Almindelige forretnings- og lånebetingelser for FS Finans I
Almindelige forretnings- og lånebetingelser for FS Finans I
Forbrugere
De Almindelige forretnings- og lånebetingelser gælder for alle forretninger mellem FS Finans I A/S og dig. Såfremt der er indgået en aftale på vilkår, der afviger fra nærværende betingelser, gælder aftalens vilkår.
FS Finans I A/S kan ændre betingelserne med øjeblikke virkning, hvis ændringerne er til din fordel. I øvrige tilfælde vil ændringer varsles tre måneder forud. Du får oplysning om ændringer ved brev eller mail, eller ved annoncering i dagspressen og på Finansiel Stabilitets hjemmeside.
FS Finans I A/S anvender bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.
Betingelserne gælder fra 23. september 2022.
1. Behandling af personoplysninger
FS Finans I A/S registrerer og behandler personoplysninger for at kunne behandle dit engagement og for at kunne overholde de krav, lovgivningen stiller til FS Xxxxxx I A/S.
FS Finans I A/S’ ansatte har tavshedspligt og må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger om dig. FS Finans I A/S videregiver kun oplysninger om dit forhold, hvor FS Xxxxxx I A/S er berettiget eller forpligtet t i l det efter gældende lovgivning, eller hvis du har givet samtykke til videregivelsen. Du kan altid ændre dit samtykke eller trække det tilbage ved at kontakte FS Finans I A/S.
FS Finans I A/S behandler dine personoplysninger i henhold til Finansiel Stabilitets privatlivspolitik. Du kan se, hvad FS Finans I A/S registrerer, hvordan FS Finans I A/S behandler dine personoplysninger og dine rettigheder her xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx.
2. Fuldmagt mv.
Du kan give en anden person fuldmagt til at disponere på dine vegne i forhold til FS Finans I A/S. Fuldmagten gives skriftligt ved at udfylde FS Finans I A/S’ fuldmagtsblanket.
Såfremt du vil ændre eller tilbagekalde fuldmagten, skal dette tillige ske skriftligt. Ændringen eller tilbagekaldelsen træder i kraft, når FS Finans I A/S har modtaget din skriftlige besked.
Hvis ejeren af et personligt drevet enkeltmandsfirma dør, gælder fuldmagten, indtil FS Xxxxxx I A/S får skriftlig besked om dødsfaldet. FS Finans I A/S har ret til at spærre kundens konti, indtil skifteretten har taget stilling til boets behandling.
3. Forbehold ved indbetaling
Indbetalinger på lån registreres med forbehold for, at indbetalingen modtages endeligt af FS Finans I A/S.
Når beløbet er modtaget, nedskrives det skyldige beløb i overensstemmelse hermed.
Forbeholdet gælder, selvom det ikke er nævnt på en kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen.
Anvendelse af indbetalinger
Indbetalinger på lån anvendes til at dække rente og provision først og herefter til betaling af afdrag.
Dette gælder for enhver indbetaling fra dig samt eventuelle kautionister og pantsættere.
Regulering af ydelsen
FS Finans I A/S har ret - men ikke pligt - t il at forhøje ydelsen i takt med stigende renteniveau, provision eller lignende.
4. Rentebetingelser
Du kan få oplyst FS Finans I A/S’ rentesatser på Finansiel Stabilitets hjemmeside.
Renten for de enkelte lån er variabel, hvilket medfører, at FS Finans I A/S kan ændre rentesatsen, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
FS Finans I A/S kan nedsætte og forhøje variable rentesatser på lån uden varsel, hvis et af nedenstående tilfælde bliver aktuelle, og disse har betydning for FS Finans I A/S:
. penge- eller kreditpolitiske ændringer i ind- eller udland påvirker det almindelige renteniveau,
. anden udvikling i det almindelige renteniveau herunder på penge- og obligationsmarkederne,
. ændringer i skatter og afgifter, eller
. ændringen er nødvendig for at sikre efterlevelse af de til enhver tid gældende regler for afviklingsselskaber, herunder at:
- udlånsrenten ikke befinder sig i det 10% højeste segment af det danske pengeinstitutmarked,
- indlånsrenten ikke befinder sig i det 10% laveste segment i det danske pengeinstitutmarked.
FS Finans I A/S giver dig besked om ændringer ved brev eller mail, eller ved annoncering i dagspressen og på Finansiel Stabilitets hjemmeside.
Du får også besked på det første kontoudskrift, du modtager, efter annonceringen af ændringen.
5. Sådan beregner FS Finans I A/S renten
a. Indbetaling til konto
Når du afdrager på lånet, bliver renteberegningen samtidig tilpasset.
