyr og mennesker • Biologisk oprensning (bioremediering og phytoremediering) • Økotoksikologiske effekter af miljøfremmede stoffer og pesticider Økotoksikologiske effekter af nanopartikler • Mikroorganismer og GMO i forbindelse med indesluttet anvendelse • Miljøfremmede stoffer i forbindelse med affaldshåndtering De faste opgaver omfatter følgende: • Rådgivning i forbindelse med miljørisikovurdering af GMO i tilknytning til indesluttet anven- delse • Rådgivning i forbindelse med Miljøstyrelsens tilsyns- og håndhævelsesforpligtelse vedr. mikroorganismer. • Bistand i forbindelse med skriftlig kommentering af fare- eller risikovurderingsrapporter eller andre relevante dokumenter såsom vejledninger eller andre bidrag til opgaver, der relaterer sig til myndighedernes kemikalievurderingsarbejde. • Medlem af arbejdsgrupper under OECD-working party of manufactured nanomaterials, her- under tilbagerapportering til MST. • Medlem af ekspertkomitéer i EU på vegne af Miljøstyrelsen • Bistand i forbindelse med vurdering af miljøkvalitetskriterier til vand Opretholdelse af analysekapacitet til brug for fx dioxinberedskab.
Sample 1Sample 2See All (4)
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi. Inden for emnet ”Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi” er aktiviteterne som nævnt ovenfor helt dominerende forskning og en mindre del rådgivning. Hvor der for 2018 til 2019 sås en markant nedgang i aktiviteten, var der for 2020 et aktivitetsniveau på linje med 2019. Andelen af rammeaftalemidler anvendt til forskningsmedfinansiering var i 2020 større end 2019, og andelen anvendt til rådgivning steg fra 1,5 mio. kr. til 2,4 mio. kr. i 2020. I afsnit 3 fremgår hvilke aktiviteter, det handlede om. Faglig rapportering‌ Den faglige rapportering opsummerer den forskningsbaserede myndighedsbetjening, der er gennemført af DCE i første halvår af 2020 i henhold til ydelsesaftalen Luft, emissioner og risikovurdering. Ved en gennemgang af arbejdsprogrammerne er der foretaget en vurdering af de planlagte opgaver ud fra om:
Sample 1
Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi. DCE bidrager med bistand vedr. fastsættelse og vurdering af miljøkvalitetskriterier for fire udvalgte Cheminova-stoffer, og opgaven kører planmæssigt. To yderligere stoffer blev tilføjet i 2020, og arbejdet fortsætter i 2021. DCE/AU har bidraget med rådgivning på PBT/POP-området, primært med input til REACH og Stockholm Konventionen. Der er udført rådgiv- ning inden for målemetoder og prioriterede stoffer. Ift. dioxin-beredskabet har der i 2020 ikke været nogen sager. Der er gennemført en evaluering af data fra to screeningsundersøgelser for biocider i vand. Arbejdet blev lidt forsinket, men er afsluttet i primo 2021. Akkreditering af prøvninger forløber planmæssigt. Der har været besøg af Danak i maj måned. Besøget gik godt og uden større afvigelser. DCE er involveret i risikovurdering af industrielle, også kaldet indesluttede, anvendelser af genetisk modificerede mikro- organismer. Arbejdet omfatter risikovurderinger i forbindelse med konkrete nye ansøgninger om produktion med genetisk modificerede mikroorganismer, vurdering af moniteringsprogrammer i forbindelse med produktioner og vurderinger ved uheld, der har medført spild af genetisk modificerede mikroorganismer til miljøet. Der vurderes også ansøgninger i for- hold til forskning med modificerede mikroorganismer i særlige enkelttilfælde, hvor Miljøstyrelsen anmoder om vurderin- gen. Der har i alt været 9 sager for MST og arbejdet er gennemført planmæssigt. DCE udarbejder desuden miljømæs- sige risikovurderinger af lægemidler indeholdende genmodificerede organismer for Landbrugsstyrelsen. I 2020 har det drejet sig om i alt 13 vurderinger.
Sample 1
Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi. Inden for emnet ”Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi” er aktiviteterne som nævnt ovenfor helt dominerende forskning og en mindre del rådgivning. De samlede indtægter er faldet med over 4 mio. fra 2019 til 2018 mens udgifterne kun er faldet med 2 mio. Der var i 2019 et væsentligt mindre forbrug af rammeaf- talemidler til forskning end i 2018, særligt fordi der blev brugt flere midler til rådgivning for hele Ydelsesaftalen end i 2018. Andelen af rammeaftalemidler anvendt til forskningsmedfinansiering udgjorde for dette indsatsområde ca. 66 %, og ca. 2/3 af ydelsesaftalens midler til forskning blev anvendt på dette område i 2019, hvilket er stort set uændret ift.
Sample 1
Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi. AU bidrager med bistand vedr. fastsættelse og vurdering af miljøkvalitetskriterier for glyphosat, og opgaven kører plan- mæssigt. Udspecificering af yderligere stoffer afventes. Der er udført rådgivning inden for målemetoder og prioriterede stoffer. Dioxin-beredskabet: Der har ikke været nogen sager i 2019. Akkreditering af prøvninger er forløbet planmæssigt. Inden for risikovurdering af GMO og bioteknologi forløber arbejdet planmæssigt. AU er indtrådt i en faggruppe under Dansk Standard omhandlende udvikling af standardiserede koncepter og metoder til risikovurdering af gødningsstoffer og plantestimulanter – mikroorganismer med en plantevækstfremmende effekt. Dette arbejde tager udgangspunkt i det danske ”Plant Biological Network”, som inkluderer partnere fra den bioteknologiske industri, landbrugserhvervet, under- visningsinstitutioner og universiteter.
Sample 1
Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi. Inden for emnet ”Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi” er aktiviteterne som nævnt ovenfor helt dominerende forskning og en mindre del rådgivning. Hvor der for 2018 til 2019 sås en markant nedgang i aktiviteten, var der for 2020 et aktivitetsniveau på linje med 2019. Andelen af rammeaftalemidler anvendt til forskningsmedfinansiering var i 2020 større end 2019, og andelen anvendt til rådgivning steg fra 1,5 mio. kr. til 2,4 mio. kr. i 2020. I afsnit 3 fremgår hvilke aktiviteter, det handlede om.
Sample 1

