Håndbog 2019 Sociale Institutioner og Familiepleje Gentofte kommune
Håndbog 2019
12-09-2019
Sociale Institutioner og Familiepleje
Gentofte kommune
Indhold
Hvordan bliver man plejefamilie? 4
Generel godkendelse (aflastnings-og døgnplejefamilier) 4
Faktorer der undersøges i en godkendelsesproces 5
For efterværnsopgaver (dvs. vedrørende unge over 18 år) aflønnes i følgende intervaller: 6
Alderskategorier og genforhandlingstidspunkter 6
Vederlagsfastsættelse i forbindelse med anbringelsen 7
Fastsættelse af vederlag ved børn i alderen 0-6 år 8
Fastsættelse af vederlag ved børn i alderen 7-13 år 9
Fastsættelse af vederlag ved børn i alderen 14-17 år 12
Fastsættelse af vederlag ved unge i alderen 18-22 år 14
Supervision, rådgivning og vejledning 15
Specialiserede plejefamilier 16
Sociale medier (Facebook mv.) og internet 17
Samarbejdet mellem plejefamilie og familieplejekonsulent 18
Omkostningsbeløbet (kost og logi) – hvad dækker det? 19
Oversigt over supplerende ydelser til plejefamilier 20
Kontaktoplysninger
Gentofte Kommune
Familieplejekonsulent Xxxxxxxx Xxxxxxx:
Mobil: 0000 0000
Email: xxxx@xxxxxxxx.xx
Familieplejekonsulent Xxxxx X. Xxxxx:
Mobil: 0000 0000
Email: xxxx@xxxxxxxx.xx
Familieplejekonsulent Xxx Xxxxxxx Xxxxxx:
Mobil: 0000 0000
Email: xxxx@xxxxxxxx.xx
Hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxx.xx
Hvordan bliver man plejefamilie?
Generel godkendelse (aflastnings-og døgnplejefamilier)
Generelt godkendte plejefamilier er godkendt til at kunne modtage et bestemt antal børn inden for en defineret målgruppe uden forudgående kendskab. Man kan opnå generel godkendelse som aflastningsfamilie eller døgnplejefamilie. Plejefamilier godkendes inden for 3 kategorier:
Almene plejefamilier: familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med lette til moderate støttebehov.
Forstærkede plejefamilier: familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov.
Specialiserede plejefamilier: familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med svære støttebehov.
Generel godkendelse af aflastnings-, pleje- og kommunale plejefamilier foretages af 5 Socialtilsyn, fordelt over hele landet. Det drejer sig om:
Socialtilsyn Hovedstaden – Frederiksberg Kommune (Læs om Socialtilsyn Hovedstaden på hjemmesiden
Socialtilsyn Øst – Holbæk Kommune (Læs om Socialtilsyn Øst på hjemmesiden)
Socialtilsyn Nord – Hjørring Kommune (Læs om Socialtilsyn Nord på hjemmesiden)
Socialtilsyn Midt – Silkeborg Kommune (Læs om Socialtilsyn Midt på hjemmesiden)
Socialtilsyn Syd – Faaborg-Midtfyn Kommune (Læs om Socialtilsyn Syd på hjemmesiden)
I forbindelse med godkendelsen er det et uomgængeligt krav, at man deltager i et lovpligtigt grundkursus. Dette hænger sammen med godkendelsen og tilbydes i løbet af godkendelsesprocessen af Socialtilsynene.
Hver gang et nyt barn anbringes i en plejefamilie skal plejefamilien skal deltage i et lovpligtigt såkaldt tæt støttet opstartsforløb. Dette uanset om man som plejefamilier er nygodkendt eller har adskillige plejeforhold bag sig. Det er den anbringende kommune, der har ansvaret for at tilbyde og gennemføre tæt støttet opstartsforløb. Formålet med tæt støttet opstartsforløb at forebygge sammenbrud i anbringelsen.
Hvis man ønsker at blive godkendt som plejefamilie, retter man henvendelse til det Socialtilsyn, der dækker ens bopælskommune. Bemærk, at de enkelte Socialtilsyn ikke godkender plejefamilier i egen kommune.
Flere oplysninger kan fås bl.a. på Socialstyrelsens hjemmeside: xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx
Netværksplejefamilier
Netværksplejefamilier er familier, der modtaget et barn i pleje, som der i forvejen er en familiemæssig, (eller anden tæt) relation til. Det er den anbringende kommune, der godkender netværksplejefamilier.
En godkendelse bygger på en undersøgelse af familien set i forhold til barnets behov. En netværksplejefamilie skal som udgangspunkt have gennemført det lovpligtige kursus for plejefamilier, før familien kan modtage barnet.
Det er den anbringende kommune, der skal føre tilsyn med barnet og netværksplejefamilien. Det gælder også, selvom plejefamilien geografisk hører hjemme i en anden kommune.
Faktorer der undersøges i en godkendelsesproces
Boligforhold, lokalområde og netværk
Familiens egen bolig, herunder om boligen rummer mulighed for etablering af et værelse til et
kommende plejebarn, har også betydning for den samlede vurdering.
(Gentofte Kommune anbringer ikke børn i døgnpleje, hvis ikke der er et værelse til barnets rådighed.)
Herudover har lokalområdet, de fysiske omgivelser, fritidsmuligheder og familiens netværk også betydning for vurderingen. Endelig har relevant skoleplacering (evt. med tilstrækkelige støttemuligheder) også betydning for vurderingen.
Plejeforældrenes samliv
Det er et formelt krav, at der skal undersøges og tages stilling til plejeforældrenes samliv. Der kan stilles krav om minimum to et halv års samliv, for at sikre et stabilt familieplejeforhold. Denne periode skal dog anses som vejledende, og der bør altid foretages en individuel vurdering, eftersom der i den enkelte sag kan foreligge særlige omstændigheder.
Enlige kan godt godkendes som plejefamilier.
