KØBSAFTALE
KØBSAFTALE
AARHUS KOMMUNE
Engelstoft 26, Elev, 8520 Lystrup
KØBSAFTALE
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. EJENDOMMEN
2. KØBESUM OG BETALINGSBETINGELSER
3. OVERTAGELSE
4. SKÆRINGSDATO
5. FORBUD MOD VIDERESALG
6. INKLUDERET I KØBESUMMEN
7. FORPLIGTELSER UDEN FOR KØBESUMMEN
8. SERVITUTTER
9. EJENDOMMENS BENYTTELSE
10. TERRÆNREGULERING OG HÆK
11. JORDBUNDSFORHOLD
12. GRUNDEJER- OG PARCELFORENING
13. OMKOSTNINGER
14. AFTALEGRUNDLAGET
15. UNDERSKRIFTER
BILAG
Bilag 1: Parcelkort.
Bilag 2: Oversigtsplan
Bilag 3: Matrikulære forhold Bilag 4: Forsyningsselskaber
Bilag 5: Tingbogsattest
Bilag 6: Geoteknisk rapport - Engelstoft
Bilag 7: Deklaration vedr. forbud imod videresalg, byggepligt og pligt til at holde grunden i ordentlig stand mv. Bilag 8: Vedtægter - Grundejerfor. Koldkilde og Engelstoft. Referat af generalforsamling, budget og regnskab Bilag 9: Referat af generalforsamlingen samt budget og regnskab for parcelforeningen
Nærværende købsaftale er indgået den xx.xx.2019 mellem:
Aarhus Kommune
Arealudvikling og Xxxxxx Xxxxxxx, Grundsalg Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx 0,
8220 Brabrand (”Sælger”)
og
Køber
1. EJENDOMMEN
1.1 Sælger overdrager til Køber af den ubebyggede ejendom, xxxx.xx. 3 be Elev, By Elev beliggende Engelstoft 26, Elev, 8520 Lystrup (herefter "Ejendommen"), og vist på oversigtsplan matrikulære for- hold. bilag 3.
1.2 Ejendommens grundareal udgør 826 m2.
1.3 Ejendommen er beliggende i byzone og er i dag omfattet af lokalplan nr. 402.
1.4 Ejendommen overdrages som den er og forefindes, medmindre andet fremgår af købsaftalen.
2. KØBESUM OG BETALINGSBETINGELSER
2.1 Købesummen udgør kr.
med tillæg af 25 % moms kr.
I alt inkl. moms kr.
skriver _ 00/100 kroner. Købesummen skal betales kontant senest pr. overtagelsesdagen.
3. OVERTAGELSE
3.1 Ejendommen overtages af køber den 1. august 2019 i den stand, hvori den er og forefindes og hen- ligger fra overtagelsesdagen at regne for Købers regning og risiko.
3.2 Køber skal kontrollere, at grundens skelpæle er i behold ved købers overtagelse af grunden. Senest 4 dage fra overtagelsesdagen skal køber anmelde manglende eller beskadigede skelpæle til kommu- nen, ellers henligger retablering af disse for købers regning.
3.3 Køber skal herudover sikre sig, at dennes entreprenører ikke kører hen over de andre parceller, de grønne områder eller anlagte stier.
4. SKÆRINGSDATO
4.1 Overtagelsesdagen er skæringsdato for alle skatter og afgifter til det offentlige af Ejendommen.
5. FORBUD MOD VIDRESALG OG RENHOLDELSE
5.1 Køber er ikke berettiget til at videresælge Ejendommen. Eller nogen del heraf i udbygget stand jf. servitut om byggepligt og forbud mod videresalg tinglyst 12.09.2006 – Bilag 7
5.2 Køber er forpligtet til at holde den ubebygget grund i ordentlig stand – tinglyst 12.09.2006 – Bilag 7
6. INKLUDERET I KØBESUMMEN
6.1 EL: Elkabel føres frem til Ejendommen Tilslutningsbidrag er betalt
Stikledninger føres frem til Ejendommen
Kloak: Regn- og spildevandsstik føres frem til Ejendommen Tilslutningsbidrag er betalt
Vand: Vandstik føres frem til Ejendommen Tilslutningsbidrag er betalt
Fjernvarme: Fjernvarmestik føres frem til Ejendommen
6.2 Overkørsel: Køber anlægger og afholder selv omkostninger til en maks. 6 meter bred overkørsel til Ejendommen.
Overkørslen er med hældning mod vejen.
