Vilkår for aftale om Nykredit Netbank
Læs om
Gældende pr. 12. januar 2016
Vilkår for aftale om Nykredit Netbank
1. Generelt
1.1 Anvendelsesmuligheder
Nykredits netbank anvendes ved at et antal brugere får fuldmagt til de relevante konti. Brugerne skal være indforstået
med indholdet i "Aftale om tilslutning til Nykredit Netbank", og skal have under- skrevet Underskriftskort/fuldmagtskort til Nykredit Bank A/S.
Nykredits netbank ligger på adressen xxxxxxxxxxx.xx. Nykredits netbank er systemmæssigt adskilt fra resten af mitNykredit, men fremtræder som en integreret del af brugerens personlige Nykredit hjemmeside: mitNykredit.
Nykredits netbank består bl.a. af føl- gende funktioner
information om egne konti og depoter betaling af de fleste indbetalingskort køb og salg af danske værdipapirer via Nykredit Bank
se værdipapirordrer og handler
handel med aktier direkte på NASDAQ OMX Copenhagen A/S (der gælder særlige vilkår for handel direkte på NASDAQ OMX Copenhagen A/S) foretage til- og afmelding til Betalingsservice
bestilling af konti
oprettelse af kontoovervågning mulighed for at gennemføre flere betalinger samtidig.
0116• Nykredit Bank A/S • CVR-nr. 10 51 96 08 • R5655 Propellant
For at kunne handle værdipapirer i Nykredits netbank skal du have et depot i Nykredit Bank. Du kan bestille et depot ved at kontakte Xxxxxxxx på telefon 00 00 00 00.
Når du handler værdipapirer gennem net- banken accepterer du med din underskrift på nærværende aftale, at du handler uden løbende rådgivning fra Nykredit Bank. Hvis du er i tvivl eller i øvrigt mener, at du har brug for rådgivning, kan du kontakte dit lokale Nykredit center.
1. 2 Log on – Adgangskoder
– Elektronisk signatur
Når vi har modtaget den underskrevne aftale, vil brugerne i løbet af nogle dage modtage en registreringskode med posten.
Brugeren logger på mitNykredit ved hjælp af bruger-id og registreringskode. I forbindelse med tilslutningen skal der vælges en adgangskode til afløsning af
registreringskoden. Samtidig vil en sikker- hedsnøgle blive oprettet. Sikkerhedsnøg- len skal beskyttes af en underskriftskode, som brugeren selv bestemmer.
Sikkerhedsnøglen og underskriftskoden anvendes, når brugeren iværksætter økonomisk forpligtende transaktioner på mitNykredit. Når sikkerhedsnøglen og underskriftskoden anvendes sammen, betyder det, at brugeren underskriver transaktioner elektronisk.
Erhvervskunder har mulighed for at lade to brugere underskrive samme transak- tion elektronisk, således at transaktionen autoriseres i overensstemmelse med virk- somhedens tegningsregler.
Beskeder til banken under funktionen "Post" underskrives ikke elektronisk. Økonomisk forpligtende transaktioner, såsom anmodning om overførsel mellem konti og anmodninger om køb eller salg
af værdipapirer, skal derfor iværksættes ved anvendelse af de relevante funktioner i netbanken eller på sædvanlig vis overfor Nykredit Bank. Disse transaktioner må ikke gennemføres via "Skriv til Nykredit".
Fra en konto kan der som udgangspunkt overføres op til kr. 10.000.000 pr. døgn til andre konti, inkl. betaling af indbe- talingskort. Mellem egne konti kan hver enkelt bruger overføre ubegrænset.
Ønskes der overført mere end kr. 10.000.000, kan det ske ved skriftlig henvendelse til Nykredit Bank.
2. Vilkår for anvendelse af Nykredits netbank
2.1. Internet
Adgangen til Nykredits netbank sker via Internet. Xxxxxxxx skal selv sørge for
abonnement hos en internetudbyder og en tilstrækkelig ny internetbrowser. Kontakt internetudbyderen hvis der er tekniske problemer med internetforbindelsen.
Nykredit Bank kan kontaktes vedrørende andre spørgsmål om Nykredits netbank.
2.2. Første tilslutning
Hver enkelt bruger modtager en regi- streringskode med posten, når denne er oprettet som bruger af Nykredits net- bank. Koden er udskrevet maskinelt, og brugeren skal kontakte Nykredit Bank, hvis brevet med koden har været åbnet eller ikke er intakt. Koden skal bruge- ren benytte første gang, denne logger på Nykredits netbank. Brugeren skal samtidig vælge en ny adgangskode til
Nykredits netbank, som bruges fremover i stedet for registreringskoden.
Ved den første tilslutning vil brugerens sikkerhedsnøgle blive dannet. Sikkerheds- nøglen er unik og er knyttet til brugeren. Sikkerhedsnøglen skal beskyttes af en underskriftskode, som brugeren vælger samtidig med, at sikkerhedsnøglen dannes.
Den første tilslutning skal af sikker- hedsgrunde ske senest 30 dage efter, at registreringskoden er afsendt. Glemmer brugeren en af sine koder, eller er bruge- rens registreringskode udløbet, skal der rekvireres en ny registreringskode ved at rette henvendelse til Nykredit Bank. Den nye registreringskode sendes med posten.
