Værdiforringelse. Hvis dine ting bliver skadet og stadig kan bruges, eller hvis dine ting efter en skade er blevet repareret, men har en væsentlig lavere værdi end før skaden, kan Tryg tilbyde en værdiforringelse. Værdiforringelsen udregnes som værdien før skade minus værdien efter skade og evt. reparation. Ved væsentlig samme stand forstås, at tingen ikke nødvendigvis er, som før skaden skete, men at den i sin ydelse, anvendelse og udseende i al væsentlighed er som før skaden. Fx kan vi vælge at anvende uoriginale reservedele. Ved tilsvarende nye ting forstås ting, som i værdi, kvalitet, ydelse, anvendelse og udseende i al væsentlighed svarer til det, som skal erstattes. Der behøver ikke at være tale om ting af samme fabrikat eller mærke. Herudover erstatter vi på følgende måde: Er tingene købt i udlandet, erstatter vi højst med nyprisen i udlandet på skadetidspunktet. Hvis tingene genanskaffes, erstattes også eventuelle dokumenterede opkrævede told og afgifter. Ved skade på private film, båndoptagelser, elektroniske lagringsmedier, fx cd, harddiske af enhver art, herunder også memorysticks, gps og foto, får du kun erstatning til indkøb af nye råfilm eller aftryk af eventuelt bevarede negativer mv. Vi erstatter ikke manuskripter, tekniske tegninger eller gendannelse af data. Ved skade på ting, du selv har lavet – fx malerier, kunstværker, smykker og tøj, får du erstatning for køb af tilsvarende råmaterialer.
Appears in 4 contracts
Samples: Indbo Forsikring, Indboforsikring, Indbo Forsikring