Plejeforældrenes alder
I forbindelse med ny lovgivning på plejefamilieområdet pr. 1.7.2019 godkendes plejefamilier som udgangspunkt til at kunne modtage børn fra 0-18 år. Det vil således fremover være den anbringende kommune, der skal vurdere om plejeforældrenes alder er forenelig med opgavens karakter. Plejeforældrene skal som udgangspunkt være fyldt 25 år ved plejeforholdets begyndelse.
Straffe- og børneattester
I forbindelse med godkendelse til plejefamilie vil der blive indhentet straffe- og børneattest. Dette gælder alle pleje- og aflastningsfamilier.
Der vil også kunne indhentes oplysninger om plejefamiliens økonomiske forhold.
Helbredsoplysninger
Såfremt det skønnes nødvendigt, kan en helbredserklæring i visse tilfælde indgå i godkendelsesprocessen.
Plejekontrakten
Generelt om kontrakten
Plejekontrakten er en aftale mellem Gentofte Kommune og den person i plejefamilien, der juridisk står for indgåelse af kontrakten.
Der bør som udgangspunkt ikke indledes kontakt mellem forældre/barn og plejefamilie, før kontrakten er forhandlet på plads.
Alle væsentlige aftaler vil fremgå af plejekontrakten.
Honoreringen af plejefamilier består af to dele: plejevederlag og ydelser til dækning af omkostninger i forbindelse med plejeforholdet.
Gentofte Kommune benytter sig af KL’s skabelon samt egne bilag.
Vedr. genforhandling af kontrakten, se næste afsnit.
Bemærk: netværksplejefamilier modtager ikke vederlag, men modtager som basis kost- og logibeløb til barnets forsørgelse. Netværksplejefamilier skal ifølge Lov om Social Service holdes udgiftsneutrale, hvilket vil sige, at udgifter til barnet, der overstiger, hvad der forventes dækket af omkostningsbeløbet/kost – og logi kan dækkes efter en ansøgning. Kommunen vurderer konkret i hver enkelt tilfælde om udgiften bevilliges.
Vederlagsmodel
Gentofte Kommune arbejder med nedenstående 5 niveauer af honorering, som er aldersopdelte. Aldersopdelingen anvendes også til at fastlægge genforhandlingstidspunktet. Modellen anvendes til både aflastnings- og døgnplejeopgaver.
Modellen ser således ud:
Honoreringskategorier
For pleje- og aflastningsbørn i alderen 0-17 år aflønnes i følgende intervaller:
For efterværnsopgaver (dvs. vedrørende unge over 18 år) aflønnes i følgende intervaller:
Alderskategorier og genforhandlingstidspunkter
Vederlagsniveauet forhandles ud fra barnets støttebehov og opgavens omfang, som det er defineret i de aldersopdelte kriterier, der findes på de følgende sider.
Alderskategorierne anvendes samtidig til at definere kadencen for genforhandling af vederlagsniveauet.
Vederlagsfastsættelse i forbindelse med anbringelsen
Ved anbringelsens start fastsættes vederlaget ud fra en vurdering af barnet/den
unges støttebehov og omfang af opgaven på baggrund af relevante sagsakter, jf. de kriterier og alderskategorier, der er fastsat på de følgende sider.Efter seks måneder foretages en revurdering af vederlagets niveau, jf. procedurer for forhandling af vederlag
Et halvt år før barnet/den unge indtræder i en ny periode, startes en forhandlingsproces.
De generelle retningslinjer for genforhandling kan afviges i særlige tilfælde, fx ved omfattende og/eller uventede ændringer i barnets/den unges behov. Her kan der være tale om ændringer i både op- og nedadgående retning (det kan fx være hvis den unge skal på efterskole).
De efterværn, vi overtager fra andre kommuner, bliver på de vederlag, de har i de
første seks måneder efter overtagelsen, men informeres om at omfanget af
plejeopgaven revurderes efter seks måneder og på det tidspunkt fastlægges det
fremtidige vederlagsniveau.
Procedurer for forhandling og genforhandling
Familieplejekonsulenten indkalder plejefamilien til vederlagsforhandling.
Dialogmøde mellem familieplejekonsulenten og plejefamilien omkring vederlag, ud fra gældende kriterier for omfang af plejeopgave og barnet/den unges støtte behov.
Familieplejekonsulenten drøfter ”sagen” i forhold til fastsættelse af vederlagets størrelse i familieplejeteamet og med myndighedsafdelingen.
Familieplejekonsulenten afholder afsluttende møde med plejefamilien iht.
vederlagsfastsættelse for kommende periode.