2.3. Sikkerhed
2.3.1 Adgangskode, underskriftskode og sikkerhedsnøgle Brugeren skal lære både adgangskode og underskriftskode ude- nad. Begge koder er fortrolige og per- sonlige og må ikke i nogen form komme andre til kendskab.
Sikkerhedsnøglen skal opbevares forsvar- ligt. Sikkerhedsnøglen må ikke anvendes på pc'ere på internetcafeer, biblioteker og lignende steder, hvor der er offentlig adgang til pc'erne.
Brugerne skal gøre sig bekendt med sik- kerhedsreglerne. Der findes en opdateret udgave af Bruger- og sikkerhedsvejled- ningen under menupunktet:
"Om mitNykredit".
Har en bruger mistanke om, at andre har fået eller vil kunne få kendskab til regi- streringskode, adgangskode eller under- skriftskode eller at sikkerhedsnøglen er blevet kopieret, skal Nykredit Bank straks kontaktes, så der kan spærres for adgan- gen til Nykredits netbank. Se nærmere i afsnit 7.
2.3.2 Anvendelse i udlandet
Hvis Nykredits netbank anvendes i ud- landet, overføres der oplysninger mellem Danmark og det pågældende land. Hvilke oplysninger, der overføres, afhænger af hvilke funktioner, der benyttes i netban- ken. Ved anvendelse uden for EU-landene er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan gælde andre lovregler vedr. be- handling af personoplysninger, og at der i visse lande kan være regler, der
forbyder anvendelse af den høje grad af kryptering, som er et led i sikkerheden i netbanken.
2.3.3 Gode råd om sikkerhed ved brug af Nykredits netbank
check som foreskrevet i Bruger- og sikkerhedsvejledning ægtheden af JAVA programmodulerne, inden der logges på Nykredits netbank.
vælg kun internetprogrammer og internetadgang fra en pålidelig internetudbyder
følg altid anbefalingerne fra internet- udbyderen om sikkerhed
lad aldrig brugere indtaste adgangs- kode eller underskriftskode andre steder end i Nykredits netbank. Pas på, at andre ikke udgiver sig for at være Nykredits netbank
skriv aldrig adgangskode eller under- skriftskode ned – heller ikke i en e-mail almindelige e-mail systemer er p.t.
ikke sikrede. Brug i stedet funktionen "Bankbestillinger, Diverse" i netbanken til fortrolige meddelelser til Nykredit Bank
forlad aldrig computeren, heller ikke kortvarigt, uden at forbindelsen til net- banken er afbrudt
afslut altid netbanken ved at trykke på "Log Af"-knappen
det er vigtigt altid at læse Bruger- og sikkerhedsvejledningen på xxxxxxxx.xx grundigt.
2.4. Kontrol, autorisation og dokumentation
Nykredit Bank udfører korrekte og god- kendte transaktioner på udførelsesdagen. Består transaktionen i, at der skal over- føres penge eller betales indbetalingskort, skal der være dækning på den konto, beløbet skal hæves fra. Fremtidige transaktioner kan tilbagekaldes indtil udførelselsdagen. Udførte transaktioner kan ikke tilbagekaldes eller annulleres.
I Nykredits netbank kan de fremtidige transaktioner ses. De udførte transaktio- ner fremgår af posteringsoversigten 2 år tilbage i tiden. De udførte transaktioner vil tillige fremgå af kontoudskrifter.
Kontoudskrifter udsendes med det inter- val, der er aftalt ved oprettelsen af den enkelte konto – dog altid mindst en kon- toudskrift om året.
I forbindelse med indtastningen af transaktionen kan brugeren bestille en papirkvittering til sig selv og/eller en nota til beløbsmodtager.
De nærmere tidsfrister for overførsler er beskrevet i bruger- og sikkerhedsvejled- ningen på xxxxxxxx.xx.
2.5. Brugers ansvar
Brugeren bærer risikoen for tab som følge af andres uberettigede brug af Nykredits netbank, medmindre andet følger af pkt.
2.6. Brugeren bærer således risikoen for, at en eller flere brugeres adgang til syste- met misbruges.
2.6. Nykredit Banks ansvar
Nykredit Bank er ansvarlig for tab, som skyldes fejl fra bankens side. Nykredit Bank er herudover ansvarlig for misbrug, der skyldes tredjemands indtrængen på kommunikationslinjer eller tredje-mands indtrængen i bankens systemer.
Nykredit Bank er ikke ansvarlig for tab som en følge af
1. driftsforstyrrelser, der hindrer brugen af Nykredits netbank
2. afbrydelser i adgangen til at indhente oplysninger eller udføre transaktioner. Dette gælder uanset om tab, misbrug, afsløring, ødelæggelse eller i det hele taget kompromittering af data eller programmer på din eller andres computere i forbindelse med brug af Internet og internetprogrammer.
2.7. Ændring og opsigelse af aftalen Nærværende aftale kan ændres af Nykredit Bank med en måneds varsel. Ændringer vil som minimum blive med- delt elektronisk i netbanken. Erhvervs- kunden kan til enhver tid skriftligt opsige aftalen uden varsel. Nykredit Bank kan skriftligt opsige aftalen med 1 måneds varsel. Nykredit Bank er dog berettiget til at ophæve aftalen uden varsel, såfremt aftalen misligholdes væsentligt.
