Økonomisk ramme (litra c). Opgavens økonomiske ramme« sigter udelukkende til rådgiverens udførelse af opgaven, herunder rådgiverens honorar, udlæg, afgift og gebyrer. Denne økonomiske ramme må ikke forveksles med »den samlede økono- miske ramme«, som ikke alene omfatter rådgiverens honorar mv., men også håndværkerudgifter mv. »Opgavens økonomiske ramme« er således alene en delmængde heraf, jf. herom § 4, stk. 4, litra a. Herudover forudsættes aftalen at tage stilling til »budgetforudsætninger« knyttet til den økonomiske ramme for rådgiverens udførelse af opgaven. Og- så i denne forbindelse skal det påpeges, at der alene er tale om en delmængde af den samlede økonomiske ramme og dermed også alene en delmængde af de budgetforudsætninger, som behandles i § 4, stk. 4, litra a, og blandt andet ligger til grund for en eventuel senere omprojekteringsforpligtelse. Se kom- mentaren til § 4, stk. 4, litra a, nedenfor. Ifølge XX.Xxx., s. 237, sigter »budgetforudsætninger« i stk. 2, litra c, blandt andet til »det relevante indeks, kvalitetsniveauet og de risici, der er indregnet i den økonomiske ramme for opgaven«. Mens indeksering af honorar mv. og i nogen grad kvalitetsniveauet typisk reguleres i rådgivningsaftalen, er en stillingtagen til »de risici, der er indreg- net i den økonomiske ramme for opgaven«, ikke et emne som altid i praksis behandles i rådgivningsaftaler. Beskrivelse af relevante budgetforudsætninger for selve rådgiverhonoraret kan i givet fald navnlig i praksis få betydning for rådgiverens eventuelle sene- re krav om ekstrabetaling eller efter omstændighederne bygherrens krav om honorarreduktion. Se også kommentaren til § 19 om merbetaling og besparel- ser.