Fastsættelse af vederlag ved børn i alderen 0-6 år
Vederlag |
Barnets støttebehov: |
Plejeopgaven kræver: |
5
|
Barnet har behov for omsorg, forsørgelse og opdragelse. Barnet kan have behov for ekstra støtte og stimulering. Ingen eller uproblematisk kontakt til biologisk familie. |
Barnet skal kunne indgå i plejefamilien på linje med plejefamiliens egne børn. Det er muligt, at opretholde familiens dagligdag både socialt og erhvervsmæssigt. |
6
|
Barnet har behov for ekstra støtte, stimulering og omsorg. Her antages det, at der med den rette indsats kan ske en bedring for barnet. Barnet har en eller få almindelige belastningsfaktorer, der kan kræve en målrettet omsorgsmæssig og pædagogisk indsats såsom:
|
Indsats i forhold til omsorg, stimulering og støtte og opmærksomhed på barnets reaktioner og signaler. Plejefamilien skal indgå i samarbejde med daginstitution og skole, der kræver møder og opfølgning. Plejefamilien skal kunne rumme et forældresamarbejde, der kræver forståelse og indsigt Plejefamilien kan have fuldtidsarbejde ved siden af plejeopgaven, og det er muligt at opretholde familiens sociale og erhvervsmæssige dagligdag |
8 |
Barnet har stort behov for ekstra støtte, stimulering og omsorg. Over tid kan det antages, at barnet får behov for yderligere støtte. Barnet har belastningsfaktorer, der kræver en målrettet pædagogisk indsats såsom:
|
Særlig indsats i forhold til omsorg, stimulering og støtte samt samarbejde omkring en socialpædagogisk indsats. Plejefamilien skal indgå i samarbejde med daginstitution og skole, der kræver ekstra møder og opfølgning. Plejefamilien er indstillet på at afrapportere skriftligt til familieplejekonsulenten. Plejefamilien skal rumme et vanskeligt forældresamarbejde, der kræver forståelse og viden. Plejefamilien kan ikke forvente, at begge plejeforældre kan have fuldtidsarbejde ved siden af plejeopgaven. Plejeopgaven kræver fleksibilitet og at familiens hverdag kan omlægges, så det tilgodeser barnets behov, både socialt og erhvervsmæssigt. |
10 |
Massivt behov for støtte/omsorg og stimulation samt behov for målrettet socialpædagogisk eller behandlingsindsats. Barnet har flere alvorlige belastningsfaktorer:
|
Plejefamilien har socialpædagogisk uddannelse, indsigt i eller erfaring med målgrupperne. Plejeforældrenes samlede beskæftigelse udover plejeopgaven udgør højst én fuldtidsstilling. Plejefamilien er indstillet på at deltage i udvidet samarbejde med andre professionelle. Plejefamilien er indstillet på at afrapportere skriftligt til familieplejekonsulenten. Plejefamilien er indstillet på et krævende forældresamarbejde, hvilket gør det nødvendigt med en særlig viden, indsats og forståelse. Plejeopgaven griber omfattende ind i plejefamiliens dagligdag |
12 |
Dette niveau anvendes i helt særlige og ekstraordinære tilfælde, og det skal ses som et alternativ til anbringelse på døgninstitution eller et særligt behandlingstilbud af individuel karakter. Fx. svært handicappede eller psykisk syge børn, som stiller krav om opfølgning, overvågning og professionelt samarbejde. Behovene ligger langt ud over, hvad der normalt forventes at kunne rummes i en plejefamilie: Særdeles krævende sociale/ psykiske belastninger, som kan vise sig ved:
|
Plejefamilien har socialpædagogisk uddannelse og/ eller indgående indsigt i og erfaring med målgrupperne. Plejefamilien kan arbejde ud fra i en individuelt tilrettelagt behandlingsplan og kan deltage i udvidet samarbejde med andre professionelle. Plejefamilien er indstillet på at afrapportere skriftligt til familieplejekonsulenten. Begge plejeforældre er til rådighed og mindst den ene er fuldtidsbeskæftiget med plejeopgaven. Der bliver foretaget en gennemgribende vurdering af plejefamiliens ressourcer i forhold til plejeopgaven. Plejefamilien er indstillet på et forældresamarbejde, som kan være særdeles krævende. Det er nødvendigt at plejefamilien har en ganske særlig indsigt i, viden om og erfaring med et sådant samarbejde |
Fastsættelse af vederlag ved børn i alderen 7-13 år
Vederlag |
Barnets støttebehov: |
Plejeopgaven kræver: |
5
|
Barnet har behov for omsorg, forsørgelse og opdragelse. Barnet kan have behov for ekstra støtte og stimulering. Ingen eller uproblematisk kontakt til biologisk familie. |
Barnet skal kunne indgå i plejefamilien på linje med plejefamiliens egne børn. Det er muligt, at opretholde familiens dagligdag både socialt og erhvervsmæssigt. |
6
|
Barnet har behov for ekstra støtte, stimulering og omsorg. Her antages det, at der med den rette indsats kan ske en bedring for barnet. Barnet har en eller få almindelige belastningsfaktorer, der kan kræve en målrettet omsorgsmæssig og pædagogisk indsats såsom:
|
Indsats i forhold til omsorg, stimulering og støtte og opmærksomhed på barnets reaktioner og signaler. Plejefamilien skal indgå i samarbejde med skole og fritidsordning, der kræver møder og opfølgning. Plejefamilien skal støtte plejebarnet i at have et aktivt alderssvarende fritidsliv. Plejefamilien skal kunne rumme et forældresamarbejde, der kræver forståelse og indsigt Plejefamilien kan have fuldtidsarbejde ved siden af plejeopgaven, og det er muligt at opretholde familiens sociale og erhvervsmæssige dagligdag |
8 |
Barnet har stort behov for ekstra støtte, stimulering og omsorg. Over tid kan det antages, at barnet får behov for yderligere støtte. Barnet har belastningsfaktorer, der kræver en målrettet pædagogisk indsats såsom:
|
Særlig indsats i forhold til omsorg, stimulering og støtte samt samarbejde omkring en socialpædagogisk indsats. Plejefamilien skal indgå i samarbejde med skole, fritidsordninger samt evt. behandlingsenheder, der kræver ekstra møder og opfølgning. Plejefamilien er indstillet på at afrapportere skriftligt til familieplejekonsulenten. Plejefamilien skal rumme et vanskeligt forældresamarbejde, der kræver forståelse og viden. Plejefamilien kan ikke forvente, at begge plejeforældre kan have fuldtidsarbejde ved siden af plejeopgaven. Plejeopgaven kræver fleksibilitet, og at familiens hverdag kan omlægges, så det tilgodeser barnets behov, både socialt og erhvervsmæssigt |