Nykredit Bank opdaterer løbende Nykredits netbank bl.a. for at forbedre brugervenligheden og sikre et tidssva- rende sikkerhedsniveau. Når Nykredit Bank har foretaget en opdatering af net- banken, vil brugeren modtage de opdate- rede komponenter via Internettet.
Adgangen til direkte handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S kan umiddelbart afbrydes, jf. de særlige vilkår for handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.
3. Omkostninger ved anvendelse af Nykredits netbank
Der opkræves gebyrer ved brug af Nykredits netbank. Gebyrer hæves på den angivne konto i Aftale om fuldmagtsfor- hold og tilslutning til Nykredit Netbank. Gebyrer oplyses på forlangende. For værdipapirhandler hæves beløbet på de- potets handelskonto.
Gebyrerne for at anvende Nykredits net- bank kan ændres med en måneds varsel. Oplysning om ændringer vil blive givet i netbanken, eller ved annoncering i dags- pressen.
4. Vurdering af ansøgere
Tilslutning til Nykredits netbank sker ef- ter en individuel vurdering. Nykredit Bank er berettiget til at afvise at indgå aftale med en kunde.
5. Brug, opbevaring og videregi- velse af personlige oplysninger
Nykredit Bank registrerer bruger-id, bru- gerens og en evt. betalingsmodtagers kontonummer, beløb, dato for transak- tionen, samt en evt. meddelelsestekst. Såfremt netbanken anvendes til overfør- sel af beløb, vil oplysning om betalings- modtagers kontonummer, beløb, dato for overførslen, samt evt. meddelelsestekst blive vi-deresendt til beløbsmodtagers pengeinstitut.
Oplysningerne opbevares i Nykredit Bank og hos en evt. beløbsmodtager og i dennes pengeinstitut. Oplysningerne bruges til pengeinstitutternes bogføring, ved udskrift af kontoudskrift, ved evt. meddelelse til beløbsmodtager samt ved evt. senere fejlretning. Nykredit Bank videregiver kun oplysninger, hvis bruge- ren har samtykket heri, hvis lovgivningen kræver det eller til brug for retssager om krav opstået i forbindelse med brug af Nykredit Internetbank. Oplysningerne opbevares i 5 år.
6.Tekniske krav til computer og browser
For at bruge Nykredits netbank skal com- puteren have installeret en webbrowser og Java samt have adgang til internettet. De specifikke krav til computeren findes på xxxxxxxxxxx.xx.
7.Spærring
Hvis adgangskode og/eller underskrifts- kode og/eller sikkerhedsnøgle er kommet til andres kendskab, eller hvis en bruger har mistanke herom, skal brugeren straks kontakte Nykredit Bank på telefon 00 00 00 00 i åbningstiden.
Xxxxxxxx kan også kontakte Nets Spærreservice, der har åbent døgnet rundt, på telefon 00 00 0000. Nykredit Bank eller Nets Spærreservice vil herefter spærre for adgangen til systemet. En ny registreringskode tilsendes ved henven- delse til Nykredit Bank.
8. Åbningstid og driftsforstyrrelser
Nykredits netbank er åben fra kl. 06.00-
01.00 alle ugens dage. Der kan handles værdipapirer fra kl. 06.00-22.00. Strakshandler kan udføres i åbningstiden på NASDAQ OMX Copenhagen A/S, som er kl. 09.00-16.50.
Hvis der er driftsforstyrrelser, vil dette så vidt muligt blive oplyst i netbanken.
Læs om
Gældende pr. 1. august 2015
Vilkår for aftale med Nykredit Bank om tilmelding til Betalingsservice
1. Banken må, om ønsket, gennemføre betalinger via Nets – Betalingsservice. Nærværende aftale og vilkår gælder tillige for alle andre, kunden tilhørende konti i banken, som kunden anvender til Nets - Betalingsservice. Generelle regler for debitorer i Betalingsservice er anført nedenstående.
2. Banken har kun pligt til at udføre betalinger, hvis der er dækning for det fulde beløb på kontoen – eller betalinger, der er truffet særskilt aftale om.
3. Jeg sørger selv for betaling af indbetalingskort o.l., som jeg modtager personligt. Med henblik på tilmelding til Nets sender jeg forinden betalingen en kopi af kortet til banken forsynet med mit kontonummer og CPR-nummer.
0715• Nykredit Bank A/S • CVR-nr. 10 51 96 08 • R4962c Propellant
4. Banken skal straks underrettes, hvis der sker ændringer i de aftalte betalings- ordrer. Og banken er uden ansvar, hvis jeg ikke har givet besked om sletning/ ændring senest to bankdage før betaling skal ske. For indbetalinger gælder særlige regler, som er anført nedenstående.
5. I begyndelsen af hver måned modtager jeg en oversigt over betalinger via Nets, som finder sted i løbet af måneden. For øvrige betalinger fremsendes kun medde- lelser efter forudgående aftale. Kontoud- tog kan altid tilgås via xxxxxxxxxxx.xx
6. Oplysninger om gebyrer, porto m.v. gives på forlangende.
7. Banken er ikke ansvarlig for følger af forsinkelser hos andre pengeinstitutter og Postdanmark eller for ikkerettidige betalinger, hvis dette skyldes, at kunden ikke har overholdt betingelserne i denne aftale.
