Almindelige bestemmelser for levering af fjernvarme
Almindelige bestemmelser for levering af fjernvarme
juli 2022
Gyldighedsområde og definitioner m.v
4
1.3. Det retlige forhold mellem SELSKABET og KUNDEN 4
1.6. Varsling om afbrydelse af leveringer 5
1.7. Digital kommunikation mellem SELSKABET og KUNDEN 5
Etablering/ændring af fjernvarmeforsyning
6
2.1. Etablering af fjernvarmeforsyning 6
2.2. Anmodning om tilslutning 6
2.3. Plads, adgang og dokumentation til de tekniske installationer 6
2.4. Ændring af de tekniske installationer 6
2.8. Ændringer af betydning for investeringsbidraget 7
2.9. Stikledning/stikledningsbidrag 7
2.10. Afslutning af stikledningen 7
2.11. Etablering af fælles stikledning 7
2.13. Ændringer af bygninger og terræn 8
2.15. Reparation af ledningsnettet 8
2.22. Ledningsnettet kan blive liggende 10
2.23. Midlertidigt ophør af varmeaftag 10
Drift og vedligeholdelse af anlæg
10
3.2. Brug af fjernvarmevand 10
3.4. Varmeinstallationens stand 10
3.5. Autoriseret VVS-installatør 10
3.6. Opretholdelse af forsyningen 10
3.9. Beskadigelse af SELSKABETS ejendom 11
3.10. Ændring af leveringskonditioner 11
11
4.1.1. Tillæg til den variable tarif for meromkostninger til varmeproduktion, gældende for større ejendomme, som har fået denne tarif som et vilkår før tilslutning 12
4.3. Meddelelse af ændringer 12
Måling af fjernvarmeforbrug, herunder anvendelse af fjernaflæsning
13
5.1. Levering og placering af måleudstyr 13
5.3. Flytning af hovedmålere 13
5.7. Manglende selvaflæsning 13
5.8. Betaling for aflæsning 13
5.11. Hovedmålerens maksimale afvigelse 14
5.12. Fejl ved hovedmåler skal meldes 14
14
6.2. Årsafregning/årsopgørelse 14
6.3. Afregning af fjernvarmeforbrug 14
6.7. Afbrydelse af varmeforsyningen 15
6.8. Genoptagelse af varmeforsyning 16
6.13. Frist for afregning af effektbidrag ved manglende tilslutning af ejendom 16
Tilsyns- og klagemyndighed m.v
17
7.1. Ankenævnet på Energiområdet - Det alternative tvistløsningsprogram 17
Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne
18
8.3. Meddelelse om ændringer 18
19
Gyldighedsområde og definitioner m.v.
1.1. SELSKABET og KUNDEN
Almindelige bestemmelser for levering af fjernvarme er gældende for leveringsforholdet mellem Fjernvarme Horsens A.m.b.a. og EJEREN af ejendommen, der efter eget ønske eller ved tilslutningspligt er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, samt for LEJERE, hvor der i henhold til 1.2 er aftalt et direkte kundeforhold.
Efterfølgende benævnes Fjernvarme Horsens A.m.b.a. som SELSKABET og EJEREN samt LEJERE med et direkte kundeforhold som KUNDEN. Ejeren af ejendommen er benævnt EJEREN, hvor aftaleforholdet til SELSKABET juridisk adskiller sig fra det forhold en LEJER har til SELSKABET eller hvor LEJERENS forhold til EJEREN omhandles i teksten.
Leveringskonditioner for erhvervsejendomme med procesvarme er fastsat i særskilte le- veringsaftaler med disse kunder.
1.2. Direkte kundeforhold
Hvor det er teknisk gennemførligt, dvs. hvor der til den enkelte KUNDE findes et selv- stændigt stik med mulighed for aflukning samt en selvstændig varmemåler, der ejes af SELSKABET og hvor alle LEJERE er omfattet skal betaling for varme - på EJERENS anmod- ning - ske i et direkte kundeforhold mellem SELSKABET og KUNDEN, uanset om KUNDEN er EJER, andelsbolighaver eller LEJER.
Hæftelse for betaling af LEJERENS/andelsbolighaverens løbende betalinger kan ikke på- lægges ejendommens EJER. LEJEREN hæfter for al betaling af varme og faste udgifter, indtil LEJEREN eller EJEREN har meddelt SELSKABET, jf. afsnit 2.17, at vedkommendes aftale med SELSKABET ophører. Herefter indtræder en ny LEJER og ellers EJEREN i afta- len med SELSKABET.
Øvrige leveringsforhold mellem en EJER og dennes LEJERE er SELSKABET uvedkom- mende.
