VERSIONSLOG

Marts 2022

Tekniske betingelser for nettilslutning af produktions- anlæg til mellem- og højspæn- dingsnettet (> 1 kV)

Produktionsanlæg kategori B, C og D Version 1.5

Version	Ændring	Dato
1.0		17-05-2018
1.1	RfG krav er markeret med ”gul”	09-07-2018
1.2	Tilrettet med Forsy- ningstilsynets afgørelser for TSO krav og DSO krav.	25-02-2019
1.3	Tilrettet med elforsy- ningsloven.	15-01-2021
1.4	Tilrettet efter hørings- svar.	21-03-2022
1.5	Ændring af krav til simu- leringsmodeller

INDHOLDSFORTEGNELSE

2 Versionslog

Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 2)

52 .............................................. 108

53 Bilag 2 Dokumentation for kategori C og D 112

Dokumentation for elproducerende anlæg i kategori C og D (del 1)

54 ............................... 112

Dokumentation for elproducerende anlæg i kategori C og D (del 2)

55 ............................... 116

Dokumentation for elproducerende anlæg i kategori C og D (del 3)

56 ............................... 125

57 Bilag 3 Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C og D 130

Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C og D (del 1)

58 ...................... 130

Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C og D (del 2)

59 ...................... 135

Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C og D (del 3)

60 ...................... 147

ANMELDELSE

65 Nærværende tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og

66 højspændingsnettet (> 1 kV)” er fastsat af netvirksomhederne med hjemmel i

67 ’KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af net-

68 regler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg’(RfG’en) og i Elforsyningsloven. 69

70 Kravene er gældende for alle nye produktionsanlæg nettilsluttet efter den 27. april 2019,

71 og for produktionsanlæg i kategori C og D, som ændres væsentligt efter denne dato. 72

73 De tekniske betingelser indeholder betingelser, der anmeldes efter forskellige regelsæt:

74 Anmeldelse efter RfG’en

75 Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne

76 i Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler

77 om krav til nettilslutning for produktionsanlæg, er markeret med ”gul”. 78

79 Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af generelle krav efter

80 forordningens artikel 7.

81 Anmeldelse efter Elforsyningsloven

82 Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter Elforsyningsloven

83 §26, stk. 3 og bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1499 af 29. juni 2021 om varetagelse

84 af netvirksomheds aktiviter, fremgår som ”normal” tekst.

86 Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af metoder for fast-

87 læggelse af vilkår efter bekendtgørelsens kapitel 2.

88 Tekniske betingelser fastsat af Energinet

89 Tekniske betingelser fastsat af Energinet efter RfG’en og Elforsyningsloven samt direkte

90 RfG-krav er medtaget for overskuelighedens skyld. Disse tekniske betingelser og dertil-

91 hørende forklaring og indledning er ikke en del af netvirksomhedernes anmeldelse og er

92 markeret med ”grå”.

93 Resumebokse

94 Disse bokse er til yderligere forklaring af et krav, så krav er nemmere at forstå. Disse bokse

95 er ikke en del af anmeldelsen, de er blot til ekstra information.

1. INDLEDNING

97 Denne vejledning beskriver krav til produktionsanlæg tilsluttet mellem- og højspændings-

98 nettet. Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire hovedkategorier ud fra produktionsan-

99 læggets aktive effektstørrelse:

100
101	A. Produktionsanlæg op til og med 125 kW
102	B. Produktionsanlæg over 125 kW op til og med 3 MW
103	C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW
104	D. Produktionsanlæg over 25 MW

105 Denne vejledning indeholder kun krav til produktionsanlæg i kategori B, C og D, da det

106 kun er anlæg inden for disse kategorier, som tilsluttes i mellem- og højspændingsnettet.

107 Mindre anlæg tilsluttes i lavspændingsnettet. 108

109 Krav til produktionsanlæg i kategori B findes også i ”Tekniske betingelser for nettilslutning

110 af produktionsanlæg til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”. 111

112 Kapitel 2 omfatter de administrative bestemmelser. Her beskrives bl.a. formål, lovhjem-

113 mel, sanktioner, klagemuligheder og undtagelser. Det er også i dette afsnit, man kan finde

114 en referenceliste over normativ og informativ litteratur. 115

116 Definitioner og forkortelser, som benyttes i vejledningen, kan findes i kapitel 3. 117

118 Kapitel 4, 5 og 6 indeholder krav til produktionsanlæg i kategori B, C og D. Alle krav speci-

119 ficeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er an-

120 givet.

121

122 Vejledningen er opbygget sådan, at hvis man skal tilslutte et kategori B-anlæg, så skal man

123 foruden kapitel 2 og 3 kun læse kapitlet om kategori B-anlæg og bilaget, der hører til.

124 Tilsvarende er også gældende for kategori C- og D-anlæg, som har deres eget kapitel og

125 bilag. 126

127 Termen ’produktionsanlæg’ bruges om fælles krav til elproducerende anlæg og synkrone

128 produktionsanlæg. Der, hvor der er specifikke krav til ’elproducerende anlæg’ eller ’syn-

129 krone produktionsanlæg’, anvendes disse to termer. 130

131 For at give et bedre overblik er supplerende eller yderligere krav til synkrone produktions-

132 anlæg markeret med (a) og elproducerende anlæg (b). 133

134 Afsnittene er opbygget sådan, at generelle krav kommer først i afsnittet, hvorefter de spe-

135 cifikke krav for synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg er beskrevet. 136

137 Flere steder i denne vejledning findes der grønne tekstbokse. Disse tekstbokse indeholder

138 ikke krav og benyttes udelukkende til at give supplerende information eller anbefalinger

139 til læseren.

2. FORMÅL OG ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

140

141 2.1. FORMÅL‌

142 Formålet med denne vejledning er at beskrive de tekniske og funktionelle krav et produk-

143 tionsanlæg, der er – eller ønskes – tilsluttet det kollektive distributionsnet på mellem- og

144 højspænding, skal overholde. 145

146 Ved at følge denne vejledning vurderes produktionsanlægget at være i overensstemmelse

147 med gældende regler og vilkår for tilslutning til det kollektive elforsyningsnet.

148 2.1.1. Lovgrundlag og vilkår

149 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af regler fastsat efter ’KOMMISSIONENS

150 FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til

151 nettilslutning for produktionsanlæg’ og Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010,

152 samt vilkår fastsat efter Elforsyningslovens §73a og §73b. 153

154 I tvivlstilfælde er det de anmeldte betingelser, der er gældende.

155 2.1.2. Nye anlæg

156 Nye produktionsanlæg, der nettilsluttes fra 27. april 2019, skal overholde kravene, som

157 fremgår af denne vejledning. 158

159 Eksisterende produktionsanlæg er undtaget for kravene i denne vejledning jf. afsnit 2.1.3.

160 2.1.3. Eksisterende anlæg

Et produktionsanlæg betragtes som eksisterende, hvis anlægget er nettilsluttet før d. 27. april 2019, eller hvis anlægsejer har indgået en endelig og bindende aftale om køb af ho- vedanlægget før d. 17. maj 2018.

161

162

163

164

165 Et eksisterende produktionsanlæg skal overholde de krav, der var gældende på nettilslut-

166 ningstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor anlægsejer indgik en endelig og bindende

167 aftale om køb af hovedanlægget.

168 2.1.4. Ændringer på et eksisterende anlæg

169 Et eksisterende produktionsanlæg, eller dele heraf, hvor der foretages væsentlige tekni-

170 ske ændringer, skal overholde de tekniske og funktionelle krav, som fremgår af denne

171 vejledning. 172

173 En væsentlig ændring af et anlæg ændrer anlæggets elektriske egenskaber i nettilslut-

174 ningspunktet og kan fx være udskiftning af vitale komponenter. 175

176 Inden ændringer foretages, skal ejeren af produktionsanlægget underrette elforsynings-

177 virksomheden om ændringen i produktionsanlægget.

178 2.2. Afgrænsning

179 Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire kategorier med udgangspunkt i produktionsan-

180 læggets aktive effektstørrelse.

181
182	A. Produktionsanlæg op til og med 125 kW*
183	B. Produktionsanlæg over 125 kW op til og med 3 MW(*)
184	C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW
185	D. Produktionsanlæg over 25 MW

186 *Disse anlægskategorier er dækket af ”Tekniske betingelser for nettilslutning af produkti-

187 onsanlæg til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”. Kategori A-anlæg tilsluttet mellemspænding,

188 skal følge kravene til kategori A anlæg i ”Tekniske betingelser for nettilslutning af produk-

189 tion til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”.

190

191 (*) Kategori B-anlæg kan tilsluttes i både lavspændingsnet og mellemspændingsnet af-

192 hængig af anlæggets størrelse. Derfor findes denne kategori i begge vejledninger.

193

194 Nødstrømsanlæg, som drives i parallel med det kollektive elforsyningsnet i mindre end 5

195 min. pr. måned, eksklusiv vedligehold og idriftsættelsesprøvning, skal ikke overholde kra-

196 vene i denne vejledning. Hvis nødstrømsanlægget drives i mere end 5 min. pr. måned i

197 normaldrift, skal det overholde kravene til elkvalitet og beskyttelse, som er beskrevet i

198 denne vejledning. 199

200 Denne vejledning indeholder ikke økonomiske aspekter i forbindelse med tilslutning og

201 afregningsmåling af anlæg. 202

203 Hvis en installation indeholder både forbrug og produktion, evalueres disse hver for sig.

204 2.3. Klager over nettilslutning af produktionsanlæg

205 Klager over elforsyningsvirksomheden ved nettilslutning af produktionsanlæg kan ind-

206 bringes for Energitilsynet.

207 2.4. Sanktioner mod ikke overholdte krav

208 Hvis et produktionsanlæg ikke overholder regler og vilkår, kan elforsyningsvirksomheden

209 i yderste konsekvens tilbagetrække nettilslutningstilladelsen og afbryde den elektriske

210 forbindelse til produktionsanlægget, indtil kravene er opfyldt.

211 2.5. Dispensation for kravene om nettilslutning

212 Der kan i særlige tilfælde søges dispensation for de krav, som fremgår af denne vejledning. 213

214 Anlægsejer ansøger ved at sende en ansøgning til elforsyningsvirksomheden. Afhængig af

215 ansøgningens karakter vil ansøgningen blive videresendt til Forsyningstilsynet, som træf-

216 fer en afgørelse.

217

218 En ansøgning om dispensation skal indeholde en detaljeret beskrivelse, som minimum

219 skal indeholde:

220

221 • Identifikation af anlægsejeren og kontaktperson.

222 • En beskrivelse af den eller de produktionsanlæg, der anmodes om undtagelse

223 for.

224 • En henvisning til de bestemmelser, der anmodes om undtagelse for, samt be-

225 skrivelse af undtagelsen, der anmodes om.

226 • En detaljeret begrundelse for undtagelsen understøttet af relevante bilag og en

227 cost-benefit-analyse.

228 • Dokumentation for, at den undtagelse, der anmodes om, ikke har nogen negativ

229 indvirkning på den frie elhandel.

230 2.6. Fastsættelse af nettilslutningspunkt og spændingsniveau

231 Elforsyningsvirksomheden fastsætter nettilslutningspunktet og tilhørende spændingsni-

232 veau efter bestemmelserne i Elforsyningsloven. 233

234 Alle krav er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet.

235 2.7. Referencer

236 2.7.1. Normative

237 EU-forordning 2016/631

238 Fællesregulativet 2019

239 Elforsyningsloven

240 Requirements for Generators (RfG) – krav til simuleringsmodel, Energinet, 2020

241 DS/EN 50160: Karakteristika for spændingen i offentlige elektricitetsforsyningsnet

242 DS/EN 50549-2: Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del 2:

243 Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet.

244 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 4-30: Prøvnings- og må-

245 leteknikker - Metoder til måling af spændingskvaliteten.

246 DS/EN 61400-21:2008: Elproducerende vindmøller - Del 21: Måling og vurdering af karak-

247 teristika for netforbundne vindmøllers elkvalitet.

248 DS/EN 60034-16-1:2011: "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for

249 synchronous machines – Chapter 1: Definitions".

250 DS/CLC/TR 60034-16-3:2004: "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems

251 for synchronous machines – Section 3: Dynamic performance". 252

253 2.7.2. Informative

254 IEC/TR 00000-0-0: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-6: Limits - Assessment of

255 emission limits for the connection of distorting installations to MV, HV and EHV power

256 systems.

257 IEC/TR 00000-0-0: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-7: Limits - Assessment of

258 emission limits for the connection of fluctuating installations to MV, HV and EHV power

259 systems.

260 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-11: Begrænsning af

261 spændingsændringer, spændingsudsving og flimren i offentlige lavspændingsfordelings-

262 anlæg - Udstyr med en mærkestrøm på ≤ 75A, som tilsluttes på betingede vilkår.

263 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-12: Grænseværdier -

264 Grænseværdier for harmoniske strømme produceret af udstyr forbundet til offentlige lav-

265 spændingsforsyningsnet og med mærkestrøm > 16 A og ≤ 75 A per fase.

266 IEC/TR 00000-0-00: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-13: Limits - Assessment

267 of emission limits for the connection of unbalanced installations to MV, HV and EHV

268 power systems.

269 IEC/TR 00000-0-00: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-15: Limits - Assessment

270 of low frequency electromagnetic immunity and emission requirements for dispersed

271 generation systems in LV network.

272 DEFU rapport RA 557: ”Maksimal emission af spændingsforstyrrelser fra vindkraftanlæg 273 > 11 kW”, Juni 2010.

274 DS/CLC/TS 50549-2: Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del

275 2: Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet.

276 IEEE C37.111-24:2013: Measuring relays and protection equipment – Part 24: Common

277 format for transient data exchange (COMTRADE) for power systems. 278

279

3. DEFINITIONER/TERMER

280

281 3.1. Forkortelser‌

282 3.1.1. ψk

283 ψk er betegnelsen for kortslutningsvinklen i nettilslutningspunktet.

284 3.1.2. Cf

285 Cf er betegnelsen for flickerkoefficienten. Se DS/EN 61400-21 for nærmere specifikation.

286 3.1.3. COMTRADE

287 COMTRADE (Common Format for Transient Data) er et standardiseret filformat specifice- 288 ret i IEEE C37.111-2013.

289 3.1.4. d(%)

290 d(%) er betegnelsen for hurtige spændingsændringer. Se afsnit 3.2.29 for nærmere speci-

291 fikation.

292 3.1.5. DK1

293 Vestdanmark. Se afsnit 3.2.67 for nærmere specifikation.

294 3.1.6. DK2

295 Østdanmark. Se afsnit 3.2.70 for nærmere specifikation.

296 3.1.7. df/dt

297 df/dt er betegnelsen for frekvensændring. Se afsnit 3.2.23 for nærmere specifikation.

298 3.1.8. f<

299 f< er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for underfrekvens i relæbeskyttelsen.

300 Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og 6.5.

301 3.1.9. f>

302 f> er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for overfrekvens i relæbeskyttelsen.

303 Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og 6.5.

304 3.1.10. fRO

305 fRO er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde nedregu-

306 lering med den aftalte statik pga. overfrekvens. Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.3.1, 307 5.3.1 og 6.3.1.

308 3.1.11. fRU

309 fRU er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde opregule-

310 ring med den aftalte statik pga. underfrekvens. Nærmere beskrivelse findes i afsnit 5.3.2 311 og 6.3.2.

312 3.1.12. Ih

313 Ih er betegnelsen for de individuelle harmoniske strømme, hvor h angiver den harmoniske

314 orden.

315 3.1.13. In

316 In er betegnelsen for nominel strøm. Se afsnit 3.2.44 for nærmere specifikation.

317 3.1.14. IQ

318 IQ er betegnelsen for reaktiv tillægsstrøm. Se afsnit 3.2.53 for nærmere specifikation.

319 3.1.15. ku

320 ku er betegnelsen for spændingsændringsfaktor. Spændingsændringsfaktoren beregnes

321 som funktion af ψk.

322 3.1.16. Pmulig

323 Pmulig angiver den aktive effekt, som er mulig at producere under givne omstændigheder.

324 3.1.17. Pmin

325 Den mindste mulige produktion af aktiv effekt fra et produktionsanlæg.

326 3.1.18. Pn

327 Pn er betegnelsen for nominel aktiv effekt. Se afsnit 3.2.41 for nærmere specifikation.

328 3.1.19. Plt

329 Plt er betegnelsen for langtidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. Plt står for "long

330 term" og er evalueret over en periode på 2 timer. Se IEC 00000-0-0 for nærmere specifi-

331 kation.

332 3.1.20. Pst

333 Pst er betegnelsen for korttidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. Pst står for "short

334 term" og er evalueret over en periode på 10 minutter. Se IEC 00000-0-0 for nærmere spe-

335 cifikation.

336 3.1.21. PCC

337 Forkortelse for Point of Common Coupling, på dansk ’leveringspunkt’. Se afsnit 3.2.38 for

338 nærmere specifikation.

339 3.1.22. PCI

340 Forkortelse for Point of Connection in Installation, på dansk ’installationstilslutnings-

341 punkt’. Se afsnit 3.2.31 for nærmere specifikation.

342 3.1.23. PCOM

343 Forkortelse for Point of Communication, på dansk ’kommunikationstilslutningspunkt’.

344 PCOM er nærmere defineret i afsnit 3.2.34.

345 3.1.24. PF

346 Forkortelse for Power Factor, på dansk ’effektfaktor’. Se afsnit 3.2.8 for nærmere specifi-

347 kation.

348 3.1.25. PGC

349 Forkortelse for Point of Generator Connection, på dansk ’generatortilslutningspunkt’. Se

350 afsnit 3.2.25 for nærmere specifikation.

351 3.1.26. POC

352 Forkortelse for Point of Connection, på dansk ’nettilslutningspunkt’. POC er nærmere de-

353 fineret i afsnit 3.2.40.

354 3.1.27. PWHD

355 Forkortelse for Partial Weighted Harmonic Distortion, på dansk ’den partielt vægtede har-

356 moniske forvrængning’. Se afsnit 3.2.49 for nærmere specifikation.

357 3.1.28. Qn

358 Qn er betegnelsen for den nominelle reaktive effekt. Den nominelle reaktive effekt er nær-

359 mere defineret i afsnit 3.2.42.

360 3.1.29. Si

361 Si er betegnelsen for den tilsyneladende effekt for elproducerende enhed nr. i.

362 3.1.30. Sk

363 Sk er betegnelsen for kortslutningseffekt. Se afsnit 3.2.35 for nærmere specifikation.

364 3.1.31. Sn

365 Sn er betegnelsen for den nominelle tilsyneladende effekt. Den nominelle tilsyneladende

366 effekt er nærmere defineret i afsnit 3.2.45.

367 3.1.32. SCR

368 Forkortelse for Short-Circuit Ratio, på dansk ’kortslutningsforhold’. Se afsnit 3.2.37 for

369 nærmere specifikation.