Banken er ikke ansvarlig for eventuelle følger af, at banken ikke har fået med- delelse om ændringer i kundens retlige forhold, såsom konkurs, død, umyndiggø- relse m.v.
8. Kunden kan til enhver tid skriftligt opsige aftalen. Banken kan opsige aftalen med mindst 2 måneders skriftlig varsel, jf. Generelle regler for debitorer i Betalings- service pkt. 12.
9. Kunden erklærer ved sin underskrift at være bekendt med Generelle regler for
debitorer i Betalingsservice, der er optrykt på nedenstående, og som er en del af nærværende aftale.
I øvrigt gælder bankens almindelige forretningsbetingelser, som kunden ved sin underskrift kvitterer for at have mod- taget.
Læs om
Gældende fra 1. august 2015
Generelle regler for debitorer i Betalingsservice
1. Hvad er Betalingsservice?
Betalingsservice er en betalingstjeneste, som du kan bruge til at betale regninger i danske kroner til de kreditorer, der er tilsluttet systemet. Når du har indgået en betalingsaftale, kan kreditor iværksætte betaling fra din til kreditors konto.
Betalingsservice er beregnet til periodisk tilbagevendende betalinger, men kreditor kan også iværksætte engangsbetalinger eller bruge Betalingsservice til udbetaling af fx overskydende acontobeløb til dig.
2. Definitioner
2.1 Afvisning
Afvisning af en betaling medfører, at denne ikke gennemføres. Du kan afvise en kommende betaling, hvis betingel- serne er opfyldt, jf. afsnit 8.
2.2 Bankdag
Bankdage er alle dage, undtagen lørdage, søn- og helligdage, fredag efter
Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.
2.3 Betalingsaftale
0615• Nykredit Bank A/S • CVR-nr. 10 51 96 08 • R4932 Propellant
En betalingsaftale er en aftale mellem dig og kreditor om, at kreditor må benytte Betalingsservice til at iværksætte betalin- ger fra dig. Du kan indgå betalingsaftalen direkte med kreditor eller med Nykredit Bank på kreditors vegne. Indgåelse af betalingsaftaler forudsætter, at du har indgået en tilslutningsaftale med Nykredit Bank jf. 2.10.
2.4 Betalingsdag
Betalingsdagen er den dag, hvor beløbet hæves på din konto. Xxxxxxxxxx bliver kun gennemført på bankdage.
2.5 Betalingsoversigt Betalingsoversigten er en oversigt, der viser den kommende måneds betalinger fra din konto. Du får oversigten elektro- nisk eller med almindelig post umiddel- bart før et månedsskifte.
2.6 Elektronisk betalingsinformation Elektronisk betalingsinformation er elek- tronisk levering af betalingsinformationer, i din netbank og/eller din elektroniske postkasse. Elektronisk betalingsinforma- tion kan fx indeholde adviseringstekst fra kreditor og bilag medsendt som supple- ment til en betalingsoversigt.
2.7 Elektronisk postkasse
En elektronisk postkasse er et system, som du kan bruge til at modtage elektro- nisk betalingsinformation.
2.8 Nets
Nets A/S, CVR-nr. 20 01 61 75, er det selskab, der administrerer Betalingsservice. Nets er som udbyder af betalingstjenester underlagt Finanstilsynets tilsyn.
2.9 Tilbageførsel
Tilbageførsel af en betaling medfører, at beløbet tilbageføres fra kreditors konto til din konto. Du eller Nykredit Bank kan an- mode om tilbageførsel af en gennemført betaling, hvis betingelserne er opfyldt,
jf. afsnit 8.
2.10 Tilslutningsaftale
En tilslutningsaftale er en aftale mellem dig og Nykredit Bank om, at du kan bruge Betalingsservice.
3. Tilmelding til Betalingsservice
3.1 Tilslutningsaftalen
Det er en forudsætning for at bruge Betalingsservice, at du har indgået en tilslutningsaftale med Nykredit Bank.
Hvis du ønsker at bruge Betalingsservice, skal du henvende dig til Nykredit Bank. Nykredit Bank er ikke forpligtet til at indgå en tilslutningsaftale med dig, men afgør efter en individuel vurdering, om du må bruge Betalingsservice.
Du kan indgå betalingsaftaler, når du har indgået en tilslutningsaftale med Nykredit Bank.
Hvis du ikke har en tilslutningsaftale, har Nykredit Bank ret til at tilbageføre even- tuelle gennemførte betalinger og afmelde eventuelle betalingsaftaler i henhold til pkt. 8.3.
3.2 Regler
Når du indgår en tilslutningsaftale, for- pligter du dig til at overholde Generelle regler for debitorer i Betalingsservice.
4. Betalingsaftaler
4.1 Betalingsaftalers virkning
Når du indgår en betalingsaftale, giver du tilladelse til, at kreditor kan iværksætte overførsel af beløb mellem din og kreditors konto på den betalingsdag, som kreditor angiver.
4.2 Oprettelse af betalingsaftaler Du kan oprette betalingsaftaler på én af følgende måder:
Du kan indgå en betalingsaftale med kreditor, som indberetter betalings aftalen til Nets.
Du kan indgå en betalingsaftale med kreditor via Nykredit Bank fx i din netbank.
