Tyggeskade eksempelklausuler

Tyggeskade. Tandskade opstået i forbindelse med spisning eller tygning er ikke dækket. Tandskader opstået i forbindelse med spisning er dog dækket, hvis der er valgt Tyggeskade.
Tyggeskade. (Gælder kun, hvis det fremgår af forsikringsaftalen)
Tyggeskade. I det omfang forsikrede ikke har ret til godtgørelse af udgifterne fra anden side, eksempelvis den offentlige sygesikring, sygeforsikring eller arbejdsskadeforsikring, dækkes rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling, der er en direkte følge af en tyggeskade. Ved tyggeskade forstås en tandskade, forårsaget af en uventet fremmed hård genstand i fødevarer. Det forhold, at en beskadiget tand er et led i en bro, at nabotænder mangler, eller at en beskadiget tand i forvejen er svækket, kan ikke medføre større erstatning, end svarende til den nødvendige behandling af en sund tand. Forsikringen dækker ikke udgifter til tandbehandling, der foretages mere end 5 år efter tyggeskaden. Dette gælder dog ikke ved børnetandskader.
Tyggeskade. 17.1 I det omfang, forsikrede ikke har ret til godtgørelse af udgifterne fra anden side, f.eks. fra en ansvarlig skadesvolder, den offentlige sygesikring, sygeforsikring eller anden privat tegnet forsikring, dækkes rimelige og nødvendige udgifter op til den i policen nævnte forsikringssum til behandling af tyggeskade. 17.2 Tyggeskade defineres som en tandskade forårsaget af et uventet fremmedlegeme i form af en hård genstand i fødevarer. 17.3 Hvis den beskadigede tand der del af en bro, at nabotænder mangler, eller at en beskadiget tand i forvejen er svækket udbetales ikke større erstatning en den der ville være udbetalt til behandling af en sund tand. 17.4 Udgifter til tandbehandling der foretages mere end 5 år efter tyggeskaden er ikke omfattet af forsikringen. Dette gælder dog ikke børnetandskader. 17.5 Er forsikredes tænder ud fra en tandlægelig vurdering væsentligt dårligere end hos personer på samme alder, fordi de berørte tænder inden skaden var svækket af fyldninger, rodbehandling eller sygdomme i tænderne, det omliggende væv eller kæben, har Chubb ret til at nedsætte erstatningen eller lade dækning for udgifter til tyggeskade bortfalde.
Tyggeskade. For denne dækning gælder Ulykkesforsikringens afsnit 1 (Fællesbestemmelser) og afsnit 2 (Ulykke), medmindre det udtrykkeligt er fraveget i dette afsnit. Side 18 af 41
Tyggeskade. Forsikringen dækker nødvendige og rimelige udgifter til forsikredes tandbehandling efter et dækningsberettiget ulykkestilfælde, når skaden sker ved spisning. Ved vurdering af, hvad rimelige udgifter er, tager vi udgangspunkt i, at forsikringen dækker de udgifter til tandbehandling, som er nødvendige for at opnå samme tandstatus som før ulykken. Dvs. hvad det normalt vil koste at få den pågældende behandling udført. Det betyder, at vi ikke nødvendigvis yder fuld erstatning, hvis den behandlende tandlæges honorarniveau afviger væsentligt fra det normale. Forsikringen dækker på samme måde skader på aftagelige tandproteser, når de beskadiges, mens de er i munden. Var tænderne forringet inden skaden (f.eks. som følge af større fyldninger, rodbehandling, slid, fæstetab, paradentose eller andre sygelige forandringer), bortfalder erstatningen, eller vi reducerer den svarende til forringelsens omfang i forhold til velbevarede tænder. Hvis en beskadiget tand er et led i en bro, eller nabotænder mangler eller er svækkede, dækker forsikringen ikke de ekstra omkostninger ved behandlingen, som de forhold medfører. Når forsikringen dækker udgiften til tandbehandling efter anmeldt skade, betragter vi denne behandling som endelig, og vi yder ikke erstatning til en eventuel udskiftning eller reparation på et senere tidspunkt. Behandling af en tyggeskade skal godkendes af os, inden eventuel behandling sættes i gang.
Tyggeskade. Gebis erstatter vi efter denne tabel: Alder Procent af genanskaffelsesprisen som ny 0 – 1 år 100 % 1 – 2 år 90 % 2 – 3 år 80 % 3 – 4 år 70 % 4 – 5 år 60 % 5 – 6 år 50 % 6 – 7 år 40 % 7 – 8 år 30 % 8 – 9 år 20 % 9 år og derover 10 % Vi erstatter maksimalt 20.000 kr. pr. skade.
Tyggeskade. Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling som direkte følge af en tyggeskade i det omfang, udgifterne ikke betales fra den offentlige sygesikring eller en arbejdsskadeforsikring. Ved tyggeskade forstås en tandskade forårsaget ved tygning eller bid i en hård genstand/fødevareemne i fødevarer, hvorved tanden/tænderne beskadiges. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis tandens/tændernes og alle former for protesers tilstand var forringet inden ulykkestilfældet. Forsikringen dækker ikke udgifter til tandbehandling, der foretages mere end 5 år efter tyggeskaden. Dette gælder dog ikke ved børnetandskader, hvor erstatningen er gældende frem til barnets fyldte 25. år.
Tyggeskade. Vi dækker dine udgifter til tandbehandling, hvis du får en tandskade ved spisning.