Betingelser for
Betingelser for
ulykkesforsikring
Betingelser nr. 65 - 2022
Indhold
2. Hvor dækker forsikringen? 4
3. Hvornår dækker forsikringen? 4
3.1. Heltidsulykkesforsikring 4
3.2. Fritidsulykkesforsikring 4
5. Hvad dækker forsikringen? 5
5.1. Forsikringen dækker ulykkestilfælde 5
6. Hvilke skader dækker forsikringen 6
6.2. Udvidet erstatning ved varigt mén (tilvalg) 10
6.3. Her og nu erstatning (tilvalg) 11
7. Hvordan beregnes erstatningen? 13
7.1. Anmeldelse og krav til dokumentation 13
10. Tilsyn, Xxxxxxx og andre forsikringsoplysninger 20
Din ulykkesforsikring består af forsikringsaftalen (policen), policetillæg (eventuelle særlige vilkår) og forsikringsbetingelserne.
Forsikringsaftalen (policen) er de dækninger du har valgt til din ulykkesforsikring.
Lovgrundlaget
Dansk lovgivning danner grundlag for forsikringen - Forsikringsaftaleloven og lov om finansiel virksomhed, medmindre der er aftalt fravigelser i policetillæg (eventuelle særlige vilkår).
Anmeld skade
Husk at kontakte os og anmelde skaden til os så hurtigt som muligt. Det kan du gøre på xxx.xxxxx.xx eller tlf. 00 00 00 00
Om ulykkesforsikring
Med en ulykkesforsikring hos os, får du ro i sindet og en rigtig god dækning, hvis uheldet er ude. Du er godt sikret, hvis du kommer ud for et ulykkestilfælde.
Ting der er vigtige både for dig og os
For at du kan få den rigtige dækning og erstatning på din ulykkesforsikring, er der nogle ting af betydning, som du skal vide, og som vi skal have besked om, hvis der sker ændringer eller lignende.
Får vi ikke besked, kan du i værste fald miste retten til erstatning. Eller hvis ændringerne betyder, at du skulle betale mere for din forsikring, så kan vi give dig en erstatning, der svarer til forholdet mellem den pris, du skulle have betalt og den, du har betalt.
Du skal give os besked skriftligt, hvis;
• du kan se, at der er oplysninger i forsikringsaftalen (policen), der ikke er korrekte,
• du flytter eller ændrer betalingsadresse,
• du har en heltidsulykkesforsikring, og du
• starter ny beskæftigelse efter endt uddannelse,
• skifter beskæftigelse fra et fag til et andet,
• ophører med beskæftigelse uanset årsag,
• får eller har bibeskæftigelse i mere end 10 timer om ugen, dog ikke hvis du er studerende og har vekslende studiejobs
• du har en fritidsulykkesforsikring, og du
• ændrer din beskæftigelse til mindre end 25 timer om ugen,
• ikke har haft arbejde de sidste 12 sammenhængende måneder,
• overgår til efterløn, flexjob, førtidspension eller folkepension,
• er selvstændig og ikke har etableret en arbejdsskadeforsikring
Skifter du mellem fritids –og heltidsulykkesforsikring, vil det gælde fra den dag, du giver os besked om ændringerne.
Det samme gælder, hvis vi modtager besked om ændring i beskæftigelse, så vil forsikringsaftalen (policen) blive ændret i pris og dækning fra den dag, beskeden er modtaget.
Når der i forsikringsbetingelserne står du, er det dig som den forsikrede person. Forsikringen dækker,
• den person som er nævnt i forsikringsaftalen (policen) som den forsikrede. Det er den
forsikrede, der modtager erstatning,
• nyfødte børn er automatisk medforsikrede - når en af forældrene eller en af forældrenes børn er omfattet af en ulykkesforsikring i Storstrøms Forsikring - indtil det nyfødte barn er fyldt 2 år. Medmindre barnet er omfattet af en anden ulykkesforsikring.
For nyfødte børn gælder, at
• de er dækket ved invaliditet op til 500.000 kr.,
• de er dækket ved tandskade,
• der er dækning til begravelseshjælp på 50.000 kr., hvis barnet dør ved et ulykkestilfælde. Beløbene indeksreguleres ikke.
Forsikringen dækker
• når du har fast bopæl, midlertidigt ophold og rejser i Norden, Grønland og Færøerne,
• når du rejser og opholder dig midlertidigt, indtil 12 måneder, i EU/EØS-landene, Storbritannien samt resten af verden.
3. Hvornår dækker forsikringen?
Det fremgår af din forsikringsaftale (policen), om din forsikring er en heltidsulykkesforsikring eller en fritidsulykkesforsikring.
3.1. Heltidsulykkesforsikring
3.1.1. Forsikringen dækker
• Hele døgnet. I såvel fritid som arbejdstid. I arbejdstiden er du dækket under den beskæftigelse, der er nævnt i forsikringsaftalen (policen).
3.2. Fritidsulykkesforsikring
3.2.1. Forsikringen dækker
• I fritiden. I arbejdstiden er du dækket af en lovpligtig arbejdsskadeforsikring.