Kreditor kan på sin hjemmeside have opsat et link til en tilmeldingsformular hos Nets, hvor du kan indgå en betalingsaftale.
4.3 Brug af betalingsaftaler
Når du indgår en ny betalingsaftale, vil den fremgå af betalingsoversigten som nyoprettet.
Betalinger vil tidligst kunne ske via Betalingsservice, når betalingsaftalen fremgår af betalingsoversigten. Indtil da, må du betale til kreditor på anden vis.
4.4 Ændring af kontonummer
Hvis du ønsker at ændre den konto, som en betalingsaftale er tilknyttet, skal du aftale dette med Nykredit Bank.
5. Advisering i Betalingsservice
5.1 Betalingsoversigten
Hvis du har betalinger i den kommende måned, vil du modtage én eller flere betalingsoversigter.
Du modtager som udgangspunkt beta- lingsoversigten elektronisk. Der kan være mulighed for at få betalingsoversigten
på papir afhængig af, hvad Nykredit Bank tilbyder.
Hvis du udelukkende modtager beta- lingsoversigten elektronisk, skal du være opmærksom på reglerne om elektronisk betalingsinformation i afsnit 6.
5.2 Hvornår får du betalingsoversigten?
Hvis du har betalinger den kommende måned, vil Betalingsoversigten på papir være fremme hos dig inden månedsskif- tet, hvis postgangen er normal.
Modtager du betalingsoversigten elek- tronisk, vil denne være tilgængelig for dig i netbanken og/eller din elektroniske postkasse inden månedsskiftet.
5.3 Betalingsoversigtens indhold Beløbet, betalingsdagen, kreditors navn samt oplysninger om betalingen fremgår af betalingsoversigten, så du entydigt kan identificere betalingen.
Sammen med betalingsoversigten kan du modtage bilag med yderligere information fra kreditor.
5.4 Betalingsoversigten som faktura Betalingsoversigten kan erstatte en fak- tura. Det samme gælder elektronisk beta- lingsinformation.
5.5 Kopi af betalingsoversigten på papir
Du kan i Nykredit Bank bestille en kopi af betalingsoversigten. Kopien kan ud- skrives i det år, hvor betalingen er foreta- get og de efterfølgende fem kalenderår.
Du kan få oplyst prisen for kopien i Nykredit Bank.
6. Særligt om elektronisk betalingsinformation
6.1. Dine pligter ved elektronisk betalingsinformation
Det er dit ansvar at kontrollere, at du har modtaget elektronisk betalingsinformation.
Du skal straks kontakte Nykredit Bank, hvis du ved månedsskiftet ikke har mod- taget en forventet elektronisk betalings- information, eller du har konstateret fejl i dit udstyr, der forhindrer dig i at modtage betalingsinformationen elektronisk.
Nykredit Bank vil da sørge for, at beta- lingsinformationen bliver fremsendt på ny
– enten elektronisk eller på papir.
Hvis du ikke henvender dig straks, risike- rer du at overskride fristen for at afvise en betaling, jf. pkt. 8.1.
Det er dit ansvar, at dit eget udstyr som fx computer, programmel og internet- opkobling er egnet til at modtage elek- tronisk betalingsinformation. Du er også selv ansvarlig, hvis manglende adgang til
informationen skyldes forhold hos fx dit teleselskab eller din internetudbyder.
6.2 Papirkopi af elektronisk betalingsoversigt
Du kan i Nykredit Bank bestille en papir- kopi af en elektronisk betalingsoversigt. Kopien kan udskrives i det år, hvor betalingen er foretaget og de efterføl- gende fem kalenderår. Du kan få oplyst prisen for kopien i Nykredit Bank.
6.3 Adgang til elektronisk betalingsinformation
Du vil i din netbank og/eller din elektro- niske postkasse som minimum have ad- gang til elektronisk betalingsinformation i den måned, hvor betalingen er gennem- ført, samt i de efterfølgende 13 måneder.
Nykredit Bank kan oplyse dig om, hvor længe elektronisk betalingsinformation opbevares i din netbank, mens udbyderen af den elektroniske postkasse kan oplyse, hvilket tidsrum, der gælder for denne.
Hvis du har behov for at opbevare elek- tronisk betalingsinformation i en længere periode, kan Nykredit Bank og/eller udbyderen af din elektroniske postkasse oplyse dig om dine muligheder for at gemme eller udskrive betalingsinforma- tionen. De kan også oplyse, hvordan du skal forholde dig, hvis du skifter penge- institut.
7. Gennemførelse af betalinger
7.1 Samtykke til gennemførelse af en betaling
Du giver samtykke til gennemførelse af en betaling, når du indgår en betalings- aftale med kreditor. Du kan tilbagekalde samtykket ved at afmelde betalingsafta- len jf. pkt. 10.1 eller ved at bruge din ret til at afvise eller tilbageføre en betaling i henhold pkt. 8.1.
Hvis der ikke foreligger en gyldig be- talingsaftale, kan du gøre indsigelse jf. afsnit 9.
7.2 Dækning på din konto
Der skal være dækning på din konto på betalingsdagen. Hvis der ikke er dækning på kontoen den pågældende dag, er
Nykredit Bank berettiget til at tilbageføre betalinger, jf. pkt. 8.3.