370 3.1.33. THD

371 Forkortelse for Total Harmonic Distortion, på dansk ’den samlede harmoniske forvræng-

372 ning’. Se afsnit 3.2.65 for nærmere specifikation.

373 3.1.34. Uc

374 Uc er betegnelsen for normal driftsspænding. Se afsnit 3.2.46 for nærmere specifikation.

375 3.1.35. Uh

376 Uh er betegnelsen for de individuelle harmoniske spændinger, hvor h angiver den harmo-

377 niske orden.

378 3.1.36. Un

379 Un er betegnelsen for nominel spænding. Se afsnit 3.2.43 for nærmere specifikation.

380 3.1.37. UTC

381 Forkortelse for Universal Time, Coordinated, på dansk universel tid eller verdenstid.

382 3.1.38. Znet, h

383 Znet,h er betegnelsen for netimpedansen ved den harmoniske orden h. 384

385 3.2. Definitioner

386 3.2.1. Absolut-effektbegrænser

387 En reguleringsfunktion, som begrænser et produktionsanlægs levering af aktiv effekt ud i

388 det kollektive elforsyningsnet. Denne grænse kan angives med et setpunkt. Regulerings-

389 funktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.2.1, 5.3.4 og 6.3.4.

390 3.2.2. Anlægsejer

391 Den, der juridisk ejer et anlæg. I visse sammenhænge anvendes termen ’selskab’ i stedet

392 for ’anlægsejer’. Anlægsejer kan overdrage det driftsmæssige ansvar til en anlægsopera-

393 tør.

394 3.2.3. Anlægskategorier

395 Kravene til produktionsanlæg er i denne vejledning inddelt efter forskellige anlægskate-

396 gorier, ud fra hvilken samlet størrelse anlægget har i nettilslutningspunktet. En oversigt

397 over kategorierne i forhold til deres samlede aktive effektstørrelse kan ses nedenfor i ta-

398 bel 3.1. 399

Kategori A	Kategori B	Kategori C	Kategori D
<= 125 kW	> 125 kW og ≤ 3 MW	> 3 MW og ≤ 25MW	> 25 MW

400 Tabel 3.1 – Anlægskategorier.

401 3.2.4. Anlægsoperatør

402 Den virksomhed, der har det driftsmæssige ansvar for produktionsanlægget via ejerskab

403 eller kontraktmæssige forpligtelser.

404 3.2.5. Automatisk effektfaktorregulering

405 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt,

406 og hvor setpunktet for effektfaktoren varierer med produktionen af aktiv effekt. Regule-

407 ringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.4.3.

408 3.2.6. DC-indhold

409 En DC-strøm, som giver et offset på AC-strømmen, så denne ikke er symmetrisk omkring

410 nul i nettilslutningspunktet.

411 3.2.7. Delta-effektbegrænser

412 En reguleringsfunktion for aktiv effekt med en setpunktsbestemt afvigelse (delta) imellem

413 mulig og aktuel effekt. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.4 og 6.3.4.

414 3.2.8. Effektfaktor (PF)

415 Effektfaktoren cos φ for vekselspændingssystemer angiver forholdet imellem den aktive

416 effekt P og den tilsyneladende effekt S, hvor 𝑃 = 𝑆 ⋅ cos 𝜑. Tilsvarende er den reaktive

417 effekt 𝑄 = 𝑆 ⋅ sin 𝜑. Vinklen imellem strøm og spænding betegnes med φ.

418 3.2.9. Effektfaktorregulering

419 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt,

420 og setpunktet for effektfaktoren er fast. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i 421 afsnit 4.4.2, 5.4.2 og 6.4.2.

422 3.2.10. Elforsyningsvirksomhed

423 Den elforsyningsvirksomhed, i hvis net et anlæg er tilsluttet elektrisk. Ansvarsforholdene

424 i det kollektive elforsyningsnet er opdelt på flere netvirksomheder og én transmissions-

425 virksomhed.

426

427 Netvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det kollektive

428 elforsyningsnet på højst 100 kV. 429

430 Transmissionsvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det

431 kollektive elforsyningsnet over 100 kV.

432 3.2.11. Elproducerende anlæg

433 En elproducerende enhed eller en samling af flere elproducerende enheder, der produ-

434 cerer elektricitet, og som ikke er synkront tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Dermed

435 er alle produktionsanlæg, der ikke er synkrone produktionsanlæg, et elproducerende an-

436 læg.

437 3.2.12. Elproducerende enhed

438 En enhed, der producerer elektricitet, og som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

439 3.2.13. Flicker

440 En visuel opfattelse af flimren i lyset forårsaget af spændingsfluktuationer. Flicker optræ-

441 der, hvis lysets luminans eller spektralfordeling fluktuerer med tiden. Ved et vist niveau

442 bliver flicker irriterende for øjet.

443 3.2.14. Forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz

444 Forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz er frekvenser, som findes i det kollektive elnet. Disse fre-

445 kvenser kan forstyrre andre kunder. Forstyrrelser af andre kunder forekommer typisk, når

446 emissioner i dette frekvensinterval rammer en eller flere resonansfrekvenser i det kollek-

447 tive elforsyningsnet.

448 3.2.15. Frakoble

449 Når et produktionsanlæg afbryder den elektriske forbindelse til det kollektive elforsy-

450 ningsnet.

451 3.2.16. Frekvens

452 Frekvens er målt i Hertz (Hz). Netfrekvensen i det kollektive net er 50 Hz. Der findes også

453 andre frekvenser i forbindelse med elkvalitet. Disse frekvenser omtales som harmoniske

454 overtoner, interharmoniske overtoner og forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz. I forbindelse

455 med elkvalitet betegnes netfrekvensen som grundtonen.

456 3.2.17. Frekvensafvigelse

457 Når netfrekvensen kommer uden for området for normaldrift.

458 3.2.18. Frekvensregulering (FSM)

459 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som regulerer den aktive effekt med henblik på

460 stabilisering af netfrekvensen. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.3 461 og 6.3.3.

462

463 I RfG’en benævnes denne regulering FSM-tilstand (Frekvensfølsomhedstilstand).

464 3.2.19. Frekvensrespons – Overfrekvens (LFSM-O)

465 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk nedregulerer den aktive effekt

466 som funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Nedregule-

467 ringen påbegyndes, når netfrekvensen er over en bestemt frekvens fRO. Reguleringsfunk-

468 tionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.1, 5.3.1 og 6.3.1. 469

470 I RfG’en benævnes denne regulering LFSM-O-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstil-

471 stand - overfrekvens). 472

473 3.2.20. Frekvensrespons – Underfrekvens (LFSM-U)

474 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk opregulerer den aktive effekt som

475 funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Opreguleringen

476 påbegyndes, når netfrekvensen er under en bestemt frekvens fRU. Reguleringsfunktionen

477 er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.2 og 6.3.2. 478

479 I RfG’en benævnes denne regulering LFSM-U-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstil-

480 stand - underfrekvens).

481 3.2.21. Frekvensstatik for frekvensregulering

482 Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til

483 anlæggets nominelle aktive effekt. 484

485 Formel for frekvensstatik til frekvensregulering:

486

487

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅

|Δ𝑓|

𝑓𝑛

⋅ 𝑃𝑛

|Δ𝑃|

488 3.2.22. Frekvensstatik for frekvensrespons

489 Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til

490 anlæggets nominelle aktive effekt. 491

492 Formel for frekvensstatik til frekvensrespons:

493

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅

|𝑓 − 𝑓𝑅 |

𝑓𝑛

⋅ 𝑃𝑛

|Δ𝑃|

494 3.2.23. Frekvensændring

495 En frekvensændring, ROCOF eller df/dt, er en ændring af netfrekvensen i det kollektive

496 elforsyningsnet over en tidsperiode.

497 3.2.24. Generatorkonvention

498 I denne vejledning anvendes generatorkonvention, som vist på figur 3.1. 499

500 Fortegn for aktiv/reaktiv effekt angiver effektretning set fra generatoren. Forbrug/import

501 af aktiv/reaktiv effekt angives med negativt fortegn, mens produktion/eksport af aktiv/re-

502 aktiv effekt angives med positivt fortegn. 503

504 Med et effektfaktorsetpunkt styres den ønskede effektfaktorregulering, og fortegnet an-

505 vendes til at styre, om der skal reguleres i 1. kvadrant eller i 4. kvadrant. 506

507 For effektfaktorsetpunkter er der således tale om en kombination af to informationer i et

508 enkelt signal – en setpunktsværdi og valg af reguleringskvadrant. 509

P [kW]

4. Kvadrant

Positivt fortegn for

effektfaktor

PF vinkel φ

1. Kvadrant

Negativt fortegn for

effektfaktor

Underexcited

Induktiv

Leading

Overexcited

Kapacitiv

Lagging

Q-import

P-eksport

Q-eksport

P-eksport

0°

510

270°

90° Q [kVAr]

511 Figur 3.1 – Definition af fortegn for aktiv og reaktiv effekt, effektfaktor samt reference for effektfaktorvin-

512 kel.

513 3.2.25. Generatortilslutningspunkt (PGC)

514 Det sted i anlægsinfrastrukturen, hvor terminalerne/generatorklemmerne for den elpro-

515 ducerende enhed er placeret. For den elproducerende enhed er generatortilslutnings-

516 punktet det sted, som fabrikanten definerer som den elproducerende enheds terminaler.

517 Se figur 3.3 og figur 3.4.

518 3.2.26. Genindkobling

519 En indkobling efter en hændelse, hvor produktionsanlægget er frakoblet det kollektive

520 elforsyningsnet.

521 3.2.27. Gradient-effektbegrænser

522 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, hvor den maksimale stigning/reduktion (gradient)

523 af den aktive effekt begrænses. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 524 4.3.2.2, 5.3.4 og 6.3.4.

525 3.2.28. Harmoniske overtoner

526 Elektriske forstyrrelser forårsaget af overharmoniske strømme eller spændinger. Overhar-

527 moniske er frekvenser, der er et helt multiplum (h) af grundtonens frekvens (50 Hz).

528 3.2.29. Hurtig spændingsændring

529 En enkeltstående spændingsændring (RMS) af kort varighed. En hurtig spændingsændring

530 udtrykkes som en procentdel af normal driftsspænding.

531 3.2.30. Indkobling

532 Når et produktionsanlæg elektrisk set forbinder sig til det kollektive elforsyningsnet og

533 derved bliver spændingssat fra det kollektive elforsyningsnet.

534 3.2.31. Installationstilslutningspunkt (PCI)

535 Det punkt i installationen, hvor elproducerende enheder er tilsluttet eller kan tilsluttes,

536 se figur 3.3 for den typiske placering.

537 3.2.32. Interharmoniske overtoner

538 Elektriske forstyrrelser forårsaget af interharmoniske strømme eller spændinger. Inter-

539 harmoniske overtoner er frekvenser, der ikke er et helt multiplum af grundtonens fre-

540 kvens (50 Hz). Disse frekvenser er placeret imellem de harmoniske overtoner.

541 3.2.33. Kollektivt elforsyningsnet

542 Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at

543 transportere elektricitet mellem elleverandører og elforbrugere. 544

545 Distributionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding

546 på højst 100 kV.

547

548 Transmissionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding

549 over 100 kV.

550 3.2.34. Kommunikationstilslutningspunkt (PCOM)

551 Det punkt, hvor information udveksles mellem produktionsanlægget og andre aktører.

552 Informationen, der udveksles, er signaler, såsom målinger, status, setpunkter og kom-

553 mandoer.

554 3.2.35. Kortslutningseffekt (Sk)

555 Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet.

556 3.2.36. Kortslutningseffekt elkvalitet (Sk, elkva l i tet)

557 Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet, som anvendes til

558 beregning af elkvalitet.

559 3.2.37. Kortslutningsforhold (SCR)

560 Forholdet mellem kortslutningseffekten i nettilslutningspunktet Sk,elkvalitet og produktions-

561 anlæggets nominelle tilsyneladende effekt Sn. 562

𝑆𝑘,𝑒𝑙𝑘𝑣𝑎𝑙𝑖𝑡𝑒𝑡

563

𝑆𝐶𝑅 =

𝑆𝑛

564 3.2.38. Leveringspunktet (PCC)

565 Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor forbrugere er, eller kan blive, tilsluttet. 566

567 Elektrisk set kan leveringspunkt og nettilslutningspunkt være sammenfaldende. Leve-

568 ringspunktet (PCC) er altid placeret længst inde i det kollektive elforsyningsnet, dvs.

569 længst væk fra anlægget, se figur 3.3 og figur 3.4. 570

571 Det er elforsyningsvirksomheden, der anviser leveringspunktet.

572 3.2.39. Magnetiseringssystem

573 Et magnetiseringssystem er et system i synkrone produktionsanlæg, som skal levere en

574 konstant spænding ved et valgbart referencepunkt i nettilslutningspunktet. Se figur 3.2. 575

Magnetiseringsanlæg

Spændingsregulator

576
577	Figur 3.2 – Magnetiseringssystem for synkrongenerator
578	3.2.40. Nettilslutningspunkt (POC)
579	Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor et produktionsanlæg er tilsluttet, eller kan
580	tilsluttes, se figur 3.3 og figur 3.4 for den typiske placering.
582	Alle krav specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre
583	andet er angivet.
585	I tilfælde, hvor flere produktionsanlæg har samme leveringspunkt og samme ejer, betrag-
586	tes disse som ét produktionsanlæg.

581

584

Installation

PCC / POC

Forbrug

PCOM

PCI PGC

Elproducerende

enhed

PGC Elproducerende

enhed

587

588 Figur 3.3 - Installationstilsluttet produktion med angivelse af PGC, PCI, POC og PCC.

PCOM

PGC

Elproducerende

enhed

PCC

POC

PGC

PCC

Elproducerende

enhed

PCOM

PCC

POC

PGC Elproducerende

enhed

Forbrug

589

590

591 Figur 3.4 - Nettilsluttet produktion med angivelse af PGC, POC, PCC og PCOM.

592 I figur 3.3 er vist en typisk installationstilslutning af et eller flere produktionsanlæg med

593 angivelse af, hvor generatortilslutningspunktet (PGC), nettilslutningspunktet (POC), net-

594 tilslutningspunktet i installationen (PCI) og leveringspunktet (PCC) typisk er placeret. I den

595 viste situation er leveringspunktet (PCC) sammenfaldende med nettilslutningspunktet

596 (POC).

597 3.2.41. Nominel aktiv effekt / Mærkeeffekt (Pn)

598 Den største aktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinu-

599 ert i nettilslutningspunktet (POC). Mærkeeffekten eller nominel aktiv effekt betegnes med 600 Pn.

601 3.2.42. Nominel reaktiv effekt (Qn)

602 Den største reaktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere konti- 603 nuert i nettilslutningspunktet (POC). Nominel reaktiv effekt betegnes med Qn.

604 3.2.43. Nominel spænding (Un)

605 Den spænding, hvorved et net eller komponenter benævnes. Spændingen angives som 606 fase til fase for 3-leder-systemer og som fase til nul for 4-leder-systemer. Nominel spæn- 607 ding betegnes med Un.

608 3.2.44. Nominel strøm / mærkestrøm (I n)

609 Den maksimale kontinuerte strøm i nettilslutningspunktet (POC) et produktionsanlæg er 610 designet til at levere under normale driftsforhold, jf. DS/CLC/TS 50549-1:2015 samt 611 DS/CLC/TS 50549-2:2015. Mærkestrømmen betegnes med In.

612 3.2.45. Nominel tilsyneladende effekt (Sn)

613 Den største effekt bestående af både den aktive og reaktive komponent et produktions- 614 anlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Nomi- 615 nel tilsyneladende effekt betegnes med Sn.

616 3.2.46. Normal driftsspænding (Uc)

617 Den spænding nettet drives ved, og dermed den spænding, der kan forventes i nettilslut- 618 ningspunktet (POC). Normal driftsspænding betegnes med Uc.

619

620 Normal driftsspænding fastlægges af elforsyningsvirksomheden og benyttes til fastlæg- 621 gelse af normaldriftsområde og beskyttelse. For lavspænding er normal driftsspænding lig 622 nominel spænding.

623 3.2.47. Normaldrift

624 Det spændings- og frekvensområde et produktionsanlæg kontinuert skal kunne produ- 625 cere inden for. For nærmere information om normaldrift, se afsnit 4.1.1, 5.1.1 og 6.1.1.

626 3.2.48. Nødstrømsanlæg

627 Et anlæg installeret med henblik på at levere backupstrøm i en installation, og som ikke 628 er tilsigtet drift parallelt med det kollektive elforsyningsnet.

629 3.2.49. Partial Weighted Harmonic Distortion (PWHD)

630 Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning fra en begrænset gruppe 631 af de højere harmoniske overtoner (Yh), vægtet efter de enkelte harmoniske overtoners 632 orden (h). PWHD beregnes fra og med den 14. harmoniske overtone (h = 14), op til og 633 med den 40. harmoniske overtone (h = 40) – beregnet som procentdel af grundtonen (h 634 = 1).

635

ℎ=40

𝑌 2

636

637

𝑃𝑊𝐻𝐷𝑌

= √ ∑ ℎ ∙ ( ℎ)

𝑌1

ℎ=14

638 Hvor Y er enten RMS-strømme (PWHDI) eller RMS-spændinger (PWHDU).

639 3.2.50. Produktionsanlæg

640 Generel betegnelse, som dækker over både synkrone produktionsanlæg og elproduce- 641 rende anlæg.

642

643 Denne betegnelse bruges, når der er krav, som gælder for både synkrone produktionsan- 644 læg og elproducerende anlæg.

645 3.2.51. Q-regulering

646 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt uafhængig af 647 den producerede aktive effekt.

648 3.2.52. Reaktiv effekt

649 Den imaginære komponent af den tilsyneladende effekt, normalt udtrykt i VAr eller kVAr.

650 3.2.53. Reaktiv tillægsstrøm (IQ)

651 En reaktiv tillægsstrøm, som bruges til at modvirke spændingsdyk i forbindelse med fejl i 652 det kollektive elforsyningsnet.

653 I RfG’en benævnes reaktiv tillægsstrøm som ”hurtig fejlstrøm”.

654 3.2.54. Robusthed

655 Robusthed over for spændings- og frekvensafvigelser, så et produktionsanlæg ikke fra- 656 kobler sig det kollektive elforsyningsnet, men i stedet opretholder en form for drift, som 657 kan understøtte det kollektive elforsyningsnet.

658 3.2.55. Signal

659 En måling, status, setpunkt eller kommando, der udveksles mellem anlægget og elforsy- 660 ningsvirksomhed via PCOM.

661 3.2.56. Spændingsdyk

662 Kortvarig spændingsændring, som resulterer i, at spændingens effektivværdi i nettilslut- 663 ningspunktet (POC) er mellem 5% og 90% af normal driftsspænding.

