Common use of Udveksling af oplysninger Clause in Contracts

Udveksling af oplysninger. 1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan for- udses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller for administratio- nen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges på vegne af de kontraherende stater eller deres lokale myndigheder, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2. 2. Enhver oplysning, som en kontraherende stat har modtaget i medfør af stykke 1, skal holdes hemme- lig på samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er be- skæftiget med ligning, opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelser af klager med hensyn til de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun anvende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under of- fentlige retshandlinger eller i retsafgørelser. 3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraheren- de stat en pligt til: a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis; b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis; c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kom- merciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville være i strid med almene hensyn (»ordre public«). 4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i overensstemmelse med denne artikel, skal den anden kontraherende stat bruge sine foranstaltninger til indhentning af oplysninger for at indhente de op- lysninger, der er anmodet om, uanset om den anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med forbehold af begrænsninger- ne i stykke 3, men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig in- teresse i sådanne oplysninger. 5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for en kontrahe- rende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en bank, anden finansiel institution, repræsentant eller en person, som optræder i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.

Udveksling af oplysninger. 1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan for- udses forud- ses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst aftale eller for administratio- nen administrationen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges på vegne af de kontraherende stater eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, særligt med henblik på at forhindre svig og lette administrationen af lovbestemmelser mod omgåelse, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomstenaftalen. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2. 2. Enhver oplysning, som en kontraherende stat har modtaget i medfør af stykke 1, skal holdes hemme- lig hemmelig på samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af denne stats interne lovgivning lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er be- skæftiget beskæftiget med ligning, opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelser af klager med hensyn til de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun anvende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under of- fentlige offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser. 3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraheren- de kontraherende stat en pligt til: a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;, b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;, c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kom- merciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville være i strid med almene hensyn (»ordre public«)hensyn. 4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i overensstemmelse med denne artikel, skal den anden kontraherende stat bruge sine foranstaltninger til indhentning af oplysninger for at indhente de op- lysningeroplysninger, der er anmodet om, uanset om den anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med forbehold af begrænsninger- ne i denne artikels stykke 3, men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig in- teresse interesse i sådanne oplysninger. 5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for en kontrahe- rende kontraheren- de stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en bank, anden finansiel institution, repræsentant eller en person, som optræder i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.

Udveksling af oplysninger. 1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan for- udses forudses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller for administratio- nen administrationen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges på vegne af de kontraherende stater eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen Ud- vekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2. 2. Enhver oplysning, som en kontraherende stat har modtaget i medfør af stykke stk. 1, skal holdes hemme- lig på samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndighederforvaltningsmyndig- heder), der er be- skæftiget beskæftiget med ligning, opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelser af klager med hensyn til de skatter, der er omhandlet nævnt i stykke stk. 1, eller tilsynet med førnævnteførnævn- te. Sådanne personer eller myndigheder må kun anvende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under of- fentlige offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser. Oplysninger, som modtages af en kontraherende stat, kan uanset det forudgående anvendes til andre formål, når sådanne oplysninger kan anvendes til sådanne andre formål efter lovgivningen i begge stater, og den kompetente myndighed i den stat, der meddeler oplysningerne, giver tilladelse til sådant brug. 3. Bestemmelserne i stykke stk. 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraheren- de kontrahe- rende stat en pligt til: a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning lovgiv- ning og forvaltningspraksis;, b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende kontraheren- de stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;, c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industrielindustri- el, kom- merciel kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville være i strid med almene hensyn (»ordre public«)hensyn. 4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i overensstemmelse med efter denne artikel, skal den anden kontraherende kontra- herende stat bruge sine foranstaltninger iværksætte de foranstaltninger, der er til indhentning af oplysninger rådighed for at indhente de op- lysningeroplysninger, der er anmodet om, uanset om den denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående forudgående punktum gælder med forbehold af begrænsninger- ne begrænsningerne i stykke stk. 3, men i intet tilfælde skal kan sådanne begrænsninger fortolkes såledessådan, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig in- teresse interesse i sådanne oplysninger. 5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke stk. 3 fortolkes såledessådan, at de gør det muligt for en kontrahe- rende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en bank, anden finansiel institution, repræsentant eller en person, som optræder i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.