1.3. Det retlige forhold mellem SELSKABET og KUNDEN
Det retlige forhold mellem SELSKABET og KUNDEN er foruden gennem "Almindelige be- stemmelser for levering af fjernvarme" fastlagt gennem "Vedtægter", "Tekniske bestem- melser for levering af fjernvarme", "Takstblad", "Aftale om levering af fjernvarme", "Vel- komstbrev" og "Privatlivspolitik".
Særlige kunder kan derudover have individuelle kontrakter om levering af fjernvarme, som vil blive respekteret.
1.4. Fortrydelsesret
KUNDEN kan fortryde den indgåede kontrakt i overensstemmelse med forbrugeraftale- lovens regler om fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen er 14 dage, der regnes fra den dag KUNDEN har skrevet under på kontrakten eller på anden måde indgået aftalen.
Hvis KUNDEN ønsker at benytte fortrydelsesfristen, skal KUNDEN inden udløbet af fri- sten kontakte SELSKABET herom. Hvis fortrydelsesfristen udløber på en helligdag, lør- dag, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, kan KUNDEN vente til førstkom- mende hverdag.
Hvis KUNDEN ved aftaleindgåelsen accepterer, at SELSKABET påbegynder arbejdet/leve- ring af ydelser inden fortrydelsesfristens udløb, ophører KUNDENS fortrydelsesret når arbejdet/levering af ydelserne påbegyndes.
Fortrydelsesretten ændrer ikke på de forpligtelser, der gælder i medfør af en eventuel tilslutningspligt.
Fortrydelsesretten gælder ikke, hvor der er tale om levering til erhverv.
Den af SELSKABET benyttede vejledning og de af SELSKABET benyttede standardfortry- delsesformularer om fortrydelsesret er vedhæftet de almindelige bestemmelser som bi- lag.
1.5. Velkomstbrev
I forbindelse med EJER-/LEJERskifte fremsender SELSKABET et "Velkomstbrev" til KUN- DEN, med oplysning om KUNDENS indtræden i aftaleforholdet. Den af SELSKABET be- nyttede vejledning og de af SELSKABET benyttede standardfortrydelsesformularer om fortrydelsesret er vedhæftet de almindelige bestemmelser som bilag.
1.6. Varsling om afbrydelse af leveringer
Hvis KUNDEN ønsker at modtage varsel om afbrydelse af leveringerne så vidt, det er mu- ligt, skal der ske tilmelding til SELSKABETS e-mail/SMS-tjeneste på SELSKABETS hjemme- side.
1.7. Digital kommunikation mellem SELSKABET og KUNDEN
KUNDEN er, medmindre KUNDEN er undtaget for krav om digital kommunikation, for- pligtet til at sikre, at SELSKABET under hele aftaleforløbet er underrettet om en gyldig mailadresse og et gyldigt mobilnummer til al nødvendig kommunikation mellem SELSKA- BET og KUNDEN. KUNDEN er forpligtet til straks at ajourføre mailadresse og telefon- nummer overfor SELSKABET eller SELSKABETS repræsentant, såfremt disse ændres.
Nødvendig kommunikation mellem SELKABET og KUNDE er al kommunikation, der ved- rører aftalen om levering af fjernvarme og evt. andelshaverskab i SELSKABET, herunder fremsendelse af oplysninger om driftsforhold, aftaler, faktureringsoplysninger, faktura, årsopgørelser, gebyrer, lukkevarsler, m.m.
Gyldig mailadresse og gyldigt mobilnummer på KUNDEN kan også benyttes, hvis der er behov for kommunikation via sikker mail, hvis reglerne om bl.a. GDPR fordrer dette.
KUNDEN er forpligtet til at tilslutte sig SELSKABETS digitale postudbyder. Fjernvarme Horsens benytter e-Boks.
KUNDEN er forpligtet til at gøre SELSKABET opmærksom på, hvis KUNDEN er undtaget for digital kommunikation.
Etablering/ændring af fjernvarmeforsyning
2.1. Etablering af fjernvarmeforsyning
Såfremt andet ikke er fastsat i den kommunale varmeplanlægning, og såfremt tekniske og økonomiske hensyn ikke er til hinder herfor, kan der etableres fjernvarmeforsyning.
SELSKABET kan som betingelse for tilslutning kræve, at EJEREN dokumenterer, at ejen- dommens installationer og forhold vil medføre en effektiv udnyttelse af energien i fjern- varmevandet og at kravene til returtemperaturen og de øvrige krav i de tekniske leve- ringsbestemmelser vil blive overholdt.
