Tilbudsgivers kapitalejere eksempelklausuler

Tilbudsgivers kapitalejere. Tilbudsgiveren har ingen fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrol- lerer en tilstrækkelig del af selskabskapitalen eller stemmerettighederne i Tilbudsgiveren, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Ingen enkelt fysisk person ejer individuelt mere end 20 procent af selskabskapitalen eller stemmerettighederne i Tilbudsgiveren. Der henvises til Bilag 4, hvor Tilbudsgiverens ejere med ejerandel på 8 procent eller mere er angivet.

Related to Tilbudsgivers kapitalejere

  • Aftalegrundlaget 13.1. Nærværende købsaftale med bilag udgør samlet parternes aftalegrundlag.

  • Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

  • Ejerskifte Enhver ejer, hvis ejendom er tilsluttet vandforsyningen, skal underrette vandforsyningen ved ejerskifte. Ejeren er forpligtet over for vandforsyningen frem til den dato, hvor ejerforholdet overgår til den nye ejer, og hvor der skriftligt er givet meddelelse om ejerskifte og aflæsningstal. Ejerskiftemeddelelsen skal være underskrevet af såvel den udtrædende som den nye ejer. Vandforsyningen kan herefter udarbejde en slutopgørelse til den tidligere ejer. Vandforsyningen er berettiget til at opkræve et gebyr for udarbejdelse af slutopgørelse, som skal fremgå af vandforsyningens takstblad. Såfremt vandforsyningen efter anmodning fremsender oplysninger til brug for en ejendomshandel, er vandforsyningen berettiget til at opkræve et gebyr for dette arbejde. Gebyret skal fremgå af vandforsynin- gens takstblad.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Kontanterstatning Vi udbetaler kontanterstatning hvis • reparation af bilen efter vores skøn ikke kan betale sig, • skadens omfang gør, at reparationsudgifterne medfører, at vi skal tilbyde en kontanterstatning jfr. de regler myndighederne har fastsat herfor, • bilen bliver stjålet og den ikke er fundet inden 4 uger efter, at tyveriet er anmeldt til politiet og vi har modtaget skadeanmeldelse. Erstatningen fastsættes til det beløb en bil af samme fabrikat, model, variant (type), årgang og stand samt ekstra udstyr, vil kunne købes for mod en kontant betaling. Vi kan også udbetale kontanterstatning til mindre partielle skader hvis vi vurderer, reservedele ikke kan skaffes eller det vil tage for lang tid at skaffe dem eller skaden er begrænset og ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Afmonteret og ikke-fastmonteret tilbehør og udstyr, vinter- og sommerdæk, reservedele samt værktøj, fastsættes efter reglerne i afsnit 8.3. Genlevering Når der er udbetalt kontanterstatning, tilhører bilen os.

  • Afsluttende bestemmelser Denne aftale berører ikke den beskyttelse, som tidsbegrænsede ansatte har efter de mellem parterne gældende kollektive overenskomster. Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbe- stemmelser. Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter de sædvan- lige fagretlige og arbejdsretlige regler. Organisationsaftalen træder i kraft den 10. juli 2002. Der kan ikke rejses fagretli- ge sager om forståelsen af denne aftale tidligere end denne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser. I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktad- gang i forbindelse med denne implementeringsaftale.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Arbejdsklausul Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og som gælder på hele det danske område. Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår der følger af arbejdsklausulen. Ved opfyldelse af kontrakten forstås arbejde udført i Danmark m.h.b.p. kontraktens opfyldelse. Ordregiver kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til de forpligtelser, som arbejdsklausulen fastsætter. Ordregiver kan således kræve at Leverandøren efter skriftligt påkrav herom indenfor 30 Arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timsedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere. Hvis Leverandøren ikke leverer den nævnte dokumentation, eller dokumentationen mangler et eller flere relevante forhold, kan ordregiver stille krav om en uddybende redegørelse fra leverandøren inden for en frist på yderligere 30 Arbejdsdage. Hvis leverandøren ikke leverer en fyldestgørende redegørelse kan ordregiver hæve kontrakten. Ordregiver kan til brug for sin vurdering af om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgivere- og/eller arbejdstagerorganisationer. Hvis Leverandøren ikke overholder sine forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, og hvis dette medfører et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstageren kan Ordregiver tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese sådanne krav.