10 |
Massivt behov for støtte/omsorg og stimulation samt behov for målrettet socialpædagogisk eller behandlingsindsats. Barnet har flere alvorlige belastningsfaktorer:
|
Plejefamilien har socialpædagogisk uddannelse, indsigt i eller erfaring med målgrupperne. Plejeforældrenes samlede beskæftigelse udover plejeopgaven udgør højst én fuldtidsstilling. Plejefamilien er indstillet på at deltage i udvidet samarbejde med andre professionelle. Plejefamilien er indstillet på at afrapportere skriftligt til familieplejekonsulenten. Plejefamilien er indstillet på et krævende forældresamarbejde, hvilket gør det nødvendigt med en særlig viden, indsats og forståelse. Plejeopgaven griber omfattende ind i plejefamiliens dagligdag |
12 |
Dette niveau anvendes i helt særlige og ekstraordinære tilfælde, og det skal ses som et alternativ til anbringelse på døgninstitution eller et særligt behandlingstilbud af individuel karakter. Fx. svært handicappede eller psykisk syge børn, som stiller krav om opfølgning, overvågning og professionelt samarbejde. Behovene ligger langt ud over, hvad der normalt forventes at kunne rummes i en plejefamilie: Særdeles krævende sociale/ psykiske belastninger, som kan vise sig ved:
|
Plejefamilien har socialpædagogisk uddannelse og/ eller indgående indsigt i og erfaring med målgrupperne. Plejefamilien kan arbejde ud fra i en individuelt tilrettelagt behandlingsplan og kan deltage i udvidet samarbejde med andre professionelle. Plejefamilien er indstillet på at afrapportere skriftligt til familieplejekonsulenten. Begge plejeforældre er til rådighed og mindst den ene er fuldtidsbeskæftiget med plejeopgaven. Der bliver foretaget en gennemgribende vurdering af plejefamiliens ressourcer i forhold til plejeopgaven. Plejefamilien er indstillet på et forældresamarbejde, som kan være særdeles krævende. Det er nødvendigt at plejefamilien har en ganske særlig indsigt i, viden om og erfaring med et sådant samarbejde |
Fastsættelse af vederlag ved børn i alderen 14-17 år
Vederlag |
Barnets støttebehov: |
Plejeopgaven kræver: |
5
|
Den unge har behov for omsorg, forsørgelse og opdragelse. Den unge kan have behov for ekstra støtte og stimulering. Ingen eller uproblematisk kontakt til biologisk familie. |
Den unge skal kunne indgå i plejefamilien på linje med plejefamiliens egne børn. Det er muligt, at opretholde familiens dagligdag både socialt og erhvervsmæssigt. |
6
|
Den unge har behov for ekstra støtte, stimulering og omsorg. Her antages det, at der med den rette indsats kan ske en bedring for den unge. Den unge har en eller få almindelige belastningsfaktorer, der kan kræve en målrettet omsorgsmæssig og pædagogisk indsats såsom:
|
Indsats i forhold til omsorg, stimulering og støtte og opmærksomhed på den unges reaktioner og signaler. Plejefamilien skal indgå i samarbejde med skole og fritidstilbud, der kræver møder og opfølgning. Plejefamilien skal støtte den unge i at have et aktivt alderssvarende fritidsliv og kammeratskaber samt understøtte den unges selvstændighedsudvikling. Plejefamilien skal kunne rumme et forældresamarbejde, der kræver forståelse og indsigt Plejefamilien kan have fuldtidsarbejde ved siden af plejeopgaven, og det er muligt at opretholde familiens sociale og erhvervsmæssige dagligdag |
8 |
Den unge har stort behov for ekstra støtte, stimulering og omsorg. Over tid kan det antages, at den unge får behov for yderligere støtte. Den unge har belastningsfaktorer, der kræver en målrettet pædagogisk indsats såsom:
|
Særlig indsats i forhold til omsorg, stimulering og støtte samt samarbejde omkring en socialpædagogisk indsats. Plejefamilien skal indgå i samarbejde med skole, fritidsordninger samt evt. behandlingsenheder, der kræver ekstra møder og opfølgning. Plejefamilien er indstillet på at afrapportere skriftligt til familieplejekonsulenten. Plejefamilien skal rumme et vanskeligt forældresamarbejde, der kræver forståelse og viden. Plejefamilien kan ikke forvente, at begge plejeforældre kan have fuldtidsarbejde ved siden af plejeopgaven. Plejeopgaven kræver fleksibilitet, og at familiens hverdag kan omlægges, så det tilgodeser den unges behov, både socialt og erhvervsmæssigt. Plejefamilien skal arbejde målrettet med en unges selvstændighedsudvikling. |
10 |
Massivt behov for støtte/omsorg og stimulation samt behov for målrettet socialpædagogisk eller behandlingsindsats. Den unge har flere alvorlige belastningsfaktorer:
|
Plejefamilien har socialpædagogisk uddannelse, indsigt i eller erfaring med målgrupperne. Plejeforældrenes samlede beskæftigelse udover plejeopgaven udgør højst én fuldtidsstilling. Plejefamilien er indstillet på at deltage i udvidet samarbejde med andre professionelle. Plejefamilien er indstillet på at afrapportere skriftligt til familieplejekonsulenten. Plejefamilien er indstillet på et krævende forældresamarbejde, hvilket gør det nødvendigt med en særlig viden, indsats og forståelse. Plejeopgaven griber omfattende ind i plejefamiliens dagligdag |
12 |
Dette niveau anvendes i helt særlige og ekstraordinære tilfælde, og det skal ses som et alternativ til anbringelse på døgninstitution eller et særligt behandlingstilbud af individuel karakter. Fx. svært handicappede eller psykisk syge børn, som stiller krav om opfølgning, overvågning og professionelt samarbejde. Behovene ligger langt ud over, hvad der normalt forventes at kunne rummes i en plejefamilie: Særdeles krævende sociale/ psykiske belastninger, som kan vise sig ved:
|