Indbetalinger med indbetalingskort bogføres en dag efter ekspeditionsdagen, og renteberegningen starter samtidig.
b. Overførsler
Ved overførsler fra et andet pengeinstitut beregnes renten fra bogføringsdagen.
c. Beregning af renter
FS Finans I A/S beregner renten for hvert enkelt lån dagligt:
Daglig rente for hvert enkelt lån er lig med produktet af multiplikationen af renteberegningssaldo, rentesats og en dag, hvor produktet af disse tre variable divideres med 365 dage.
d. Tilskrivning af renter
På lån tilskrives renter sædvanligvis månedligt eller kvartårligt og tilskrives uanset størrelsen af rentebeløbet. Ved rentetilskrivning beregnes renten fra dagen efter, renten er registreret på lånet.
6. Gebyrer
FS Finans I A/S opkræver normalt gebyr for ydelser, FS Finans I A/S leverer til dig. Desuden opkræves gebyr, når der besvares spørgsmål fra offentlige myndigheder, fx skattemyndighederne, om dine forhold, når FS Finans I A/S har pligt til at svare.
Gebyrer kan være et fast beløb, en procentsats, en timesats eller en kombination heraf. Du kan se de almindelige gebyrer på Finansiel Stabilitets hjemmeside.
FS Finans I A/S kan uden varsel nedsætte gebyrer.
FS Finans I A/S kan forhøje gebyrer, du betaler løbende i henhold til en kontrakt med en måneds varsel, hvis der er markedsmæssige grunde til at ændre gebyrerne.
FS Finans I A/S kan forhøje gebyrer, du betaler løbende i henhold til en kontrakt, med tre måneders varsel, hvis
. der er sket ændringer i det grundlag, dine individuelle gebyrvilkår tidligere blev fastsat på,
. FS Finans I A/S ændrer den generelle gebyrstruktur og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde
herunder fx, at FS Finans I A/S ønsker at bruge selskabets ressourcer mere hensigtsmæssigt, at øge indtjeningen eller
. ændringen er nødvendig for at sikre efterlevelse af de til enhver tid gældende regulering for afviklingsselskaber, herunder at gebyrerne skal befinde sig i det 10% højeste segment af det danske pengeinstitutmarked.
I bestående kontraktforhold kan FS Finans I A/S af forretningsmæssige årsager indføre gebyrer for ser- viceydelser, som FS Finans I A/S ikke tidligere har taget gebyr for, med 3 måneders varsel.
FS Finans I A/S kan uden varsel indføre og forhøje gebyrer for enkeltstående serviceydelser og nye aftaler.
FS Finans I A/S forbeholder sig ret til at ændre gebyrer i forbindelse med betalingstjenester uden varsel.
Du får oplysning om ændringer ved brev eller mail, eller ved annoncering i dagspressen og på Finansiel Stabilitets hjemmeside.
7. Overtræksrente og rykkergebyrer m.v.
FS Finans I A/S har, såfremt du kommer i restance, ret til at kræve overtræksrente/-provision eller morarente, gebyr for udsendelse af rykkerbreve og betaling af udgifter til juridisk bistand til inddrivelse af skyldige beløb.
Rykkergebyret fremgår af det af FS Finans I A/S fremsendte rykkerbrev samt FS Finans I A/S’ prisbog.
Satsen for overtræksrente og overtræksprovision fremgår af dine kontoudskrifter, og de kan tillige oplyses ved henvendelse til FS Finans I A/S.
FS Finans I A/S kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæssigt.
At rentetilskrivningen standser uden forudgående aftale med dig, og dette anføres på kontoudskrift eller lignende, medfører ikke, at FS Finans I A/S har givet afkald på at få forrentet krav eller at kunne kræve dækning for senere påløbne omkostninger.
8. Modregning
Hvis du har overskredet betalingsfristen for skyldige beløb, kan FS Finans I A/S modregne det skyldige beløb i ethvert tilgodehavende, du har eller får hos FS Finans I A/S. FS Finans I A/S har ikke pligt til at give dig besked forud for modregningen.
9. FS Finans I A/S’ erstatningsansvar
FS Finans I A/S er erstatningsansvarlig, hvis FS Finans I A/S på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Selv på de områder hvor der gælder et strengere ansvar, er FS Finans I A/S ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
. Nedbrud i/manglende adgang t i l IT-systemer eller beskadigelse af data i disse syste- mer, der kan henføres t i l nedennævnte begivenheder, uanset om det er FS Finans I A/S selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemet: svigt i FS Finans I A/S’ strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og hacking).
. Strejke, lockout, boykot eller blokade uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af FS Finans I A/S selv eller Finansiel Stabilitet koncernen og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af FS Finans I A/S.
. Andre omstændigheder, som er uden for FS Finans I A/S’ kontrol.