3.2.2. Fritidsulykke dækker ikke
• hvis du er lønmodtager og arbejder mindre end 25 timer om ugen,
• hvis du bliver arbejdsledig i mere end 12 sammenhængende måneder,
• hvis du overgår til efterløn, flexjob, førtids- eller folkepension,
• når du arbejder for andre, det vil sige er omfattet af Lov om Arbejdsskadeforsikring, Lov om Værnepligtige eller anden lov.
4.1. Tidslinje
Forsikringen gælder, indtil du eller vi opsiger den.
Dog er der visse afvigelser i dækningsomfanget, om du er barn indtil du fylder 2 år, indtil du fylder 18 år eller når du herefter er omfattet af voksenulykkesforsikringen.
Nogle dækninger er kun omfattet af forsikringen i en begrænset periode, mens andre dækninger giver tilvalgsmuligheder i forhold til din alder.
4.1.1. Børneulykkesforsikring
Forsikringen er gældende for dig, indtil du fylder 18 år, dog frem til policens hovedforfald.
Forsikringen omfatter
• Ulykke grunddækning
• Nyfødte børn er automatisk dækket indtil de er 2 år jf. afsnit 1. Hvem er forsikret?
• Tilvalgsdækning - Sygdomsdækning til børn i samarbejdsaftale med AP Pension, (se betingelser herfor på xxxxx.xx under ulykkesforsikring)
• Tilvalgsdækning – Udvidet erstatning
• Tilvalgsdækning – Her og nu erstatning
4.1.2. Voksenulykkesforsikring
Forsikringen er gældende for dig, fra du fylder 18 år.
Forsikringen omfatter
• Ulykke grunddækning
• Tilvalgsdækning – Udvidet erstatning
• Tilvalgsdækning – Her og nu erstatning
5.1. Forsikringen dækker ulykkestilfælde
• Forsikringen dækker direkte følger af et ulykkestilfælde. Det vil sige, en pludselig hændelse der forårsager en personskade.
Ulykkestilfælde – en pludselig hændelse der forårsager personskade
Årsagssammenhæng
For at opnå dækning er det en forudsætning, at der er medicinsk årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden. Ved vurderingen bliver der blandt andet lagt vægt på om ulykkestilfældet er egnet til at forårsage personskade. Det vil sige om ulykkestilfældet i sig selv er nok til at forårsage/forklare skaden.
Forsikringen dækker ikke
• følger af ulykkestilfælde der skyldes bestående sygdom eller sygdomsanlæg,
• forværring af følgerne af et ulykkestilfælde der skyldes en tilstedeværende eller tilfældigt tilstødende sygdom,
• følger af tandlæge-, læge- eller anden behandling der ikke er nødvendiggjort pga. et dækningsberettiget ulykkestilfælde,
• skade der skyldes følger af sygdomme ved smitte fx vira (virus), bakterier, andre mikroorganismer og lignende. Se dog 4. punkt under afsnit, Fysisk varigt mén,
• skade på kroppen som følge af nedslidning,
• skade på kroppen som følge af overbelastning der ikke er pludselig fx øvelser der udføres mange gange i træk, hyppig træning ved sport der kræver udholdenhed, forkert rygstilling ved tunge løft og lignende,
• skade på kroppen som følge af normale dagligdags bevægelser fx at gå, bukke sig, række ud, rejse sig og lignende,
• varigt mén som følge af overbelastning af andre legemsdele der ikke var beskadigede ved ulykkestilfældet,
• følger af blodpropper, hjerneblødninger og lignende,
• skade sket ved forgiftning fra mad, drikke, nydelsesmidler og medicin,
• psykisk varigt mén efter hændelser hvor du ikke var i direkte livsfare eller alvorlig fysisk personskade,
• psykisk varigt mén der opstår i forbindelse med anholdelse, ophold i detention, fængsel eller andet der kan sidestilles med dette,
• psykisk varigt mén fordi du i forbindelse med en kriminel handling forvolder skade på andre personer,
• psykiske lidelser der opstår på grund af mundtlig eller skriftlig chikane eller mobning,
• kroniske psykiske sygdomme uanset om disse forværres eller opstår i forbindelse med et ulykkestilfælde fx maniodepressiv psykose eller skizofreni.
Udgifter til medicin, forbindinger, bandager, hjælpemidler, proteser og lignende, samt undersøgelser, konsultationer, læge- og hospitalsbehandling er ikke omfattet af forsikringen.
6. Hvilke skader dækker forsikringen
Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og forsikringssummer du har valgt, og er gældende for din forsikring.
6.1. Ulykke grunddækning
Ulykkesforsikringens grunddækning er gældende uanset hvilken forsikringsdækning du har valgt.
6.1.1. Varigt mén
Forsikringen dækker
Hvis du får et fysisk eller psykisk varigt mén efter et ulykkestilfælde. Forsikringen giver ret til erstatning ved en méngrad på mindst 5 %.
Fysisk varigt mén er, hvis skaden efter et ulykkestilfælde har givet dig legemlige gener og ulemper i din almindelige livsførelse der ikke forsvinder ved behandling. Det er ved et lægeligt skøn der fastsættes og afgøres størrelsen af det varige mén (méngraden).
6.1.1.1. Fysisk varigt mén
Forsikringen dækker fysisk varigt mén der er en direkte følge af et ulykkestilfælde.