7.3 Tidspunkt for gennemførelse af betalinger
Beløbet hæves på din konto på den be- talingsdag, som kreditor angiver på beta- lingsoversigten.
7.4 Fastsættelse af betalingsdag Kreditor skal angive en betalingsdag, som er i overensstemmelse med jeres aftale.
I skal aftale indbyrdes, hvis kreditor skal ændre en aftalt betalingsdag.
7.5 Betaling og kvittering
Betaling fra din konto via Betalingsservice anses som betaling med frigørende virk- ning for dig.
Du er berettiget til at anse en kontoud- skrift, hvoraf betalingen fremgår, som kvittering for gennemført betaling. Dette gælder dog ikke, hvis betalingen efterfølgende tilbageføres. Ønsker du en særskilt kvittering for en betaling, som er gennemført i løbet af de foregående 15 måneder, kan du bestille den i Nykredit Bank.
Du kan få oplyst prisen i Nykredit Bank.
7.6 Maksimal gennemførelsestid
Den samlede gennemførelsestid er maksi- malt én bankdag.
8. Afvisning og tilbageførsel af betalinger
8.1 Generel afvisnings-/ tilbageførselsfrist
Du kan senest den 7. i betalingsmåneden afvise en kommende betaling eller an- mode om tilbageførsel af en gennemført betaling i den pågældende måned.
Hvis du på betalingsoversigten for den kommende måned kan se, at der skal ske en betaling fx den 25., kan du senest af- vise betalingen den 7. i betalingsmåneden.
Hvis betalingen allerede er gennemført, vil det overførte beløb blive tilbageført fra kreditors konto til din konto. Oplys- ninger om tilbageførslen vil fremgå af din posteringsoversigt eller dit kontoudtog.
Afvisningen eller tilbageførslen gælder kun den konkrete betaling og således ikke for fremtidige betalinger i henhold til betalingsaftalen. Ønsker du at standse fremtidige betalinger generelt, skal du afmelde din betalingsaftale, jf. pkt. 10.1.
En betaling kan kun afvises eller tilbage- føres i sin helhed.
8.2 Hvordan afviser/tilbagefører du en betaling?
Du skal give Nykredit Bank meddelelse senest den 7. i betalingsmåneden, hvis du ønsker at afvise/tilbageføre en betaling.
Du kan give meddelelsen elektronisk i din netbank, ved brev til Nykredit Bank eller på anden vis, hvis du har aftalt dette med Nykredit Bank.
8.3 Nykredit Banks tilbageførsel af betalinger
Nykredit Bank kan tilbageføre en gen- nemført betaling i følgende situationer:
Der er ikke dækning på din konto på betalingsdagen, og betalingen oversti- ger kr. 1.000.
Du har ikke indgået en tilslutnings- aftale med Nykredit Bank.
Nykredit Bank har hævet tilslutnings- aftalen før betalingsdagen.
Betalingsaftalen er bortfaldet, fordi dit kontoforhold med Nykredit Bank er ophørt før betalingsdagen.
Der er fejl ved betalingsdata eller ved behandlingen af disse.
Nykredit Banks anmodning om tilbage- førsel skal være Nets i hænde senest
2 bankdage efter betalingsdagen. Hvis Nets modtager anmodningen rettidigt, vil Nets sørge for, at beløbet tilbageføres fra kreditors konto til din konto.
Nykredit Bank vil give dig meddelelse om tilbageførslen, når den er foretaget.
8.4 Udløb af frister
Hvis den dag, hvor en frist for at anmode om afvisning eller tilbageførsel udløber, ikke er en bankdag, er fristen den første bankdag herefter.
9. Indsigelser
9.1 Uautoriserede og fejlbehæftede betalinger
En betaling anses for uautoriseret, hvis der ikke foreligger en gyldig betalings- aftale.
En betaling anses for fejlbehæftet, hvis den ikke er korrekt registreret og bogført, eller hvis betalingen er ramt af tekniske svigt eller andre tilsvarende fejl fra Nets' eller Nykredit Banks side, fx hvis der er uoverensstemmelse mellem det advise- rede og det bogførte beløb.
9.2 Dine indsigelsesmuligheder
Du kan over for Nykredit Bank fremsætte indsigelse om,
at en betaling er fejlbehæftet, eller
at en betaling er uautoriseret, fordi du ikke har en betalingsaftale med kreditor om brug af Betalingsservice i det på- gældende skyldforhold.
Hvis du mener, at en gennemført betaling er fejlbehæftet eller uautoriseret, skal du henvende dig til Nykredit Bank snarest muligt efter du er blevet bekendt med fejlen og senest 13 måneder efter beta- lingsdagen.
Hvis betalingen er fejlbehæftet eller uautoriseret, vil betalingen i sin helhed blive tilbageført via Nykredit Bank. Du vil blive stillet, som om betalingen ikke var blevet gennemført.
9.3 Udløb af frister
Hvis den dag, hvor fristen for at frem- sætte indsigelse udløber, ikke er en bankdag, er fristen den første bankdag herefter.
10. Ophør af betalingsaftaler
10.1 Din afmelding af en betalingsaftale
Du kan til enhver tid meddele Nykredit Bank eller en kreditor, at du ønsker at afmelde en betalingsaftale.