FS Finans I A/S’ ansvarsfrihed gælder ikke, hvis:
. FS Finans I A/S, da aftalen blev indgået, burde have forudset det forhold, som er årsag t i l tabet,
. FS Finans I A/S burde have undgået eller overvundet årsagen t i l tabet, eller
. lovgivningen under alle omstændigheder gør FS Finans I A/S ansvarlige for det forhold, som er årsag t i l tabet.
10. Lovvalg og Værneting
Retssager, der udspringer af, relaterer sig til, eller er omfattet af FS Finans I A/S’ almindelige forretnings- og lånebetingelser, afgøres efter dansk ret ved en dansk domstol.
11. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde
I følgende særlige situationer er FS Xxxxxx I A/S berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:
a) Hvis ydelser, renter, provision eller afdrag ikke betales ved forfaldstidspunktet, og du ikke har betalt 8 dage efter, at FS Finans I A/S har sendt rykkerbrev til dig på den af FS Finans I A/S senest kendte adresse.
b) Hvis du udsættes for individuel retsforfølgning i form af udlæg eller arrest.
c) Hvis du standser dine betalinger, kommer under konkurs, rekonstruktion, indleder forhandling om gældssanering eller indleder forhandling om akkord.
d) Hvis du afgår ved døden.
e) Hvis du tager fast ophold uden for landets grænser, og der ikke forinden er truffet aftale om lånets/kredittens (fortsatte) afvikling.
f) Hvis du har givet urigtige oplysninger af betydning for lånets/kredittens oprettelse.
g) Hvis du ikke på FS Finans I A/S’ forlangende indleverer selvangivelse, årsopgørelse eller eventuelt regnskab.
Er lånet sikret ved kaution, og kautionisten(erne) kommer ud for en eller flere af begivenhederne omtalt under punkt b-e, eller kautionisten(erne) har givet urigtige oplysninger af betydning for lånetilsagnet, kan FS Finans I A/S også opsige lånet uden varsel.
12. Klage
Hvis du ønsker at klage over FS Finans I A/S, skal du i første omgang kontakte FS Xxxxxx I A/S.
Hvis du herefter fortsat er uenig i FS Finans I A/S’ behandling af din henvendelse eller resultatet heraf, kan du kontakte FS Finans I A/S’ klageansvarlige. Klageansvarlig kan kontaktes via brev eller e-mail på følgende adresse:
Finansiel Stabilitet
Sankt Annæ Plads 13, 2. tv.
1250 København K Mail: xxxxxxx@xx.xx
Du kan også vælge at indbringe din klage for:
Det finansielle ankenævn Store Xxxxxxxxxxx 00, 0. sal
1264 København K
Tlf. 00 00 00 00
13. Opsigelse
FS Finans I A/S og du kan til enhver tid bringe kundeforholdet til ophør uden varsel, med mindre andet er aftalt.
Udlånsaftaler kan dog kun opsiges af FS Finans I A/S med et varsel på 3 måneder, medmindre der foreligger misligholdelse eller anden forfaldsgrund. Såfremt FS Finans I A/S opsiger en udlånsaftale, skal opsigelsen være saglig, og begrundelsen vil fremgå af opsigelsesbrevet.
Når kundeforholdet ophører, kan FS Finans I A/S opsige garanti- og kautionsforpligtelser, herunder forpligtelser i fremmed valuta, og frigøre FS Finans I A/S for andre forpligtelser, der er indgået for dig. Du er forpligtet til at frigøre FS Finans I A/S for alle forpligtelser indgået på dine vegne og om nødvendigt at stille sikkerhed herfor.
VILKÅR FOR PANTSÆTNING OG KAUTION
Særligt om kaution
1. Anvendelse at indbetalinger
Indbetaling fra kautionister anvendes først til dækning af renter, provision og omkostninger og dernæst til nedbringelse af den i øvrigt sikrede gæld.
Hvis lånet/kreditten kun er delvis sikret ved kaution, anvendes øvrige indbetalinger først til nedbringelse af den usikrede del af gælden.
2. Realisation og regres
FS Finans I A/S forbeholder sig retten til at realisere stillede sikkerheder og afskrive provenuet efter FS Finans I A/S’ frie valg. Xxxxxxxxxxxx har ingen regresret i sådanne sikkerheder.
Det indebærer:
- at FS Finans I A/S uden kautionistens tilladelse kan frigive øvrige sikkerheder for den kautionssikrede forpligtelse.
- at FS Finans I A/S kan anvende pant, der tillige tjener til sikkerhed for andre fordringer end den kautionssikrede, til forlods fyldestgørelse af sådanne fordringer.
3. Tvangsfuldbyrdelse
Hvis kautionen tjener til sikkerhed for et lån, kan lånedokumentet med kautionserklæring tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse hos kautionisten i henhold til retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.