Dækningen omfatter også,
• besvimelse eller ildebefindende dvs. kortvarigt og enkeltstående bevidsthedstab hvor årsagen ikke er sygdom, sygdomsanlæg eller lidelse,
• drukning, kulilteforgiftning, samt legemsbeskadigelse som følge af insektstik, forfrysning, hedeslag eller solstik,
• redning, eller forsøg på redning af menneskeliv,
• udsættelse for infektion eller smitte i forbindelse med dit erhverv i enten Danmark, Norden eller et EU/EØS-land inklusive Storbritannien. Infektion/smitte skal ske direkte gennem mund, øje eller øre. Forsikringen dækker ikke hvis det er opstået efter en epidemi er udbrudt.
6.1.1.2. Psykisk varigt mén
Forsikringen dækker psykisk varigt mén der er en følge af et ulykkestilfælde.
Dækningen omfatter dig hvis,
• du har været udsat for alvorlig fysisk personskade,
• du har været udsat for et ulykkestilfælde, hvor du var i livsfare eller med fare for alvorlig fysisk personskade, uden samtidig fysisk skade,
• du var til stede, hvor et nært familiemedlem var i livsfare, blev udsat for alvorlig fysisk personskade eller afgik ved døden pga. et ulykkestilfælde.
Hvis et varigt mén både består af en fysisk méngrad og en psykisk méngrad, giver forsikringen ret til erstatning for den samlede méngrad.
6.1.1.3. Fører af motorcykel og lignende
Forsikringen dækker fysisk varigt mén der direkte skyldes et ulykkestilfælde når
• du er fører af en indregistreret motorcykel, scooter, knallert 45, ATV og lignende.
6.1.1.4. Sportsudøvelse
Forsikringen dækker fysisk varigt mén der direkte skyldes et ulykkestilfælde når,
• du dyrker almindelige sportsaktiviteter,
• du dyrker farlige sportsgrene, jf. afsnit 6.1.7. og du er medlem af en klub/forening,
• du deltager i enkeltbegivenheder hvor der indgår farlig sport jf. afsnit 6.1.7. uden at du er medlem af en klub/forening,
• du deltager i lovligt afholdte løb i EU/EØS-lande inklusive Storbritannien. Fx øvelsesløb, orienteringsløb og lignende.
Enkeltbegivenheder er, når du deltager i et arrangement fx teambuilding, polterabend, privat ferie, fødselsdag, skolebegivenhed og lignende. Det er en forudsætning, at begivenheden kun sker én enkelt gang og at den er under professionel instruktion med overholdelse i lov, sikkerhed og branche.
6.1.1.5. Dobbelterstatning ved 30 % varigt mén
Forsikringen giver ret til erstatning hvis du får et varigt mén som følge af et ulykkestilfælde.
For ulykkestilfælde som medfører en méngrad på 30 % eller derover, udbetaler forsikringen dobbelt erstatning.
6.1.2. Brilledækning
Ødelagte brillestel og brilleglas erstattes i forbindelse med et ulykkestilfælde, der har krævet lægebehandling. Der skal leveres dokumentation for lægebehandlingen.
6.1.3. Transportudgifter
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige transportudgifter fra uheldssted til nærmeste behandlingssted.
6.1.4. Behandlingsudgifter
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter, som følge af et dækningsberettiget ulykkestilfælde,
• til behandling hos fysioterapeut og kiropraktor, omfattet af den offentlige sygesikring, indtil méngraden er fastsat. Der dækkes maksimalt i 12 måneder fra skadedatoen,
• til psykologhjælp indtil méngraden er fastsat. Der dækkes maksimalt i 20 timer,
• Akupunktur, når behandler er eksamineret akupunktør samt Registreret Alternativ Behandler RAB eller lignende sundhedsautoriseret anerkendt brancheforening, godkendt af Sundhedsstyrelsen. Der dækkes maksimalt i 12 måneder fra skadedatoen.
Alle behandlinger skal godkendes af selskabet inden påbegyndelse, og kunne dokumenteres helbredende og ikke alene smertelindrende.
Forsikringen dækker ikke
• udgifterne hvis de kan dækkes af andre, fx sygesikring, arbejdsskadeforsikring, skadevolder og lignende,
• udgifter til behandling for overbelastning af andre legemsdele end de beskadigede.
6.1.5. Tandskade
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling, som følge af et dækningsberettiget ulykkestilfælde herunder også,
• udgifter til tandproteser placeret i munden, når disse beskadiges efter et dækningsberettiget ulykkestilfælde,
• akut nødbehandling. Dette kan igangsættes uden vi har godkendt det, alle andre behandlinger skal godkendes af os.
Forsikringen dækker én behandling. Senere genoptagelse af behandling pga. reparation eller vedligeholdelse er ikke dækket. Behandling skal påbegyndes senest 5 år efter et ulykkestilfælde, dog gælder for børn under 18 år, at tandbehandling blot være påbegyndt inden de fylder 25 år.
Forsikringen dækker ikke
• behandling der kan betales fra anden side fx sygesikring, arbejdsskadeforsikring, skadevolder og lignende,
• tandskade omfattet af dækning 6.1.8. Tyggeskade
• udgifter efter skade til medicin, bideskinner, tandbøjler, hjælpemidler og lignende,
• tandskader ved boksning, selvforsvar og andre kampsportsgrene, selv om der er etableret 'Farlig sport'.