Plejefamilien har socialpædagogisk uddannelse og/eller indgående indsigt i og erfaring med målgrupperne. Plejefamilien kan arbejde ud fra i en individuelt tilrettelagt behandlingsplan og kan deltage i udvidet samarbejde med andre professionelle. Plejefamilien er indstillet på at afrapportere skriftligt til familieplejekonsulenten. Begge plejeforældre er til rådighed og mindst den ene er fuldtidsbeskæftiget med plejeopgaven. Der bliver foretaget en gennemgribende vurdering af plejefamiliens ressourcer i forhold til plejeopgaven. Plejefamilien er indstillet på et forældresamarbejde, som kan være særdeles krævende. Det er nødvendigt at plejefamilien har en ganske særlig indsigt i, viden om og erfaring med et sådant samarbejde |
Fastsættelse af vederlag ved unge i alderen 18-22 år
Vederlag |
Den unges støttebehov: |
Plejeopgaven kræver: |
4
|
Den unge har behov for fortsat støtte og omsorg. Den unge har en eller få almindelige belastningsfaktorer:
|
Plejefamilien skal understøtte den unges selvstændighedsudvikling Plejefamilien skal kunne støtte den unge i relationen til bio-forældre og netværk. Plejefamilien kan have fuldtidsarbejde ved siden af plejeopgaven, og det er muligt at opretholde familiens dagligdag både socialt og erhvervsmæssigt. |
6
|
Den unge har et fortsat behov for ekstra støtte og omsorg. Den unge har almindelige belastningsfaktorer, der kan kræve en målrettet omsorgsmæssig og pædagogisk indsats såsom:
|
Plejefamilien skal målrettet understøtte den unges selvstændighedsudvikling. Plejefamilien skal støtte den unge i at have et aktivt fritidsliv og kammeratskaber. Plejefamilien skal kunne støtte den unge i relationen til bio-forældre og netværk, også hvis det er udfordrende. Plejefamilien kan ikke forvente, at begge forældre har fuldtidsarbejde ved siden af plejeopgaven. Plejeopgaven kræver fleksibilitet, og at familiens hverdag kan omlægges, så det tilgodeser den unges behov, både socialt og erhvervsmæssigt. |
8 |
Den unge har fortsat et stort behov for ekstra støtte og omsorg. Behov for målrettet socialpædagogisk eller behandlingsindsats. Den unge har flere alvorlige belastningsfaktorer:
|
Plejefamilien skal målrettet understøtte den unges selvstændighedsudvikling Plejefamilien skal støtte den unge i at have et aktivt fritidsliv og kammeratskaber. Plejefamilien skal kunne understøtte den unges kontakt til biologisk familie og netværk samt evt. rumme et forældresamarbejde, der kræver forståelse og indsigt. Plejefamilien kan ikke forvente, at begge forældre har fuldtidsarbejde ved siden af plejeopgaven. Plejefamilien er indstillet på at afrapportere skriftligt til familieplejekonsulenten. Plejeopgaven kræver fleksibilitet, og at familiens hverdag kan omlægges, så det tilgodeser den unges behov, både socialt og erhvervsmæssigt |
10 |
Dette niveau anvendes kun undtagelsesvis og i de helt særlige tilfælde, hvor unge med massivt støttebehov bevilliges efterværn. Det kan dreje sig om unge med svært fysisk eller psykisk handicap, der stiller krav om opfølgning, overvågning og professionelt samarbejde.
Det kan fx dreje sig om følgende problemstillinger:
|
Plejefamilien har socialpædagogisk uddannelse og/eller indgående indsigt i og erfaring med målgrupperne. Plejefamilien kan arbejde ud fra i en individuelt tilrettelagt behandlingsplan og kan deltage i udvidet samarbejde med andre professionelle. Plejefamilien er indstillet på at afrapportere skriftligt til familieplejekonsulenten. Begge plejeforældre er til rådighed og mindst den ene er fuldtidsbeskæftiget med plejeopgaven. Der bliver foretaget en gennemgribende vurdering af plejefamiliens ressourcer i forhold til plejeopgaven. Plejefamilien er indstillet på et forældresamarbejde, som kan være særdeles krævende. Det er nødvendigt at plejefamilien har en ganske særlig indsigt i, viden om og erfaring med et sådant samarbejde |
Supervision, rådgivning og vejledning
Plejefamilien har ret og pligt til råd, vejledning og supervision, der som udgangspunkt ydes af familieplejekonsulenten og aftales løbende efter behov. Det tilstræbes at familieplejekonsulenten kan aflægge besøg indenfor normal arbejdstid, og at begge plejeforældre deltager.
Den primære rådgivning og vejledning gives af familieplejekonsulenten. Ekstern supervision/rådgivning og vejledning kan evt. gives på baggrund af en konkret vurdering foretaget af familieplejekonsulent og rådgiver.
For kommunale plejefamilier gælder, at deltagelse i netværkssupervison, som udbydes af Gentofte Kommune i samarbejde med 4 andre kommuner, er obligatorisk.
Gentofte Kommune er i samarbejde med 4 andre kommuner i gang med at udvide tilbuddet om netværkssupervision til også at gælde andre grupper af plejefamilier end kommunale plejefamilier.
Aktuelt er en gruppe af netværksplejefamilier i gang med et supervisionsforløb. Flere grupper forventes etableret i løbet af 2016. Spørg evt. jeres familieplejekonsulent om mere information om disse grupper. Information herom vil også fremgå på Familieplejens hjemmeside (aktuelt under redigering)
Efteruddannelse
Ved nyanbringelser
Alle døgnplejefamilier, incl. netværksplejefamilier skal modtage intensiv støtte i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung. Denne støtte skal have et omfang af 3 hele kursusdag og plejefamilien er forpligtet til at modtage støtten. Støtten skal iværksættes inden for det første halve år efter anbringelsen og skal være fuldført inden for det første år efter anbringelsen. Den intensive støtte i starten af anbringelsen skal bygge videre på det obligatoriske grundkursus, klæde plejefamilien på i forhold til generelle problemstillinger og derudover være målrettet familiens konkrete behov i forhold til det plejebarn, der er blevet anbragt i familien
I Gentofte Kommune tilrettelægges forløbet efter Socialstyrelsen koncept. Læs mere på xxx.XXXX.xx
Døgnplejefamilier har ret og pligt til 2 dages efteruddannelse årligt, f.eks. gennem deltagelse i de kurser og temaaftner, som Gentofte Kommune udbyder i samarbejde med 5 andre kommuner. Der kan i særlige tilfælde søges om kurser, der skønnes relevante i forhold til barnets specifikke problemstillinger. Socialtilsynet følger op på efteruddannelsesdeltagelse ved det årlige tilsyn.
