Tilbageførsel. a. Vi har ret til Tilbageførsel i forbindelse med en Transaktion i følgende tilfælde: (i) hvis en Kortholder gør Indsigelse, som beskrevet i bilag A, afsnit 5, eller har ret til at tilbageholde betalinger i henhold til lov; (ii) ved faktisk eller påstået misbrug i forbindelse med Transaktionen; (iii) hvis du ikke overholder denne Aftale (herunder ikke har indhentet Autorisation eller Kortholder samtykke eller udelader Transaktionsdata ved indsendelse af Transaktionen), uanset om vi, da vi betalte dig for Transaktionen, ikke havde bemærket, at du ikke overholdt Aftalen, og/eller uanset om du modtog Autorisation for Transaktionen; (iv) som anført andet sted i Aftalen. I tilfælde af Tilbageførsel refunderer vi ikke Servicegebyret eller andre gebyrer eller afgifter, eller vi indhenter et sådant beløb fra dig på anden vis. b. Vi kan gøre vores ret til Tilbageførsel gældende ved at fratrække, tilbageholde, indhente eller modregne vores betalinger til dig (eller debitere din Konto, hvis du har underskrevet en tilladelse til direkte debitering), eller vi kan informere dig om din pligt til at betale os, som du straks skal opfylde til fulde. Det faktum, at det ikke lykkes os at kræve eller få betaling, betyder ikke, at vi giver afkald på vores ret til Tilbageførsel.
Appears in 4 contracts
Samples: American Express Card Acceptance Terms and Conditions, American Express Card Acceptance Terms and Conditions, American Express Card Acceptance Terms and Conditions