664 3.2.57. Spændingsniveau

665 Definition på spændingsniveauer i distributionsnettet og transmissionsnettet i denne vej- 666 ledning er fastsat ud fra standarden DS/EN/IEC 60038 og er følgende:

667

Betegnelse for spændingsniveau	Nominel spænding Un [kV]	Elforsyningsvirksomhed
Ekstra høj spænding (EHV)	400	Transmissionsvirksomhed
Ekstra høj spænding (EHV)	220
Højspænding (HV)	150

Betegnelse for spændingsniveau	Nominel spænding Un [kV]	Elforsyningsvirksomhed
	132
	60	Netvirksomhed
	50
Mellemspænding (MV)	33
	30
	20
	15
	10
Lavspænding (LV)	0,4
Lavspænding (LV)	0,23

668 Tabel 3.2 – Definition af spændingsniveauer.

669 3.2.58. Spændingsregulering

670 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt med en statik 671 med det formål at opnå den ønskede spænding i spændingsreferencepunktet.

672 3.2.59. Spændingsstatik

673 Den ændring i spænding i procent, som forårsager en ændring i reaktiv effekt svarende til 674 anlæggets nominelle reaktive effekt.

675

676 Formel for spændingsstatik:

677

|ΔU|

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅

𝑈𝑟𝑒𝑓

⋅ 𝑄𝑛𝑜𝑚

|Δ𝑄|

678 3.2.60. Spændingsubalance

679 Tilstand i et flerfasesystem, hvor effektivværdierne af yderspændingernes grundtone 680 og/eller vinklerne mellem de på hinanden følgende yderspændinger ikke er ens.

681 3.2.61. Statik

682 Den ændring i reguleringsparameteren (fx frekvens) i procent, som forårsager en ændring 683 i effekt svarende til anlæggets nominelle effekt.

684

685 Se nærmere info under frekvensstatik og spændingsstatik.

686 3.2.62. Strømubalance

687 Tilstand i et flerfasesystem, hvor strømmens amplitude og/eller vinklerne mellem de på 688 hinanden følgende faser ikke er ens.

689 3.2.63. Synkront produktionsanlæg

690 En sammenhængende elproducerende enhed, som kan producere elektrisk energi på en 691 sådan måde, at den producerede spændings frekvens, vekselstrømsgeneratorens ha- 692 stighed og netfrekvensen står i et konstant forhold til hinanden og dermed er synkrone.

693 3.2.64. Systemansvarlig virksomhed

694 Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerheden og 695 en effektiv udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem.

696

697 Den systemansvarlige virksomhed i Danmark er Energinet.

698 3.2.65. Total Harmonic Distortion (THD)

699 Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning af de individuelle har- 700 moniske overtoner (Yh) fra og med den 2. harmoniske overtone (h = 2), op til og med den 701 40. harmoniske overtone (h = 40) – beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). 702

ℎ=40

𝑌

703

704

𝑇𝐻𝐷𝑌

= √ ∑ ( ℎ)

𝑌1

ℎ=2

705 Hvor Y er enten RMS-strømme (THDI) eller RMS-spændinger (THDU).

706 3.2.66. Unormal drift

707 Drift i situationer med frekvens- eller spændingsafvigelser – det vil sige, drift uden for 708 området for normaldrift (se afsnit 3.2.47).

709 3.2.67. Vestdanmark (DK1)

710 Den del af det kontinentaleuropæiske synkronområde, som dækker Danmark vest for Sto- 711 rebælt.

712 3.2.68. Vindkraftværk

713 Et elproducerende anlæg, som benytter vind som primær energikilde.

714 3.2.69. Ø-drift

715 En driftssituation, som kan opstå i distributionsnettet, hvor en del af distributionsnettet 716 kører videre uden forbindelse til det kollektive elforsyningsnet.

717

718 Dette er en uønsket driftssituation, som typisk detekteres ved frekvensændring (df/dt) 719 eller større spændingsafvigelser. Netbeskyttelsen skal frakoble produktionsanlægget i 720 disse situationer.

721 3.2.70. Østdanmark (DK2)

722 Den del af det nordeuropæiske synkronområde, som dækker Danmark øst for Storebælt. 723

4. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI B

724

725 4.1. Immunitet over for frekvens og spændi ngsafvigelser‌

726 Et produktionsanlæg skal overholde nedennævnte krav til normaldrift og unormal drift.

727 4.1.1. Normaldrift

RfG: 13, 1, a)

728 Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert uden at frakoble i fre- 729 kvensintervallet 49,0 Hz til 51,0 Hz.

730

DS/EN 50549-2 +

EN 50160

731 Uc i nettilslutningspunktet (POC) oplyses af elforsyningsvirksomheden. 732

733 Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert, når spændingen i til- 734 slutningspunktet ligger inden for spændingsintervallet 90 % til 110 % af normal drifts- 735 spænding.

736

RfG: 13, 1, a)

737 Et produktionsanlæg skal ved forskellige frekvenser opretholde driften i de minimumspe- 738 rioder, som er angivet i figur 4.1, uden at frakoble fra nettet.

UC [pu]

1,1

1,0

0,9

47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50

50,5 51,0 51,5

Frekvens [Hz]

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

Normaldrift

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

739

740 Figur 4.1 – Minimumsperioder, hvor et produktionsanlæg skal kunne opretholde driften ved forskellige

741 frekvenser uden at frakoble fra nettet.

TF 3.2.x

742 Et produktionsanlæg skal være designet til, uden afbrydelse, at kunne tolerere et momen- 743 tant spændingsfasespring på op til 20 grader i nettilslutningspunktet.

744 4.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser

745 Produktionsanlægget skal kunne opretholde driften ved frekvensafvigelser i de tidsperio- 746 der, som er specificeret på figur 4.1, uden at frakoble fra det kollektive elforsyningsnet.

747 4.1.2.1. Frekvensændring

RfG: 13, 4+5

RfG: 13, 1, b)

Værdi: DS/EN 50549-2

748 Et produktionsanlæg skal kunne producere kontinuert ved frekvensændringer på op til 749 2,0 Hz/s.

750 4.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

RfG: 13, 4+5

751 Det er tilladt for et produktionsanlæg at reducere den aktive effekt i frekvensområdet 49 752 Hz til 47,5 Hz. I dette område må den aktive effekt reduceres med 6 % af Pn pr. Hz., som 753 vist på figur 4.2.

754

755

756 Figur 4.2 – Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens.

757

Tilladt reduktion af aktiv effekt
Frekvensområde	49 Hz til 47,5 Hz
Reduktion af Pn pr. Hz	6 %

758 Tabel 4.1 - Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

759 Et produktionsanlæg må først reducere den aktive effekt, hvis anlægget teknisk set ikke 760 kan fortsætte den aktuelle levering af aktiv effekt ved underfrekvens. Dette gælder under 761 normale driftsforhold, som kan garanteres i 90 % af tiden, og skal ske efter bedste evne i 762 forhold til driftspunkt og tilgængelig primær energi.

763 4.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser

764 Et produktionsanlæg skal overholde kravene til tolerancer over for spændingsafvigelser, 765 som angivet i dette afsnit. Der er specifikke krav, som afhænger af typen af produktions- 766 anlægget.

767 4.1.3.1. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underspænding

DS/EN 50549-2

(ENDK godkendt)

768 Når spændingen i nettilslutningspunktet ligger under 95% af nominel værdi, er det tilladt 769 at reducere produktionen af aktiv effekt for at overholde produktionsanlæggets strøm- 770 grænse. Reduktionen skal være så lille, som teknisk muligt.

771 4.1.3.2. Robusthed over for spændingsstigninger

DS/EN 50549-2

772 Et produktionsanlæg skal kunne forblive forbundet til elnettet ved spændingsstigninger, 773 som defineret i tabel 4.2.

Spænding	Varighed
1,15·Uc	60 s
1,20·Uc	5 s

774 Tabel 4.2 – Robusthed over for spændingsstigninger.

775 4.1.3.3. Robusthed over for spændingsdyk

776 (a) Synkron produktionsanlæg

RfG: 14, 3, a) + b)

777 Et synkront produktionsanlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.3. Et 778 synkront produktionsanlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over 779 den fuldt optrukne linje på figur 4.3. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er 780 det tilladt at frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for 781 asymmetriske fejl.

782

RfG: 14, 3, a), v)

RfG: 14, 3, a)

783 Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 784 4.3. Kravet vurderes ved Pn og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på 785 anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter 786 fejlen. De oplyste kortslutningseffekter kan blive oplyst som generiske værdier, som er 787 baseret på typiske driftssituationer.

788

Spænding i POC [pu]

789

1,1

0,9

1,5; 0,9

0,8 0,25; 0,7

0,7 0,7; 0,7

0,6

0,5

0,4

0; 0,3 0,25; 0,3

0,3

0,2

0,1

-0,5 -0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3

Tid [sekunder]

790

791 Figur 4.3 – Robusthed over for spændingsdyk for et synkront produktionsanlæg.

RfG: 17, 3

Værdi: DS/EN 50549-2

792 Et synkront produktionsanlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv ef- 793 fekt efter en fejl, hurtigst muligt efter at spændingen og frekvensen er inden for normal- 794 området igen jf. afsnit 4.1.1. Produktionsanlæggets naturlige evne til at genoprette pro- 795 duktionen af aktiv effekt må ikke begrænses kunstigt eller unødigt.

796 (b) Elproducerende anlæg

RfG: 14, 3, a)

797 Et elproducerende anlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.4. Et elpro- 798 ducerende anlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den fuldt op- 799 trukne linje på figur 4.4. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er det tilladt at 800 frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for asymmetri- 801 ske fejl.

802

RfG: 14, 3, a), v)

RfG: 14, 3, a)

803 Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 804 4.4. Kravet vurderes ved Pn og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på 805 anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter 806 fejlen. De oplyste kortslutningseffekter kan blive oplyst som generiske værdier, som er 807 baseret på typiske driftssituationer.

808

RfG: 20, 3

Værdi: DS/EN 50549-1

809 Et elproducerende anlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv effekt 810 efter en fejl hurtigst muligt, dog senest 5 sekunder efter at spændingen og frekvensen er 811 inden for normalområdet igen, jf. afsnit 4.1.1. I genoprettelsesforløbet skal opregulering 812 af den aktive effekt ske med en gradient på mindst 20% Pn/s.

Spænding i POC [pu]

813

1,1

0,9

0,8

0,7

1,5; 0,9

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2 0; 0,15

0,25; 0,15

0,1

-0,5 -0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3

Tid [sekunder]

814

815 Figur 4.4 – Robusthed over for spændingsdyk for et elproducerende anlæg.

816 Levering af reaktiv tillægsstrøm

RfG: 20, 2, b)

Værdi: TF 3.2.x

817 Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm, IQ, i generatortilslut- 818 ningspunktet i tilfælde af en symmetrisk fejl (trefaset fejl) for at opretholde spændings- 819 stabilitet i nettet under og efter en fejl.

820

821 Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm (synkronkomposant) i 822 området over den fuldt optrukne linje i figur 4.4 og op til 90 % af den normale driftsspæn- 823 ding i generatortilslutningspunktet.

824

825 Regulering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg skal følge figur 4.5. 826

827 Den reaktive tillægsstrøm skal kunne leveres inden for 100 ms med en nøjagtighed på 828 ±20% af In.

829

830 Under et fejlforløb skal et elproducerende anlæg prioritere den reaktive tillægsstrøm hø- 831 jest og dernæst levering af den aktive effekt i området fra 90 % til 15 % af Uc,. Se det skra- 832 verede område på figur 4.5.

833

Området hvor der skal leveres reaktiv tillægsstrøm.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Spænding i PGC [% af Uc]

834

RfG: 13, 7, a)

Værdier: DS/EN 50549-2

836	4.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg
837	Opstart og genindkobling af et produktionsanlæg må ikke ske, før frekvensen og spæn-
838	dingen er inden for følgende områder:
839

835 Figur 4.5 – Levering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg.

	DK 1 (Vestdanmark)	DK 2 (Østdanmark)
Frekvensområde	47,5 Hz – 50,2 Hz	47,5 Hz – 50,5 Hz
Spændingsområde	90 % – 110 % Uc	90 % – 110 % Uc
Observationstid	3 minutter	3 minutter

840 Tabel 4.3 – Kriterier for genindkobling og opstart af et produktionsanlæg.

DS/EN 50549-2

RfG: 13, 7, b)

Værdier: DS/EN 50549-2

841 Efter at et produktionsanlæg er indkoblet, må den aktive effekt maksimalt stige med 20% 842 af nominel effekt pr. minut.

843 4.2.1. Synkronisering

844 Et produktionsanlæg skal automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsy- 845 ningsnet. Det må ikke være muligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så 846 anlægget kobler ind uden synkronisering.

847 4.3. Regulering af aktiv effekt

DS/EN 50549-2

848 Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal 849 kunne ske i trin på 1% af Pn eller bedre.

850

851 Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktions- 852 anlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

853 4.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens

RfG: 13, 2, e)

854 Et produktionsanlæg skal kunne nedregulere sin aktive effekt ved overfrekvens. Nedregu- 855 lering i aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet.

856

DS/EN 50549-2

857 Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde nedregule- 858 ring af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået 500 ms.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af ned- regulering er 500 ms eller mere, er kravet til forsinkelse opfyldt.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af ned- regulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra for- sinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsk- len fRO krydses.

Eksempel

Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregu- lering er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, så den sam- lede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms.

859

860

861

RfG: 13, 2, a)

862 Nedreguleringen af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (fRO) og følge en 863 statik, som angivet i figur 4.6, uagtet om frekvensen stiger eller falder.

864

RfG: 13, 2, f)

865 Når et produktionsanlægs nedre grænse for aktiv effekt nås i forbindelse med nedregule- 866 ringen, skal anlægget holde dette minimumsniveau af aktiv effekt, indtil netfrekvensen 867 igen falder, eller produktionsanlægget frakobles af en anden grund.

868

P/Pn

fRO

(50,x Hz)

47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50,0 50,5 51,0 51,5 52,0 Frekvens [Hz]

869

870 Figur 4.6 – Statik for frekvensrespons ved overfrekvens.

871

RfG: 13,2, d)

RfG: 13,2, c)

872 Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet 873 fra 50,2 Hz til 50,5 Hz, begge værdier inklusive, med en opløsning på 10 mHz eller bedre. 874

875 Hældningen af statikken for reduktion af aktiv effekt skal kunne indstilles i intervallet 2% 876 til 12% med en opløsning på 1 % eller bedre.

877

RfG: 13, 2, b)

878 Indstillingerne for frekvensrespons ved overfrekvens for Vest- og Østdanmark er føl- 879 gende:

880

DK 1 (Vestdanmark)		DK 2 (Østdanmark)
Frekvenstærskel fRO	50,2 Hz	50,5 Hz
Statik	5 %	4 %
Tid til ø-drift-detektering	500 ms	500 ms

881 Tabel 4.4 – Standardindstillinger for frekvensrespons – overfrekvens for DK1 og DK2.

882

Energinet

883 Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en nøjag- 884 tighed på < 5% af nominel aktiv effekt eller bedre målt over en periode på 1 minut.

885

DS/EN 50549-2

886 Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mHz eller bedre.

887 4.3.2. Begrænsningsfunktioner

888 4.3.2.1. Absolut-effektbegrænser

RfG: 14, 5, a)

889 Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse sin maksimale aktive effekt.

890

891 Absolut-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra produktionsanlæg- 892 get til en setpunktsbestemt maksimal effektgrænse i nettilslutningspunktet.

893

894 Absolut effektbegrænser bruges til at beskytte det kollektive elforsyningsnet mod over- 895 belastning i kritiske situationer.

896

Afsnit 4.3.2.2

897 Regulering med en ny parameter for absolut-effektbegrænser skal være fuldført inden for 898 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameterændring.

899 4.3.2.2. Gradient-effektbegrænser

TF 3.2.x

Værdi: Energinet

900 Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt. 901 Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient, fx 902 genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., må gradienten ikke overstige mere end 20 % 903 af Pn/min. Dette gælder både for op- og nedregulering under hensyntagen til tilgængelig- 904 heden af den primære energikilde.

Gradient-effektbegrænser bruges af systemdriftsmæssige årsager, så ændrin- gerne i aktiv effekt ikke giver stabilitetsmæssige problemer i det kollektive elforsy- ningsnet.

905

906

907 4.3.2.3. Systemværn

RfG: 14, 5, a)

908 Det besluttes ved tildeling af nettilslutningpunktet, om der er behov for systemværn på 909 det pågældende produktionsanlæg.

910

911 I tilfælde, hvor der er behov, skal systemværnet udføres som beskrevet nedenfor. 912

913 Et produktionsanlæg skal være udstyret med et systemværn, som er en nødregulerings- 914 funktion, der på baggrund af en nedreguleringsordre meget hurtigt skal kunne regulere 915 den aktive effekt leveret fra et produktionsanlæg til et eller flere foruddefinerede set- 916 punkter.

917 Setpunkterne fastlægges af elforsyningsvirksomheden ved idriftsættelsen. 918

919 Anlægget skal have mulighed for minimum fem forskellige konfigurerbare reguleringstrin. 920

921 Som standardværdier anbefales følgende reguleringstrin:

922
923	1. Til 70 % af mærkeeffekt
924	2. Til 50 % af mærkeeffekt
925	3. Til 40 % af mærkeeffekt
926	4. Til 25 % af mærkeeffekt
927	5. Til 0 % af mærkeeffekt, dvs. anlægget er stoppet.

928 Reguleringen skal påbegyndes inden for 1 sekund og skal være fuldført indenfor 10 sekun- 929 der fra modtagelse af ordre om nedregulering.

930

931 I det tilfælde, at der til systemværnet beordres en opregulering, fx fra trin 4 (25 %) til 3 932 (40 %), accepteres det, at designmæssige grænser for anlæggets generatorer eller øvrige 933 anlægsenheder kan give en forøget tid for fuldførelse af ordren.

934 4.4. Regulering af reaktiv effekt

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: DS/EN 50549-2

935 Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede regulerings- 936 funktioner kan være aktiv ad gangen.

937

938 Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og 939 karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 4.4.2 til 4.4.4. Angivelse af setpunkter skal 940 kunne ske i trin på 1% af Sn eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor.

941

942 Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel tilsyneladende effekt for 943 produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. 944

945 Det er tilladt, at nøjagtigheden af reguleringen er dårligere end ±2% af Sn, når produktio- 946 nen af aktiv effekt er under 10% af produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. 947 Dog må udvekslingen af ukontrolleret reaktiv effekt aldrig være større end 10% af pro- 948 duktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt.

949

950 I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et elproducerende anlæg er ude 951 til revision, accepteres det, at det elproducerende anlægs levering af reaktiv effekt redu- 952 ceres pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision.

953 4.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt

954 Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et produktionsanlæg være i stand til at levere 955 reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i fi- 956 gur 4.7.

957

958

959 Figur 4.7 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

960 I det skraverede område på figur 4.7 skal produktionsanlægget levere en stabil reaktiv 961 effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun 962 må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompen- 963 sering.

