Vedtægter for Myrhus Bådelaug
Vedtægter for Myrhus Bådelaug
§1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er Myrhus Bådelaug.
Foreningens hjemsted og adresse er Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx.
§2 Formål
Foreningens formål er
at administrere og videreudleje de bådpladser ved Myrhus i Brassø som Myrhus Bådelaug har lejet samlet af Naturstyrelsen.
Herunder at
opkræve årlig pladsleje ved medlemmerne
betale den årlige leje til Naturstyrelsen
føre tilsyn med overholdelse af lejekontrakter
føre tilsyn med broer og de tilhørende arealer
administrere ventelister
§3 Medlemmer Stk. 1.
Som medlem er alene den myndige person der har indgået lejekontrakt med Myrhus Bådelaug, og vedkender sig nærværende vedtægter og ”Havneregulativ for Myrhus Bådelaug”.
Stk. 2.
Myrhus Bådelaug optager ikke foreninger som medlem.
Myrhus optager ikke medlemmer der agter at benytte medlemsskabet, bådplads eller slæbestedet erhvervsmæssigt.
Stk. 3.
Det er alene medlemmets ansvar til enhver tid at holde Myrhus Bådelaug opdateret med medlemmets fulde kontaktoplysninger. Medlemmet bærer selv hele ansvaret for alle følger forårsaget af manglende kontaktoplysninger.
Stk. 4.
Ved indgåelse af kontrakt med Myrhus Bådelaug, acceptere medlemmet at bådelauget anvender digital kommunikation.
Stk. 5.
Myrhus Bådelaug overholder gældende regler i dataforordningsloven (GDPR-reglerne). Disse kan udleveres til medlemmer på forlangende.
§4 Generalforsamling
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes hvert år i marts måned.
Generalforsamlingen indkaldes digitalt med mindst 1måneds varsel med angivelse af dagsorden.
Generalforsamlingens dagsorden skal mindst have følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Årsberetning
3. Fremlæggelse af revideret regnskab
4. Godkendelse af henlæggelses procent for næste år jfr. §7.
5. Godkendelse af budget jfr. §7.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
7. Valg af revisorer
8. Indkomne forslag
9. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.
§5 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes når et flertal af bestyrelsen finder det nødvendigt eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer stiller skriftligt krav herom med angivelse af dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes via e-mail med mindst 14 dages varsel.
§6 Bestyrelsen
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen. Formanden vælges for 2 år ad gangen på lige år. Kasseren vælges for 2 år ad gangen på ulige år. Øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges hvert år.
Der skal ligeledes vælges 3 bestyrelses suppleanter og 2 revisorer. Der føres protokol over bestyrelsens møder.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§7 Økonomi og bådpladsleje
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer. Regnskabet skal være revideret inden den ordinære generalforsamling.
Myrhus Bådelaug råder over tre typer af bådpladser. Type A, Xxxxxx og robåde (10 stk.)
Type B, mellemstore kabinebåde (48 stk.) Type C, større kabinebåde (18 stk.)
Myrhus Bådelaug ønsker overfor dets medlemmer at have veldefineret og transparent prisfastsættelse af bådpladslejen for de enkelte pladser.
Prisberegning for bådpladsleje er beskrevet i tillæg A. til disse vedtægter.
§8 Lejekontrakt og betaling af leje Stk. 1. Indgåelse af kontrakt
Personer der jfr. §3 ønsker at blive bådpladslejer ved Myrhus Bådelaug, kan indgå kontrakt
med bådelauget såfremt der er ledige bådpladser. Bådpladslejere er pr. definition samtidig medlem af Myrhus Bådelaug.
Personer der tidligere er ekskluderet af Myrhus Bådelaug, (jfr. §8 stk. 5) kan ikke indgå ny kontrakt før dette har været til behandling på en generalforsamling.
Stk. 2. Betaling af leje
Lejeopkrævning udsendes digitalt hvert år i starten af februar måned, til indehaveren af lejekontrakten (jfr.§ 3 stk.2 ) med betalingsfrist på 14 dage.