6.1.6. Dødsfald
Forsikringen dækker
• hvis forsikrede afgår ved døden, som følge af et ulykkestilfælde, indenfor 1 år efter ulykkestilfældet. Se erstatningsskema under afsnit 7. Hvordan beregnes erstatningen?
Forsikringen dækker ikke
• hvis dødsfaldet sker af naturlige årsager, sygdom, selvmord eller ukendt årsag.
6.1.7. Farlig sport
Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvis dækningen er gældende for din police.
Forsikringen dækker
• følger af et ulykkestilfælde der er sket i forbindelse med træning og/eller deltagelse i aktiviteter i sportsgrene som fremgår af nedennævnte liste, når du er medlem af en klub/forening.
Farlige sportsgrene
• motor-, knallert-, ATV-, crosser- eller racerbådsløb af enhver art,
• boksning, selvforsvar og andre kampsportsgrene (dog ikke hvis det er træning uden fysisk kontakt),
• bjergbestigning,
• rappelling på bjergvæg,
• faldskærmsudspring,
• drageflyvning,
• kunstflyvning,
• paraglidning,
• ultraligthflyvning,
• rafting,
• dykning med anvendelse af dykker- eller frømandsudstyr,
• udøvelse af andre sportsgrene som kan sidestilles med ovenstående.
Forsikringen dækker ikke
• tandskader ved boksning, selvforsvar, og andre kampsportsgrene.
6.1.8 Tyggeskade
Forsikringen dækker
• Rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling når der sker skade som følge af spisning og årsagen er en fremmed genstand i maden. Vi kan kræve at få fremvist genstanden der er årsag til skaden. Akut nødbehandling kan igangsættes uden vi har godkendt det, alle andre behandlinger skal godkendes af os.
Forsikringen dækker én behandling. Senere genoptagelse af behandlingen på grund af reparation eller vedligeholdelse er ikke dækket.
Behandling skal være påbegyndt senest 5 år efter ulykkestilfældet. For børn under 18 år skal tandbehandling blot være påbegyndt inden de fylder 25 år.
Forsikringen dækker ikke
• tandbehandling der kan betales fra anden side fx sygesikring, arbejdsskadeforsikring, en skadevolder og lignende.
6.2. Udvidet erstatning ved varigt mén (tilvalg)
Det fremgår af forsikringsaftalen (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår) hvis dækningen er gældende for din forsikring.
6.2.1. Xxxxxx erstatning til børn under 18 år
Forsikringen giver ret til erstatning, hvis du får et varigt mén som følge af et ulykkestilfælde.
Der udbetales et ekstra beløb til fri rådighed, hvis et barn under 18 år får et varigt mén på 30 % eller derover. Beløbet er til fri rådighed for den/de personer, der har forældremyndigheden på udbetalingstidspunktet. Har andre end de nævnte personer købt forsikringen, udbetaler vi beløbet til barnet på en særlig forvaltningskonto. Er barnet myndigt, udbetales beløbet direkte til barnet.
Beløbet udgør 100.000 kr. (Beløbet indeksreguleres ikke).
6.2.2. Erstatning ved syns- eller hørelsestab på rask øje eller øre
Forsikringen giver ret til erstatning hvis du får et varigt mén som følge af et ulykkestilfælde.
Tab af syn på rask øje
Hvis du i forvejen er blind på det ene øje eller mangler et øje - inden forsikringen blev etableret - og du er rask på det andet øje, forhøjer vi det varige mén til en méngrad på 100 % hvis du mister synet på det raske øje og dermed bliver fuldstændig blind.
Tab af hørelse på rask øre
Er du døv på det ene øre eller hørelsen er så stærkt nedsat at du i praksis er døv på det - inden forsikringen blev etableret - og du er rask på det andet øre, forhøjer vi det varige mén til en méngrad på 75 % hvis du mister hørelsen på det raske øre og dermed bliver fuldstændig døv.
6.2.3. Erstatning ved amputation
Forsikringen dækker ved delvis eller fuldstændig tab af en legemsdel (amputation) som følge af et dækningsberettiget ulykkestilfælde, og giver ret til endnu højere erstatning for varigt mén.
Méngraden opgøres udelukkende for de skader der er nævnt i méntabellen herunder. Den giver ret til en forhøjet erstatning, hvor méngraden har udgangspunkt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (xxx.xx) vejledende méntabel.
Méngraden skal være på mindst 5 %. Forsikringen fordobler erstatningen hvis et ulykkestilfælde medfører en skade med en méngrad på 30 % eller derover.