964

965 Når produktionen af aktiv effekt er under den maksimale kapacitet, skal et produktions- 966 anlæg være i stand til at arbejde inden for det område, som er angivet i figur 4.8.

967

Arbejdsområde

Krav til nøjagtighed ved lav produktion

P/Pn

PF = 0,95

PF = -0,95

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

0,2

0,1 Sn

0,1

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

968

969 Figur 4.8 – Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt.

970 4.4.2. Effektfaktorregulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: DS/EN 50549-2

971 Et produktionsanlæg skal kunne udføre effektfaktorregulering, så den reaktive effekt kan 972 reguleres ved hjælp af fast effektfaktor, se figur 4.9.

973

974 Når et nyt setpunkt for effektfaktoren sættes, skal reguleringen være færdig inden for 1 975 minut.

976

P/Pn

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

PF vinkel φ

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

977

978 Figur 4.9 – Eksempel på effektfaktorregulering [cos φ fix].

979 Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, 980 medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget 981 skal producere ved en effektfaktor på 1 som standard.

982

983 Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- 984 tionen med elforsyningsvirksomheden.

985 4.4.3. Automatisk effektfaktorregulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: DS/EN 50549-2

986 Et produktionsanlæg skal kunne udføre automatisk effektfaktorregulering, som vist på fi- 987 gur 4.10.

988

989 Reguleringen af den reaktive effekt skal være færdig inden for 10 sekunder, efter den ak- 990 tive effekt har stabiliseret sig.

991

P/Pn

Punkt 3

Punkt 2

0,5

Induktiv/Leading Kapacitiv/Lagging

Punkt 1

0,9

-0,9

992

993 Figur 4.10 – Standardindstilling for automatisk effektfaktorregulering [cos φ (P)].

994 Standardindstillingerne for karakteristikken er angivet i tabel 4.5. 995

Punkter for karakteristikken
Punkt	P/Pn	Effektfaktor
1	0,0	1,0
2	0,5	1,0
3	1	0,9 ind

996 Tabel 4.5 - Punkter for karakteristikken.

997

998

999

1000

1001

1002

1003

1004

1005

Aktiveringsniveauet for funktionen er normalt 105 % af Uc, og deaktiveringsniveauet er 100 % af Uc.

Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal producere ved en effektfaktor på 1 som standard.

Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- tionen med elforsyningsvirksomheden.

1006

1007

1008

P/Pn

4. Kvadrant

Positivt fortegn for

effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for

effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

1009

4.4.4. Q-regulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: DS/EN 50549-2

Et produktionsanlæg skal kunne udføre Q-regulering, som vist på figur 4.11.

1010

1011

1012

1013

1014

1015

1016

1017

1018

1019

Figur 4.11 – Eksempel på Q-regulering [Q setpunkt].

Reguleringen fra et setpunkt til et nyt punkt skal være udført inden for 1 minut.

Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- tionen med elforsyningsvirksomheden.

RfG: 17, 2, b)

1020

1021

1022

1023

1024

1025

4.4.5. (a) Synkrone produktionsanlæg – yderligere krav

Ud over de generelle krav til reaktiv effekt stilles der for synkrone produktionsanlæg krav om, at produktionsanlægget skal være udstyret med et kontinuert fungerende automatisk magnetiseringssystem. Magnetiseringssystemet skal kunne levere en stabil og konstant spænding i PGC. Setpunkt for spændingen skal kunne vælges inden for hele spændings- området for normaldrift.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1026 4.5. Beskyttelse

1027

1028

1029

1030

1031

1032

1033

1034

1035

1036

1037

1038

1039

1040

1041

1042

1043

1044

1045

4.5.1. Generelt

Beskyttelse af anlæg skal både beskytte produktionsanlægget og være med til at sikre stabilitet i det kollektive elforsyningsnet.

Relæindstillinger må ikke forhindre specificeret anlægsfunktionalitet i at fungere korrekt.

Det er anlægsejers ansvar, at anlægget er dimensioneret og udstyret med de nødvendige beskyttelsesfunktioner, således at anlægget:

• sikres mod skader som følge af fejl og hændelser i det kollektive elforsyningsnet.

• sikrer det kollektive elforsyningsnet mod uønsket påvirkning fra anlægget.

• sikres mod skader som følge af asynkrone sammenkoblinger.

• beskyttes mod udkoblinger i ikke-kritiske situationer for anlægget.

• ikke skades og ikke udkobler ved spændingsdyk som angivet i afsnit 4.1.3.

1046

1047

1048

1049

1050

1051

1052

1053

1054

1055

1056

1057

1058

1059

1060

1061

Elforsyningsvirksomheden eller den systemansvarlige virksomhed kan kræve indstillings- værdierne for beskyttelsesfunktioner ændret efter idriftsættelsen, hvis det vurderes at have betydning for driften af det kollektive elforsyningsnet.

Efter en udkobling af et anlæg på grund af en fejl i det kollektive elforsyningsnet må an- lægget tidligst indkoble automatisk, som angivet i afsnit 4.2.

Et anlæg, der forud for en fejl i det kollektive elforsyningsnet var udkoblet af et eksternt signal, må ikke indkobles, før det eksterne signal er fjernet, og spænding og frekvens igen er inden for de intervaller, der er angivet i afsnit 4.2.

Det påhviler elforsyningsvirksomheden på anfordring fra anlægsejer at oplyse den største og mindste kortslutningsstrøm, der kan forventes i nettilslutningspunktet (POC), samt an- dre oplysninger om det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for at fastlægge anlæggets beskyttelsesfunktioner.

1062

1063

Spænding og frekvens skal måles samtidigt på de faser, som anlægget er tilsluttet i nettil- slutningspunktet (POC).

1064

1065

1066

1067

1068

1069

1070

1071

1072

1073

1074

1075

1076

1077

1078

1079

1080

1081

1082

1083

1084

1085

1086

1087

1088

1089

1090

1091

1092

1093

1094

1095

1096

1097

1098

1099

4.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

Anlæggets beskyttelsesfunktioner og tilhørende indstillinger skal være som angivet i ef- terfølgende underafsnit. Kun efter tilladelse fra elforsyningsvirksomheden må der anven- des indstillinger, der afviger fra de anbefalede indstillingsværdier, fx i tilfælde af proble- mer med lokale overspændinger.

Relæbeskyttelsen skal ved interne kortslutninger i anlægget være selektiv med netbeskyt- telsen; det vil sige, at kortslutninger i anlægget skal være udkoblet inden for 100 ms.

Alle indstillinger er angivet som RMS-værdier.

Anlægget skal udkobles eller stoppes, hvis et målesignal afviger mere fra dets nominelle værdi end indstillingen.

Den oplyste funktionstid er den måletid, hvor udløsebetingelsen konstant skal være op- fyldt, for at beskyttelsesfunktionen må afgive udløsesignal.

Nøjagtigheden, hvormed spænding og frekvens måles, skal være henholdsvis ±1 % af Uc og ±0,05 Hz eller bedre.

Frekvensændringen beregnes efter nedenstående eller ækvivalent princip.

Frekvensmålingen anvendt til beregning af frekvensændringen er baseret på en 200 ms måleperiode, hvor middelværdien beregnes.

Frekvensmålingerne skal foregå løbende, så der beregnes en ny værdi for hver 20 ms.

ROCOF [Hz/s] skal beregnes som forskellen mellem den netop udførte middelværdifre- kvensberegning og den middelværdifrekvensberegning, der blev foretaget for 20 ms si- den.

(df/dt = (middelværdi 2 – middelværdi 1)/0,020 [Hz/s])

Hvis et anlæg isoleres med en del af det kollektive elforsyningsnet, må anlægget ikke give anledning til midlertidige overspændinger, der kan medføre skader på anlægget eller det kollektive elforsyningsnet.

1100

1101

1102

1103

4.5.3. Krav til netbeskyttelse

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

Et produktionsanlæg skal have beskyttelsesfunktioner, som vist i tabel 4.6. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdierne i tabellen. In- tervaller og opløsning er vejledende.

1104

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling (Interval / Opløsning)		Funktionstid (Interval / Opløs- ning)
Overspænding (trin 2)	U>>	1,0 – 1,3 / 0,01 Standard: 1,15	Uc	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Overspænding (trin 1)	U>	1,0 – 1,2 / 0,01 Standard: 1,10	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Underspænding (trin 1)	U<	0,2 – 1,0 / 0,01 Standard: 0,90	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Overfrekvens	f>	50,0 – 52,0 / 0,1 Standard: 51,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Underfrekvens	f<	47,0 – 50,0 / 0,1 Standard: 47,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s

1105

Tabel 4.6 – Krav til beskyttelse for alle produktionsanlæg i kategori B.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1106

1107

1108

1109

1110

1111

1112

1113

1114

1115

1116

1117

1118

1119

4.5.3.1. (a) Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsan- læg

Synkrone produktionsanlæg skal, udover de generelle beskyttelsesfunktioner og -indstil- linger, også have de beskyttelsesfunktioner og indstillinger, der er angivet i tabel 4.7.

Synkront underspændingsrelæ er kun et krav i det tilfælde, at asynkron sammenkobling ved automatisk genindkobling kan forekomme. Elforsyningsvirksomheden fastsætter ind- stillingsværdierne for det synkrone underspændingsrelæ.

Elforsyningsvirksomheden, i hvis net anlægget er tilsluttet, beregner indstillings- værdierne for det synkrone underspændingsrelæ ved hjælp af principperne i DEFU TR 293, 3. udgave, ”Relæbeskyttelse ved decentral produktion med synkrongene- ratorer”, marts 2018.

Det er tilladt at benytte en sikring i stedet for overstrøm (trin 1). I så fald skal sikringens størrelse og karakteristik godkendes af elforsyningsvirksomheden.

Beskyttelsesfunktion

Symbol [IEC]

Indstilling

Funktionstid

Synkron underspæn- ding*

Fastsættes af elforsy- ningsvirksomheden

≤ 50

Overstrøm (trin 2)**

I>>

Fastsættes af elforsy- ningsvirksomheden

Overstrøm (trin 1)

1,2

*) Hvis synkront underspændingsrelæ anvendes.

Synkront underspændingsrelæ: Indstillingen er afhængig af de lokale generator- og netdata. Den aktuelle indstilling beregnes af elforsyningsvirksomheden.

**) Hvis der ikke anvendes synkron underspændingsrelæ, anvendes generatorfabri- kantens indstillinger for overstrømsbeskyttelse.

1120

Tabel 4.7 – Yderligere beskyttelsesindstillinger for synkrone produktionsanlæg.

1121

1122

1123

1124

1125

1126

1127

1128

1129

1130

1131

1132

4.5.4. Krav til detektering af ø-drift

RfG: 13, 1, b)

Værdi: TF 3.2.x

Et produktionsanlæg skal være i stand til at detektere utilsigtet ø-drift og skal frakoble sig det kollektive elforsyningsnet, hvis det detekterer utilsigtet ø-drift.

I Danmark benyttes udelukkende passive metoder til detektering af ø-drift. Det er ikke tilladt at bruge vektorspringrelæer (ANSI 78) eller aktiv ø-drift-detektering til beskyttelse af anlæg, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i Danmark.

Et produktionsanlæg skal have de i tabel 4.8 angivne funktioner til ø-drift-detektering. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdien i tabellen. Intervaller og opløsning er vejledende.

Beskyttelsesfunktion

Symbol

Indstilling (Interval / Opløsning)

Funktionstid (Interval / Opløsning)

Frekvensændring

df/dt

2 – 3,5 / 0,1

Standard: ±2,5

Hz/s

0,08 – 5 / 0,01

Standard: 0,08

1133	Tabel 4.8 – Krav til ø-drift-detektering.
1134	4.5.5. Jording
1135	Forhold omkring jording af produktionsanlægget skal aftales med elforsyningsvirksomhe-
1136	den.
1137	4.6. ELKVALITET
1138	Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå
1139	dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit.

Erfaring

1140	4.6.1. Grænseværdier
1141	Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit.
1142	4.6.1.1. Hurtige spændingsændringer
1143	Et produktionsanlæg må ikke forårsage hurtige spændingsændringer større end de græn-
1144	seværdier, der er angivet i Tabel 4.9.
1145

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Spændingsniveau	Grænseværdi
Mellemspænding	d(%) = 4 %
Højspænding	d(%) = 3 %

1146

1147

1148

Tabel 4.9 – Grænseværdi for hurtige spændingsændringer.

Krav om hurtige spændingsændringer er sat med udgangspunkt i DS/EN 61000-3- 11, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

1149 4.6.2. Grænseværdier for elproducerende anlæg

1150

DS/EN 50549-2

1151

1152

1153

1154

1155

1156

1157

4.6.2.1. DC-indhold

Et elproducerende må ikke injicere DC-strømme i elnettet. Dette er opfyldt, hvis DC ind- holdet i den strøm, som produktionsanlægget injicerer i nettet, er under 0,5% af produk- tionsanlæggets nominelle strøm.

Hvis anlægget er tilsluttet gennem en anlægstransformer, antages kravet for opfyldt.

Grænseværdien for DC-indhold er sat, fordi DC-strømme ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet, da de kan have negative indvirkninger på nettets drift og beskyt- telse. Grænseværdien er sat med udgangspunkt i IEC/TR 00000-0-00, som giver anbefaling til, hvilke krav der skal stilles til decentral produktion tilsluttet det kol- lektive elforsyningsnet på lavspændingsniveau.

1158

TF 3.2.x

1159

1160

1161

4.6.2.2. Spændingsubalance

Et elproducerende anlæg skal være balanceret 3-faset, så anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance.

Krav om ubalance stilles, fordi ubalance i fasespændingerne mellem faserne ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet, da det kan have negative indvirkninger på nettets drift og på de enheder, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

Den internationale standard DS/EN 50160 sætter en grænse for den samlede spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet på 2%. Spændingsubalance kan fordeles i henhold til metoden i IEC/TR 00000-0-00, men dette vil give upraktisk lave grænseværdier for det enkelte produktionsanlæg, som er lavere end måleusik- kerheden for måling af ubalance.

Når produktionsanlægget er balanceret 3-faset, giver det som udgangspunkt ikke anledning til en forværring af den spændingsubalance, som findes i det kollektive elforsyningsnet. Dokumentation på, at produktionsanlægget er balanceret 3-faset, vil derfor oftest være tilstrækkeligt til at påvise, at anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet.

Hvis man skal være sikker på, at produktionsanlægget ikke giver anledning til spændingsubalance, kan spændingsubalancen i nettilslutningspunktet (POC) må- les før og efter idriftsættelse af anlægget. Hvis der ikke er en betydelig forværring af spændingsubalancen efter idriftsættelse af anlægget i forhold til før idriftsæt- telse, er kravet til spændingsubalance opfyldt.

Spændingsubalancen måles jf. DS/EN 00000-0-00 som negativsekvenskomponen- ten divideret med positivsekvenskomponenten.

1162

1163

1164

1165

1166

1167

1168

4.6.2.3. Flicker

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Et elproducerende anlæg må ikke forårsage flickerbidrag, der er større end grænseværdi- erne for kort- og langtidsflicker, som angivet i tabel 4.10.

	Korttidsflicker (Pst)	Langtidsflicker (Plt)
Grænseværdi	0,3	0,2

Tabel 4.10 – Grænseværdi for kort-og langtidsflicker.

Grænseværdier for flicker er sat med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00, DEFU rap- port RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

1169	4.6.2.4. Harmoniske overtoner
1170	Et elproducerende anlæg må ikke emittere harmoniske strømme højere end grænsevær-
1171	dierne i tabel 4.11 for de enkelte harmoniske overtoner, som er angivet i procent af an-
1172	læggets nominelle strøm, (Ih/In (%)).
1173

Ulige harmonisk orden h							Lige harmonisk orden h
3	5	7	9	11	13	15	2	4	6	8	10	12
3,4	3,8	2,5	0,5	1,2	0,7	0,35	0,5	0,5	1,0	0,8	0,6	0,5

1174	Tabel 4.11 – Grænseværdier for harmoniske strømme Ih/In (% af In) .
1175	Udover grænseværdierne for de enkelte harmoniske overtoner er der også grænsevær-
1176	dier for alle harmoniske overtoner samlet set. Grænseværdierne for THDI og PWHDI er
1177	angivet i tabel 4.12.
1178

THDI

PWHDI

4,4

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1179

1180

1181

Tabel 4.12 – Grænseværdier for THDI og PWHDI i strøm (% af In) .

Kravene til enkelte harmoniske, THDI og PWHDI, stilles med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00 Tabel 3, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

Den 2. og 4. harmoniske er reduceret i forhold til metoden i RA 557, fordi de kan være en indikation på, at der er DC i den strøm, som leveres til det kollektive elfor- syningsnet. En overskridelse af grænseværdierne for 2. eller 4. harmoniske kan in- dikere, at anlægget ikke opfylder kravet til DC-indhold.

Tripple harmoniske er tilføjet ud fra forholdet for grænseværdierne i DS/EN 50160. Tripple harmoniske bør slet ikke forekomme for balanceret 3-faset udstyr. I praksis er det dog blevet observeret, at 3-fasede invertere til tider producerer disse, grun- det inverterstyringen, og det er derfor valgt at tilføje en grænseværdi for disse. I praksis er grænseværdierne for tripple harmoniske i denne vejledning sat så højt, at de aldrig bør udgøre et problem for et balanceret 3-faset produktionsanlæg. Skulle et produktionsanlæg overskride disse grænser, vil det derfor være et tegn på, at anlægget ikke kan kategoriseres som balanceret og derfor ikke kan tilsluttes, da det ikke overholder kravene til ubalance.

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1182	4.6.2.5. Interharmoniske overtoner
1183	Et elproducerende anlæg skal overholde de grænseværdier for interharmoniske overto-
1184	ner, der er angivet i tabel 4.13.

1185

1186

Grænseværdier for interharmoniske overtoner er sat med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænsevær- dier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

Frekvens (Hz)
75 Hz	125 Hz	> 175 Hz
0,44	0,66	83 *) 𝑓
*) Dog ikke mindre end måleusikkerheden

Tabel 4.13 – Grænseværdier for interharmoniske overtoner i strøm (% af In).

1187

1188

1189

1190

1191

1192

4.6.2.6. Forstyrrelser i intervallet 2 -9 kHz

TF 3.2.x

Værdi: RA 557

Et elproducerende anlæg skal overholde grænseværdien i tabel 4.14 for alle 200 Hz fre- kvensgrupper mellem 2 kHz og 9 kHz.

Grænseværdi

0,2 %

Tabel 4.14 - Grænseværdien for harmoniske strømme for alle frekvenser mellem 2 kHz og 9 kHz, angivet som procent af In.

Grænseværdi for forstyrrelser i intervallet 2-9 kHz er sat med udgangspunkt i DEFU rapport RA 557.