Specialiserede plejefamilier (tidligere kommunale plejefamilier) har ret og pligt til 4 dags efteruddannelse årligt.
Aflastningsfamilier er ikke forpligtede til efteruddannelse, men tilbydes og opfordres efteruddannelseskurser sammen med vores døgnplejefamilier. Vi forventer deltagelse med henblik på faglig udvikling.
Opsigelsesvarsel
Standarden for opsigelse af kontrakten er en gensidig varsling på løbende måned + 30 dage.
Forlader barnet familien i utide, betragtes dette som opsigelsesgrund. Der udbetales i opsigelsesperioden alene vederlag og logibeløb.
Modtager familien et andet barn i opsigelsesperioden, bortfalder retten til vederlag og logibeløb
Partshøring og høringsret
Plejefamilier er omfattet af de almindelige ansættelsesretlige regler herunder reglerne om partshøring.
Høringsret for plejefamilien
Kommunen er forpligtet til at høre plejefamilien i 3 indgribende typer af afgørelser vedr.
plejebarnet:
Afgørelser om samvær
Afgørelser om hjemgivelse
Afgørelser om skift af anbringelsessted
Høringspligten indebærer, at kommunen forud for disse afgørelser skal høre plejefamilien, og at deres udtalelse skal tillægges passende vægt i sagsgrundlaget. Udtalelsen indgår derved også som materiale i eventuelle klagesager. (Jf. SL § 168)
Tavshedspligt
Plejefamilier har tavshedspligt. Tavshedspligten betyder, at plejefamilien ikke må videregive oplysninger om hverken barnet eller dets families forhold. Det er strafbart at bryde tavshedspligten. Tavshedspligten gælder også efter kontraktens ophør!
Sociale medier (Facebook mv.) og internet
Som plejeforældre er det ikke tilladt at offentliggøre billeder af plejebørn uden et skriftligt samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere.
Regler vedrørende tilsyn
Det personrettede tilsyn med barnet foretages af rådgiver. Som led i tilsynet skal kommunen mindst 2 gange årligt tale med barnet/ den unge og reviderer handleplanen.
Det generelle tilsyn med plejefamilier afholdes af Socialtilsynet ved minimum et årligt anmeldt eller uanmeldt tilsyn. I forbindelse med tilsyn skal Socialtilsynet tale med jeres plejebørn, og har produceret et par videoer, som I kan bruge til at fortælle jeres plejebarn, hvad samtalen går ud på. Her er links til videoerne:
xxxxx://xxx.xxxxxxx.xxx/xxxxx?xxX0x0XxXXxXx
xxxxx://xxx.xxxxxxx.xxx/xxxxx?xxXxXxXX0xXX0
Lov om voksenansvar
Alle døgnplejefamilier er omfattet af Lov om Voksenansvar §3. Bemærk, at aflastningsfamilier IKKE er omfattet.
Lovteksten lyder således:
”§3. Ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, i lov om social service, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Dette ansvar indebærer bl.a., at plejefamilierne og personalet som led i varetagelsen af denne omsorg kan varetage nødvendige indgreb i barnets og den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnets eller den unges interesser, herunder at sikre, at barnets eller den unges fysiske eller psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring.
Stk.2. Omsorgen for et barn eller en ung skal varetages ud fra en konkret afvejning af barnets eller den unges grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til barnets ellers den unges alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, jf. § 7.”
Specialiserede plejefamilier er desuden omfattet af § 6 og §8
Lovtekst § 6:
”§6. Personalet på anbringelsessteder efter §66, stk 1, nr. 5 og 6, i lov om social service og kommunale plejefamilier (fremover specialiserede plejefamilier), der er godkendt som generelt egnede efter § 66, stk. 1, nr. 2, jf. §66a, stk. 1, nr.1, i lov om social service, kan fysisk guide et barn eller en ung.
Stk. 2. Det er en betingelse for fysisk guidning efter stk.1, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til anbringelsesstedets ansvar for at varetage den daglige omsorg efter §3 eller af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet i tilfælde, hvor barnet eller den unge generer eller udøver chikane overfor øvrige anbragte børn og unge, personalet, den kommunale plejefamilie eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.”
Lovtekst §8:
§8
Personalet på anbringelsessteder efter §66, stk 1, nr. 5 og 6, i lov om social service og kommunale plejefamilier (fremover specialiserede plejefamilier), der er godkendt som generelt egnede efter § 66, stk. 1, nr. 2, jf. §66a, stk. 1, nr.1, i lov om social service, kan kortvarigt fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang.
I kan få mere at vide her:
xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx-xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xxxx-xx-xxxx-0/xxxxxxxxxx-0/xxxxxxxxxxxxxxxxxx
xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx-xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxx-xxxx-xx-xxxx-0
Samarbejdet mellem plejefamilie og familieplejekonsulent
Det er afgørende for et godt forløb af plejeforholdet, at der etableres et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem plejefamilie og familieplejekonsulent.
I kan af os som familieplejekonsulenter forvente, at vi
Er til rådighed for sparring og vejledning
Bestræber os på at have en åben og ”gennemsigtig” kommunikation
Tager jeres oplevelser og udsagn alvorligt
Betragter og behandler jer som en ligeværdig samarbejdspartner
Vi betragter det at bede om hjælp og stille sin usikkerhed til skue som en styrke. Vi ved, at når vi har med mennesker og børn i sårbare positioner at gøre, så gives der ingen faste svar og hurtige løsninger. Vi forventer derfor, at vi sammen kan reflektere og dele vores tvivl, for ad den vej at udvide og nuancere vores forståelse af det felt vi sammen står i.