Særligt om pant
1. Forringelse af pantet
Hvis pantets værdi forringes væsentligt, kan FS Finans I A/S stille krav om, at du enten ekstraordinært nedbringer gælden, eller at du stiller yderligere sikkerhed, der modsvarer den skete forringelse. Såfremt et sådan krav ikke imødekommes, kan FS Finans I A/S betragte lånet/kreditten som misligholdt.
FS Finans I A/S kan ikke kræve ekstraordinær nedbringelse eller yderligere sikkerhed, hvor FS Finans I A/S har pant i en ejerbolig, og der sker forringelse af ejendomsværdien. Undtaget herfor er dog tilfælde, hvor forringelsen skyldes vanrøgt af ejerboligen.
2. FS Finans I A/S’ rettigheder over det pantsatte
FS Finans I A/S kan udnytte alle pantsætters rettigheder over det pantsatte, herunder modtage og kvittere for ethvert beløb, opsige og inddrive, kvittere samt transportere pantsatte fordringer og pantebreve til FS Finans I A/S selv eller andre.
Ved udøvelsen af disse rettigheder er dette dokument også legitimation for FS Finans I A/S i forhold til tinglysningsmyndighederne.
Ved pantsætning af aktier, anparter og lignende kan FS Finans I A/S allerede på grundlag af dette
dokument udøve alle de rettigheder, som aktionærer og anpartshavere har efter gældende lov, FS Finans I A/S’ vedtægter, eventuelle aktionæroverenskomster og lignende.
Hvis pantet omfatter forsikringspolice, skal pantsætter på opfordring fra FS Finans I A/S fremvise behørig kvittering for præmiens rettidige betaling.
Såfremt FS Finans I A/S vælger at søge fyldestgørelse i policens tilbagekøbsværdi, er FS Finans I A/S berettiget hertil uden at afvente det i forsikringsaftaleloven fastsatte varsel.
FS Finans I A/S har ingen pligt til forlods at søge dækning i det stillede pant, ligesom FS Finans I A/S har valgfrihed med hensyn til anvendelsen i forhold til dit samlede engagement.
3. Udgifter angående pantet
FS Finans I A/S kan forlange betaling af gebyr, der opkræves vedrørende pantsatte effekter.
FS Finans I A/S kan også forlange betaling af FS Finans I A/S’ udgifter til at varetage FS Finans I A/S’ interesser som panthaver, herunder eventuelle udgifter til betaling af forsikringspræmie, besigtigelse af det pantsatte, udgifter til juridisk bistand m.v.
4. Afkast af pantet
Pantsætningen er tillige indbefattet rente og udbytte af enhver art af det pantsatte, derunder bonus på livsforsikringspolicer, ved aktier eventuelle friaktier og tegningsrettigheder, lejeindtægter og lignende.
FS Finans I A/S er berettiget, men ikke forpligtet (heller ikke i forhold til kautionister), til at oppebære renter og udbytte til betaling af afdrag, renter og omkostninger.
5. Meddelelser
Alle meddelelser, som pantsætter måtte modtage vedrørende de pantsatte effekter, skal omgående sendes til FS Finans I A/S.
6. Udtrækning af obligationer
Hvis pantsatte obligationer udtrækkes, og der købes andre obligationer i stedet herfor, er FS Finans I A/S bemyndiget til over for VP Securities A/S at begære registrering af panteret over disse.
7. Tvangsfuldbyrdelse
Eventuel realisation af panterettigheder kan ske uden forudgående varsel til pantsætter ved tvangsauk- tion eller på anden måde, som FS Finans I A/S skønner hensigtsmæssig, herunder realisation ved FS Finans I A/S’ egen foranstaltning.
Fælles bestemmelser for pant og kaution
1. Henstand
FS Finans I A/S kan uden tilladelse fra kautionist eller tredjemand, der har stillet sikkerhed, give dig
henstand med betaling af afdrag, renter, provision og eventuelle omkostninger, i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed §§ 47 og 48.
2. Sikkerhedsstillelsens omfang
Pant samt kaution tjener til sikkerhed for betaling af kapital, renter, provision, sagsomkostninger og andre udgifter, som er afholdt i forbindelse med inddrivelse af skylden i henhold til nærværende aftale.
Pantet tjener tillige til sikkerhed for enhver anden forpligtelse, som du har nu eller senere måtte få over for FS Finans I A/S.
3. Omstødelse
Hvis der i forbindelse med din konkurs m.v., jævnfør konkurslovens kapitel 8, sker omstødelse af supplerende sikkerhedsstillelse, der er anvendt til hel eller delvis indfrielse af den kautionssikrede fordring, opretholdes kautionsforpligtelsen. Det samme er gældende, hvis en betaling fra dig omstødes.
Ved pantsætning er pantsætter forpligtet til at genetablere FS Finans I A/S’ panteret, uanset om FS Finans I A/S har frigivet pantet i forbindelse med omstødelige indbetalinger.