1193 4.6.3. Ansvarsfordeling

1194

1195

1196

1197

1198

1199

1200

1201

1202

1203

4.6.3.1. Anlægsejers forpligtelser

TF 3.2.x

Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrue- ret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes.

Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt.

Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, Sk, elkvalitet i nettilslutningspunktet.

Anlægsejer kan efter aftale tilkøbe supplerende ydelser (højere kortslutningseffekt eller leveringsomfang) af elforsyningsvirksomheden med henblik på overholdelse af de specifikke grænseværdier.

1204

TF 3.2.x

1205

1206

1207

1208

1209

4.6.3.2. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser

Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslut- ningspunktet.

Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet med tilhørende im-

pedansvinkel ψk i nettilslutningspunktet.

1210

EN 00000-0-00

IEC/TR 00000-0-0

1211

1212

1213

1214

1215

1216

1217

1218

1219

1220

1221

1222

1223

1224

1225

1226

1227

1228

4.6.4. Målemetode

Målinger af de forskellige elkvalitetsparametre skal udføres i henhold til den europæiske norm DS/EN 00000-0-00 (klasse A).

Måling af harmonisk forvrængning af spænding og strøm skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 efter de principper (harmonic subgroup) og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I.

Måling af interharmonisk forvrængning op til 2 kHz skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 Annex A og skal måles som interharmoniske grupper (interharmonic subgroup).

Alternativt er det tilladt at måle harmonisk forvrængning op til 2 kHz med grouping akti- veret (harmonic groups), som specificeret i IEC 00000-0-0 og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Hvis harmonisk forvrængning op til 2 kHz måles med grouping ak- tiveret, er det ikke påkrævet at måle interharmonisk forvrængning op til 2 kHz separat.

Måling af forstyrrelser i området 2-9 kHz skal foretages jævnfør IEC 00000-0-0 Anneks B og skal måles i 200 Hz vinduer med centerfrekvenser fra 2100 Hz til 8900 Hz.

1229

RfG: 14, 2

1230

1231

1232

1233

1234

1235

1236

RfG: 13, 6

1237

1238

1239

1240

1241

4.7. UDVEKSLING AF INFORMATION

Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid.

Hvis et produktionsanlæg består af flere produktionsenheder, skal der installeres en an- lægsregulator, så anlægget kan styres som et samlet produktionsanlæg i PCOM jf. figur 3.3 og figur 3.4.

Et produktionsanlæg skal kunne standse produktionen af aktiv effekt. Produktionen skal være standset, senest 5 sekunder efter at kommando herom er modtaget. Derudover skal et produktionsanlæg kunne reducere den aktive effekt, efter at anlægget har modtaget en kommando.

1242

1243

1244

4.7.1. Krav tidsstempling og opdateringstid

Informationen skal tidsstemples. Tidsstemplingen skal have en opdateringstid, som angi- vet nedenfor:

RfG: 14, 5, d)

Værdi: TF3.2.x + SO GL

Signalbetegnelse	Signaltype
Stopsignal	Kommando
Holdesignal	Kommando

1245
1246	• Maksimal opdateringstid af funktionsstatus (aktiveret/de-aktiveret) er 10 ms.
1247	• Maksimal opdateringstid af parameterværdi er 1 sekund.
1248	• Maksimal opdateringsværdi af måleværdier er 1 sekund.
1249	4.7.2. Krav til informationsudveksling for produktionsanlæg under 1 MW
1250	Et produktionsanlæg under 1 MW skal minimum kunne udveksle følgende information:

1251

1252

1253

1254

1255

1256

Figur 4.12 – Krav til informationsudveksling, som et produktionsanlæg under 1 MW skal kunne udveksle.

RfG: 13,6

Værdi: TF 3.2. x

Fjernstyring af disse signaler vurderes ved nettilslutning af elforsyningsvirksomheden.

Et produktionsanlæg må starte produktion, når betingelserne for genindkoblingskriteri- erne er opfyldt jf. afsnit 4.2, og ”Frigivet til start” er modtaget.

1257

1258

1259

1260

4.7.3. Krav til informationsudveksling for produktionsanlæg på 1 MW og derover

RfG: 14, 5, d)

Værdi: TF3.2.x + SO GL

Et produktionsanlæg på 1 MW og derover skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid:

Signalbetegnelse	Signaltype
Stopsignal	Kommando
Holdesignal – ”Frigivet til start”	Kommando
Absolut effektbegrænser	Setpunkt
Absolut effektbegrænser	Aktiveret/ikke aktiveret
Afbryderindikering	Status
Generatorafbryder indikering	Status
Aktiv effekt	Måling
Reaktiv effekt	Måling
Strøm	Måling
Spænding	Måling

Signalbetegnelse	Signaltype
Effektfaktor (PF)	Måling (må gerne være beregnet)
Q-regulering	Setpunkt
Q-regulering	Aktiveret/ikke aktiveret
Effektfaktorregulering	Setpunkt
Effektfaktorregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret

1261

1262

1263

1264

1265

1266

Tabel 4.15 – Krav til information, som et produktionsanlæg på 1 MW eller derover skal kunne udveksle i realtid i grænsefladen PCOM.

Et produktionsanlæg må starte produktion, når betingelserne for genindkoblingskriteri- erne er opfyldt jf. afsnit 4.2, og ”Frigivet til start” er modtaget.

1267

RfG: 32, 2

1268

1269

1270

1271

1272

1273

1274

1275

1276

4.8. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION

Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse.

Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejled- ning og for at dokumentere, at kravene er overholdt.

Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning.

RfG: 32, 2

1277 4.8.1. Krav til dokumentation

1278 1279	• CE-overensstemmelseserklæring
1280	• Beskyttelsesfunktioner
1281	• Enstregsskema
1282	• Elkvalitet
1283	• Tolerance overfor spændingsdyk
1284	• Udfyldt bilag B1.1 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet
1285	i bilaget.
1286	• Udfyldt bilag B1.2.
1287	Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificerings-
1288	organ. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.
1289

1290

1291

1292

I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres overensstemmelsesprøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 4.8.2 og 4.8.3.

1293

1294

1295

1296

1297

1298

4.8.2. Overensstemmelsesprøvninger

RfG: 32, 2

Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De prøvninger, som skal gennemføres, omfatter:

• Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

1299 Resultaterne skal fremlægges i en rapport.

1300

1301

1302

I stedet for overensstemmelsesprøvninger kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

1303

1304

1305

1306

1307

1308

1309

1310

1311

1312

1313

4.8.3. Overensstemmelsessimuleringer

RfG: 32, 2

Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De simuleringer, som skal gennemføres, omfatter:

• Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås.

• Robusthed over for spændingsdyk

• Genoprettelse af aktiv effekt

• Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)

1314

1315

1316

1317

1318

1319

Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv- ninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende.

I stedet for overensstemmelsessimuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

Overensstemmelsessimuleringerne skal ikke forveksles med simuleringsmodeller. Overensstemmelsessimulering bruges til at vise, at produktionsanlægget overhol- der kravene i vejledningen. Typisk udføres overensstemmelsessimuleringer for krav, som ikke kan udføres i overensstemmelsesprøvninger på anlæggets endelige lokation. Dette kunne fx være tolerancen over for spændingsdyk (FRT).

De specifikke overensstemmelsessimuleringer, der skal udføres for produktionsan- lægget, er beskrevet i afsnit 4.8.3. Resultaterne og en beskrivelse af metoden af overensstemmelsessimuleringerne fremlægges i en verifikationsrapport sammen med overensstemmelsesprøvningerne. Verifikationsrapporten afleveres til elfor- syningsvirksomheden, som vurderer resultaterne.

1320

CE-overensstemmelseserklæring

Der skal leveres en CE-overensstemmelseserklæring for de enkelte hovedkompo- nenter. CE-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en liste over de rele- vante standarder, normer og direktiver, som komponenten eller enheden overhol- der.

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

Med tolerance over for spændingsdyk menes et produktionsanlægs evne til at for- blive tilkoblet det kollektive elforsyningsnet under et spændingsdyk, såvel som et elproducerende anlægs evne til at levere reaktiv tillægsstrøm. Produktionsanlæg- gets evne til at forblive tilkoblet elnettet og levere reaktiv tillægsstrøm kan doku- menteres på to måder: ved simulering eller test.

Udfyldning af bilag

Med et udfyldt bilag B1.1 menes, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar, man har afgivet i bilaget, er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produkt- certifikat, manual, simulering mv.

1321

1322

5. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI C

1323

1324

1325

5.1. IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER‌

Samme som for kategori B.

1326

1327

5.1.1. Normaldrift

Samme som for kategori B.

1328

1329

5.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser

Samme som for kategori B.

1330

1331

5.1.2.1. Frekvensændring

Samme som for kategori B.

1332

1333

5.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

Samme som for kategori B.

1334

1335

5.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser

Samme som for kategori B.

1336

1337

5.1.3.1. Robusthed over for spændingsstigninger

Samme som for kategori B.

1338 5.1.3.2. Robusthed over for spændingsdyk

1339

1340

(a) Synkront produktionsanlæg

Samme som for kategori B.

1341

1342

(b) Elproducerende anlæg

Samme som for kategori B.

1343

1344

Levering af reaktiv tillægsstrøm

Samme som for kategori B.

1345

1346

5.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG

Samme som for kategori B.

1347

1348

5.2.1. Synkronisering

Samme som for kategori B.

RfG: 15, 2, a)+b)

Værdi: DS/EN 50549-2

1349

1350

1351

1352

RfG: 15, 2, a)+b)

Værdi: Energinets anmeldte krav.

1353

1354

1355

1356

5.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT

Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af Pn eller bedre.

Regulering af aktiv effekt skal ske med en gradient på mindst 1% Pn/min for synkrone pro- duktionsanlæg og mindst 20 % Pn/min for elproducerende anlæg. For synkrone produkti- onsanlæg er der desuden 10 minutters reaktionstid til teknologineutralitet, hvis nødven- digt.

1357

1358

1359

1360

Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktions- anlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

1361

1362

5.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens

Samme som for kategori B.

1363

1364

1365

1366

1367

1368

1369

1370

1371

1372

1373

1374

1375

5.3.2. Frekvensrespons – underfrekvens

RfG: 15, 2, c)

Et produktionsanlæg skal kunne opregulere sin aktive effekt ved underfrekvens, hvis an- lægget ikke i forvejen producerer ved sin nominelle effekt. Opregulering af aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet (POC).

DS/EN 50549-2

Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde opregulering af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået 500 ms.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af op- regulering er 500 ms eller mere, er kravet til forsinkelse opfyldt.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af op- regulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra for- sinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsk- len fRU krydses.

Eksempel

Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af opregule- ring er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, således at den samlede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms.

RfG: 15, 2 c)

Opregulering af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (fRU) og følge en sta- tik, som angivet i figur 5.1.

1376

1377

RfG: 15, 2 c)

1378

1379

1380

1381

1382

1383

RfG: 15, 2, c)

1384

1385

1386

DS/EN 50549-2

1387

1388

1389

DS/EN 50549-2

1390

1391

1392

1393

1394

1395

P/Pn

fRU

(49,x Hz)

47,5

48,0

48,5

49,0

49,5

50,0

Frekvens [Hz]

Figur 5.1 – Statik for frekvensrespons ved underfrekvens.

Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet fra 49,5 Hz til 49,8 Hz, begge værdier inklusive, med en opløsning på 10 mHz eller bedre.

Hældningen af statikken for forøgelse af aktiv effekt skal kunne indstilles i intervallet 2 % til 12 % med en opløsning på 1 % eller bedre.

Indstillingerne for frekvensrespons ved underfrekvens for Vest- og Østdanmark er føl- gende:

DK 1 (Vestdanmark)		DK 2 (Østdanmark)
Startfrekvens fRU	49,8 Hz	49,5 Hz
Statik (af Pn)	5 %	4 %
Tid til ø-drift-detektering	500 ms	500 ms

Tabel 5.1 – Standardindstillinger for frekvensrespons – underfrekvens, hvis andet ikke er aftalt.

Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en afvigelse på < 5 % af nominel aktiv effekt eller bedre målt over en periode på 1 minut.

Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mHz eller bedre.

Levering af frekvensrespons ved underfrekvens skal ske under hensyntagen til tilgænge- ligheden af den primære energikilde samt tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfre- kvens, jævnfør afsnit 5.1.2.2.

1396

1397

Forbrug, som ikke er en del af anlæggets drift, skal udkobles ved underfrekvens. I DK-1 skal forbrug udkobles ved 49 Hz, og i DK-2 ved 48,5 Hz.

1398

1399

1400

1401

1402

1403

1404

P/Pn

Frekvensrespons

Frekvensregulering

(Underfrekvens)

(Overfrekvens)

47,5

fRU

50,0

fR0

51,5 Frekvens [Hz]

1405

5.3.3. Frekvensregulering

RfG: 15, 2, d)

Et produktionsanlæg skal kunne levere frekvensregulering og bidrage til at stabilisere net- frekvensen.

RfG: 15, 2, d)

Frekvensregulering skal kunne indstilles i frekvensintervallet 47,5 Hz til 51,5 Hz, begge værdier inklusive. Dette frekvensinterval inkluderer frekvensrespons for både under- og overfrekvens samt frekvensreguleringen med et dødbånd, som vist på figur 5.2.

1406

1407

1408

1409

1410

1411

1412

1413

1414

1415

1416

1417

1418

1419

1420

1421

Figur 5.2 – Frekvensregulering og frekvensrespons.

Den reelle frekvensregulering ligger mellem fRU og fRO, som er aktiveringsfrekvenserne for frekvensrespons for under- og overfrekvens.

RfG: 15, 2, d)

Regulering af produktionsanlæggets aktive effekt med hensyn til frekvensen, skal påbe- gyndes senest 2 sekunder efter en ændring af netfrekvensen.

TF 3.2.x

Nøjagtighed for måling af netfrekvensen skal være ± 10 mHz eller bedre.

RfG: 15, 2, d)

Frekvensregulering skal følge en statik, som vist på figur 5.2. Statikken skal kunne indstilles med en negativ hældning i intervallet 2% til 12% med en opløsning på 1 % eller bedre.

Den aktive effekt ΔP/Pn, som benyttes til frekvensregulering, skal kunne indstilles i inter- vallet 1,5 % til 10 % af produktionsanlæggets maksimale effekt.

1422

1423

1424

1425

1426

1427

1428

RfG: 15, 2, d)

Værdi: 15-30 min FRI værdi: Energi- net

1429

1430

1431

1432

1433

1434

1435

RfG: 15, 2, d)

1436

RfG: 15, 6, e)

1437

Det skal være muligt at indstille et dødbånd omkring den nominelle frekvens i intervallet 49,5 til 50,5 Hz med et dødbånd på 0-500 mHz.

Det skal også være muligt at indstille en ufølsomhed over for frekvensændringer, således at frekvensændringer mindre end den angivne værdi ikke giver ændringer i den aktive effekt. Ufølsomheden på reguleringen skal indstilles til 10 mHz.

Et produktionsanlæg skal være i stand til at levere fuld frekvensregulering i 15 minutter. Med fuld frekvensregulering menes, at produktionsanlægget skal kunne levere effekten ΔP/Pn kontinuert i hele den krævede periode.

Et synkront produktionsanlæg skal kunne aktivere den fulde frekvensregulering inden for parametrene i tabel 5.2 indenfor 30 sekunder.

Indstillingsintervaller for frekvensregulering er angivet i tabel 5.2.

DK 1 (Vestdanmark)			DK 2 (Østdanmark)
Frekvensreguleringsinterval		49,8 – 50,2 Hz	49,5 – 50,5 Hz
Aktiv effekt i forhold til nominel effekt ΔP/Pn		1,5 - 10%	1,5 - 10 %
Reguleringens ufølsomhed	\|∆𝒇𝒊\|	±10 mHz	±10 mHz
Dødbånd		0 - 200 mHz	0 - 500 mHz
Statikkens hældning		2 - 12 %	2 - 12 %

1438	Tabel 5.2 – Indstillingsintervaller for frekvensregulering.
1439	5.3.4. Begrænsningsfunktioner
1440	Et produktionsanlæg skal være udstyret med en række begrænsningsfunktioner til aktiv
1441	effekt. Kravene afhænger af typen af produktionsanlæg.
1442	5.3.4.1. Absolut-effektbegrænser
1443	Samme som for kategori B
1444	5.3.4.2. Gradient-effektbegrænser
1445	Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt.
1446	Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient fx
1447	genoprettelse af aktiv effekt efter fejl, skal gradienten ligge inden for maks.- og min.-gra-
1448	dienterne ved op- og nedregulering.
1449

Opregulering	Maks.	20 % af Pn/min., dog maks. 60 MW/min
Opregulering	Min.	1 % af Pn/min.
Nedregulering	Maks.	20 % af Pn/min, dog maks. 60 MW/min
Nedregulering	Min.	1 % af Pn/min.

1450

Tabel 5.3 – Maks.- og min.-gradienter ved op- og nedregulering.

1451

1452

1453

1454

1455

1456

1457

1458

1459

1460

1461

1462

1463

1464

1465

1466

1467

1468

1469

1470

1471

1472

5.3.4.3. Systemværn

Der er krav til, at et elproducerende anlæg skal være udstyret med et systemværn som beskrevet nedenfor.

For synkrone produktionsanlæg besluttes behovet for systemværn ved tildeling af tilslut- ningspunkt.

Et produktionsanlæg skal være udstyret med et systemværn, som er en nødregulerings- funktion, der på baggrund af en nedreguleringsordre meget hurtigt skal kunne regulere den aktive effekt leveret fra et produktionsanlæg til et eller flere foruddefinerede set- punkter.

Setpunkterne fastlægges af elforsyningsvirksomheden ved idriftsættelsen.

Anlægget skal have mulighed for minimum fem forskellige konfigurerbare reguleringstrin. Som standardværdier anbefales følgende reguleringstrin:

1. Til 70 % af mærkeeffekt

2. Til 50 % af mærkeeffekt

3. Til 40 % af mærkeeffekt

4. Til 25 % af mærkeeffekt

5. Til 0 % af mærkeeffekt, dvs. anlægget er stoppet.

1473

1474

1475

1476

1477

1478

Reguleringen skal påbegyndes inden for 1 sekund og skal være fuldført indenfor 10 sekun- der fra modtagelse af ordre om nedregulering.

I det tilfælde, at der til systemværnet beordres en opregulering, fx fra trin 4 (25 %) til 3 (40 %), accepteres det, at designmæssige grænser for anlæggets generatorer eller øvrige anlægsenheder kan give en forøget tid for fuldførelse af ordren.

1479 5.3.4.4. (b) Elproducerende anlæg – yderligere krav

1480

1481

1482

1483

Delta-effektbegrænser

TF 3.2.x

Delta-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra et produktionsanlæg til en ønsket konstant værdi i forhold til mulig aktiv effekt Pmuligt.

