Valg og præsentation a. Valg af landsformand
b. Valg af næstformand
c. Præsentation af hovedbestyrelsesmedlemmer, jf. § 7
d. Valg af 1 revisor, der skal være statsautoriseret.
Dokumentation i tilfælde af en skade Lægeerklæring eller journalkopi fra behandlende læge på bestemmelsesstedet, hvor diagnose, behandling og udgifter fremgår.
Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.
Lovvalg og tvister 13.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold. 13.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling. 13.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.
I tilfælde af skade - krav til dokumentation Det er en betingelse for Europæiske ERVs erstatningspligt, at der indsendes dokumentation for de udgifter, der øn- skes refunderet, og at Europæiske ERV får adgang til alle informationer, der kan belyse sagen. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indehaver af et kreditkort.
Dokumentation Når ting er brændt eller stjålet, kan det være svært nøjagtig at huske tingenes værdi, udseende eller hvornår de er købt. For at få erstatning, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har haft de beskadigede eller stjålne ting. Du skal også kunne dokumentere, hvornår tingene er købt og til hvilken pris. Hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre dit erstatningskrav, kan DFA afvise kravet eller fastsætte erstatningen efter et skøn. I egen interesse bør du derfor gemme dokumentation for køb af alle nye ting, og i mindst 5 år for mere langvarige forbrugsgoder. Dokumentationen kan være kvitteringer, regninger eller købekontrakter. Er tingene købt privat, skal du sikre dig en dateret overdragelseserklæring, hvor det fremgår, hvad der er købt og til hvilken pris. Overdragelseserklæringen skal indeholde navn og adresse på både køber og sælger.
Tildelingskriterier For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor. I ex aequo-sager vil der blive givet højeste score for "relevans, begrundelse og virkning", og derefter "kvaliteten af projektstyringen", og derefter "kvaliteten af projektets udformning". Relevans, begrundelse og virkning (højst 30 point) ▪ Relevansen af projektets formål for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tematiske prioriteter, der er fastsat for dette tiltag ▪ I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen ▪ I hvor høj grad forslaget imødekommer veldefinerede og vigtige samfundsmæssige behov ▪ Projektets relevans for de enkelte deltageres og de deltagende organisationers behov og mål ▪ I hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres ▪ Projektets potentielle virkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk plan ▪ I hvor høj grad projektet skaber europæisk merværdi ▪ I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere. Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point) ▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ Projektets klarhed, fuldstændighed og kvalitet i alle faser (forberedelse af deltagerne, gennemførelse af aktiviteter, opfølgning og støtte til deltagerne, når de vender hjem) ▪ Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ▪ Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling ▪ De supplerende aktiviteters merværdi for projektets mål og virkning. Kvaliteten af projektstyringen (højst 30 point) ▪ Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne ▪ Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter ▪ Kvaliteten af foranstaltningerne til evaluering og videreformidling af resultaterne af projektet
Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.
Opretholdelse af tryk og forsyning Efter vandforsyningslovens § 51, stk. 1, kan der ikke forlanges erstatning for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i forsyningsledningerne, mangler ved anlægget og arbejder på anlægget. Vandforsyningslovens § 52 bestemmer, at kan træffes bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.
Hvem er omfattet Stk. 1 Overenskomsten omfatter 1. lærere (lærere/overlærere), 2. børnehaveklasseledere, 3. (skole)konsulenter uden ledelsesbeføjelser og 4. skolepsykologer, som er ansat 1. i KL’s forhandlingsområde, 2. i virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå over- enskomster m.v. eller 3. på selvejende institutioner og private initiativtagere med hvilke Københavns Kom- mune har indgået driftsoverenskomst, og for hvilke Københavns Kommune med bindende virkning kan indgå overenskomst om løn- og ansættelsesforhold. Stk. 2 Bemærkning: KL’s forhandlingsområde er alle kommuner, alle kommunale fællesskaber i henhold til den kommunale styrelseslovs § 60, trafikselskaber, alle selvstyre- havne og alle selvejende dag- og døgninstitutioner for børn og unge og selv- ejende institutioner for voksne, jf. kap. 18, 19 og 20 i lov om social service, som kommunen har indgået driftsaftale med, og hvor løn- og ansættelsesvilkå- rene er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns tilsyn. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt ovennævnte stillinger besættes i henhold til nærværende overenskomst eller på tjenestemandsvilkår, jf. dog de særlige regler for tjenestemænd ansat pr. 31. marts 1993 i folkeskolen, jf. lov nr. 382 af 20. maj 1992 ("den lukkede gruppe og mellemgruppen"), som æn- dret ved lov nr. 679 af 17. september 1998. Der henvises i øvrigt til folkeskolelovens §§ 28, 28a,29 og 30 med hensyn til personalets uddannelsesmæssige kvalifikationer m.v. De uddannelsesmæssige kvalifikationer for lærere m.fl. ved selvstændige kom- munale institutioner for voksne er fastsat i lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000 om specialundervisning for voksne. Selvejende døgninstitutioner med intern skole, som er oprettet i henhold til lov om social service § 67, er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns tilsyn. Ved instituttet for Blinde og Svagsynede i Københavns Kommune gælder overenskomsten kun for lærere. Hvis ikke andet udtrykkeligt er anført, omfatter stillingsbetegnelsen lærer: lære- re, overlærere, øvelsesskolelærere og småbørnslærere. [O.15]Personer, jf. stk.1, ansættes til varetagelse af: 1. undervisning i folkeskolen, jf. dog stk. 2, pkt. 7 2. undervisning ved døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service § 67 3. specialundervisning af voksne ved selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne 4. undervisning i henhold til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ved en af de i nr. 1-3 nævnte institutioner 5. pædagogiske administrative opgaver i folkeskolen 6. andre opgaver i tilknytning til undervisningen Personer kan endvidere: 7. varetage undervisning i fritiden i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 6 samt andre opgaver i tilknytning til undervisningen 8. varetage undervisning i ungdomsskolen samt andre opgaver i tilknytning til under- visningsvirksomheden 9. inden for sit ansættelsesområde varetage ungdomsvejledning, erhvervsvejledning samt andre opgaver omfattet af Aftale om kombinationsbeskæftigelse 10. varetage andre arbejdsopgaver, som overenskomstens parter er enige om.[O.15] Stk. 3 Bemærkning: Undervisning for børn omfatter undervisning i henhold til lov om folkeskolen, herunder undervisning på selvstændige folkeskoler med specialundervisning for børn, observations- og heldagsskoler samt døgninstitutioner med intern skole. Overenskomsten omfatter ikke: 1. tjenestemænd og reglementsansatte 2. pensionerede tjenestemænd fra: a) staten, folkeskolen og folkekirken b) kommuner c) amter og regioner d) statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder. 3. tjenestemænd, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge 4. ansatte, der får egenpension eller pension fra en pensionsordning, som en offentlig arbejdsgiver har betalt bidrag til. Bemærkning: Ad stk. 3, pkt. 1: Pkt. 1 hindrer ikke, at der i henhold til denne overenskomst med tilhørende protokollat kan ske ansættelse af personer med orlov fra en tjenestemandsstilling. Eventuel ansættelse sker tidsbegrænset, således at den ophører senest ved orlovsperiodens udløb. Ved udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse tager ansættelsesmyndigheden stilling til, om den ansatte skal fratræde eller ansættes varigt. Såfremt der er tale om en tjenestemand fra "den lukkede gruppe og mellemgruppen", vil en varig ansættelse i de i § 1, stk. 1 nævnte stillinger finde sted med bevarelse af denne status i henhold til lov nr. 382 af 20. maj 1992 om tjenestemænd i folkeskolen, som ændret ved lov nr. 679 af 17. september 1998. Ad stk. 3, pkt. 2, 3 og 4: Såfremt der ansættes personer, der oppebærer helt el- ler delvist arbejdsgiverbetalt pension, rådighedsløn eller ventepenge, aftales an- sættelsesvilkårene mellem ansættelsesmyndigheden og Lærernes Centralorgani- sation. [O.15]Ansatte på delpension betragtes ikke som pensionerede i relation til ovenstående og er derfor omfattet af overenskomsten.[O.15] Stk. 1 Ansatte, som 1. har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer og 2. er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med månedsløn, jf. Kapitel 2 Stk. 2 Bemærkning: Mere end 1 måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november 2011 til og med 1. december 2011 eller ansættelse fra 16. januar 2012 til og med 16. febru- ar 2012. Ansatte, som er ansat til højst 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med timeløn, jf. Kapitel 3 Bemærkning: Højst en måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november 2011 til og med 30. november 2011 eller ansættelse fra 16. januar 2012 til og med 15. fe- bruar 2012. Stk. 3 Ansatte, som ansættes 1. med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 8 timer og 2. til mere end 1 måneds beskæftigelse, skal i forbindelse med ansættelsen vælge, om den pågældende vil være omfattet af over- enskomstens bestemmelser for månedslønnede, jf. Kap. 2, eller overenskomstens be- stemmelser for timelønnede, jf. Kap 3. Bemærkning: For timelønnede, som er ansat ved undervisning for børn, svarer ”under 8 ti- mer” til under 5 1/3 faktiske timer.
Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.