10.2 Hvornår får din afmelding virkning?
Din afmelding af en betalingsaftale får virkning hurtigst muligt. En afmelding får
dog senest virkning for betalinger, der skal finde sted 3 bankdage efter, at Nets har modtaget din afmelding fra Nykredit Bank eller fra kreditor.
10.3 Bortfald af betalingsaftaler ved manglende brug
En betalingsaftale kan bortfalde, hvis be- talingsaftalen ikke har været brugt inden for en periode på 15 måneder. Hvis en betalingsaftale bortfalder, vil du få med- delelse om dette på betalingsoversigten.
10.4 Bortfald ved ophør af tilslutningsaftale
Hvis din tilslutningsaftale med Nykredit Bank ophører jf. pkt. 12.2, bortfalder alle betalingsaftaler tilmeldt under tilslut- ningsaftalen.
10.5 Hvis kreditor stopper med at bruge Betalingsservice
Hvis kreditor ikke længere vil bruge Betalingsservice, bortfalder din betalings- aftale med kreditor automatisk.
10.6 Konsekvens af afmelding eller bortfald
Når en betalingsaftale er afmeldt eller bortfaldet, kan kreditor ikke længere iværksætte betalinger fra din konto. Eventuelle betalinger, der er adviseret, men endnu ikke gennemført, vil ikke blive gennemført.
Ophørte betalingsaftaler vil fremgå af betalingsoversigten.
11. Din opsigelse af tilslutningsaftalen
11.1 Ingen frist for din opsigelse
Du kan til enhver tid skriftligt opsige din tilslutningsaftale over for Nykredit Bank.
11.2 Konsekvens af din opsigelse Hvis du opsiger tilslutningsaftalen, bort- falder alle betalingsaftaler, der er tilmeldt under denne. Det betyder, at kreditor fremover ikke kan bruge Betalingsservice til at opkræve betalinger fra dig.
Selvom betalinger fremgår af betalings- oversigten, vil disse ikke blive gennemført, hvis betalingsdagen ligger senere end tids- punktet for tilslutningsaftalens ophør.
11.3 Hvornår får din opsigelse virkning?
Din opsigelse af tilslutningsaftalen får virkning hurtigst muligt, dog senest for betalinger, der skal finde sted 3 bankdage efter, at Nykredit Bank har modtaget opsigelsen.
12. Nykredit Banks opsigelse/ ophævelse af tilslutningsaftalen
12.1 Nykredit Banks varsling af ophør
Nykredit Bank kan opsige din tilslutnings- aftale skriftligt med mindst 2 måneders varsel.
Nykredit Bank kan endvidere hæve til- slutningsaftalen uden varsel, hvis du væsentlig misligholder dit aftaleforhold
til Nykredit Bank. Du vil i så fald modtage en skriftlig, begrundet meddelelse om dette fra Nykredit Bank. Det gælder fx, hvis der gentagne gange ikke har
været dækning på din konto, jf. pkt. 7.2.
12.2 Konsekvens af tilslutningsaftalens ophør
Hvis din tilslutningsaftale med Nykredit Bank ophører, bortfalder de betalingsaf- taler, der er tilmeldt under tilslutningsaf- talen. Det betyder, at du fremover ikke kan bruge Betalingsservice til at betale dine kreditorer.
13. Hvis Nykredit Bank ikke kan opfylde sine forpligtelser
Hvis en betaling i Betalingsservice ikke gennemføres på grund af, at Nykredit Bank standser sine betalinger eller går konkurs, kan kreditor opkræve beløbet hos dig på anden vis.
Kreditor kan i denne situation ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for dig som følge af, at betalingen ikke er blevet gennemført, hvis du betaler in- den for den nye frist, kreditor har fastsat.
14. Nykredit Banks erstatnings- ansvar
Nykredit Bank er erstatningsansvarligt, hvis det på grund af fejl eller forsømmel- ser opfylder aftalte forpligtelser for
sent eller mangelfuldt.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Nykredit Bank ikke ansvarlig for tab, som skyldes
nedbrud i/manglende adgang til
it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til
nedennævnte begivenheder, uanset om det er Nykredit Bank selv eller en eks- tern leverandør, der står for driften af systemerne,
svigt i Nykredit Banks strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og -hacking), strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Nykredit Bank selv eller dens organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af Nykredit Bank, eller
andre omstændigheder, som er uden for Nykredit Banks kontrol.
Nykredit Banks ansvarsfrihed gælder ikke, hvis
Nykredit Bank burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da afta- len blev indgået eller burde have und- gået eller overvundet årsagen til tabet, eller
lovgivningen under alle omstændighe- der gør Nykredit Bank ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
15. Priser
Du skal henvende dig i Nykredit Bank, hvis du ønsker at få oplyst eventuelle priser i tilknytning til Betalingsservice.
16. Ændring af reglerne
16.1 Varsling af ændringer Ændringer af disse regler, der er til ugunst for dig, kan ske med 2 måneders varsel. Øvrige ændringer kan ske uden forudgående varsel. Du vil få besked om ændringer fx pr. e-mail, brevpost eller i din netbank.
16.2 Godkendelse af ændringer
Du anses for at have godkendt varslede ændringer, medmindre du meddeler Nykredit Bank, at du ikke ønsker at være bundet af de nye vilkår. I så fald anses du for at have opsagt tilslutningsaftalen se- nest med virkning fra det tidspunkt, hvor ændringerne træder i kraft.