1484

1485

1486

1487

1488

Regulering med en ny parameter for delta-effektbegrænser skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være fuldført inden for 5 minutter fra modtagelse af ordre om parame- terændring.

Delta-effektbegrænser bruges typisk til at opnå en reguleringsreserve til opregule- ringsformål i forbindelse med frekvensregulering for produktionsanlæg, hvor til- gængeligheden af primærkilden varierer fx sol og vind.

1489

TF 3.2.x

1490

1491

1492

1493

1494

1495

1496

1497

1498

1499

1500

1501

1502

1503

1504

1505

P/Pn

Vindhastighed [m/s]

1506

Reduktion af aktiv effekt ved høj vind

Som en del af kravene til gradient-effektbegrænser er der for vindkraftværker krav til re- duktion af aktiv effekt ved høj vind.

For at sikre systemstabiliteten skal et vindkraftværk kunne reducere den aktive effekt ved høje vindhastigheder, så der ikke opleves momentane udfald af aktiv effekt, når vindha- stigheden overstiger vindkraftværkets højvindsbegrænsning.

Reduktionen i aktiv effekt skal ligge inden for et bånd, som vist på figur 5.3. Reduktionen kan foretages kontinuert eller i diskrete trin. Hvis reduktionen foretages i diskrete trin, må trinstørrelsen ikke overstige 25% af Pn. Indstillingerne for reduktion af aktiv effekt ved høj vind aftales med elforsyningsvirksomheden inden idriftsættelse af vindkraftværket.

Den automatiske nedregulering specificeres som minimum ved 3 punkter:

• Vindhastighed - aktivering af nedregulering [m/s]

• Vindhastighed - 10% af Pn [m/s]

• Vindhastighed - cutout [m/s]

1507

1508

Figur 5.3 – Nedregulering ved høj vind.

1509

RfG: 18, 2, a)

Værdi: TF 3.2.x

1510

1511

5.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT

Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede regulerings- funktioner kan være aktiv ad gangen.

1512

1513

1514

1515

1516

1517

1518

1519

1520

1521

1522

1523

1524

1525

1526

1527

Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 5.4.2 til 5.4.4. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 100 kVAr eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor.

Værdi: Energinet

Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±3% af Qn eller bedre. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et produktionsanlæg er ude til revision, accepteres det, at produktionsanlæggets levering af reaktiv effekt reduceres pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision.

RfG: 18, 2, a) + 21,

3, a)

Værdi: TF 3.2.x

Det påhviler anlægsejer at kompensere for anlægsinfrastrukturens reaktive effekt i situa- tioner, hvor anlægget er udkoblet eller ikke producerer aktiv effekt.

5.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt

Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg.

1528

1529

1530

1531

1532

1533

5.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg

RfG: 18, 2, a)

RfG: 18, 2, b)

Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et synkront produktionsanlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i figur 5.4.

Figur 5.4 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

1534

1535

1536

1537

1538

RfG: 18, 2, c)

1539

1540

1541

I det skraverede område på figur 5.4 skal det synkrone produktionsanlæg levere en sta- bil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller un- derkompensering.

Ved produktion af aktiv effekt under den maksimale kapacitet skal et synkront produkti- onsanlæg være i stand til at arbejde i ethvert punkt inden for det synkrone produktions- anlægs P-Q kapabilitetskurve (PQ-diagram).

1542

RfG: 21, 3, b)

1543

RfG: 21, 3, a)

1544

1545

1546

1547

1548

1549

1550

1551

1552

1553

1554

RfG: 21, 3, c)

1555

1556

5.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg

Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et elproducerende anlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angi- vet i figur 5.5.

Figur 5.5 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

I det skraverede område på figur 5.5 skal det elproducerende anlæg levere en stabil reak- tiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompen- sering.

Når produktionen af aktiv effekt er under den maksimale kapacitet, skal et elproduce- rende anlæg være i stand til at arbejde inden for det område, som er angivet i figur 5.6.

1557

1558

1559

1560

PF = 0,95

Arbejdsområde

Tilladt at egenskaber er begrænset af reduceret antal enheder i drift grundet primær energi.

P/Pn

PF = -0,95

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading Q-import

P-eksport

1561

I det grå område på figur 5.6 accepteres det, at evnen til levering af reaktiv effekt kan være begrænset af et reduceret antal elproducerende enheder i drift grundet opstart og nedlukning af elproducerende enheder som konsekvens af manglende primæreffekt.

1562

1563

Figur 5.6 – Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt.

1564

1565

1566

1567

5.4.2. Effektfaktorregulering

RfG: 21,3, a)

Værdi: Energinet

Samme tekst som for kategori B, dog med krav til hurtigere regulering. Reguleringen fra et setpunkt til et nyt skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være udført inden for 30 sekunder.

1568

1569

1570

1571

1572

1573

1574

1575

1576

1577

5.4.3. Spændingsregulering

Et produktionsanlæg skal kunne udføre spændingsregulering med en statik og et død- bånd, som vist på figur 5.7.

RfG: 21, 3, d)

Hældningen af statikken for spændingsregulering skal kunne indstilles i intervallet 2 % til 7 % i trin på højst 0,5 %.

RfG: 21, 3, d)

Dødbåndet skal kunne indstilles i intervallet ±5 % af Uref med en trinstørrelse på højst 0,5

% af Uref og skal være symmetrisk omkring setpunktet for spændingsreguleringen.

1578

1579

1580

RfG: 21, 3, d)

Værdi: Energinet

1581

1582

1583

1584

1585

PF = 0,95

0,9

- Qn

Figur 5.7 – Statik for spændingsregulering [Q(U)].

Produktionsanlægget skal kunne opnå 90 % af ændringen i reaktiv effekt inden for 1 se- kund og være færdigreguleret indenfor 5 sekunder.

Hvis andet ikke er aftalt, skal denne reguleringsfunktion være deaktiveret. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elfor- syningsvirksomheden.

1586

RfG: 21, 3, d)

Værdi: Energinet

1587

1588

1589

1590

5.4.4. Q-regulering

Samme tekst som for kategori B, dog med krav til hurtigere regulering.

Reguleringen fra et setpunkt til et nyt skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være udført inden for 30 sekunder.

1591

RfG: 17, 2, b)

1592

5.4.5. (a) Synkrone produktionsanlæg – yderligere krav

Samme som for kategori B.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1593 5.5. Beskyttelse

1594

1595

5.5.1. Generelt

Samme som for kategori B.

1596

1597

5.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger

Samme som for kategori B.

1598

1599

5.5.3. Krav til netbeskyttelse

Kravene til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger afhænger af typen af anlæg.

1600

RfG: 14, 5, b)

RfG: 15, 3

Værdi: TF 3.2.x

1601

1602

5.5.3.1. (a) Krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg

For synkrone anlæg aftales beskyttelsesfunktioner og indstillinger med elforsyningsvirk- somheden og den systemansvarlige virksomhed.

1603	5.5.3.2. (b) Krav til netbeskyttelse for elproducerende anlæg
1604	Et elproducerende anlæg skal have beskyttelsesfunktioner, som vist i tabel 5.4. Medmin-
1605	dre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdierne i tabellen.
1606	Intervaller og opløsning er vejledende.
1607

RfG: 15, 3 og

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling (Interval / Opløsning)		Funktionstid (Interval / Opløsning)
Overspænding (trin 3)	U>>>	1,0 – 1,3 / 0,01 Standard: 1,20	Uc	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,1	s
Overspænding (trin 2)	U>>	1,0 – 1,3 / 0,01 Standard: 1,15	Uc	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Overspænding (trin 1)	U>	1,0 – 1,2 / 0,01 Standard: 1,10	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Underspænding (trin 1)	U<	0,2 – 1,0 / 0,01 Standard: 0,90	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Overfrekvens	f>	50,0 – 52,0 / 0,1 Standard: 51,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Underfrekvens	f<	47,0 – 50,0 / 0,1 Standard: 47,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s

1608

Tabel 5.4 – Beskyttelsesindstillinger for elproducerende anlæg i kategori C.

1609

1610

5.5.4. Krav til detektering af ø-drift

Samme som for kategori B.

1611

1612

5.5.5. Jording

RfG: 15, 6, f)

Samme som for kategori B.

1613

1614

1615

1616

1617

1618

1619

1620

5.6. ELKVALITET

Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit.

Der kan være yderligere krav til et produktionsanlæg i særlige tilfælde, hvor et produkti- onsanlæg kan have en betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet (distribu- tionsnettet og/eller transmissionsnettet), se afsnit 5.6.3.

Ved vurdering af elkvalitet benyttes en tretrinsprocedure, som kort opsummeret er:

1. Kortslutningsforholdet (SCR) ≥ 500.

2. Vurdering af elkvalitet ved beregning.

3. Måling af støj i nettet før og efter tilslutning af produktionsanlægget og aftale om løsning på problemet.

1621

1622

1623

1624

5.6.1. Grænseværdier

Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit.

1625

1626

1627

5.6.1.1. Hurtige spændingsændringer

Samme som for kategori B.

1628 5.6.2. Grænseværdier for elproducerende anlæg

1629

1630

5.6.2.1. DC-indhold

Samme som for kategori B.

1631

1632

5.6.2.2. Spændingsubalance

Samme som for kategori B.

1633

1634

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1635

1636

5.6.2.3. Flicker

Det elproducerende anlæg skal overholde de grænseværdier for flicker, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i me- toden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

1637

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1638

1639

1640

5.6.2.4. Harmoniske overtoner

Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for emission af harmoniske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i me- toden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

1641

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1642

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i me- toden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.
1644
1645	5.6.2.6. Forstyrrelser i intervallet 2 -9kHz
1646	Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for forstyrrelser i
1647	frekvensområdet 2 kHz til 9 kHz, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

1643

5.6.2.5. Interharmoniske overtoner

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for interharmoni- ske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i me- toden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

1648

1649

1650 5.6.3. Ansvarsfordeling

1651

1652

1653

1654

1655

1656

1657

1658

1659

1660

1661

1662

1663

1664

1665

1666

1667

1668

5.6.3.1. Anlægsejers forpligtelser

TF 3.2.x

Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrue- ret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes.

Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt.

Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, Sk, elkvalitet i nettilslutningspunktet.

Netvirksomheden og transmissionsvirksomheden foretager i samarbejde en bedømmelse af, om et produktionsanlæg har betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet.

Ved produktionsanlæg, som har en betydende indvirkning på det kollektive elforsynings- net, vil anlægsejer yderligere skulle:

• Anvende frekvensafhængige impedanspolygoner til beregning af elkvalitet.

• Verificere, at emissionsgrænser også er overholdt op imod transmissionsnettet.

• Levere en impedansmodel for produktionsanlægget jævnfør afsnit 5.8.

Verifikation af overholdelse af emissionsgrænser ved anlæg med en betydende ind- virkning på elnettet vil typisk foregå ved, at beregningerne foretages på en udle- veret model, hvor der vil være emissionsgrænser i et eller to punkter i modellen, som skal overholdes.

1669

1670

1671

1672

1673

1674

1675

1676

1677

5.6.3.2. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser

TF 3.2.x

Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslut- ningspunktet.

Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet med tilhørende kortslutningsvinkel ψk i nettilslutningspunktet.

I tilfælde, hvor den egentlige Sk, elkvalitet ikke er mulig at beregne for et tilslutnings- punkt, estimeres Sk, elkvalitet som (Sk, min + Sk, maks)/2.

1678	Elforsyningsvirksomheden skal også oplyse den frekvensafhængige netimpedans i nettil-
1679	slutningspunktet Znet,h. Elforsyningsvirksomheden kan vælge at oplyse netimpedansen
1680	som målt værdi eller som en tilnærmet model. Ved anvendelse af impedanspolygoner
1681	videreformidler netvirksomheden impedanspolygoner fra transmissionsvirksomheden,
1682	evt. justeret efter mellemliggende net.
1683
	Som udgangspunkt oplyses Znet,h som tilnærmet model, hvor nedenstående tilnær- mede model benyttes. I tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt af hensyn til ind- virkning på det kollektive elforsyningsnet, oplyses frekvensafhængige impedans- polygoner i stedet.
	For frekvenser til og med 2 kHz:
\|𝑍 \| = √𝑅2 + (ℎ ⋅ 𝑋 2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ = [1; 40] 𝑛𝑒𝑡,ℎ 50 50) For frekvenser over 2 kHz: \|𝑍 \| = √𝑅2 + (40 ⋅ 𝑋 2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ > 40 𝑛𝑒𝑡,ℎ 50 50) R50 og X50 er resistans og reaktans ved 50 Hz og udregnes på baggrund af Sk,elkvalitet og tilhørende kortslutningsvinkel ψk. 1684

1685

1686

5.6.4. Målemetode

Samme som for kategori B.

1687

1688

1689

1690

1691

1692

1693

1694

5.7. UDVEKSLING AF INFORMATION

Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid.

Hvis et produktionsanlæg består af flere produktionsenheder, skal der installeres en an- lægsregulator, så anlægget kan styres som et samlet produktionsanlæg i PCOM jf. figur 3.3 og figur 3.4.

1695

1696

1697

1698

1699

1700

1701

5.7.1. Krav tidsstempling og opdateringstid

Informationen skal tidsstemples. Tidsstemplingen skal have en opdateringstid, som angi- vet nedenfor:

• Maksimal opdateringstid af funktionsstatus (aktiveret/de-aktiveret) er 10 ms.

• Maksimal opdateringstid af parameterværdi er 1 sekund.

• Maksimal opdateringsværdi af måleværdier er 1 sekund.

1702

RfG: 14,5, d)

RfG: 15, 2, b) + 15,

2, d), ii) + 21, 3, d),

vii) + 15, 2, g), nr. i

1703

5.7.2. Krav til informationsudveksling

Et produktionsanlæg skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid:

Signalbetegnelse	Signaltype
Absolut effektbegrænser	Setpunkt
Absolut effektbegrænser	Aktiveret/ikke aktiveret
Afbryderindikering i POC	Status
Afbryderindikering i PGC	Status
Aktiv effekt	Måling
Reaktiv effekt	Måling
Strøm	Måling
Spænding	Måling
Planlagt aktiv effekt (Vise aktuelt setpunkt)	Setpunkt
Effektfaktor (PF)	Måling (må gerne være beregnet)
Q-regulering	Setpunkt
Q-regulering	Aktiveret/ikke aktiveret
Effektfaktorregulering	Setpunkt
Effektfaktorregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering - ønsket spænding	Setpunkt
Spændingsregulering - statik	Setpunkt
Nedregulering ved højvind*	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn	Setpunkter for trin
*Gælder kun for vindkraftanlæg

1704

Tabel 5.5 – Krav til information som et produktionsanlæg skal udveksle i realtid i grænsefladen PCOM.

RfG: 15, 6, b), nr i og ii

1705

1706

1707

1708

1709

1710

1711

1712

1713

1714

1715

1716

1717

1718

1719

1720

1721

1722

1723

1724

1725

1726

1727

1728

1729

1730

1731

1732

1733

1734

1735

1736

1737

1738

1739

1740

5.7.3. Registrering af fejlhændelser

For et produktionsanlæg i kategori C skal logning realiseres via et elektronisk udstyr, der kan opsættes til, som minimum, at logge relevante hændelser for nedennævnte signaler i nettilslutningspunktet ved fejl i det kollektive elforsyningsnet.

Anlægsejer installerer i nettilslutningspunktet et logningsudstyr (fejlskriver), der som mi- nimum registrerer:

• Spænding for hver fase for anlægget

• Strøm for hver fase for anlægget

• Aktiv effekt for anlægget (kan være beregnede størrelser)

• Reaktiv effekt for anlægget (kan være beregnede størrelser)

• Frekvens for anlægget

• Frekvensafvigelser

• Hastighedsafvigelser (gælder kun synkrone produktionsanlæg)

• Aktivering af interne beskyttelsesfunktioner.

Specifikke krav til målinger beskrives i nettilslutningsaftalen.

Logning skal udføres som sammenhængende tidsserier af måleværdier fra 10 sekunder før hændelsestidspunktet til 60 sekunder efter hændelsestidspunktet.

Minimum samplefrekvens for alle fejllogninger skal være 1 kHz.

De specifikke opsætninger af hændelsesbaseret logning aftales med elforsyningsvirksom- heden og den systemansvarlige virksomhed ved opstart af anlægget.

Alle målinger og data, der udveksles i PCOM, skal logges med en tidsstempling og en nøj- agtighed, som sikrer, at disse kan korreleres med hinanden og med tilsvarende registre- ringer i det kollektive elforsyningsnet.

Logninger skal arkiveres i minimum tre måneder fra fejlsituationen, dog maksimalt op til 100 hændelser.

Elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed skal på forlangende have adgang til loggede og relevante registrerede informationer.

2017/1485: artikel 48, stk. 1, litra a

1741

1742

1743

5.8. SIMULERINGSMODELLER

Der stilles som udgangspunkt ikke krav til simuleringsmodeller for produktionsanlæg.

1744

1745

1746

1747

1748

1749

1750

1751

1752

1753

1754

Der kan være særlige tilfælde, hvor Elforsyningsvirksomheden har behov for at udarbejde en simuleringsmodel for produktionsanlæg ≥ 10 MW. Derfor kan Elforsyningsvirksomhe- den anmode om parameterværdier for produktionsanlægget. Elforsyningsvirksomheden kan i sådanne tilfælde stille krav til parametre nødvendigt for at Elforsyningsvirksomhe- den kan udarbejde en generisk simuleringsmodel for produktionsanlægget. Kravene er beskrevet i [Parameterværdier til udarbejdelse af generiske simuleringsmodeller for pro- duktionsanlæg ≥ 25 MW].

Hvis Elforsyningsvirksomheden anmoder om krav beskrevet i [Parameterværdier til udar- bejdelse af generiske simuleringsmodeller for produktionsanlæg ≥ 25 MW] vil dette ind- skrevet som et krav i nettilslutningsaftalen.

1755

1756

1757

1758

1759

1760

1761

1762

1763

1764

1765

1766

1767

1768

1769

1770

1771

1772

1773

5.9. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION

RfG: 32, 2

Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse.

Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejled- ning og for at dokumentere, at kravene er overholdt.

Simuleringsmodellerne til modtagelse af Netvirksomheden sendes til den af Netvirksom- heden oplyste e-mail adresse.

Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning.

Dokumentation leveres til elforsyningsvirksomheden som en del af proceduren for nettil- slutning, som består af flere typer af tilladelser, før man kan få den endelige tilslutnings- tilladelse. De forskellige trin af tilladelser er følgende:

1. Idriftsættelsestilladelse

2. Midlertidig nettilslutningstilladelse

3. Endelig nettilslutningstilladelse

1774

1775

1776

1777

1778

1779

1780

1781

1782

1783

For at få idriftsættelsestilladelsen skal anlægsejeren indsende bilag B2.1 eller B3.1 for hhv. elproducerende anlæg eller synkrone produktionsanlæg. Sammen med bilaget skal der indsendes teknisk dokumentation, som understøtter de svar, som er afgivet i bilaget.