Méntabel for tab og amputation af legemsdele
Skade type | Méngrad | |
Syn og hørelse | Tab af begge øjne eller synet på begge øjne Tab af øje (øje fjernes) Tab af synet på et øje Tab af hørelsen på begge ører | 115 % 40 % 40 % 90 % |
Totalt tab af hørelsen på et øre | 25 % | |
Xxx, knæ og | Amputation af hele benet | 80 % |
fødder | Amputation af benet i eller over knæleddet | 65 % |
Amputation af fod | 45 % | |
Tab af alle tæer på en fod | 25 % | |
Tab af en storetå med mellemfodsben | 25 % | |
Amputation af storetå | 20 % | |
Arme, hænder og | Amputation af arm i skulderen | 85 % |
fingre | Amputation af hånd | 75 % |
Amputation af alle fingre på en hånd | 70 % | |
Amputation af tommelfinger med mellemhåndsben | 45 % | |
Amputation af tommelfinger | 40 % | |
Amputation af tommelfingers yderstykke | 30 % | |
Amputation af 2. finger | 25 % | |
Amputation af 2. fingers yder- og midterstykke | 25 % | |
Amputation af 2. fingers yderstykke | 20 % | |
Amputation af 3. finger | 25 % | |
Amputation af 3. fingers yder- og midterstykke | 25 % | |
Amputation af 4. eller 5. finger | 25 % | |
Tab af 4. eller 5. fingers yder- og midterstykke | 20 % |
Forsikringen dækker ikke nedsat bevægelighed eller smertetilstande.
6.3. Her og nu erstatning (tilvalg)
Det fremgår af forsikringsaftalen (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår) hvis dækningen er gældende for din forsikring.
Forsikringen dækker
Ved et dækningsberettiget ulykkestilfælde som er direkte årsag til en af følgende skader
• knoglebrud,
• menisklæsion i knæ,
• xxx overrevet achillessene,
• helt eller delvist overrevet korsbånd i knæ.
Knoglebrud er, brud på mellemhånd, håndled, albue, under- og overarm, kraveben, skulder, ryg, bækken, hofte, lår- og underben, knæ, ankel og mellemfod
Dokumentation
Diagnosen skal være stillet af en læge, og ved knoglebrud skal der foreligge dokumentation i form af røntgenundersøgelse, ved menisk- eller korsbåndslæsioner skal der være foretaget scanning eller Artroskopi (kikkertundersøgelse).
Forsikringen giver dig en udbetaling i form af et engangsbeløb på 12.000 kr.
Ved flere knoglebrud på forskellige legemsdele som følge af samme ulykkestilfælde, udgør erstatningen 15.000 kr. (Beløbene indeksreguleres ikke).
Forsikringen dækker ikke
• øvrige hændelser som ikke er nævnt ovenfor, herunder knoglebrud på andre legemsdele.
7. Hvordan beregnes erstatningen?
7.1. Anmeldelse og krav til dokumentation
Anmeldelse
Når der sker en skade, skal du straks anmelde den til os. Det kan du gøre på vores hjemmeside xxxxx.xx/ Anmeld skade eller du kan ringe på tlf. 00 00 00 00.
Ved ulykkestilfælde
Anmeld et ulykkestilfælde til os så hurtigt som muligt, uanset om skadens omfang er af beskeden karakter.
Medfører et ulykkestilfælde dødsfald, skal vi også have besked hurtigst muligt. Vi har ret til at kræve obduktion, hvis vi mener, det er nødvendigt for vurdering af skaden.
Oplysninger og dokumentation vi skal bruge ved vurdering af skaden
Vi informerer dig om hvilke oplysninger og dokumentation, der er nødvendig for, at vi kan behandle skaden.
Skal vi bruge erklæringer, attester, eller kræver vi undersøgelser, som vi finder nødvendige, betaler vi udgifterne, der er forbundet hermed.
Får vi ikke samtykke eller adgang til nødvendige oplysninger, kan vi afslå at udbetale erstatning eller afgøre skaden efter skøn.
Ved ophold i udlandet
Hvis du opholder dig i udlandet, kan vi kræve, at du skal lægeundersøges i Danmark for en vurdering af, om forsikringen dækker og størrelsen på en eventuel erstatning. Vi betaler lægeundersøgelsen. Dog ikke udgifter til transport og ophold.
Vi kan ligeledes kræve, at læge-, psykolog-, tandlæge-, fysioterapeutbehandling og lignende skal ske i Danmark.
Forældelse
Ved anmeldelse af en skade gælder de almindelige regler og love om forældelse.
Genoptagelse
Varigt mén erstatning
På din anmodning kan en afsluttet sag genoptages, hvis den helbredsmæssige tilstand har ændret sig væsentligt i forhold til de gener, der blev fastlagt ved sagens afslutning, og forværringen direkte skyldes følger af ulykkestilfældet.
Der kræves lægelig dokumentation for genoptagelsen. Disse oplysninger skal sendes til os fra egen læge, sygehus eller anden specialist lige så snart forværringen konstateres.
Udgifter til dokumentation skal du selv betale. Dog betaler vi udgifterne, hvis vi vælger at genoptage sagen.
7.2. Erstatningsudbetaling
Det er dig som forsikret, der modtager erstatningsudbetaling.
Børn under 18 år
Hvis forsikrede er under 18 år, udbetaler vi erstatningen til en særlig forvaltningskonto. Det gælder også, når der er tale om en erstatning på under 75.000 kr.
Er barnet fyldt 18 år når udbetalingen finder sted, betales til barnet selv.
Dødsfald
Ved dødsfald udbetales erstatning til forsikredes nærmeste pårørende. Dog betales til andre, hvis det fremgår af forsikringsaftalen (policen).