Hvis ikke lejen er betalt inden for tidsfristen, udsendes en rykker digitalt, pålagt gebyr på kr. 100,-, og ligeledes med betalingsfrist på 14 dage.
Såfremt denne rykker opkrævning incl. gebyr ikke betales inden for fristen, kan Myrhus Bådelaug betragte kontrakten som ophørt, og kan leje pladsen ud til anden side.
Betalingen dækker alene kalenderåret hvori lejen er betalt.
Bådpladsen må kun benyttes såfremt lejen er indbetalt til Myrhus Bådelaug for pågældende år.
Indgås en lejekontrakt med start efter juli måned, betales ½ leje for pågældende år.
Stk. 3. Opsigelse af kontrakt 3A.
En lejer kan opsige sin kontrakt til enhver tid. Dette skal foregå skriftlig til bestyrelsen. Evt. indbetalt leje refunderes ikke.
3B.
Bestyrelsen kan opsige en kontrakt hvis en lejer misholder betaling, kontrakt eller andre af Myrhus Bådelaugs gældende regler, med en måneds varsel.
3C.
Hvis ikke fortsat lejeaftale med Naturstyrelsen kan opnås, kan bestyrelsen opsige samtlige kontrakter med 1 års varsel,. Hverken bestyrelsen eller Myrhus Bådelaug kan holdes ansvarlig hvis denne situation opstår.
Stk. 4. Venteliste
Der findes en venteliste til hver af de tre størrelser af bådpladser A, B og C som Myrhus Bådelaug råder over.
Personer der ønsker bådplads ved Myrhus Bådelaug, kan optages på en eller flere ventelister, såfremt der ikke p.t. er ledige pladser.
Ved optagelse på en venteliste skal opgives kontaktoplysninger og ønske om hvilken venteliste den pågældende ønsker optagelse på.
Der skal indbetales et gebyr på kr. 100,- for optagelse pr. venteliste.
Der skal de efterfølgende år betales et gebyr på samme beløb for at forblive på ventelisten. Ventelistegebyret opkræves i januar måned.
Beløbet opkræves efter samme regler og frister som ved betaling af bådpladsleje beskrevet i
§8, stk.2.
Såfremt en betaling misholdes, kan Myrhus Bådelaug betragte personen uden yderligere varsel som udtrådt af den pågældende venteliste.
Stk. 5. Eksklusion
En lejer der misholder kontrakt eller andre af Myrhus Bådelaugs gældende regler, kan af bestyrelsen indstilles til eksklusion. Denne indstilling skal behandles på en generalforsamling under indkomne forslag.
§9 Overdragelse af lejekontrakt /udlån af bådplads Stk. 1.
Ingen lejekontrakt eller bådplads må overdrages eller udlånes til tredjemand.
Sker dette, vil det medføre øjebliklig opsigelse af lejemålet uden mulighed for refusion af indbetalt leje.
Stk. 2.
Kun ved et medlems dødsfald, kan den lejede bådplads overgå til ægtefælde/samlever eller egne børn ved indgåelse af ny lejekontrakt. Dog kun til børn der har været på venteliste til pågældende pladskategori i mindst 5 hele kalenderår, men uanset placering på denne venteliste.
§10 Tegning og hæftelse
Foreningen tegnes af formanden og kassereren.
Foreningens ejendele tilhører foreningen som juridisk person. Foreningen hæfter med sine ejendele for opfyldelsen af de af foreningen indgåede forpligtelser.
Foreningens medlemmer har ikke nogen ejendomsret over noget foreningen tilhørende. Foreningens medlemmer, herunder bestyrelsen, hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.
§11 Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kan foretages når 2/3 af deltagerne i en generalforsamling stemmer herfor.
§12 Opløsning
Foreningen kan opløses, når 2/3 af deltagerne i to på hinanden følgende general- forsamlinger stemmer herfor.
Den opløsende generalforsamling tager stilling til eventuel formues anvendelse.
Således vedtaget på generalforsamling
D. 22. marts 2022