SELSKABET kan kræve en rapport fra en kvalificeret energirådgiver med hensyn til ejen- dommens opfyldelse af disse krav, hvis SELSKABET ikke umiddelbart kan vurdere forhol- dene.
SELSKABET afgør i de enkelte tilfælde, om tilslutning kan finde sted.
2.2. Anmodning om tilslutning
Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skriftligt til SELSKABET af EJEREN af ejendommen. I områder med tilslutningspligt giver kommu- nen pålæg om, hvornår tilslutning senest skal finde sted.
2.3. Plads, adgang og dokumentation til de tekniske installationer
EJEREN stiller den fornødne plads til rådighed til brug for etablering af hovedhaner og målerarrangement m.v. Der må sikres SELSKABET let adgang til måleraflæsning og vedli- geholdelse af anlægsdele, så en eventuel senere udskiftning kan foretages uden byg- ningsmæssige problemer.
Selskabet har i forbindelse med, at der udføres arbejde på KUNDENS ejendom ret til at optage og opbevare billeder som dokumentation for ejendommens tilstand før og efter evt. arbejdets påbegyndelse og afslutning samt som dokumentation for opsætning/ned- tagning af tekniske installationer og foretagne arbejder/reparationer m.m.
2.4. Ændring af de tekniske installationer
Hvis det er nødvendigt at ændre interne ledninger m.v. på ejendommens område for at fjernvarmestikledningen kan etableres, skal dette ske på EJERENS foranledning og om- kostningerne hertil påhviler EJEREN.
2.5. Forsyning af ejendomme
SELSKABET er efter nærmere aftale berettiget til at føre fjernvarmeledninger gennem ejendommens grund, kælder m.v. til forsyning af ejendommen samt til eventuel forsy- ning af andre ejendomme, for så vidt der derved ikke skabes væsentlige hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse.
Hvis der træffes aftaler af teknisk eller økonomisk karakter, kan der tinglyses en deklara- tion, såfremt en af parterne ønsker dette. SELSKABET foranlediger og bekoster dette.
SELSKABET etablerer og vedligeholder dette ledningsnet. SELSKABET er ansvarlig for skader, der sker som følge af dette ledningsnets etablering, drift og vedligeholdelse, hvorfor SELSKABET til enhver tid skal have adgang til at foretage de nødvendige efter- syn og reparationer.
Er der tale om væsentlige og omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyt- telse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan SELSKABET anmode kommunen om at an- vende ekspropriationsreglerne i Varmeforsyningsloven.
Ledningsnettet må ikke fjernes eller flyttes af andre end SELSKABET.
Hvis der opstår en skade på ledningsnettet, skal KUNDEN kontakte SELSKABET og der- næst anmelde skaden til sit eget forsikringsselskab.
2.6. Tilslutningsbidrag
EJEREN betaler tilslutningsbidrag, jf. SELSKABETS takstblad, for at ejendommen kan blive tilsluttet varmeforsyningen. Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives, eller tilslutning sker pligtmæssigt.
Der skal i alle tilfælde - uanset om der suppleres med anden opvarmning - betales tilslut- ningsbidrag og fast årligt bidrag i fuldt omfang af alle bygningsdele, der kan opvarmes direkte eller indirekte med fjernvarme.
2.7. Investeringsbidrag
Beregning af investeringsbidragets størrelse foretages af SELSKABET. På SELSKABETS foranledning skal EJEREN meddele de nødvendige oplysninger til brug for beregning af bidrag.
Investeringsbidraget dækker EJERENS forholdsmæssige andel af de omkostninger SEL- SKABET har anvendt til etablering af hovedledninger og produktionsanlæg.
2.8. Ændringer af betydning for investeringsbidraget
Såfremt der i ejendommen ønskes foretaget ændringer, som har indflydelse på bereg- ning af installationsbidraget, har EJEREN pligt til, inden ændringen, skriftligt at meddele dette til SELSKABET. I sådanne tilfælde kan SELSKABET opkræve supplerende installati- onsbidrag. SELSKABET forbeholder sig ret til at foretage kontrolopmåling.
2.9. Stikledning/stikledningsbidrag
Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelingsledningen til ejendommens hovedhaner, benævnes i det følgende som "stikledningen".
EJERENS betaling for etablering af stikledningen fremgår af SELSKABETS takstblad. Der betales ud fra den fysiske længde af stikledningen, målt i tracéet, fra ejendommens skel og ind til hovedhaner.
SELSKABET fastsætter stikledningens placering efter aftale med EJEREN, under hensyn- tagen til tekniske forhold.