7.3. Erstatningsopgørelse
Fastsættelse af méngrad
Forsikringen udbetaler erstatning for fysisk og psykisk varigt mén. Méngraden bliver fastsat, når de endelige følger efter et ulykkestilfælde er afgjort. Den kan højst udgøre 100 % pr. ulykkestilfælde.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel danner grundlag for fastsættelsen af det varige mén (méngraden). Og det vil altid være den tabel, der er gældende på afgørelsestidspunktet, der vil blive brugt til at vurdere erstatningens størrelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel kan ses på xxx.xx.
Er skaden ikke anført på denne méntabel, beregnes méngraden under hensyn til skadens medicinske art og omfang.
Méngraden angives i procent og skal være mindst 5 % for, at der kan udbetales erstatning.
Forsikringssum
Det fremgår af forsikringsaftalen (policen) hvilke forsikringssummer du har valgt for din ulykkesforsikring.
Erstatningen for varigt mén fastsættes som et kapitalbeløb og uden hensyn til skadelidtes erhverv og sociale situation.
Erstatningsskema for Grunddækning - Varigt mén
Dækning | Erstatningsopgørelse | Bemærkninger |
Afsnit 6.1.1. Varigt mén (fysisk og psykisk mén) | Varigt mén erstatningen udbetales som en procentdel - svarende til méngraden - af forsikringssummen. Erstatning foretages som en engangsudbetaling. | Méngraden bliver fastsat når de endelige følger efter et ulykkestilfælde er afgjort. Omfanget af varigt mén afgør erstatningens størrelse. Der er ikke dækning for i forvejen bestående mén eller lidelser - forandringer - der ikke tidligere har givet symptomer, uanset at de giver gener på grund af ulykkestilfældet. Det giver heller ikke mulighed for en højere fastsættelse af méngraden, end hvis ovennævnte forhold ikke eksisterede Varigt mén over 30 % Når et varigt mén fastsættes til 30 % eller derover udbetales dobbelterstatning. |
Erstatningsskema for Grunddækning - Øvrige dækninger
Dækning | Erstatningsopgørelse | Bemærkninger |
Afsnit 6.1.2. Brilledækning | Erstatning til rimelige og nødvendige udgifter. | |
Afsnit 6.1.3. Transport- udgifter | Erstatning til rimelige og nødvendige udgifter. | Dækker fra uheldsstedet til nærmeste behandlingssted. |
Afsnit 6.1.4. Behandlings- udgifter | Erstatning til rimelige og nødvendige udgifter: Fysisk varigt mén hos kiropraktor, fysioterapeut eller akupunktør inden méngraden er fastsat. Psykisk varigt mén hos psykolog inden méngraden er fastsat. | Dækker i højst 12 måneder Dækker i højst 20 timer Selskabet skal godkende alle behandlinger og henvisning til behandlere, kan foretages af os. |
Afsnit 6.1.5. Tandskade | Erstatning til rimelige og nødvendige udgifter. | Erstatning bortfalder eller kan nedsættes hvis tænder/proteser - inden ulykkestilfældet - i forvejen var forringede på grund af fx slid, rodbehandling, paradentose eller anden sygdom og lignende. Er nabotænder til den/de beskadigede svækkede som ovenfor nævnt, vil erstatning svare til udgiften til reparation af en sund tand. |
Afsnit 6.1.6. Dødsfald | Erstatning ved dødsfald. Forsikringssum fremgår af forsikringsaftalen (policen). | Hvis der efter et ulykkestilfælde har været udbetaling for varigt mén, fratrækkes erstatning herfor, hvis samme ulykkestilfælde medfører dødsfald. |
Afsnit 6.1.7. Farlig sport | Varigt mén | Erstatningen udbetales som en procentdel - der svarer til méngraden - af forsikringssummen. Jfr. erstatningsopgørelse ved varigt mén. |
Afsnit 6.1.8. Tyggeskade | Erstatning til rimelige og nødvendige udgifter. | Der er ikke dækning eller dækningen kan nedsættes, hvis tænder/proteser - inden ulykkestilfældet - i forvejen var forringede pga. fx slid, rodbehandling, paradentose eller anden sygdom og lignende Er nabotænder til den/de beskadigede svækkede jfr. ovennævnte, vil erstatning svare til udgiften til reparation af en sund tand. |
Erstatningsskema for tilvalgsdækninger
Dækning | Erstatningsopgørelse | Bemærkninger |
Afsnit 6.2. Udvidet erstatning ved varigt mén (tilvalg) | Afsnit 6.2.1. Ekstra erstatning til børn under 18 år Erstatning foretages som en engangsudbetaling på 100.000 kr. til fri rådighed. Beløb indeksreguleres ikke. Afsnit 6.2.2. Erstatning ved syns- eller hørelsestab på rask øje eller øre Erstatnings forhøjelse ved varigt mén på 100 % tab af syn. Erstatnings forhøjelse ved varigt mén på 75 % tab af hørelse. Afsnit 6.2.3. Erstatning ved amputation Forhøjet erstatning for varigt mén på grund af tab eller amputation af legemsdel ifølge méntabellen under punkt 6.2.3. | Beløbet vil ikke blive fratrukket erstatningen for varigt mén. Erstatning ved tab af syn eller hørelse vil ikke blive fordoblet selvom méngraden er 30 % eller derover. Højeste erstatning udgør 100 % af forsikringssummen. Er méngraden 30 % eller derover udbetales dobbelterstatning. |
Afsnit 6.3. Her og nu erstatning (tilvalg) | Erstatning til ét knoglebrud ved et ulykkestilfælde. Erstatning foretages som en engangsudbetaling på 12.000 kr. pr. ulykkestilfælde. Ved flere knoglebrud på forskellige legemsdele, erstattes højst med en engangsudbetaling på 15.000 kr. pr. ulykkestilfælde. Beløbene indeksreguleres ikke. | Skaden skal være diagnosticeret af relevant speciallæge. Udbetalingen fratrækkes ikke en eventuel senere erstatning for varigt mén. |
Betaling af forsikringen
Forsikringen betales en eller flere gange årligt afhængigt af hvad der er valgt.