For at få en midlertidig nettilslutningstilladelse skal anlægsejeren indsende bilag B2.1.62 eller B3.2 for hhv. elproducerende anlæg eller synkrone produktionsanlæg. Sammen med bilaget skal der indsendes teknisk dokumentation, som understøtter de svar, som er afgi- vet i bilaget. Når dokumentationen er godkendt, udstedes den midlertidige nettilslut- ningstilladelse.

1784

1785

1786

1787

1788

1789

1790

1791

1792

1793

1794

1795

For at få den endelige nettilslutningstilladelse skal anlægsejeren indsende bilag B2.3 eller B3.3 for hhv. elproducerende anlæg eller synkrone produktionsanlæg. Når elforsynings- virksomheden har godkendt dokumentationen, udstedes den endelige nettilslutningstil- ladelse.

Hvis ikke elforsyningsvirksomheden modtager bilag B2.3 inden udløb af den mid- lertidige nettilslutningstilladelse, har elforsyningsvirksomheden ret til at afbryde elektrisk for produktionsanlægget, da der ikke findes en gyldig nettilslutningstilla- delse efter udløb af den midlertidige tilladelse.

Vurderer elforsyningsvirksomheden, på baggrund af bilag B2.3, at produktionsan- lægget ikke overholder kravene i denne vejledning, udarbejdes en plan for, hvor- dan de udeståender, der er identificeret, udbedres, og på baggrund af denne, kan der søges om forlængelse af den midlertidige nettilslutningstilladelse.

Produktcertifikater kan benyttes som en del af dokumentationen for overholdelse af kra- vene i denne vejledning.

RfG: 32, 2

1796 5.9.1. Krav til dokumentation

1797 1798	• CE-overensstemmelseserklæring
1799	• Beskyttelsesfunktioner
1800	• Enstregsskema
1801	• Elkvalitet
1802	• Tolerance overfor spændingsdyk
1803	• PQ-diagram
1804	• Signalliste
1805	• Parameterværdier jf. afsnit 5.8
1806	• Plan for overensstemmelsesprøvning
1807	• Verifikationsrapport
1808	• Udfyldt bilag B2 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i
1809	bilaget. (For elproducerende anlæg).

1810

1811

• Udfyldt bilag B3 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. (For synkrone produktionsanlæg).

1812	Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificerings-
1813	organ. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.
1814
1815	I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der
1816	gennemføres prøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 5.9.2 og 5.9.3.

1817

1818

1819

1820

1821

1822

1823

1824

1825

1826

1827

1828

1829

5.9.2. Overensstemmelsesprøvninger

RfG: 32, 2

• Frekvensrespons – overfrekvens

• Frekvensrespons – underfrekvens

• Frekvensregulering

• Frekvensgenoprettelseskontrol (Kun synkrone anlæg)

• Arbejdsområde for reaktiv effekt

• Spændingsregulering (kun elproducerende anlæg)

• Effektfaktorregulering (kun elproducerende anlæg)

• Q-regulering (kun elproducerende anlæg)

1830 Resultaterne fra overensstemmelsesprøvningerne skal fremlægges i en rapport.

1831

1832

I stedet for prøvninger kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et god- kendt certificeringsorgan.

1833

1834

1835

1836

1837

1838

1839

1840

1841

1842

1843

1844

1845

1846

1847

1848

1849

1850

1851

1852

1853

5.9.3. Overensstemmelsessimuleringer

RfG: 32, 2

• Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås.

• Robusthed over for spændingsdyk

• Genoprettelse af aktiv effekt

• Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)

• Frekvensrespons – underfrekvens (LFSM-U)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets øvre grænse for aktiv effekt nås.

• Frekvensregulering (FSM)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal gennemføres med frekvensændringer, der er store nok til at forår- sage maksimal ændring i aktiv effekt.

• Ø-drift (samme egenskaber med et svagere net)

• Arbejdsområde for reaktiv effekt.

1854

1855

1856

1857

1858

Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv- ninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende.

Resultaterne fra overensstemmelsessimuleringen skal fremlægges i en rapport.

1859

1860

1861

1862

I stedet for overensstemmelsessimuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

Idriftsættelsestilladelse

Idriftsættelsestilladelsen giver anlægsejeren ret til at spændingssætte produkti- onsanlæggets interne net og hjælpeforsyninger. Produktionsanlægget må dog ikke sættes i drift og producere elektricitet ud på nettet.

Midlertidig nettilslutningstilladelse

Den midlertidige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget i det omfang, som er nødvendigt for at gennemføre overensstemmelsesprøvnin- gen, jævnfør den indsendte plan for overensstemmelsesprøvning.

En midlertidig nettilslutningstilladelse kan højst gælde i 24 måneder.

Endelig nettilslutningstilladelse

Den endelige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget ved brug af nettilslutningen.

CE-overensstemmelseserklæring

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

1863

PQ-diagram

Et diagram, som viser produktionsanlæggets arbejdsområde for aktiv og reaktiv effekt.

Signalliste

En liste over de signaler, som anlægget kan udveksle med elforsyningsvirksomhe- den i henhold til afsnit 5.7.

Simuleringsmodel

En simuleringsmodel i henhold til kravene i afsnit 5.8.

Plan for overensstemmelsesprøvning

En detaljeret plan for gennemførelse af overensstemmelsesprøvning som skal på- vise, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Verifikationsrapport

En rapport, som på baggrund af overensstemmelsesprøvningen påviser, at produk- tionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Udfyldning af bilag

Med et udfyldt bilag B2.1.6 og B2.3 menes, at bilaget i denne vejledning skal ud- fyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar man har afgivet i bilaget er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produktcertifikat, manual, simulering mv.

1864

1865

1866

6. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI D

1867

1868

1869

6.1. IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER‌

Samme som for kategori B og C.

1870

1871

6.1.1. Normaldrift

Samme som for kategori B og C.

1872

1873

6.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser

Samme som for kategori B og C.

1874

1875

6.1.2.1. Frekvensændring

Samme som for kategori B og C.

1876

1877

6.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

Samme som for kategori B og C.

1878

1879

6.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser

Samme som for kategori B og C.

1880

1881

6.1.3.1. Robusthed over for spændingsstigninger

Samme som for kategori B og C.

1882 6.1.3.2. Robusthed over for spændingsdyk

1883

1884

1885

1886

1887

1888

1889

1890

1891

Gentagende fejl

Energinet

Det påhviler anlægsejer at sikre produktionsanlægget mod mekaniske og elektriske følge- virkninger i forbindelse med mulig genindkobling efter symmetriske såvel som asymme- triske fejl i transmissionssystemet.

RfG: 16, 3, a)

RfG: 16, 3, b), ii)

Værdi: Energinet

Foranstaltningerne i forbindelse med dette må ikke kompromittere produktionsanlæg- gets specificerede øvrige egenskaber.

(a) Synkront produktionsanlæg

Samme som for kategori B og C, dog vurderes kravet ved Pn og Q = Qmin.

1892

1893

1894

1895

(b) Elproducerende anlæg

RfG: 16, 3, a)

RfG: 16, 3, b), ii)

Værdi: Energinet

Samme som for kategori B og C, dog vurderes kravet ved Pn og Q = Qn.

Levering af reaktiv tillægsstrøm

Samme som for kategori B og C.

1896

1897

1898

1899

6.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG

RfG: 16,4

Et produktionsanlæg i kategori D må først foretage indkobling og synkronisering med el- nettet efter at have modtaget tilladelse til dette fra elforsyningsvirksomheden.

1900	Et produktionsanlæg i kategori D skal efter at have modtaget tilladelse til synkronisering,
1901	automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsyningsnet. Det må ikke være
1902	muligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget kobler ind uden
1903	synkronisering.
1904
1905	Synkronisering skal være muligt, når frekvensen ligger inden for intervallet 47,5 Hz til 51,5
1906	Hz, begge værdier inklusive.
1907
1908	De specifikke krav til synkroniseringsanordningerne og deres indstillinger aftales mellem
1909	elforsyningsvirksomheden og anlægsejeren inden idriftsættelse af produktionsanlægget.
1910	6.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT
1911	Samme som for kategori B og C.
1912	6.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens
1913	Samme som for kategori B og C.
1914	6.3.2. Frekvensrespons - underfrekvens
1915	Samme som for kategori C.
1916	6.3.3. Frekvensregulering
1917	Samme som for kategori C.
1918	6.3.4. Begrænsningsfunktioner
1919	Samme som for kategori C.
1920	6.3.4.1. Absolut-effektbegrænser
1921	Samme som for kategori B og C.
1922	6.3.4.2. Gradient-effektbegrænser
1923	Samme som for kategori C.
1924	6.3.4.3. Systemværn
1925	Samme som kategori C.
1926	6.3.4.4. (b) Elproducerende anlæg – yderligere krav
1927	Delta effektbegrænser
1928	Samme som for kategori C.
1929	Reduktion af aktiv effekt ved høj vind
1930	Samme som for kategori C.
1931	6.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT
1932	Samme som for kategori C.
1933	6.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt
1934	Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg.

RfG: 15, 6, d)

RfG: 15, 6, e)

Værdi: Energinet

RfG: 16,4

1935	6.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg
1936	Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et synkront produktionsanlæg være i stand
1937	til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet, som angivet
1938	i figur 6.1.
1939
1940	I det skraverede område på figur 6.1 skal det synkrone produktionsanlæg levere en stabil
1941	reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som
1942	kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkom-
1943	pensering.

RfG: 18, 2, b)

1944

1945

1946

1947

1948

1949

Figur 6.1 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

RfG: 18, 2, c)

Ved produktion af aktiv effekt under den maksimale kapacitet skal et synkront produkti- onsanlæg være i stand til at arbejde i ethvert punkt inden for produktionsanlæggets P-Q- kapabilitetskurve.

1950

1951

6.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg

RfG: 21, 3, b)+c)

Samme tekst som kategori C, dog med anden figur for Q-U-arbejdsområde.

1952

1953

1954

1955

Figur 6.2 Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

1956

1957

6.4.2. Effektfaktorregulering

Samme som for kategori C.

1958

1959

6.4.3. Spændingsregulering

Samme som for kategori C.

1960

1961

6.4.4. Q-regulering

Samme som for kategori C.

1962 6.4.5. (a) Synkrongeneratorer – yderligere krav

1963

1964

1965

1966

1967

6.4.5.1. Generator

For et anlæg i kategori D fastsættes krav til kortslutningsforhold og transient reaktans i samarbejde med elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed på bag- grund af anlægsejers anlægsdesignstudier og stabilitetsanalyser. De tilladelige værdier skal fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget.

1968

1969

1970

1971

1972

1973

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1981

6.4.5.2. Maskin- eller anlægstransformer

For et synkront produktionsanlæg fastsættes den maksimalt tilladelige størrelse af maskin- eller anlægstransformerens kortslutningsreaktans i samarbejde med elforsy- ningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed på baggrund af anlægsejers an- lægsdesignstudier og stabilitetsanalyser. Den tilladelige værdi skal fremgå af nettilslut- ningsaftalen for anlægget.

Hvor der anvendes viklingskobler på transformeren, kan det aftales med elforsyningsvirk- somheden, at viklingskobleren må anvendes til opfyldelse af krav til reaktive regulerings- egenskaber. Hvis aftale indgås skal det fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget.

Hvis der anvendes viklingskobler på transformeren, er anlægsejer ansvarlig for den rette koordinering mellem anlæggets reaktive reguleringsfunktioner og viklingskoblerregule- ringen.

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

6.4.5.3. Krav til magnetiseringssystem

RfG: 19, 2, b)

De specifikke krav til og indstillinger for magnetiseringssystem og PSS aftales med elfor- syningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed.

Magnetiseringssystem

Et synkront produktionsanlæg skal være udstyret med et kontinuert fungerende automa- tisk magnetiseringssystem. Formålet er at sikre stabil drift af anlægget samt give mulighed for at bidrage til regulering af spænding og/eller den reaktive effektbalance i det kollektive elforsyningsnet.

Magnetiseringssystemet skal konstrueres i overensstemmelse med den europæiske stan- dard DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Chapter 1: Definitions" og DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Ro- tating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Sec- tion 3: Dynamic performance".

I tilfælde af netforstyrrelser, der medfører spændingsreduktion, skal generatoren i mindst 10 sekunder kunne over-magnetiseres 1,6 gange magnetiseringsstrøm og -spænding ved nominel effekt og tgφ = 0,4 i POC og normal driftsspænding. Hvis overmagnetiserings- egenskaben afhænger af spændingen i POC, skal den nævnte egenskab være tilgængelig ved reduceret netspænding i POC ned til 0,6 pu.

Generatorens overmagnetiseringsbeskyttelse og anden beskyttelse skal konstrueres og indstilles, så generatorens evne til midlertidig overbelastning kan udnyttes uden at over- skride generatorens termiske grænser.

Magnetiseringssystemets begrænserfunktioner skal være selektive med anlæggets be- skyttelsesfunktioner og derved muliggøre kortvarig udnyttelse af overbelastningsegen- skaber uden udkobling af anlægget.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

RfG: 19, 2, b)

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

2043

2044

2045

2046

2047

2048

2049

2050

2051

2052

Magnetiseringssystemets tidsrespons (målt på generatorklemmerne) under tomgang (ge- neratoren er frakoblet nettet og drevet ved nominel omløbshastighed) ved en momentan 10 % ændring af referencespændingen skal være ikke-oscillerende og have en stigetid ("rise-time"), som defineret i DS/EN 00000-00-0, på maksimalt 0,3 sekund for et statisk magnetiseringssystem. For et roterende magnetiseringssystem ("rotating exciter") tilla- des et tidsrespons på maksimalt 0,5 sekund ved en positiv 10 % ændring af reference- spændingen og tilsvarende maksimalt 0,8 sekund ved en negativ 10 % ændring af referen- cespændingen.

Magnetiseringssystemets oversving ("overshoot") målt på generatorklemmerne, som de- fineret i DS/EN 00000-00-0, ved en momentan 10 % ændring i referencespændingen, må maksimalt være 15 % af ændringen.

Power system stabilizer (PSS)

PSS-funktionen skal anvende input fra både rotorhastighed/netfrekvens og aktiv effekt (dual input) til at udlede stabilitetssignalet, hvor en dæmpetilsats af typen IEEE PSS2B, jf. IEEE 421.5, er normgivende.

Justering af PSS-funktionen skal være således, at der opnås en betydelig dæmpning i fre- kvensområdet 0,2 til 0,7 Hz.

Fasen af det tilførte dæmpningssignal, som produceres af PSS-funktionen, skal i frekvens- området 0,2 til 2 Hz være i fase med hastighedsændringen for generatorens rotor. Afvi- gelser på op til -30 grader (underkompenseret) kan accepteres.

Dæmpning af anlæggets effektoscillationer (eksponentielt aftagende funktion) skal ved alle arbejdspunkter, og ved enhver forstyrrelse med PSS-funktionen aktiveret, være hur- tigere end 1 sekund.

Anlæggets naturlige dæmpning af ”local mode” effektoscillationer må ikke påvirkes nega-

tivt af PSS-funktionen.

Justeringen af PSS-funktionen skal være således, at ændringer af anlæggets arbejdspunkt (aktiv effekt) under normaldrift, eller ved en fejl i fx turbineregulator, kedelanlæg, føde- vandsanlæg eller andre hjælpekraftanlæg, ikke må medføre, at spændingen på højspæn- dingssiden af anlæggets maskintransformer ændres mere end 1 %.

PSS-udgangssignalet skal begrænses, så aktivering af PSS-funktionen ikke medfører en ændring af generatorspændingen større end ± 5 % af generatorens nominelle spænding. Det er tilladt, at grænserne reduceres automatisk og dynamisk af spændingsregulatoren, fx ved aktivering af magnetiseringssystemets begrænserfunktioner.

2053	PSS-funktionen skal deaktiveres automatisk, når den producerede aktive effekt er mindre
2054	end 20 % af nominel effekt. Det skal være muligt at ind- og udkoble PSS-funktionen. Ved
2055	udkobling af PSS– funktionen skal der afgives en alarm.
2056
2057	6.5. BESKYTTELSE
2058	6.5.1. Generelle krav
2059	Samme som for kategori B og C.
2060
2061	Derudover påhviler det anlægsejer at sikre produktionsanlægget og mekaniske og elektri-
2062	ske følgevirkninger i forbindelse med mulig genindkobling efter symmetriske såvel som
2063	asymmetriske fejl i transmissionssystemet.
2064
2065	Foranstaltningerne i forbindelse med dette må ikke kompromittere produktionsanlæg-
2066	gets specificerede øvrige egenskaber.
2067	6.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og indstillinger
2068	Samme som for kategori B og C.
2069	6.5.3. Krav til netbeskyttelse
2070	6.5.3.1. (a) Krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg
2071	For synkrone produktionsanlæg aftales beskyttelsesfunktioner og indstillinger med elfor-
2072	syningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed.
2073	6.5.3.2. (b) Krav til netbeskyttelse for elproducerende anlæg
2074	Samme som for kategori C.
2075	6.5.4. Krav til detektering af ø-drift
2076	Samme som for kategori B og C.
2077	6.5.5. Jording
2078	Samme som for kategori B og C.
2079	6.6. ELKVALITET
2080	Samme som for kategori C.
2081	6.6.1. Grænseværdier
2082	6.6.1.1. Hurtige spændingsændringer
2083	Samme som for kategori C.
2084	6.6.2. Grænseværdier for elproducerende anlæg
2085	6.6.2.1. DC-indhold
2086	Samme som for kategori C.
2087	6.6.2.2. Spændingsubalance
2088	Samme som for kategori C.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

2089	6.6.2.3. Flicker
2090	Samme som for kategori C.
2091	6.6.2.4. Harmoniske overtoner
2092	Samme som for kategori C.
2093	6.6.2.5. Interharmoniske overtoner
2094	Samme som for kategori C.
2095	6.6.2.6. Forstyrrelser i intervallet 2-9kHz
2096	Samme som for kategori C.
2097	6.6.3. Ansvarsfordeling
2098	Samme som for kategori C.
2099	6.6.3.1. Anlægsejers forpligtelser
2100	Samme som for kategori C.
2101	6.6.3.2. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser
2102	Samme som for kategori C.
2103	6.6.4. Målemetode
2104	Samme som for kategori C.
2105	6.7. UDVEKSLING AF INFORMATION
2106	Samme som for kategori C.
2107	6.7.1. Krav til tidsstempling og opdateringstid
2108	Samme som for kategori C.
2109	6.7.2. Krav til informationsudveksling
2110	Et produktionsanlæg skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid:
	Signalbetegnelse	Signaltype
	Absolut effektbegrænser	Setpunkt
	Absolut effektbegrænser	Aktiveret/ikke aktiveret
	Mulig aktiv effektregulering	Værdi i forhold til Pn
	Mulig reaktiv effektregulering	Værdi i forhold til Qn
	Afbryderindikering i POC	Status
	Afbryderindikering i PGC	Status
	Aktiv effekt	Måling

RfG: 14,5, d)

RfG: 15, 2, b) + 15,

2, d), ii) + 21, 3, d),

vii) + 15, 2, g), nr. i og ii.