I forbindelse med fastsættelse af stikledningens placering har EJEREN pligt til at oplyse om eventuelle interne ledningers placering på grunden samt at oplyse om eventuelle skjulte installationer, inden gennemboring af sokkel/gulv/væg foretages.
SELSKABET påtager sig ikke erstatningspligt i forbindelse med eventuelle beskadigelser på installationer, der ikke er oplyst om.
Bidraget skal betales, inden stikledningen etableres.
2.10. Afslutning af stikledningen
Stikledningen afsluttes primært med hovedhaner i målerskab på udvendig side af yder- væg.
I særlige tilfælde kan stikledningen afsluttes inden for ejendommens ydermur. Stikledningen inkl. hovedhaner etableres, ejes og vedligeholdes af SELSKABET.
2.11. Etablering af fælles stikledning
SELSKABET kan etablere fælles stikledning til flere ejendomme med selvstændige var- memålere, hvis SELSKABET finder det hensigtsmæssigt.
2.12. Byggemodningsbidrag
SELSKABET kan beslutte, at der skal opkræves byggemodningsbidrag i forbindelse med nye udstykningsområder. Byggemodningsbidragets størrelse afhænger af de konkrete forhold i forbindelse med den enkelte byggemodning, men kan maksimalt udgøre SEL- SKABETS faktiske omkostninger til etablering af hovedledninger i udstykningsområdet. Opkrævning af byggemodningsbidrag vil fremgå af SELSKABETS takstblad og skal beta- les inden etablering af hovedledningen.
Byggemodningsbidrag betales af udstykker, mens investerings- og stikledningsbidrag betales af dem, der lader de kommende bebyggelser tilslutte.
2.13. Ændringer af bygninger og terræn
Det er ikke tilladt KUNDEN at bygge oven på stikledningen eller at ændre terræn over/omkring stikledningen i væsentligt omfang. Må KUNDEN nødvendigvis foretage til- bygning over stikledningen, overgår stikledningen til husets interne installation, og der etableres hovedhaner og måler i skab ved den nye tilbygning for KUNDENS regning.
Det er KUNDENS ansvar, at stikledning og installation til hver en tid efter etableringen opfylder de almindelige og tekniske bestemmelser for levering af fjernvarme for SEL- SKABET.
Giver forhold hos KUNDEN anledning til flytning af stikledningen, udføres arbejdet af SELSKABET efter aftale med EJEREN og for dennes regning, jf. 2.10.
2.14. Forøget varmebehov
Hvis en stikledning ved forøget varmebehov bliver for lille, omlægges den af SELSKABET efter nærmere aftale med KUNDEN. De faktiske udgifter hertil betales af KUNDEN.
2.15. Reparation af ledningsnettet
SELSKABET har til enhver tid ret til at reparere eller udskifte ledningsnet på en KUNDES ejendom.
Efter udførte anlægs- og reparationsarbejder foretager SELSKABET retablering i henhold til "Tekniske bestemmelser for levering af fjernvarme" og ellers til samme standard som før arbejdets påbegyndelse.
2.16. Ejerskifte
Ejerskifte skal meddeles SELSKABET. I forbindelse med ejerskiftet skal hovedmåleren af- læses med henblik på udarbejdelse af en slutopgørelse. Anmodning herom skal medde- les SELSKABET senest 8 dage før ejerskifte. Såfremt SELSKABET i stedet anvender selvaf- læsning, skal selvaflæsningskortet, underskrevet af såvel hidtidig som ny EJER, fremsen- des til SELSKABET, og aflæsningen skal være accepteret af SELSKABET.
Den hidtidige EJER er forpligtet til at betale såvel faste bidrag som for-brugsbidrag efter måler, indtil ejerforholdet ophører eller overgår til den nye EJER, jf. 6.9. Den hidtidige EJER skal drage omsorg for, at den nye EJER indtræder i den hidtidige EJERS forpligtel- ser over for SELSKABET, med de rettigheder og pligter der følger af SELSKABETS ved- tægter, almindelige leveringsbestemmelser mv. SELSKABET fremsender et "Velkomst- brev" til den nye EJER.
2.17. Lejerskifte
Hvor der er etableret et direkte kundeforhold, jf. 1.1 og 1.2, skal lejerskifte meddeles SELSKABET. I forbindelse med lejerskifte skal måleren aflæses med henblik på udarbej- delse af en slutopgørelse. Anmodning herom skal meddeles SELSKABET senest 5 dage før aflæsning ønskes foretaget. Hvis SELSKABET i stedet anvender selvaflæsning, skal selvaflæsningskortet fremsendes til SELSKABET, og aflæsningen skal være accepteret af SELSKABET.