Prisen på forsikringen opkræves med oplysning om sidste rettidige betalingsdag og sendes til den betalingsadresse som er nævnt i forsikringsaftalen. Hvis adressen ændres, skal vi have besked hurtigst muligt.
Sammen med beløbet opkræver vi afgifter til det offentlige fx skadeforsikringsafgift. Tillige med et opkrævningsgebyr der dækker vores udgifter til opkrævning og indbetaling.
Påmindelse om manglende betaling
Hvis vi ikke modtager betaling rettidigt, sender vi en rykker. Bliver rykkeren ikke betalt senest 21 dage efter, ophører forsikringen og retten til erstatning.
Vi opkræver et gebyr for at sende rykkerbrev. Det dækker ekspeditionsgebyr, renter og evt. andre omkostninger til dækning af vores udgifter.
Gebyrer
Vi har ret til at opkræve gebyrer. Fx for at få dækket omkostninger ved opkrævninger, rykkerskrivelser, print, forsikringsoversigter og andre ydelser i forbindelse med forsikrings- og skadebehandling.
Vi kan ligeledes ændre eller oprette nye gebyrer med begrundelse i, at vi indfører nye tiltag som fx digitalisering og selvbetjening.
Hvis vi forhøjer eksisterende gebyrer eller indfører nye gebyrer, vil det blive varslet individuelt med en måneds varsel til den 1. i en måned.
Vi kan uden varsel nedsætte gebyrerne.
På xxx.xxxxx.xx kan du se de gældende gebyrer.
Indeksregulering
Indeksregulering sker hvert år fra d. 1. januar.
Prisen på forsikringen, som fremgår af forsikringsaftalen, indeksreguleres en gang om året på forsikringens første betalingsdag i kalenderåret.
Dækningssummer og selvrisikobeløb bliver indeksreguleret hvert år fra d. 1. januar, medmindre det er nævnt i forsikringsbetingelserne, at beløbet ikke indeksreguleres.
Indeksregulering følger ’implicit lønindeks for virksomheder og organisationer’, beregnet af Danmarks Statistik og indekset for 2. kvartal året før danner grundlag for reguleringen. Hvis udgivelsen af dette indeks ophører, eller hvis grundlaget for beregningen ændres, kan vi benytte et andet indeks fra Danmarks Statistik.
Forsikringens varighed
Forsikringen gælder for et år ad gangen, hvis ikke der er nævnt noget andet i forsikringsaftalen (policen) og fornyes automatisk for yderligere et år, medmindre forsikringen opsiges forinden. Se ”Opsigelse”.
Ændring af betingelser og priser
Hvis vi forhøjer eksisterende priser – dog ikke indeksregulering – eller indfører nye forsikringsbetingelser, vil det blive varslet med mindst 30 dages varsel til en forsikringsperiodes udløb, når der er tale om væsentlige ændringer.
Det betyder, at vi ikke varsler mindre ikke væsentlige præmiestigninger og ændringer i forsikringsbetingelserne. Din præmie og dine gældende forsikringsbetingelser er altid tilgængelige på ’Min Side’.
Når du har betalt fornyelsen med de nye præmier eller forsikringsbetingelser, har du accepteret ændringerne, og forsikringen fortsætter.
Hvis der er afgivet tilbud uden at selskabet er oplyst om CPR-nummer, kan der ved accept af tilbuddet tages forbehold for at der er forhold som nødvendiggør særlige vilkår eller præmiejustering.
Opsigelse
Forsikringen kan opsiges af begge parter med mindst en måneds varsel til en forsikringsperiodes udløb.
Hvis du vælger at opsige din forsikring før forsikringsperiodens udløb, kan det ske med 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned mod et gebyr. Har forsikringen været i kraft mindre end et år, opkræves et supplerende gebyr.
Opsigelse ved skade
Forsikringen kan opsiges af begge parter efter en anmeldt skade. I indtil 14 dage efter erstatningens betaling eller afvisning af skaden, kan forsikringen opsiges med 14 dages varsel.
Skærpede vilkår efter skade
Vi kan vælge at forsikringen kun kan fortsætte efter en skade, hvis vi tilføjer skærpede vilkår. Årsagen kan være særlige risikoforhold som fx mange anmeldte skader.
Skærpede vilkår er fx forhøjelse af prisen på forsikringen, begrænsning i dækninger eller forsikringssummer.
