Ulemper. Enhver forbruger må, uden at have krav på erstatning, tåle de ulemper der måtte opstå ved svigtende leve- ring som følge af mangler ved anlægget og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget, herunder ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger, re- parationer og udskylning af ledninger, skift af målere m.v. Endvidere må enhver tåle de ulemper og eventuelle udgifter, der måtte opstå i forbindelse med forringet vandkvalitet, hvor vandet ikke kan bruges som normalt, og forsyningen er således ikke erstatningsansvarlig som følge af ulemper ved svigtende levering eller forringet vandkvalitet. Ved afbrydelse eller genoptagelse af forsyningen og ved anden driftsforstyrrelse, herunder ændringer i tryk og kvalitet, er vandforsyningen, uanset om denne måtte have udvist uagtsomhed, heller ikke ansvarlig for forbrugeres driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Denne bestemmelse gælder ikke, såfremt vand- forsyningen har udvist forsæt eller grov uagtsomhed. Erhvervsdrivende opfordres til at tegne en driftstabsforsikring.
Ulemper. Enhver forbruger må, uden at have krav på erstatning, tåle de ulemper, der måtte opstå ved svigtende levering som følge af mangler ved anlægget og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget, herunder ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger, reparationer og udskylning af ledninger m.v. Ved afbrydelse eller genoptagelse af forsyningen og ved anden driftsforstyrrelse, herunder ændringer i tryk og kvalitet, er vandforsyningen, uanset om denne måtte have udvist uagtsomhed, uden ansvar for forbrugeres driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Denne bestemmelse gælder ikke, såfremt vandforsyningen har udvist forsæt eller grov uagtsomhed. Erhvervsdrivende opfordres derfor til at tegne en driftstabsforsikring.
Ulemper. Enhver forbruger må, uden at have krav på erstatning, tåle de ulemper der måtte opstå ved svigtende levering som følge af mangler ved anlægget og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget, herunder ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger, reparationer og udskylning af ledninger m.v.
Ulemper. Modellen vil påvirke statsfinanserne, i det omfang brugerbetalingen ikke rækker, dvs. i det omfang selskabet(erne) ønsker sig betalt for opgaven. Det gælder både for, hvis opgaven sendes i udbud, som hvis opgaven varetages af netvirksomhederne. Denne model er en variant af model 1 og 2. I denne model pålægges netvirksomhederne efter anmodning fra de kommercielle aktører opgaven med at etablere nødvendige stikledninger samt platforme, hvorpå der kan rejses en ladestander. Det overlades herefter til de kommercielle selskaber, at betale og rejse en stander på platformen og drifte standeren. Det er en udvidelse af netvirksomhedernes opgaveportefølje, hvor de tillige får ejerskab til stikledning og platform. De kommercielle selskaber, som ønsker at opstille en ladestander, vil endvidere ikke - som i dag - blive pålagt at betale et større tilslutningsbidrag, men i stedet at betale en lejeafgift til netvirksomhederne. En lejeafgift som i videst muligt omfang modsvarer forbrugernes betalingsvilje. Dette forudsætter, at der ændres på netvirksomhedernes tariferingsbetingelser. Udfordringen ved brug af de almindelige tariferingsprincipper, som netvirksomhederne benytter sig af, er, at en stor del af betalingen efter disse kræves op som betaling up-front, og at det afholder aktører i markedet fra at opsætte ladestandere i det offentlige rum. Netvirksomhederne vil modsat kommercielle virksomheder kunne acceptere, at forrentningen og afskrivningen af investeringen sker over 40 år. Ved at undlade at opkræve up front betalinger skal omkostningerne i stedet søges dækkes over den løbende enhedsbetaling - kWh-betaling - ved benyttelse af standeren. Det skal gøres muligt for netvirksomhederne, at fordele investeringsomkostningerne over hele projektet levetid og ikke som i dag, hvor netvirksomhederne er forpligtet til at opkræve et tilslutningsbidrag, som modsvarer anlægsomkostningerne. Jf. redegørelsens analyser vil elbilsejernes betalingsvilje næppe kunne dække netvirksomhedernes omkostninger efter de gældende regler. Der vil derfor være et vist behov for statslige midler til at dække differensen, da denne ikke kan dækkes af øvrige elforbrugere. Størrelsen afhænger af, hvor meget standeren benyttes, og af om ”platformen” lejes ud i alle 40 år. Konkret kræver det en tilføjelse til § 73 i elforsyningsloven. Ifølge § 73 skal de kollektive elforsyningsvirksomheder prisfastsætte deres ydelser efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkost...
Ulemper. Xxxxxxx for analysen, udover XXX Xxxxx besparelsen (til dels) Fåtal af ESCO-leverandører Workshop
Ulemper. Mister indflydelse - Mister rådigheden – 100% kontraktstyret Er afhængig af én leverandør
Ulemper. Enhver, der bruger vand fra Selskabet, må, uden at have krav på erstatning, tåle de ulemper, der måtte opstå ved svigtende levering som følge af mangler ved anlægget og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget, her- under ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger, reparationer og udskylning af lednin- ger m.v. Selskabet kan endvidere ikke drages til ansvar for eventuelle skader som følge af belægninger eller løsrevne partikler i vandleverancen.
Ulemper. Modellen vil påvirke statsfinanserne, i det omfang brugerbetalingen ikke rækker. Der kan blive forskel på prisen for brugen af en ladestander i Danmark.