Related to Risikovurdering vedrørende ressourcestrømme, miljøfremmede stoffer og bioteknologi

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Gyldighedsområde Stk. 1. Denne overenskomst gælder i såvel Provinsen som i København.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er forsikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode. Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskydende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt. Dog opkræves et administrationsgebyr på kr. 50 pr. forkortet opsagt forsikring. Opsiges forsikringen før første hovedforfald opkræves administrationsgebyr på kr. 400 pr. forsikring (beløbene indeksreguleres ikke). Bestemmelsen om modregning af et admini- strationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det DFA Indigo, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag. Er forsikringen nytegnet, og er præmien betalt inden for en periode på op til 14 dage efter, at forsikringsvilkårene er fremsendt, vil DFA Indigo også returnere indbetalte præmier uden modregning af administrationsgebyr. DFA Indigo kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag. Ligeledes kan DFA Indigo med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en forlængelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – for eksempel forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang med videre. Endelig kan DFA indigo, efter enhver anmeldt skade i indtil 1 måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, skriftligt opsige forsikringen til ophør med 14 dages varsel.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen? Rejseforsikringen dækker

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Sagsfremstilling Furesøbad ApS forespørger om kontraktforlængelse iflg. optionen i gældende forpagtningsaftale om drift af Furesøbad indgået ml. Furesø Kommune og Furesøbad ApS i juli 2015. Furesøbad ApS ønsker at forlænge kontrakten med den fulde option på 2*24 måneder + 1*12 måneder, i alt fem år. Rent kontraktteknisk er det kun muligt at anvende perioderne en ad gangen. Således kan kontrakten forlænges med 1*24 måneder gældende frem til 28. februar 2023. Baggrunden for, at Furesøbad ApS ønsker at gøre brug af kontraktens mulighed for forlængelse, er et ønske om at investere ca. 1 mio. kr. i at gøre stedet mere tidsvarende. Forud for en sådan investering ønsker de at forlænge forpagtningen længst mulig. Forvaltningen vurderer, at forlængelsen af kontrakten vil være forenelig med EU´s udbudsregler. Forvaltningen vurderer, at en forlængelse af kontrakten i forhold til restaurationen og kiosken fortsat er på markedsvilkår. Denne vurdering er baseret på, at Furesøbads fulde potentiale endnu ikke er nået. Det er lykkedes den nuværende forpagter at åbne langt mere op end tidligere, hvilket har skabt en øget omsætning men samtidig øgede udgifter. Således vurderes det, at den øgede omsætning ikke har påvirket markedsværdien. Det er forvaltningens vurdering, at samlingen i én forpagtningsaftale i 2015 har været med til at fremme de ønsker, som Furesø Kommune havde for Furesøbads positive udvikling. Det er derfor forvaltningens anbefaling at lade Furesøbad ApS drifte stedet i hele den nuværende forpagtningsaftales mulige løbetid, så stedets fulde omsætningspotentiale afdækkes forud for en ny udbudsrunde. Forvaltningen kan således anbefale kontraktforlængelse i to år, såfremt det godtgøres, at forpagter overholder gældende aftaler, og at det løbende vurderes, at kommunens samlede tilskud ikke bidrager til de dele af virksomheden, som vedr. restaurationen og kiosken. Furesøbad ApS ønsker samtidig at ensrette navnet, så der kun bliver brugt samme stedbetegnelse ”Furesøbad”. Ønsket kommer på baggrund af en analyse, som Furesøbad ApS har fået foretaget om det kommunikative potentiale. Anbefalingen fra analysen er, at der bør fokuseres på navnet Furesøbad. Iflg. kontraktens pkt. 8.1 benyttes navnet Furesøbad for området og Furesø Marina for restauranten. Naturstyrelsen, som ejer matriklen, er positiv for at ensrette navnet til Furesøbad. Samtlige hjemhørende foreninger anvender alle Furesøbad som stedbetegnelse. Det er forvaltningens vurdering, at Furesø Kommune på dette grundlag godt kan tillade ensretning af navnet til Furesøbad.