Den hidtidige LEJER er altid forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugsbidrag efter måler i henhold til SELSKABETS opgørelse, indtil slutaflæsning er foretaget i forbin- delse med fraflytningen. SELSKABET fremsender et ”Velkomstbrev” til den nye LEJER.
I tilfælde af at LEJEREN ikke har meddelt sin fraflytning til SELSKABET, har SELSKABET ret til at opkræve for varmebetaling fra datoen for modtagelse af LEJERENS meddelelse om flytning + 5 dage.
Såfremt SELSKABET ikke modtager meddelelse om ny LEJER, er EJEREN forpligtet til at betale såvel faste bidrag som forbrugsbidrag efter måler, indtil SELSKABET har modta- get meddelelse om ny LEJER. EJEREN modtager skriftlig underretning herom af SELSKA- BET.
Eventuelt gebyr for flytteopgørelse fremgår af SELSKABETS til enhver tid gældende takstblad. Se endvidere pkt. 6.12.
2.18. Leveringsbestemmelser
Gældende leveringsbestemmelser og takstblad kan downloades fra SELSKABETS hjem- meside eller rekvireres ved henvendelse til SELSKABET.
2.19. Udtrædelsesfrister
Hvis der er tilslutningspligt/forblivelsespligt på en ejendom, skal denne respekteres. Dette betyder, at en EJER, der er omfattet af tilslutningspligten, ikke kan udtræde, dvs. opsige leveringsforholdet. EJEREN er i disse tilfælde fortsat forpligtet til at betale fast afgift.
En EJER kan opsige leveringsforholdet med et skriftligt varsel på mindst 3 måneder til udløbet af en måned, hvis ophøret ikke er i strid med gældende lovgivning eller offent- lige myndigheders beslutninger. En EJER, der er indtrådt som KUNDE fra og med den 1. januar 2010, kan opsige leveringsforholdet med et skriftligt varsel på mindst 1 måned, når der gået fem måneder fra aftalens indgåelse, hvis ophøret ikke er i strid med gæl- dende lovgivning eller offentlige myndigheders beslutninger.
Opsigelse af leveringsforholdet er til enhver tid begrænset af lovgivningen og offentlige myndigheders beslutninger.
2.20. Udtrædelsesvilkår
På udtrædelsestidspunktet er der pligt til at betale:
a) Skyldige beløb i henhold til årsopgørelsen
b) Eventuelt skyldige bidrag
c) Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen ved fordelingsled- ningen, nedtagning af måler og andet tilhørende SELSKABET
d) SELSKABETS omkostninger ved eventuel fjernelse af SELSKABETS ledninger på den udtrædendes ejendom i det omfang sådanne ledninger alene vedrører den ud- trædendes varmeforsyning.
Hvis det ikke er muligt at overdrage den kapacitet, der er blevet ledig, til nye KUNDER, kan endvidere opkræves:
e) En godtgørelse for udtrædelse. Godtgørelsen opgøres på opsigelsestidspunktet på grundlag af den senest anmeldte priseftervisning til Forsyningstilsynet. Godtgø- relsen beregnes som den udtrædendes EJERS andel af SELSKABETS samlede an- lægsudgifter med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne.
Den udtrædendes EJERS andel af SELSKABETS anlægsudgifter, med fradrag af foretagne afskrivninger, beregnes på grundlag af den udtrædende EJERS andel af SELSKABETS samlede registrerede afgiftspligtige areal i regnskabsåret inden opsigelsen.
2.21. Selskabets formue
En udtrædende EJER har ikke krav på nogen andel af SELSKABETS formue.
2.22. Ledningsnettet kan blive liggende
Hvis leveringsforholdet ophører, har SELSKABET efter nærmere aftale ret til at lade led- ningsnettet blive liggende, og har fortsat adgang til drift, eftersyn og reparation af dette. Hvis ledningsnettets forbliven medfører væsentlige og omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås en aftale, kan ekspro- priationsreglerne i Varmeforsyningsloven anvendes.
2.23. Midlertidigt ophør af varmeaftag
I tilfælde af at en ejendom ikke rent fysisk kan forsynes med fjernvarme grundet nedriv- ning, større ombygning, brand eller anden større skade, kan der indgås aftale om, at be- taling af den faste bidrag stilles i bero i en angiven periode.
Såfremt KUNDEN ikke inden for den aftalte periode igen påbegynder at aftage varme, kan SELSKABET betragte KUNDEN/EJEREN som værende udtrådt.
Betaling af fast bidrag kan, medmindre helt særlige forehold foreligger, som udgangs- punkt maksimalt stilles i bero for en periode af et år.