Der skal være fast belægning i form af fliser eller lignende i overkørslen fra kantsten og ind til grundskellet. Det er ikke tilladt at benytte granit- skærver, grus eller lignende.
7. FORPLIGTELSER UDEN FOR KØBESUMMEN
7.1 Køberen afholder selv følgende udgifter:
El: Stikledninger på Ejendommen
Kloak: Stikledninger på Ejendommen
Vand: Stikledning på Ejendommen
Fjernvarme: Tilslutningsbidrag Stikledning på Ejendommen
Telefon og TV: Udgifter til telefon- og TV-forsyning
8. SERVITUTTER MV.
8.1 Ejendommen overdrages med de samme rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den tilhører Sælger.
På ejendommen er tinglyst følgende servitutter:
23.08.1991 Lokalplan nr. 402
19.07.2006 Deklaration til supplering af lokalplan nr. 402
12.09.2006 Forbud imod videresalg, byggepligt og pligt til at holde grunden i ordentlig stand mv Der henvises i øvrigt til Ejendommens blad i tingbogen. Tingbogsattest – bilag 5
9. EJENDOMMENS BENYTTELSE
9.1 Ejendommen må alene benyttes og bebygges i overensstemmelse med lokalplan nr. 402 samt de- klaration til supplering af lokalplanen.
9.2 Grundene er beliggende i lokalplanens delområde II.
9.3 Sælger gør særligt opmærksom på lokalplanens § 3 vedrørende anvendelse, § 7 vedrørende bebyg- gelsens omfang og placering og § 8 vedrørende bebyggelses udseende.
9.4 Bebyggelsesprocent 25, jf. §7 i lokalplan 402
9.5 Den på ejendommen påhvilende byggelinje skal respekteres (der henvises til parcelkortet)
10. TERRÆNREGULERING OG HÆK
10.1 Terrænregulering må kun ske i overensstemmelse med lokalplan nr. 402 § 7 stk. 9. Det betyder bl.a., at terrænet ikke må ændres i en 0,5 meter bred zone langs grundens skel, samt at terrænet kun må reguleres 0,5 meter. Yderligere regulering af terrænet forudsætter en godkendelse fra Center for Miljø og Energi, Byggeri.
10.2 De i parcelkortet angivne kotehøjder er vejledende.
10.3 Hæk skal plantes 30 cm inde på egen grund mod færdselsarealer.
11. JORDBUNDSFORHOLD
11.1. Sælger har foretaget en begrænset undersøgelse af Ejendommens geotekniske forhold og forure- ningsforhold. Der henvises til bilag 6
11.2. Det fremgår af disse, at dybden til bæredygtige aflejringer er 0,8 meter.
Der er ved fastsættelse af købesummen og handlens vilkår i øvrigt taget højde herfor.
11.3. Sælger opfordrer Køber til at foretage egne undersøgelser af grunden forud for indgåelse af købsaf- talen med henblik på at afklare, om der er forhold af betydning for det konkrete byggeri, i form af geotekniske forhold og/eller forureningsforhold, der vil fordyre det påtænkte byggeri. Køber afholder selv udgifterne hertil.
11.4. Køber har haft mulighed for at besigtige Ejendommen, foretage undersøgelser og for at gennemgå de udleverede og offentligt tilgængelige oplysninger om Ejendommen.
Sælger er uden ethvert ansvar for forhold, der kunne eller burde være konstateret af Køber inden indgåelse af Købsaftalen, herunder forhold beskrevet i pkt. 11.2.
11.5. Hvis der konstateres uforudsete forhold vedrørende geotekniske forhold og/eller forureningsforhold på Ejendommen, der hverken burde eller kunne være konstateret af Køber i forbindelse med indgåelsen af nærværende købsaftale jf. punkt 4.4., og disse forhold medfører meromkostninger til gennemførelse af Købers byggeri, anses sådanne meromkostninger for uforudsete. Sælger refunderer sådanne ufor- udsete meromkostninger der samlet overstiger 50.000 kr. inkl. moms som en kulancemæssig refusion.
11.6. Følgende, ikke udtømmende eksempler anses som minimum for normale funderingsarbejder, og ud- gifter til disse arbejder vil således ikke kunne betegnes som uforudsete meromkostninger som følge af geotekniske forhold:
A. Udskiftning af fyld, muld, moseaflejringer (tørv, gytje og lignende) fra 0-1 meter under terræn på Ejendommen på tidspunktet for overtagelsesdagen, jf. punkt 3.
B. Ekstra funderingsdybde for at imødegå gener fra udtørring af udtørringsfølsomme aflejringer.
C. Fundamentsforstærkning (armering, betonforstærkning, jordudskiftning, forøgelse af funda- mentsbredde og lignende) på grund af svag eller uensartet bæreevne i aflejringer som i øvrigt betegnes som bæredygtige (sædvanligvis senglaviale eller ældre aflejringer) eller på grund af tungt byggeri, punktbelastninger eller opfyldelsen af særlige projektkrav.
D. Simpel vandlænsning fra udgravninger.
E. Omlægning af fungerende drænledninger som måtte findes i jorden, såfremt en sådan omlæg- ning er nødvendig for opretholdelse af fungerende dræn i området.
F. Opfyld af hensyn til skrånende terræn.
11.7. Hvis Køber konstaterer forhold, som kan give anledning til krav efter punkt 11.5. skal Køber straks orientere Sælger herom. Orienteringen skal indeholde et skøn over de samlede meromkostninger og det samlede forventede krav. Køber skal orientere Sælger om tidspunktet for gravearbejdets påbe- gyndelse med henblik på, at Sælger kan foretage fornødne opmålinger af det blottede udgravningshul.
11.8. Med henblik på at begrænse de samlede meromkostninger, er Sælger berettiget til at deltage i for- handlinger med relevante myndigheder m.v. Endvidere er Sælger berettiget til at anvise afværgefor- anstaltninger for at begrænse meromkostningerne. Køber er forpligtet til at følge disse anvisninger, med mindre de på ikke-uvæsentlig måde forhindrer eller fordyrer Købers byggeri eller den forudsatte anvendelse af Ejendommen.
11.9. Endelig kulancemæssig refusion foretages på baggrund af de faktiske, dokumenterede udgifter.
11.10. Ud over bestemmelserne i nærværende punkt 4 påtager Sælger sig intet ansvar for geotekniske for- hold, forureningsmæssige forhold og fortidsminder eller for nogen jordbundsforhold i øvrigt på Ejen- dommen. Der er ved fastsættelse af købesummen og handlens vilkår i øvrigt taget højde herfor.
11.11. Moesgaard Museum har frigivet udstykningen til bebyggelse. Skulle der, mod forventning, fremkomme arkæologiske genstande og anlæg i forbindelse med byggeriet, skal man straks standse arbejdet og underrette Moesgaard Museum. Museet vil da foretage de nødvendige undersøgelser. Udgifterne til en evt. udgravning dækkes af Slots og Kulturstyrelsen (jf. Museumsloven § 27 stk. 5).
12. GRUNDEJER- OG PARCELFORENING
12.1 Ifølge deklaration til supplering af lokalplan nr. 402, skal der stiftes en grundejer- og parcelforening til at varetage de fælles grundejerinteresser i lokalområdet. Køber er forpligtet til at være medlem af grundejer-/parcelforeningen. Grundejer-/parcelforeningen er stiftet.
12.2 Vedtægter for grundejerforeningen samt referat af generalforsamling følger af bilag 8.
Referat for parcelforeningen samt budget og regnskab bilag 9.
13. HANDLENS OMKOSTNINGER
13.1. Afgiften ved tinglysning af skøde (1.660 kr. + 0,6 % af købesummen ekskl. moms eller ejendoms- værdi) samt gebyr for oprettelse og ekspedition af skøde (1.705,71 kr. inkl. moms) betales af Køber alene.
13.2. Sælger deltager ikke i advokatomkostninger i forbindelse med handlen.
14. AFTALEGRUNDLAGET
14.1. Nærværende købsaftale med bilag udgør samlet parternes aftalegrundlag.
14.2. Køber er gjort opmærksom på, at Sælger, som offentlig myndighed, er underlagt offentlighedslovens regler om aktindsigt, og at tredjemand vil kunne få aktindsigt i aftalen, eller dele heraf, idet omfanget følger af disse regler.
15. UNDERSKRIFTER
Dato: Dato:
For køber: For køber:
_ _ _ Køber Køber
Dato:
For sælger, Aarhus Kommune
_ Xxxxxx Xxxxxxxxx
Arealudvikling og Xxxxxx Xxxxxxx