Udveksling af oplysninger. 1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal Til virkeliggørelse af denne aftales formål som fastlagt i artikel 1 kan parternes konkurrencemyndigheder udveksle sådanne oplysninger, som kan for- udses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne synspunkter og oplysninger om anvendelsen af deres respektive konkurrencelovgivning i overensstemmelse med bestem­ melserne i denne overenskomst eller for administratio- nen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art artikel samt artikel 8, 9 og betegnelse, der pålægges på vegne af de kontraherende stater eller deres lokale myndigheder, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 210. 2. Enhver Parternes konkurrencemyndigheder kan drøfte enhver oplysning, som herunder oplysninger opnået under en kontraherende stat har modtaget undersø­ gelsesprocedure, i medfør af stykke 1det omfang, skal holdes hemme- lig på samme måde som oplysningerhvor det er nødvendigt for det samarbejde og den samordning, der er tilvejebragt i medfør af denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er be- skæftiget med ligning, opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelser af klager med hensyn til de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun anvende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under of- fentlige retshandlinger eller i retsafgørelseraftale tager sigte på. 3. Bestemmelserne Parternes konkurrencemyndigheder kan videregive oplysninger, som de er i stykke 1 besiddelse af, til hinanden, når den virksomhed, der har givet oplysningen, har givet udtrykkeligt, skriftligt samtykke hertil. Hvis sådanne oplysninger inde­ holder personoplysninger, må sådanne personoplysninger kun videregives, hvis parternes konkurrencemyndigheder er i færd med at undersøge den samme eller en dermed forbundet adfærd eller transaktion. Artikel 9, stk. 3, finder i øvrigt anvendelse. 4. I mangel af et samtykke, som omhandlet i stk. 3, kan en parts konkurrencemyndighed videregive oplysninger opnået under en undersøgelsesprocedure, som den er i besiddelse af, og 2 kan i intet tilfælde fortolkes såledessom den anden konkurrencemyndighed har anmodet om til brug som bevismateriale, at der pålægges en kontraheren- de stat en pligt tiltil den anden parts konkurrencemyndighed på følgende betingelser: a) at udføre forvaltningsakteroplysninger opnået under en undersøgelsesprocedure må kun videregives, der strider mod denne når begge konkurrencemyndigheder har indledt en undersøgelse af den samme eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;en dermed forbundet adfærd eller transaktion b) anmodning om sådanne oplysninger skal fremsættes skriftligt og indeholde en generel beskrivelse af genstanden for og arten af den undersøgelse eller sag, anmodningen vedrører, og de relevante lovbestemmelser. Den skal desuden angive, hvilke virksomheder der på anmodningstidspunktet vides at meddele oplysningervære impliceret i undersøgelsen eller sagen, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;og c) at meddele oplysningerden anmodede konkurrencemyndighed afgør i samråd med den anmodende konkurrencemyndighed, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kom- merciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville være hvilke oplysnin­ ger i strid med almene hensyn (»ordre public«). 4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i overensstemmelse med denne artikel, skal den anden kontraherende stat bruge sine foranstaltninger til indhentning af oplysninger for at indhente de op- lysninger, dens besiddelse der er anmodet om, uanset om den anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med forbehold af begrænsninger- ne i stykke 3, men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig in- teresse i sådanne oplysningerrelevante og kan videregives. 5. I intet tilfælde kan En konkurrencemyndighed har ikke pligt til at drøfte eller videregive oplysninger opnået under en undersøgelses­ procedure til den anden konkurrencemyndighed, især ikke hvis det ville være uforeneligt med dens væsentlige interesser eller være uforholdsmæssigt byrdefuldt. 6. Parternes konkurrencemyndigheder hverken drøfter eller videregiver oplysninger opnået gennem parternes straf­ lempelses- eller forligsordninger, medmindre den virksomhed, oplysningerne stammer fra, har givet udtrykkeligt skriftligt samtykke hertil. 7. Parternes konkurrencemyndigheder hverken drøfter, anmoder om eller videregiver oplysninger opnået gennem en undersøgelsesprocedure, hvis brug af sådanne oplysninger ville stride mod retsplejereglerne og de processuelle rettig­ heder i parternes respektive lovgivning anvendelige i forhold til deres håndhævelsesaktiviteter, herunder retten til ikke at inkriminere sig selv og princippet om fortrolighed i forholdet mellem en advokat og dennes klient. 8. Hvis en parts konkurrencemyndighed bliver opmærksom på, at et dokument videregivet i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for en kontrahe- rende stat at afslå at meddele denne artikel indeholder urigtige oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en bankunderretter den omgående den anden konkurrencemyn­ dighed, anden finansiel institution, repræsentant der berigtiger eller en person, som optræder i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en personsletter disse oplysninger.