Reaktiv effekt	Måling
Strøm	Måling
Spænding	Måling
Planlagt aktiv effekt (Vise aktuelt setpunkt)	Setpunkt
Effektfaktor (PF)	Måling (må gerne være beregnet)
Q-regulering	Setpunkt
Q-regulering	Aktiveret/ikke aktiveret
Effektfaktorregulering	Setpunkt
Effektfaktorregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering - ønsket spænding	Setpunkt
Spændingsregulering - statik	Setpunkt
Nedregulering ved højvind*	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn	Setpunkter for trin
*Gælder kun for vindkraftanlæg

2111	Tabel 6.1 – Krav til information, som et produktionsanlæg skal udveksle i realtid i grænsefladen PCOM.
2112	6.7.3. Registrering af fejlhændelser
2113	Samme som for kategori C.
2114	6.8. SIMULERINGSMODELLER
2115	Der stilles krav til simuleringsmodeller for produktionsanlæg. Kravene til simuleringsmo-	RfG: 15, 6, c)
2116	deller er opdelt i to kravsæt, da der både stilles krav af den Systemansvarlige virksomhed	2017/1485: artikel
2117	og Elforsyningsvirksomheden.	48, stk. 1, litra a
2118	6.8.1. Elforsyningsvirksomheden
2119	Elforsyningsvirksomhedens krav fremgår af Green Power Denmarks notat om levering af
2120	parameterværdier til udarbejdelse af generisksimuleringsmodel [Parameterværdier til
2121	udarbejdelse af generiske simuleringsmodeller for produktionsanlæg ≥ 25 MW].

2122

2123

2124

2125

Elforsyningsvirksomheden kan anmode om de samme krav som der stilles af den System- ansvarlige virksomhed, i sådanne tilfælde vil dette indskrives som krav i nettilslutningsaf- talen.

2126

2127

2128

6.8.2. Systemansvarlig virksomhed

Den Systemansvarlige virksomheds krav til simuleringsmodeller fremgår af Energinets no- tat om simuleringsmodeller [RFG-BILAG 1B, KRAV TIL SIMULERINGSMODELLER].

2129

RfG: 32, 2

2130

2131

2132

2133

2134

2135

2136

2137

2138

2139

2140

2141

2142

2143

2144

2145

2146

2147

6.9. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION

Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse.

Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejled- ning og for at dokumentere, at kravene er overholdt.

Simuleringsmodellerne til modtagelse af Netvirksomheden sendes til den af Netvirksom- heden oplyste e-mail adresse.

Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning.

4. Idriftsættelsestilladelse

5. Midlertidig nettilslutningstilladelse

6. Endelig nettilslutningstilladelse

2148

2149

2150

2151

2152

2153

2154

2155

2156

2157

2158

2159

2160

2161

2162

2163

2164

2165

2166

2167

2168

2169

Produktcertifikater kan benyttes som en del af dokumentationen for overholdelse af kra- vene i denne vejledning.

2170

2171

2172

2173

2174

2175

2176

2177

2178

2179

2180

2181

2182

2183

2184

2185

2186

6.9.1. Krav til dokumentation

RfG: 32, 2

• CE-overensstemmelseserklæring

• Beskyttelsesfunktioner

• Enstregsskema

• Elkvalitet

• Tolerance overfor spændingsdyk

• PQ-diagram

• Signalliste

• Simuleringsmodeller jf. afsnit 6.8

• Parameterværdier jf. afsnit 6.8

• Plan for overensstemmelsesprøvning

• Verifikationsrapport

• Udfyldt bilag B2 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. (For elproducerende anlæg).

• Udfyldt bilag B3 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. (For synkrone produktionsanlæg).

2187

2188

2189

2190

2191

Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificerings- organ. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.

I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 6.9.2 og 6.9.3.

2192

2193

2194

2195

2196

6.9.2. Overensstemmelsesprøvninger

RfG: 35, 3

	2197	• Frekvensrespons – overfrekvens
	2198	• Frekvensrespons – underfrekvens
	2199	• Frekvensregulering
	2200	• Frekvensgenoprettelseskontrol (Kun synkrone anlæg)
	2201	• Arbejdsområde for reaktiv effekt
	2202	• Spændingsregulering (kun elproducerende anlæg)
	2203	• Effektfaktorregulering (kun elproducerende anlæg)
	2204	• Q-regulering (kun elproducerende anlæg).
	2205	Resultaterne for overensstemmelsesprøvningerne skal fremlægges i en rapport.
	2206	6.9.3. Overensstemmelsessimuleringer
RfG: 35, 3	2207 2208	Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De
	2209	simuleringer, som skal gennemføres, omfatter:
	2210	• Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)
	2211	o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.
	2212	o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre
	2213	grænse for aktiv effekt nås.
	2214	• Robusthed over for spændingsdyk
	2215	• Genoprettelse af aktiv effekt
	2216	• Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)
	2217	• Frekvensrespons – underfrekvens (LFSM-U)
	2218	o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.
	2219	o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets øvre
	2220	grænse for aktiv effekt nås.
	2221	• Frekvensregulering (FSM)
	2222	o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.
	2223	o Skal gennemføres med frekvensændringer, der er store nok til at forår-
	2224	sage maksimal ændring i aktiv effekt.
	2225	• Ø-drift (samme egenskaber med et svagere net)
	2226	• Arbejdsområde for reaktiv effekt
	2227	• Dæmpning af svingninger (PSS)
	2228	Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv-
	2229	ninger, sådet påvises, at model og simuleringer er retvisende.
	2230
	2231	Resultaterne for overensstemmelsessimuleringerne skal fremlægges i en rapport.
	2232
	2233	I stedet for overensstemmelsessimuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som
	2234	er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.
	2235

2236

2237

2238

2239

2240

2241

2242

2243

2244

2245

2246

2247

2248

2249

2250

2251

2252

2253

2254

2255

2256

2257

2258

2259

2260

2261

2262

2263

2264

2265

2266

2267

6.9.4. Verifikationskrav magnetiseringssystem

RfG: 35, 3

Værdi: Energinet

Verifikation af ovenstående funktionskrav til magnetiseringsudstyret skal vedlægges som dokumentation. Udførte simuleringer, relevante målinger fra idriftsættelsestest, funkti- onsbeskrivelser samt ”as build”-indstillingsværdier skal vedlægges som del af den sam- lede anlægsdokumentation.

Koordinering mellem begrænserfunktioner og beskyttelsesfunktioner dokumenteres ved et PQ-diagram for hhv. statisk og dynamisk karakteristik indeholdende funktionstider og aktiveringsniveauer.

Simulering, analyse og idriftsættelsestest skal anvendes til at dokumentere, at magneti- seringssystemet har tilfredsstillende dynamiske egenskaber.

De udførte simuleringer skal omfatte nedenstående testscenarier:

1. RMS-simulering af spændingsdyk i henhold til nedenstående funktion, hvor ma-

skinens før-fejl-driftspunkt er defineret ved UPOC = 1 pu, P = 1 pu, QPOC = 0,4 pu:

2. RMS-simulering af stepresponstest ved en momentan +/- 10 % ændring af refe-

rencespændingen, hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbsha-

a. Upoc(t) = { 1 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,6 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 0 𝑠 stighed.

Den udførte idriftsættelsestest skal indeholde nedenstående tests:

1. Stepresponstest ved en momentan +/- 10 % ændring af referencespændingen, hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed.

2. Test af selektivitet mellem undermagnetiseringsbeskyttelse og undermagnetise- ringsbegrænser. Dette udføres ved:

a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et undermagnetise- ret arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige arbejdsområde for undermagnetiseringsbegrænser.

b. Oprampning af aktiv effekt fra Pmin til Pn, hvor maskinen, inden påbe- gyndelse af test, lægges i et fuldt undermagnetiseret arbejdspunkt.

RfG: 35, 3

Værdi: Energinet

2268	3. Test af selektivitet mellem overmagnetiseringsbeskyttelse og overmagnetise-
2269	ringsbegrænseren. Dette udføres ved:
2270	a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et overmagnetiseret
2271	arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige arbejdsområde for
2272	overmagnetiseringsbegrænseren.
2273	b. Oprampning af aktiv effekt fra Pmin til Pn, hvor maskinen, inden påbe-
2274	gyndelse af test, lægges i et fuldt overmagnetiseret arbejdspunkt.
2275	4. Test af statorstrømsbegrænsers performance. Dette udføres ved:
2276	a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et arbejdspunkt, som
2277	ligger uden for den tilladelige strømværdi for statorstrømsbegrænser.
2278	Testen udføres ved reducerede indstillinger.
2279	5. Test af V/Hz-begrænsers performance. Dette udføres ved:
2280	a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et arbejdspunkt, som
2281	ligger uden for det tilladelige forhold mellem spænding og frekvens for
2282	V/Hz-begrænser. Testen udføres ved reducerede indstillinger,hvor ma-
2283	skinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed.
2284	b. Ændring af omløbshastighed, hvor maskinen forsøges tvunget i et ar-
2285	bejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige forhold mellem spænding
2286	og frekvens for V/Hz-begrænser. Testen udføres ved reducerede indstil-
2287	linger,hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed
2288	før ændring af omløbshastighed.
2289
2290	6.9.5. Verifikationskrav PSS-funktion
2291	Overholdelse af ovenstående funktionskrav til PSS-funktionen skal vedlægges som doku-

2292

2293

2294

2295

2296

2297

2298

2299

2300

2301

2302

2303

2304

2305

2306

2307

2308

mentation. Udførte simuleringer, relevante målinger fra idriftsættelsestest, funktionsbe- skrivelser samt ”as build”-indstillingsværdier skal vedlægges som en del af den samlede anlægsdokumentation.

Simulering, analyse og idriftsættelsestest skal anvendes til at dokumentere, at de an- vendte indstillingsværdier giver PSS-funktionen og det samlede magnetiseringssystem til- fredsstillende dynamiske egenskaber.

De udførte simuleringer skal omfatte nedenstående testscenarier, hvor disse, med und- tagelse af Test 5, skal simuleres med PSS-funktionen aktiveret henholdsvis deaktiveret:

1. Verifikation af frekvenskarakteristikken, herunder korrekt fasekompensering af det samlede magnetiseringsanlæg i form af Bode plots for forstærkning og fase.

2. Steprespons ved en momentan +/- 5 % ændring af referencespændingen. Simu- leringer gennemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100

% af anlæggets nominelle effekt.

3. Generatornær kortslutning jf. afs. 6.1.3.2.

2309	4. Udkobling af en linje, hvor ændringen i det kollektive elforsyningsnet går fra
2310	stærkeste- til svageste netkonfiguration (kortslutningseffekt). Simuleringer gen-
2311	nemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100 % af anlæg-
2312	gets nominelle effekt.
2313	5. Ændring af generatorens tilførte mekaniske effekt fra drivmaskinen i henhol-
2314	dende til nedenstående funktioner (PSS-enhed skal være aktiv):
2315	a. Sinusfunktion, p(t) = 𝐴∙𝑆𝑖𝑛(𝜔∙𝑡), 𝐴=0,1 𝑝𝑢, 𝜔=2∙𝜋∙1/60 𝑟𝑎𝑑
2316	b. Rampefunktion, p(t) = { 0 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,25∙𝑡 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 0 𝑠 < 𝑡 ≤ 4 s; 1
2317	𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 4 𝑠
2318	c. Stepfunktion, p(t) = { 1 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,6 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 0 𝑠
2319
2320	Den udførte idriftsættelse skal indeholde nedenstående tests:
2321	1. Måling af fase og forstærkning (bode plot) for overføringsfunktionen
2322	Vt(s)/Vref(s) med PSS-funktionen deaktiveret og anlægget drevet ”off-grid” ved
2323	nominel omløbshastighed og -terminalspænding.
2324	2. Måling af fase og forstærkning (bode plot) for overføringsfunktionen
2325	Vt(s)/Vref(s) med PSS-funktionen deaktiveret og anlægget drevet ”on-grid” ved
2326	et driftspunkt så tæt på P = 0 og Q = 0 som muligt.
2327	3. Måling af overføringsfunktion for PSS-funktionen.
2328	4. Stepresponstest ved en momentan +/- 5 % ændring af referencespændingen.
2329	Testen gennemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100 %
2330	af anlæggets nominelle effekt med PSS-funktionen aktiveret henholdsvis deakti-
2331	veret.
2332	5. Forøgelse af PSS-forstærkning med en faktor 3 af den foreslåede værdi.

Idriftsættelsestilladelse

Midlertidig nettilslutningstilladelse

En midlertidig nettilslutningstilladelse kan højst gælde i 24 måneder.

Endelig nettilslutningstilladelse

Den endelige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget ved brug af nettilslutningen.

CE-overensstemmelseserklæring

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

2333

PQ-diagram

Et diagram, som viser produktionsanlæggets arbejdsområde for aktiv og reaktiv effekt.

Signalliste

En liste over de signaler, som anlægget kan udveksle med elforsyningsvirksomhe- den, i henhold til afsnit 6.7.

Simuleringsmodel

En simuleringsmodel i henhold til kravene i afsnit 6.8.

Plan for overensstemmelsesprøvning

En detaljeret plan for gennemførelse af overensstemmelsesprøvning som skal på- vise, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Verifikationsrapport

En rapport, som på baggrund af overensstemmelsesprøvningen påviser, at produk- tionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Udfyldning af bilag

2334

2335

2336

2337	BILAG 1 DOKUMENTATION FOR KATEGORI B

2338	Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 1)
2339	Dokumentationen udfyldes med data for anlægget før idriftsættelsestidspunktet og sen-
2340	des til elforsyningsvirksomheden.
2341	Identifikation

Anlæggets navn:
Global Service Relation Number (GSRN- nummer):
Anlægsejers navn og adresse:
Anlægsejers telefonnummer:
Anlægsejers e-mail:

2342 Beskrivelse af anlægget

Type:	Synkront produktionsanlæg Elproducerende anlæg
Primær energikilde: *Beskriv type:	Vind Sol Brændsel Andet*
Energikonverteringsteknologi:	Dampturbine Gasturbine Kombianlæg Motor Inverterbaseret
Angivelse af brændsel, hvis relevant:
Fabrikant/model:
Spænding i POC (Uc):


Nominel effekt (Pn):
Minimumseffekt (Pmin):
Nominel mekanisk akseleffekt for drivsystem (Pmek) (kun synkrone produktionsanlæg):
Forefindes procesdiagram for anlægget? (kun synkrone produktionsanlæg) Henvisning til dokument:	Ja Nej
Forefindes enstregsdiagram med angivelse af afregningsmåling, onlinemåling, ejergræn- ser og driftsledergrænser? Henvisning til dokument:	Ja Nej

2343

2344

B1.1.2.1. Generatorinformation

Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg.

Fabrikant:
Type/Model:
Er generatoren i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske standarder?: - DS/EN60034-1, "Rotating electrical machines – Part 1: Rating and performance", 2004 - DS/EN60034-3, "Rotating electrical machines – Part 3: Spe- cific requirements for turbine-type synchronous machines", 1995		Ja Nej
	Er der vedlagt detaljeret dokumentation for generator?		Ja
Hvis Ja, henvisning til dokumentation:			Nej

2345

2346

2347

2348

B1.1.2.2. Generatordata

Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg.

Beskrivelse	Symbol	Enhed	Værdi
Nominel tilsyneladende effekt:	Sn	MVA
Nominel spænding:	Un	kV
Nominel frekvens:	fn	Hz
Nominel effektfaktor (cosφ):	cosφn	-
Nominel minimum reaktiv effekt- produktion fra PQ-diagram:	Qmin,n	MVAr
Nominel maksimal reaktiv effekt- produktion fra PQ-diagram:	Qmax,n	MVAr
Synkronhastighed:	nn	Rpm
Total inertimoment for roterende masse (generator, drivsystem etc.):	Jtot	kg⋅m2
Inertimoment for generator:	JG	kg⋅m2
Inertimoment for drivsystem:	JD	kg⋅m2
Rotorens type:	-	-	Udprægede poler Rund rotor
Stator resistans pr. fase:	Ra	p.u.
Temperatur for resistans:	TR	ºC
Statorspredningsreaktans pr. fase:	Xad	p.u.
Synkron reaktans, d-akse:	Xd	p.u.
Transient reaktans, d-akse:	X’d	p.u.
Subtransient reaktans, d-akse:	X’’d	p.u.
Mættet synkron reaktans, d-akse:	Xd,sat	p.u.
Mættet subtransient reaktans, d- akse:	X”d,sat	p.u.
Synkron reaktans, q-akse:	Xq	p.u.
Transient reaktans, q-akse:	X’q	p.u.
Subtransient reaktans, q-akse:	X’’q	p.u.
Transient åben-kreds tidskonstant, d-akse:	T’d0	s
Subtransient åben-kreds tidskon- stant, d-akse:	T’’d0	s
Transient åben-kreds tidskonstant, q-akse:	T’q0	s
Subtransient åben-kreds tidskon- stant, q-akse:	T’’q0	s
Potier reaktans:	Xp	p.u.
Mætningspunkt ved 1,0 p.u. spæn- ding:	SG1.0	p.u.
Mætningspunkt ved 1,2 p.u. spæn- ding:	SG1.2	p.u.

Beskrivelse	Symbol	Enhed	Værdi
Reaktans, invers-komposant:	X2	p.u.
Resistans, invers-komposant:	R2	p.u.
Reaktans, nul-komposant:	X0	p.u.
Resistans, nul-komposant:	R0	p.u.
Er generatorens stjernepunkt jor- det?	-	-	Ja Nej
Hvis ja, jordingsreaktans:	Xe	Ohm
Hvis ja, jordingsresistans:	Re	Ohm
Generatorens kortslutningsforhold (Nominel):	Kc	p.u.

2349

2350

2351

B1.1.2.3. Magnetiseringssystem

Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg.

Fabrikant:
Type/Model:
Er magnetiseringssystemet i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske standarder?: - DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Chapter 1: Definitions" - DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Sec- tion 3: Dynamic performance".	Ja Nej
Er produktionsanlægget udstyret med et magnetiseringssystem som specificeret i afsnit 4.4.5?	Ja Nej
Er der vedlagt detaljeret dokumentation for magnetiseringssystemet? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:	Ja Nej

B1.1.2.4. Maskin- eller anlægstransformer

Er anlægget tilsluttet gennem en maskin- eller anlægstransformer?

Hvis ja, udfyld de resterende felter:

Ja Nej

Fabrikant:

Type/Model:

Document Metadata

Table of Contents

VERSIONSLOG

Document Metadata