Til følge. Hvis en aftale ikke har til formål at begrænse konkurrencen, gælder der ikke en formodning for, at aftalen har til følge at begrænse konkurrencen. Det be- ror på en nærmere analyse af aftalens virkninger på markedet. Dette fastslog Domstolen allerede i Société Technique Minière, sag 56/65: »Hvis der ved en undersøgelse af disse bestemmelser [artikel 101, stk. 1] ikke kan fastslås nogen begrænsning af konkurrencen, der er tilstrækkelig skadelig, må der foretages en un- dersøgelse af aftalens virkninger; og for at aftalen skal kunne omfattes af forbuddet, må der foreligge omstændigheder, der i deres helhed har ført til, at konkurrencen faktisk er blevet hindret eller mærkbart indskrænket eller fordrejet; herved vil der være at tage udgangs- punkt i konkurrenceforholdene, som de ville være uden den pågældende aftale.« Hvis resultatet af en undersøgelse af en aftale mellem mindst to virksomheder således viser, at aftalen ikke kan anses for hverken at høre til den kategori, der »oplagt har til formål« (se afsnit 15.2.1) eller »til formål efter nærmere undersøgelse« (se afsnit 15.2.2), kan der være tale om, at aftalen har til følge at begrænse konkurrencen. Hvorvidt dette er tilfældet, beror på, om aftalen er egnet til mærkbart at begrænse et konkurrencepres på mindst ét af konkurren- ceparametrene på markedet såsom pris, produktion, produktkvalitet, produkt- sortiment eller innovation. »Når det fastslås, at en aftale har et konkurrencebegrænsende formål, er det således ikke nødvendigt at undersøge dens virkninger på konkurrencen. Hvis en analyse af indholdet af aftalen imidlertid ikke med tilstrækkelig klarhed viser, at konkurrencen vil lide skade, må der foretages en undersøgelse af dens virkninger, og for at den kan anses for forbudt, må der foreligge omstændigheder, der tilsammen viser, at konkurrencen faktisk er blevet hin- dret eller mærkbart begrænset eller fordrejet [...]« (egne fremhævelser fra præmis 17 i Maxima Latvija, sag C-345/14, med henvisning til tidligere praksis). Det er ikke kun de faktiske virkninger, men også de potentielle virkninger, der skal tages i betragtning. Hvad særligt angår de potentielle virkninger af aftalen, kan der i sagens natur ikke kræves en decideret påvisning heraf. Det er tilstrækkeligt, at undersøgelsen »med en rimelig grad af sandsynlighed« viser, at aftalen kan forventes at få negative virkninger i form af, at aftaledel- tagerne med fordel vil kunne hæve priserne, mindske produktionen, forringe produktkvaliteten, inds...