17. Lovvalg, værneting og tvister
Disse regler er undergivet dansk ret.
Tvister kan indbringes for Pengeinstitu- tankenævnet samt for de ordinære dom- stole med Nykredit Banks hjemting som værneting.
Hvis tvisten vedrører Nets' udøvelse af virksomhed som betalingstjenesteudbyder, kan sagen indbringes for Finanstilsynet.
18. Sprog
Disse Generelle regler for debitorer i Betalingsservice er skrevet på dansk, og kommunikationen med dig vil foregå
på dansk.
Læs om
Vilkår for e-Boks
1. e-Boks Definitioner
e-Boks er en postkasse på internettet.
I e-Boks kan kontohaver modtage elek- tronisk post fra en række udbydere, fx Nykredit Bank, SKAT mv.
2. Valg af elektronisk post
2.1 Disse regler fastlægger vilkårene for kontohavers modtagelse af elektroniske udskrifter fra Nykredit Bank i kontohavers e-Boks.
2.2 Kontohaver vælger hermed, at med- delelser og udskrifter fra Nykredit Bank fremsendes som elektronisk post til kontohavers e-Boks, og fremsendelse af udskrifter på papir fravælges. Nykredit Bank forbeholder sig dog ret til at sende udskrifter som papirbaseret post.
2.3 Aftalen omfatter samtlige af konto- havers nuværende og fremtidige konti og depoter i Nykredit Bank med de ændrin- ger, der løbende aftales med kontohaver.
3. Indhold
3.1 Kontohaver vil modtage meddelelser og udskrifter som elektronisk post leveret i kontohavers e-Boks i alle tilfælde, hvor konto-haver tidligere har modtaget pa- pirbaseret post fra Nykredit Bank. Post- grupper, der har været leveret på papir, leveres herefter alene til e-Boks. Det er en forudsætning, at kontohaver og kon- tohavers brugere opretter en e-Boks, jf. pkt. 3.3 nedenfor.
3.2 Udskriftstyperne, som kontohaver kan modtage i sin e-Boks, udvides løbende. Alle udskrifter er inddelt i postgrupper. Kontohaver kan fravælge at en postgruppe sendes til e-Boks ved henvendelse til Nykredit Bank.
3.3 Via Nykredits Netbank kan kontohaver og dennes brugere, der har adgang hertil:
Oprette en e-Boks
Oprette adgang til en eksisterende e-Boks
i visse tilfælde til- og framelde postgrupper
logge på kontohavers indbakke og mapper i e-Boks samt redigere og slette i indholdet i e-Boks.
3.4 Kontohaver og kontohavers brugere får først adgang til elektroniske udskrifter sendt til e-Boks efter at kontohaver og kontohavers brugere har tilsluttet sig
e-Boks og i e-Boks godkendt e-Boks- vilkårene.
3.5 Kontohaver kan fortsat bestille udskrifter i papirform mod gebyr i hen- hold til Nykredit Banks gældende regler.
4. Opbevaring og kontrol af udskrifter i e-Boks
4.1 Nykredit Bank opbevarer i henhold til gældende lov indholdet af de elektro- niske udskrifter, der sendes fra Nykredit Bank til kontohavers e-Boks.
4.2 De elektroniske udskrifter opbevares i e-Boks efter de gældende regler og vilkår, som kontohaver og kontohavers brugere accepterer med e-Boks.
4.3 Kontohaver skal løbende åbne og kontrollere de udskrifter, der modtages fra Nykredit Bank.
5. Brug, opbevaring og videregivelse af virksomhedens oplysninger
5.1 Nykredit Bank iagttager i øvrigt for elektroniske udskrifter samme regler for opbevaring og videregivelse af virksom-
hedens oplysninger som gælder for papirbaseret post og som følge af Nykredit Banks almindelige regler herfor.
5.2 Oplysninger videregives kun, hvor lovgivningen kræver det eller til brug for retssager mellem kontohaver og Nykredit Bank.
6. Nykredit Banks ansvar
6.1 Nykredit Banks ansvar er fastlagt i kontohavers aftale om Nykredit Netbank med tilhørende vilkår. Nykredit Bank er ikke ansvarlig for kontohavers tab, der kan henføres til e-Boks eller kontohavers brug af e-Boks.
6.2 Nykredit Bank har således ikke ansvar for e-Boks' funktioner eller for konto- havers og denne brugeres anvendelse af disse. Dette omfatter også brugeres til- og framelding af dokumenter fra andre dokumentudbydere, og oprettelse eller sletning af mapper i e-Boks.
7. Opsigelse
7.1 Kontohaver kan til enhver tid opsige nærværende aftale uden varsel. Der kan gå ca. 7 arbejdsdage, før der fremsendes udskrifter på papir.
7.2 Nykredit Bank kan til enhver tid opsige nærværende aftale med mindst en måneds varsel. Aftalen kan dog opsiges uden varsel ved kontohavers mislighol- delse af " Vilkår for aftale om Nykredit Netbank ".
8. Øvrige vilkår
Aftale om fuldmagtsforhold og "Vilkår for aftale om Nykredit Netbank" gælder i øvrigt for denne aftale.