Udveksling af oplysninger. 1. De kontraherende Artiklen pålægger generelt de to staters kompetente myndigheder skal myn- digheder at udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for, at overenskomstens bestemmelser eller de to staters interne skattelovgivning kan for- udses føres ud i livet, dvs. at være relevante skatteligningen kan foretages korrekt. Pligten til informationsudveksling gælder for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller for administratio- nen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelseart, der pålægges på vegne som pålignes af de kontraherende to stater eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndighedermyndighe- der, for så vidt beskatningen ikke vil være i det omfang denne beskatning strid med over- enskomsten. Betegnelsen »skatter af enhver art« omfatter ikke strider mod overenskomstenalene di- rekte skatter, men også indirekte skatter (moms, punktafgif- ter m.v.). Udvekslingen af oplysninger Det er ikke begrænset nogen betingelse for udvekslingen af artikel 1 og 2. 2oplysnin- ger, at den pågældende person er hjemmehørende i Dan- mark eller Ungarn. Enhver oplysningDe to stater kan f.eks. udveksle oplys- ninger til brug for dansk beskatning af en person, som er hjemmehørende i et tredjeland, men som har et fast drifts- sted her i landet. Oplysninger kan udveksles på flere forskellige måder. For det første kan oplysninger udveksles efter anmodning. Hvis skattemyndighederne i Danmark eller Ungarn i en kontraherende given si- tuation har grund til at formode, at skattemyndighederne i den anden stat er i besiddelse af oplysninger, som er nød- vendige for skatteligningen, kan myndighederne anmode myndighederne i den anden stat om at videregive oplysnin- gerne til brug for den konkrete sag. Myndighederne i den anden stat har modtaget pligt til om muligt at fremskaffe de pågælden- de oplysninger, hvis de ikke allerede er i medfør besiddelse af stykke 1, skal holdes hemme- lig på samme måde som de oplysninger, der anmodes om, og disse oplysninger forefin- des i den anden stat. Det er tilvejebragt i medfør af denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er be- skæftiget med ligning, opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelser af klager med hensyn til de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun anvende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under of- fentlige retshandlinger eller i retsafgørelser. 3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes såledesdog en forudsætning, at der pålægges en kontraheren- myndig- hederne i den anmodende stat selv har gjort, hvad de stat en pligt til: a) kunne for at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne fremskaffe oplysningerne. En anden måde er spontan udveksling af oplysninger. Hvis skattemyndighederne i Danmark eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis; b) at meddele Ungarn kommer i besiddelse af oplysninger, som ikke de skønner kan opnås være af in- teresse for skattemyndighederne i henhold til denne eller den anden kontraherende stat, kan disse oplysninger videresendes til myndighederne i den anden stat, selv om de ikke har anmodet om dem. En tredje mulighed er, at skattemyndighederne i en stat automatisk - det vil sige systematisk og med faste mellem- rum - sender oplysninger til den anden stats myndigheder. Det kan f.eks. være oplysninger om lønudbetalinger til per- soner, som er hjemmehørende i den anden stat. Artiklen giver også mulighed for, at repræsentanter fra de ungarske skattemyndigheder kan være til stede ved danske skattemyndigheders undersøgelse hos en person eller et sel- skab her i landet, eller at repræsentanter fra de danske myn- digheder er til stede ved ungarske myndigheders undersø- gelse i Ungarn. De to stater kan også aftale en såkaldt simultan undersø- gelse, hvor deres skattemyndigheder hver på sit territorium undersøger de skattemæssige forhold hos en eller flere skat- tepligtige, hvor de har en fælles eller beslægtet interesse, med henblik på, at de derefter udveksler alle relevante op- lysninger, som de er kommet i besiddelse af. Der er ikke i artiklen regler for, om udvekslingen af oplys- ninger skal foregå på den ene eller anden måde eller i en kombination af flere måder. Der er heller intet til hinder for, at de to staters skattemyndigheder kan foranstalte undersø- gelser målrettet mod særlige erhvervsgrene m.v. En stat har dog ikke pligt til at give oplysninger eller ud- føre forvaltningsakter i strid med dens lovgivning eller normale forvaltningspraksis; c) at meddele prak- sis eller give oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssigafsløre forretningshem- meligheder eller strider mod almene interesser. I den ny overenskomst er det præciseret, forretningsmæssigat informations- udvekslingen også omfatter såkaldte bankoplysninger, industriel, kom- merciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller så der er pligt til at videregive oplysninger, hvis offentliggørelse ville være i strid med almene hensyn som er indhentet (»ordre public«). 