Drift og vedligeholdelse af anlæg
3.1. Varmelevering
Varmen leveres som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand), med en temperatur, der af SELSKABET kan reguleres såvel efter årstiderne som indenfor døgnet, jf. "Tekniske be- stemmelser for levering af fjernvarme".
3.2. Brug af fjernvarmevand
Fjernvarmevandet må kun benyttes til cirkulering i ejendommens varmeinstallation. KUN- DEN er ansvarlig for, at der ikke sker aftapning eller spild af fjernvarmevand fra anlæg- get.
3.3. Varmeinstallationen
Ejendommens varmeinstallation (varmeanlæg og vandvarmer, respektive varmeveksler) skal dimensioneres, styres, reguleres og overvåges, således at fjernvarmevandet afkøles i henhold til "Tekniske bestemmelser for levering af fjernvarme".
3.4. Varmeinstallationens stand
KUNDEN er ansvarlig for, at ejendommens varmeinstallation holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift og regulering. Såfremt KUNDEN udviser uagtsomhed ved vedligeholdelse eller pasning af anlægget, så der derved påføres SELSKABET tab eller ulemper, og KUNDEN ikke efter henstilling retter de påtalte forhold, er SELSKABET be- rettiget til at bringe forholdene i orden for KUNDENS regning, og tillige, hvis sikkerheds- mæssige grunde taler herfor, at afbryde fjernvarmeforsyningen, indtil forholdene er bragt i orden.
3.5. Autoriseret VVS-installatør
Til enhver udførelse af arbejder på ejendommens varmeinstallation skal anvendes fir- maer med autorisation som VVS-installatør.
3.6. Opretholdelse af forsyningen
SELSKABET har pligt til at søge opretholdt en regelmæssig forsyning med fjernvarme til rumopvarmning og fremstilling af varmt brugsvand. SELSKABET forbeholder sig ret til at standse forsyningen ved udførelse af nye tilslutninger, ledningsændringer og reparatio- ner, m.v. SELSKABET vil så vidt muligt give forudgående varsel herom til de kunder, som
på SELSKABETS hjemmeside har tilmeldt sig SELSKABETS e-mail/SMS-tjeneste med en e- mailadresse eller et mobilnummer, der kan benyttes hertil. For at få et sådant varsel, skal KUNDEN således tilmelde sig denne service. Større ledningsarbejder vil så vidt muligt blive udført uden for den egentlige fyringssæson.
Kortvarige, nødvendige afbrydelser i forbindelse med havari kan foretages uden varsel. I tilfælde af varmeafbrydelse og andre tilfælde af ikke kontraktmæssig levering i forbru-
gerkøb gælder købelovens og aftalelovens regler, og SELSKABET er ansvarlig efter dansk
rets almindelige erstatningsregler. Over for erhvervsdrivende er SELSKABET ikke ansvar- lig for driftstab, ej heller for avancetab eller andet indirekte tab, medmindre der forelig- ger forsæt eller grov uagtsomhed fra SELSKABETS side. Erhvervsdrivende opfordres der- for til at tegne driftstabsforsikring.
3.7. Force majeure
SELSKABET påtager sig intet ansvar for følgevirkninger af svigtende levering, opstået ved naturkatastrofer, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejdskonflikter eller andre forhold, som er uden for SELSKABETS kontrol.
SELSKABET fritages i disse situationer for leveringsforpligtelsen.
3.8. Adgang til varmeanlæg
SELSKABETS personale skal, så længe ejendommen er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, mod behørig legitimation, til enhver tid have adgang til alle dele af ejendommens varme- anlæg for eftersyn, trykprøvning, aflæsning samt afbrydelse.
3.9. Beskadigelse af SELSKABETS ejendom
KUNDEN er - såfremt det skyldes fejl eller forsømmelser fra KUNDENS side - ansvarlig for beskadigelse af SELSKABETS ejendom, jf. dansk rets almindelige bestemmelser om er- statning.
3.10. Ændring af leveringskonditioner
SELSKABET er til enhver tid berettiget til at ændre leveringskonditioner, f.eks. ændring af tryk og temperatur, som myndighederne foreskriver eller anbefaler.
Leveringsændringer skal meddeles både til LEJERE med direkte kundeforhold og til EJER med et varsel, jf. 8.3.
Såfremt de ovenfor nævnte ændringer vil kræve forandring af installationer tilhørende EJEREN, påhviler udgifterne hertil denne.
Påføres ejendommen herved urimelige forsyningsforhold eller udgifter, skal EJEREN være berettiget til at udtræde af SELSKABET, jfr. punkt 2.18, uden at der derved skal be- tales udtrædelsesgodtgørelse eller afbrydelsesomkostninger.