Der skal i alle sager løbende udarbejdes statusudtalelser. Vi forventer at I bidrager til disse – meget gerne skriftligt.
Vi forventer, at I, ud over den daglige omsorg for plejebarnet, også ser det som jeres opgave at samarbejde med hele barnets netværk (privat som professionelt). Vi støtter selvfølgelig op om dette. I den forbindelse kan I forvente at blive indkaldt til handleplans- og opfølgningsmøder i sagen og her bidrage med den viden I har om barnet.
Endelig forventer vi naturligvis at I stiller jer til rådighed for vores konsulentbesøg, og at vi sammen bestræber os på at tilrettelægge disse, så vidt muligt, inden for normal arbejdstid.
Omkostningsbeløbet (kost og logi) – hvad dækker det?
Omkostningsbeløbet udbetales til både aflastnings- netværks – og døgnplejefamilier. Beløbet skal, jf. skrivelse fra KL af 27.10.2009, som refererer til Socialministeriet, dække den løbende forsørgelse af plejebarnet i form af udgifter til kost, logi og almindelige daglige
fornødenheder.
Daglige fornødenheder dækker forsørgelsesudgifter såsom:
Afgifter, bøder
Biograf/teaterbesøg o.l.
Brug af (mobil)telefon, pc og internet mv.
Bus-togkort til barnet/den unge til skole og fritidsaktiviteter m.v.
Div. skoleremedier (taske, penalhus, passer, lineal, lommeregner o.l.)
Frisør
Fritidsaktiviteter
Fødselsdags- og julegaver til plejebarnet og til klassekammerater o.l.
Hygiejne (sæbe, shampoo herunder luseshampoo, bleer, creme, deodorant, hygiejnebind m.m.)
Internetforbindelse, telefoni, mobiltelefoni og TV
Kost (inkl. skolemælk o.l.)
Kørsel til daginstitution, skole, læge, tandlæge, kammerater, fritidsaktiviteter
Logi (værelse, seng, stol, bord, sengetøj, lys, vand, varme)
Medicin, som ikke er lægeordineret, vaccinationer ved udlandsrejser
Opsparing til ferie, konfirmation, fester mv.
Porto, breve barnet sender
Reparationer af cykel inkl. punktering cykellygter inkl. batterier mv.
Skolerejser
Tøjvask inkl. vaskepulver.
Udgifter til babysitter/barnepige ved forældremøder i plejebarnets daginstitution, skole, supervision mm.
Vedligeholdelse af værelset
Skal plejebarnet frekventere privatskole på baggrund af plejefamiliens ønske, uden der er
særlig behandlingsmæssig grund herfor, bør dette, som udgangspunkt, betragtes som en forudsigelig udgift, der skal afholdes af omkostningsandelen.
Ovenstående er
eksempler, og listen er ikke udtømmende.
Oversigt over supplerende ydelser til plejefamilier
Der kan ansøges om nedenstående ydelser. Skriftlig ansøgning skal sendes til familieplejekonsulent.
Ydelse |
Aflastningsfamilie |
Døgnplejefamilie |
Etablering/ Indskrivning |
Etableringsudgifter kan ydes i særlige tilfælde fx seng, sengetøj, håndklæder, lidt legetøj, autostol/pude. Udgifterne kan ydes med max. 50% af KL´s takst på døgnplejeområdet. Udgifterne skal bevilliges ved bevilling/etablering af aflastningen.
|
Der bevilges ikke automatisk etablerings- eller indskrivningsgebyr. Der skal fremsendes en konkret ansøgning om behovet. Beløbet bruges fortrinsvis til beklædning, hvis barnet / den unge ikke har noget tøj. Beløbet beregnes efter den vejledende sats. Der kan max. bevilges den KL´s vejledende takst, kr. 9546 (2017 takst) |
Aktivitetspenge |
Der kan som udgangspunkt ikke ydes aktivitetsbeløb til aflastningsfamilier, idet kost og logi beløbet skal dække almindelige aktiviteter og fornøjelser. Der kan efter en konkret vurdering og ansøgning ydes aktivitetsbeløb til særlige aktiviteter, hvis dette formål fremgår af kontrakten. |
|
Autostol |
Autostol kan bevilliges i forbindelse med etablering. Autostol skal være godkendt |
Autostol kan bevilliges i forbindelse med etablering. Autostol skal være godkendt |
Barnepigetilskud |
|
Max. 1500 kr./md. og bevilges kun i særlige tilfælde, herunder fx behandlingskrævende børn, som ikke har samvær med biologiske forældre |
Befordring |
Der ydes befordringsgodtgørelse efter statens lave takst for kørsel, når barnet skal hentes og bringes i forbindelse med aflastning. Kørsel skal registreres og udfyldes korrekt med alle oplysninger på den særlige kørselsblanket. Der ydes endvidere kørsel i forbindelse med deltagelse i møder og kurser, arrangeret af Gentofte Kommune.
|
Der ydes befordringsgodtgørelse efter statens lave takst for aftalt kørsel med barnet til og fra samvær, til og fra besluttede behandlingsforløb, specialskole, supervision og møder vedr. barnet Der ydes kun befordringsgodtgørelse til og fra skole, hvis der ikke er en rimelig mulighed for offentlig transport. Anden kørsel som ønskes dækket, skal forinden være aftalt med Familieplejekonsulent. Kørsel skal registreres og udfyldes korrekt med alle oplysninger på den særlige kørselsblanket. Der ydes endvidere kørsel i forbindelse med deltagelse i møder og kurser, arrangeret af Gentofte Kommune. |
Briller og kontaktlinser |
|
Der skal foreligge dokumentation fra optiker/øjenlæge for behovet. Glassenes pris kan bevilges – der ydes ikke hjælp til antirefleks. I forhold til brillestel kan bevilges 800 kr. Udgiften bevilges som en følgeudgift til anbringelsen.