Du vil modtage varsling om skærpede vilkår skriftligt og inden for samme tidsfrister som under 'opsigelse'.
Du har ret til at opsige din forsikring hvis vilkårene skærpes. Se ”Opsigelse ved skade”
Ulykkesforsikringer i andre selskaber
Har du også ulykkesforsikringer i andre forsikringsselskaber dækkende med en samlet forsikringssum på mere end 10.000.000 kr., bliver erstatningsberegningen for den etablerede
forsikring forholdsmæssig, som værende hvis den samlede forsikringssum var i alt 10.000.000 kr.
Hvis vi foretager en forholdsmæssig nedsættelse i erstatningen, har det ikke nogen betydning for forsikringens pris.
Generelle undtagelser
Forsikringen dækker ikke udgifter til advokatbistand og/eller anden rådgivning.
Forsikringen dækker ikke følger efter ulykkestilfælde – uanset din tilregnelighed eller sindstilstand – som du direkte eller indirekte har fremkaldt ved
• forsæt, eller du har udvist grov uagtsomhed
• deltagelse i slagsmål
• strafbare handlinger
• selvmordsforsøg
• selvforskyldt beruselse eller påvirkning af narkotika eller andre rusmidler
Forsikringen dækker ikke følger efter ulykkestilfælde der er forårsaget af
• udløsning af atomenergi
• krig eller krigslignende tilstande herunder borgerkrig. Dog dækker forsikringen, følger efter ulykkestilfælde hvis du opholder dig i et land udenfor Danmark, og der pludselig opstår krig, krigslignende tilstande herunder borgerkrig. Du er dækket i indtil 1 måned efter konfliktens udbrud og forudsætter, at du ikke deltager i handlingerne.
Sprog
Al kommunikation foregår på dansk.
Klagemulighed
Hvis du ikke er tilfreds med den afgørelse der er foretaget i din sag, så kontakt den afdeling der har behandlet sagen.
Er der stadig uoverensstemmelse efter din henvendelse til afdelingen, kan du skrive til vores klageansvarlige. På xxxxx.xx kan du se hvem der er klageansvarlig.
Giver din henvendelse til den klageansvarlige ikke et tilfredsstillende resultat, kan du klage til:
Ankenævnet for Forsikring Østergade 18, 2
1100 København K xxxxxxxxxxxxxx.xx
Det koster et mindre beløb at klage til ankenævnet.
Uenighed om méngradens størrelse og/eller hændelsens egnethed
Du eller selskabet kan forlange at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (xxx.xx) giver en vejledende udtalelse om, hvorvidt der er årsagssammenhæng mellem den anmeldte ulykke og den fastsatte méngrads størrelse.
Den der forlanger forelæggelsen, betaler alle omkostninger hermed inklusiv udgifter til yderligere lægeerklæringer. Selskabet betaler dog alle omkostninger hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (xxx.xx) imidlertid udtaler at vores afgørelse ikke er tilstrækkelig, og falder til din fordel, dog er selskabet ikke bundet af en udtalelse herfra.
Personoplysninger
Når du er kunde hos os, har du naturligvis mulighed for at se de personoplysninger vi har om dig. Det vil typisk være oplysninger om navn, adresse, cpr-nummer og hvilke forsikringer du har hos os. Vi registrerer oplysninger om dit kundeforhold, centralt hos os. Du kan altid kontakte os hvis du ønsker at vide mere. Skriv til:
Storstrøms Forsikring gs Xxxxxxxxxxx 0
0000 Xxxxx
Fortrydelsesfrist
I Lov om forsikringsaftaler §34 i gælder særlige regler for private forbrugerforsikringer.
Xx har ret til at fortryde dit køb af forsikringen. Fortrydelsesfristen er 14 dage, og regnes fra den dag du modtager din forsikringsaftale (policen)
• får du fx forsikringsaftalen (policen) mandag d. 1., og du har fået oplysning om fortrydelsesretten, kan du fortryde til og med mandag d. 15.
• Udløber fristen på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsdag, kan du vente med at fortryde til den følgende hverdag.
Besked om fortrydelse
Det er vigtigt, at du giver os besked inden fristen udløber, hvis du fortryder. Det kan gøres enten pr. brev eller e-mail, og du skal have sendt beskeden, inden fristen udløber.
Sender du pr. brev så send det eventuelt anbefalet og gem postkvitteringen. Det er dokumentation på at du har fortrudt i tide. Skriv til:
Storstrøms Forsikring g/x Xxxxxxxxxxx 0
0000 Xxxxx
Hvis du fortryder
Fortryder du dit køb af forsikringen, bliver aftalen ophævet og du skal ikke betale noget for forsikringen. Det betyder dog, at hvis der sker en skade mellem den dag du har købt forsikringen og til dagen du fortryder købet, så er skaden ikke dækket af forsikringen.
10. Tilsyn, Xxxxxxx og andre forsikringsoplysninger
Storstrøms Forsikring g/s er underlagt tilsyn fra Finanstilsynet og tilmeldt Garantifonden for skadeforsikringsselskaber.
Andre oplysninger om dækninger på forsikringen som ikke fremgår af forsikringsaftalen (policen), forsikringsbetingelserne og eventuelle policetillæg (særlige vilkår) kan læses på xxxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxx.xx eller xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx