Ændre kontrakt. Endelig kan styregruppen beslutte at ændre kontrakten. Denne beslutning er normalt udløst af en hændelse i projektområdet, og derfor vil vi diskutere den i det næste afsnit.
Kontrakt Afsnit 27.1, s. 20 Besvaret 3.11.2014 Ordregiver anmodes om at tilføje nedenstående i afsnittet: "Ved ændring af danske afgifter skal priserne reguleres med den økonomiske nettokonsekvens heraf, således at parterne stilles uændret." Ordregiver følger ikke opfordring. 87 Kontrakt Afsnit 27.4, s. 22 Besvaret 24.10.2014 Kreditvurdering: Det fremgår, at såfremt kreditvurderingen hos det valgte pengeinstitut, forsikringsselskab, kreditforening eller tilsvarende falder til under det krævede niveau, skal ordregiver meddeles herom indenfor 5 hverdage. Leverandøren skal endvidere inden 3 måneder fra ændringen af kreditvurderingen stille en ny sikkerhed fra et andet anerkendt pengeinstitut, forsikringsselskab, kreditforening eller tilsvarende, der opfylder kravet til kreditvurdering, medmindre ordregiver vælger at frasige sig denne ret. Meddelelseskravet vedr. fald i kreditvurdering (rating) er byrdefuldt for leverandøren, idet Pengeinstituttet/ forsikringsselskabet/ Kreditforeningen ikke Ordregiver forlænger fristen for meddelelse til 30 arbejdsdage. Se rettelsesblad 24.10.14 har en service, hvor leverandøren adviseres om ratingen, hvorfor det er vanskeligt for Leverandøren at give meddelelse indenfor de angivne 5 hverdage ved ændring af rating. Vil Ordregiver på ovennævnte baggrund forlænge fristen fra 5 til 30 hverdage for at lette den administrative håndtering? 88 Kontrakt Afsnit 43, s. 33 Besvaret 24.10.2014 Det fremgår at der må ikke være reklamer på noget af det materiel eller udstyr, som leverandøren anvender til at opfylde kontrakten. Leverandøren må efter nærmere aftale med regionen sætte sit logo på materiel og udstyr. Kan det bekræftes at angivelse af leverandørlogoer på materiel og udstyr ikke sidestilles med "reklamer"? Specificeres ikke yderligere. 89 Kontraktbilag 2 Afsnit 1.1 Løsningsbeskri- velse Afsnit 1.2 Besvaret 24.10.2014 Kontraktens ydelser omfatter døgnbemanding af regionens AMK- vagtcentral med disponenter til varetagelse af teknisk disponering. Der kræves imidlertid ingen beskrivelse i Løsningsbeskrivelsen af Leverandørens løsning vedr. denne ydelser eller denne personalegruppe. Ordregiver opfordres til tilføje et punkt vedr. den tekniske disponering, alternativt, at lade dette indgå under Spørgsmål 8 "Tilbudsgivers administration". Ordregiver vil ikke følge opfordringen. 90 Kontraktbilag 3 Vederlag/pris Afsnit 1.1 Afsnit 1.2, s. 3 Besvaret 24.10.2014 Det fremgår af Kontraktbilag 3, at Leverandøren modtager en grund- betalingen, der udgør en fast årlig betaling for at opretholde et ambulanceberedskab på det krævede serviceniveau for den kørsel, som leverandøren er forpligtet til at varetage. Der foretages korrektion af den årlige grundbetaling, såfremt den akutte aktivitet (A+B) i delområdet opgjort for et fuldt driftsår er ændret væsentligt. Eventuel korrektion foretages i henhold til fastlagte knækgrænser, hvor aktiviteten opgøres på baggrund af antal kørte kilometer (objektive km). Ved en reguleringsmekanisme, der alene tager højde for kørte kilometer for et fuldt driftsår, og ikke indeholder variabel afregning, der kan differentieres ud fra opgavekategorien vil Ordregivers visitering og hastegradsvurdering sker efter sundhedsfaglige kriterier i henhold til Dansk Indeks og ikke ud fra økonomiske overvejelser. betyde, at der ikke er et økonomisk incitament til ved bestilling og visitering, at vælge den opgavekategori, der er passende til den konkrete opgaves hastegrad. Derved er Leverandøren ikke sikret mod, at der sker en glidning fra opgavekategori C mod B og B mod A. Servicekravene til kategorierne vil medføre, at beredskabet bliver belastet af en sådan glidning mellem opgavekategorierne, dette vil kunne ske uden kompensation til leverandøren. Glidning fra opgavekategori B til A vil kunne ske helt uden økonomisk kompensation til Leverandøren, der ved glidningen skal leve op til et højere servicekrav på kategori A. Ved glidning fra kategori C til B vil Ordregiver kunne spare den variable afregning for kategori C-kørsler, men Leverandøren vil kun blive kompenseret, såfremt aktiviteten via de kørte kilometer medfører, at der udløses en knækgrænsekorrektion. Ordregiver har dermed et økonomisk incitament til at visitere opgaver til kategori B i stedet for kategori C så længe aktiviteten (opgjort pr. driftsår) holdes under næste knækkorrektion. Hvorledes vil Ordregiver sikre, at der ikke sker en sådan uhensigtsmæssig glidning mellem opgavekategorierne?
Kontrakttildeling V.2.1) Dato for indgåelse af kontrakten: V.2.2) Oplysninger om tilbud V.2.3) Kontrahentens navn og adresse V.2.4) Oplysninger om kontraktens/delkontraktens værdi (eksklusive moms) V.2.5) Oplysninger om underentreprise Del V: Kontrakttildeling Kontraktnr.: 7 Delkontraktnr.: 4 Betegnelse: Multiniveau perkutant/minimalt invasivt pedikelskruesystem (metastase, fraktur og degenerativ
Kontraktperiode 2.1 Kontraktperioden løber fra den <Indsæt startdato> til <Indsæt slutdato> (”Kontraktperioden”). Medmindre Parterne skriftligt aftaler ændringer, jf. Almindelige Bestemmelser pkt. 19, ophører Kontrakten uden yderligere varsel ved Kontraktperiodens ophør. skriftligt varsel forlænge Kontrakten. Kontrakten kan forlænges <indsæt varsel, fx 3 måneders> 2.2 Styrelsen kan med med <indskriv periode > på uændrede betingelser.
Besigtigelse Så længe forsikringen er i kraft, har vi ret til at besigtige bilen. Konstateres der risikoforøgelse, uforsvarlige eller ulovlige forhold eller nægtes vi adgang til besigtigelse, kan vi opsige forsikringen, forhøje prisen eller ændre vilkår fx begrænset dækning, indføre eller ændre selvrisiko og lignende med minimum 14 dages varsel.
Årligt kortgebyr Der kan opkræves et årligt kortgebyr, der betales forud. Ændringer i kortgebyret får virkning fra førstkommende opkrævning af kortgebyret efter, at prisændringen er trådt i kraft.
Deltidsbeskæftigelse Stk. 1 Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse. Stk. 2 Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved alminde- ligt dagarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde (34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde), i øvrigt følges bestemmelsen i § 9, stk. 1. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lig- nende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Stk. 3 Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejde- ren har anmodet om at arbejde på deltid. Stk. 4 Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de alminde- ligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Stk. 5 Reglerne i § 9, stk. 2, § 12, § 14 og § 15 anvendes ved fastlæggelse af varierende ugentlig arbejdstid, flextid, forskudt arbejdstid og skiftehold. Stk. 6 Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdere er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere. Stk. 7 Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted. Stk. 8 Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 om implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mel- lem UNICE, CEEP og EFS.
Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.
Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.
Underretning om brud på persondatasikkerheden Databehandleren er forpligtet til – uden unødig forsinkelse at underretter den Dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos Databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den Dataansvarlige skal ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den Dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 8, forpligtes Databehandleren til - under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – at bistå den Dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at Databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den Dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden: Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger KLADDE
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.