4eller skal indhentes) fra banker eller andre finansielle insti- tutter. Hvis en kontraherende En stat anmoder om oplysninger i overensstemmelse med denne artikelskal behandle oplysninger, skal som den har modtaget fra den anden kontraherende stat bruge sine foranstaltninger til indhentning af oplysninger for at indhente de op- lysninger, der er anmodet om, uanset om den anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med forbehold af begrænsninger- ne i stykke 3, men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig in- teresse i sådanne oplysninger. 5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for en kontrahe- rende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en bank, anden finansiel institution, repræsentant eller en personstat, som optræder i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en personfortrolige.

Udveksling af oplysninger. 1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan for- udses må forventes at være relevante af betydning for at gennemføre gennemførelsen af bestemmelserne i denne overenskomst eller for administratio- nen administrationen eller håndhævelsen af intern de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter skatter, som er omfattet af enhver art overenskomsten, og betegnelse, der som pålægges på vegne af de kontraherende stater eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, i det omfang for så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 21. 2. Enhver oplysningAlle oplysninger, som der modtages af en kontraherende stat har modtaget i medfør af efter stykke 1, skal holdes hemme- lig behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af henhold til denne stats interne lovgivning lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er be- skæftiget beskæf- tiget med ligning, opkrævning, tvangsfuldbyrdelseinddrivelse, håndhævelse eller retsforfølgning eller afgørelser af klager med hensyn til de skatter, der er omhandlet i stykke 1til, eller tilsynet klage- afgørelser i forbindelse med førnævnteskatter af enhver art og betegnelse. Sådanne personer eller myndigheder må kun anvende benytte oplysningerne til sådanne de nævnte formål. De må kan meddele oplysningerne under of- fentlige retshandlinger offentlige retshand- linger eller i retsafgørelser. 3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraheren- de kontraherende stat en pligt til: a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;, b) at meddele oplysningerudføre forvaltningsakter, som ikke kan opnås i henhold til der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale og forvaltningspraksis;, c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kom- merciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville være i strid med stride mod almene hensyn interesser (»ordre public«). 4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i overensstemmelse med denne artikel, skal den anden kontraherende stat bruge sine foranstaltninger til indhentning af oplysninger iværksætte forholdsregler for at indhente de op- lysningerønskede oplysninger, der er anmodet om, uanset selv om den denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til dens egne skatteformålskattemæssige formål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder er med forbehold af begrænsninger- ne for begrænsningerne i stykke 3, men i intet tilfælde skal gør sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå undlade at meddele oplysningerlevere oplysninger alene med den begrun- delse, blot fordi at denne stat ikke selv har nogen skattemæssig in- teresse interesse i sådanne oplysninger. 5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for en kontrahe- rende kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af skal indhentes hos en bank, anden finansiel institution, repræsentant eller en person, som optræder i egenskab af som bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne op- lysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.