|
Cykel |
Der ydes ikke tilskud til cykel for børn i aflastningsfamilier. |
Der kan efter ansøgning og efter en konkret vurdering bevilges økonomisk støtte til køb af cykel, dog max 2500 kr. Tilskuddet kan max. bevilliges en gang hver 3. år. |
Ferietilskud |
Der kan i forbindelse med bevilling og etablering af aflastningsforholdet bevilliges ferie hos eller med aflastningsfamilien i op til 2 uger. Ved ferie hos aflastningsfamilien aflønnes aflastningsfamilien med vederlag og kost og logi. Ved ferie med aflastningsfamilie fx. sommerhus, dækkes barnets andel af opholds- og rejseudgifter samt eventuelle ferieaktiviteter, efter forudgående ansøgning. Der kan max ydes kr. 2500 om året. |
Plejefamilierne afholder som udgangspunkt ferie med plejebarnet. Ved ferie med plejebarn dækkes barnets andel af opholds- og rejseudgifter samt eventuelle ferieaktiviteter, efter forudgående ansøgning. Der kan max ydes kr. 6500 årligt pr. barn.
|
Forsikring |
Aflastningsfamilier er ikke forpligtet til at tegne forsikring til aflastningsbarnet. Aflastningsfamilien har pligt til at sikre at aflastningsbarnet er behørigt rejseforsikret i tilfælde af, at barnet er med aflastningsfamilien på ferie i udlandet. Gentofte Kommune ønsker ikke at indgå i en fast aftale om erstatning i forhold til skader forvoldt af plejebarnet, men forpligter sig til i hvert tilfælde at tage sagen op til vurdering, når skaden overstiger en bagatelgrænse på 300 kr.
|
Det forudsættes at plejeforældrene har en kombineret ansvars/ ulykkesforsikring, der dækker personskader forvoldt af plejebarnet på plejefamilien eller tredjemand eller tingskader forvoldt af plejebarnet på tredjemands ejendom. Plejefamilien har pligt til at sikre at plejebarnet er behørigt rejseforsikret i tilfælde af at barnet er med plejefamilien på ferie. Gentofte Kommune ønsker ikke at indgå i en fast aftale om erstatning i forhold til skader forvoldt af plejebarnet, men forpligter sig til i hvert tilfælde at tage sagen op til vurdering, når skaden overstiger en bagatelgrænse på 300 kr.
|
Fritidsaktivitet |
Der kan som udgangspunkt ikke ydes dækning af fritidsaktiviteter i aflastningsfamilien.
|
Der ydes ikke økonomisk tilskud til dækning af fritidsaktiviteter, da denne udgift hører under almindelig forsørgelse og dækkes via kost og logi beløbet jf. KL. og Det Sociale Nævns afgørelse af d. 11.10.2010
Der kan efter en konkret vurdering og af særlige (behandlingsmæssige) grunde ydes økonomisk tilskud til fritidsaktiviteter. Der kan max. ydes tilskud til 1 fritidsaktivitet pr. år.
|
Xxxxx |
|
Xxxxx (konfirmation, eksamen, svendeprøve): Beløbet beregnes efter KL’s vejledende satser. Xxxxx til jul og fødselsdage til plejebarnet dækkes at kost og logi beløbet.
|
Konfirmation |
|
Max. 6.000 kr. til fest, max 2.000 kr. til tøj. Kommunen kan derudover efter aftale afholde udgifter til biologisk families deltagelse (kuvertprisen) |
Medicin |
|
Der bevilges til lægeordineret medicin som følge af kronisk el. langvarig lidelse. P-pille eller P-stav kan bevilges. |
Skolerejser, lejrskole og koloni |
|
Der ydes som udgangspunkt ikke dækning af udgifter til koloni og lejrskoleophold, da denne udgift hører under almindelig forsørgelse og dækkes via kost og logi beløbet jf. KL. |
Supervision |
|
|
Vådliggertilskud |
|
Bevilling af vådliggertilskud forudsætter:
|
Ordbogen
Den anbringende kommune: Er den kommune, der beslutter at anbringe et barn i fx familiepleje, og den kommune, som skriver kontrakt med plejefamilien. Det er samtidig den kommune, der altid har ansvaret for barnets videre placering både indholdsmæssigt og økonomisk.
Betalingskommune:
Vil i langt de
fleste tilfælde være lig med anbringende kommune.
Bopælskommunen: Alle borgere har en bopælskommune, dvs. den kommune de bor i.
Børnefaglig undersøgelse (§50): En undersøgelse som barnets rådgiver har iværksat forud for anbringelsen
med henblik på at afdække barnet og familiens ressourcer og udfordringer.
Handlekommunen:
Er den kommune, der har forpligtelsen til at handle, dvs.
iværksætte særlig støtte og foranstaltninger for et barn eller en
ung. Handlekommunen og opholdskommunen vil derfor ved iværksættelse
af en anbringelse være den samme. Hvis forældremyndighedsindehaveren
senere flytter til en anden kommune, vil handlekommunen i børnesagen
vedblive med at være den kommune, der traf beslutningen om at handle
(anbringe). Man siger også, at anbragte børn har selvstændig
opholds-kommune. Når et barn er i pleje, kan man derfor som
udgangspunkt sige, at den anbringende kommune, handlekommunen og
plejebarnets selvstændige opholdskommune er den samme. For unge, der
er anbragt i familiepleje ud over deres 18. år, bliver den kommune,
hvor de er anbragt, handlekommune.
Opholdskommunen: Plejebarnets opholdskommune er med nogle få undtagelser den kommune, hvor barnet bor sammen med forældremyndighedsindehaveren på det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om en anbringelse.
(fra SL s håndbog)
Links
KLs takster
Socialstyrelsen - socialtilsyn