4.1. Tariffer
SELSKABET udarbejder tarifferne under hensyntagen til Forsyningstilsynets retningslin- jer om kostægte tariffastsættelse, og tarifferne vil til enhver tid fremgå af SELSKABETS takstblad.
SELSKABET kan kræve betaling ved for høj returtemperatur, jf. det til enhver tid gæl- dende takstblad
Afregning af bidrag af enhver art, der indgår som led i fjernvarmeforsyningen, finder sted efter de til enhver tid gældende og til Forsyningstilsynet anmeldte tariffer.
4.1.1. Tillæg til den variable tarif for meromkostninger til varmeproduktion, gældende for større ejendomme, som har fået denne tarif som et vilkår før tilslutning
Nedennævnte særlige tarif gælder kun ejendomme med et effektbehov større end 50 kW og et opvarmet areal større end 400 m2.
SELSKABET kan uden varsel indføre en særlig tarif for endnu ikke tilsluttede ejendomme, som ikke har tilslutningspligt, hvis tilslutning af ejendommen(e) vil medføre behov for øget produktion af varme på naturgas eller eventuelt andre tilsvarende varmekilder, der medfører forøgede omkostninger hos SELSKABET eller dettes varmeleverandør, pt.
Fjernvarme Horsens A/S.
EJEREN af en ejendom, der endnu ikke er fysisk tilsluttet, men som EJEREN har ønsket tilsluttet, gives straks besked om, at der indføres en sådan tarif, således at EJEREN på denne baggrund kan vælge at frafalde ønsket om tilslutning og lade eventuel aftale om tilslutning bortfalde.
Tariffen får virkning for de ejendomme, der tilsluttes, efter tariffen er indført.
Denne tarif opgøres som den sædvanlige varmetakst for øvrige ejendomme med tillæg af meromkostningerne til varmeproduktion på naturgas eller andre varmekilder, der medfører forøgede omkostninger. Tillægget til den almindelige takst opgøres til kostpris og fordeles på aftaget fra de ejendomme, der er omfattet af den særlige tarif.
Behovet for en sådan varmeproduktion med forøgede omkostninger forventes især at være gældende i vinterhalvåret. SELSKABET vil med mindst 8 dages varsel give medde- lelse til de KUNDER, der er omfattet af denne tarif, når den vil medføre en betaling af meromkostninger ud over den sædvanlige takst, herunder den forventede størrelse af tariffen. Der gives med samme varsel besked, når betaling af meromkostninger måtte ophøre.
4.2. BBR-registret
De oplysninger, der er registreret i BBR, anvendes som grundlag for beregning af tilslut- ningsbidrag og effektbidrag, som indgår i fjernvarmetaksten.
EJEREN er ansvarlig for, at de til enhver tid i BBR registrerede oplysninger er korrekte.
4.3. Meddelelse af ændringer
Hvis der i ejendommen foretages ændringer, som har indflydelse på beregning af dele af tilslutningsbidraget og de årlige driftsbidrag, herunder effektbidraget, har KUNDEN pligt til at meddele dette til SELSKABET.
KUNDEN har i øvrig pligt til straks at give SELSKABET meddelelse om enhver ændring, der har betydning for aftaleforholdet.
4.4. Takstbladet
SELSKABETS takstblad er offentligt tilgængeligt på SELSKABETS hjemmeside, xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, eller kan rekvireres ved henvendelse til SELSKABET.
SELSKABET er forpligtet til at oplyse såvel EJER som LEJER med direkte kundeforhold om tariffer og om ændringer af disse samt om ændring af opkrævningsperiode.
Måling af fjernvarmeforbrug, herunder anvendelse af fjernaflæsning
5.1. Levering og placering af måleudstyr
SELSKABET leverer det for afregning mellem KUNDE og SELSKAB nødvendige måleud- styr og bestemmer målernes antal, størrelse, type og placering. KUNDEN betaler elfor- bruget til måleren.
5.2. Ejerforhold
Hovedmålere ejes og vedligeholdes af SELSKABET. SELSKABET er i øvrigt berettiget til at udskifte og flytte hovedmålere, når det findes påkrævet. Flytning af hovedmåler skal af- tales med KUNDEN.
KUNDEN er erstatningsansvarlig over for SELSKABET i tilfælde, hvor måleren beskadiges eller ødelægges af KUNDEN.
5.3. Flytning af hovedmålere
Uden SELSKABETS godkendelse må hovedmålere ikke flyttes. De ved hovedmålere og hovedhaner anbragte plomber må kun brydes af SELSKABETS personale eller af personer bemyndiget dertil af SELSKABET.
Hvis en måler ved en ombygning eller ændret anvendelse af en bygning får en uhensigts- mæssig placering, så kontrol og aflæsning ikke kan foretages på normal måde, er SEL- SKABET berettiget til at kræve måleren flyttet for KUNDENS regning.
5.4. Bimåler
Såfremt en EJER opsætter bimålere for intern fordeling af varmeforbruget, er dette SEL- SKABET uvedkommende.
5.5. Aflæsning af målere
Med henblik på afregningen af fjernvarmeforbruget foretages periodiske aflæsninger af hovedmålere på en af følgende måder:
• Selvaflæsning (foretages af KUNDEN)
• Fjernaflæsning (foretages automatisk af SELSKABET)
• Kontrolaflæsning (foretages manuelt af SELSKABET).
KUNDEN accepterer, at der ved installationer med fjernaflæsning kan foretages hyp- pige/løbende aflæsninger uden efterfølgende afregning. Sådanne aflæsninger sker ude- lukkende for afklaring af forhold vedrørende SELSKABETS drift og/eller ledningsnet (var- metab, temperatursvingninger, svingende belastning, løbsk måler) samt forhold, der alene er nødvendige for den daglige drift og kundeservice.
5.6. Aflæsning
SELSKABET foretager aflæsning af målere fra medio maj til ultimo juni.
5.7. Manglende selvaflæsning
Modtager SELSKABET ikke en KUNDES aflæsningskort, eller kan aflæsning ikke opnås ved SELSKABETS henvendelse, kan der udstedes regning baseret på et af SELSKABET be- regnet forbrug i overensstemmelse med gældende regler herom. Derudover kræver SEL- SKABET gebyr for kontrolaflæsning, jf. takstbladet.
5.8. Betaling for aflæsning
SELSKABET er berettiget til at opkræve betaling for måleraflæsninger, som rekvireres af KUNDEN, medmindre disse udgifter i henhold til 5.10 skal afholdes af SELSKABET.
5.9. Beskadigelse af måler
Såfremt der konstateres fejl ved målingen eller klar uoverensstemmelse mellem det af hovedmåleren registrerede og det sandsynlige forbrug, kontrolleres måleren for eventu- elle fejl, og forbruget fastsættes efter de til enhver tid gældende regler for beregnet forbrug, og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed. Såfremt KUNDEN kan do- kumentere, at forbruget har været atypisk i afregningsperioden, tages der hensyn til dette i fastsættelsen af forbruget.
5.10. Afprøvning af måler
SELSKABET er til enhver tid berettiget til for egen regning at udføre målerafprøvning, ligesom KUNDEN ved skriftlig henvendelse og mod betaling til SELSKABET kan forlange at få hovedmåleren afprøvet, jf. 5.11.
5.11. Hovedmålerens maksimale afvigelse
Hovedmålere anses for at vise rigtigt, når disse ved afprøvning inden for deres måleom- råde har en maksimal afvigelse, som ikke overskrider de i "Tekniske bestemmelser for le- vering af fjernvarme" fastsatte maksimalt tilladelige afvigelser for målere og/eller i hen- hold til de af SELSKABET fastsatte afvigelser.
Hvis afvigelsen overskrider disse grænser, afholdes udgiften til såvel måleraflæsning som målerafprøvning af SELSKABET, og afregning med KUNDEN reguleres.
5.12. Fejl ved hovedmåler skal meldes
Såfremt KUNDEN har eller burde have en formodning om, at måleren er beskadiget, regi- strerer forkert eller står stille, er KUNDEN forpligtet til omgående at underrette SELSKA- BET herom.
5.13. Tyveri
En brudt plombe vil blive anmeldt til politiet som forsøg på tyveri af varme og kan med- føre en skønnet efterregulering.
6.1. Betalingspligt
Der er betalingspligt for enhver form for levering af fjernvarme.
SELSKABET kan udskrive et antal aconto-regninger. Antallet af aconto-regninger fastsæt- tes af SELSKABET.
Hvis forbruget ændrer sig i forhold til aconto-fastsættelsen, kan SELSKABET ændre de efterfølgende aconto-regninger. Hvis forbruget ændrer sig i forhold til aconto-fastsæt- telsen, kan SELSKABET ændre de efterfølgende aconto-regninger.
SELSKABET kan endvidere regulere aconto-regningerne ved en general ændring af tarif- fer. Ændrer SELSKABET antallet af aconto-regninger, skal dette meddeles KUNDEN med 3 måneders varsel.
6.2. Årsafregning/årsopgørelse
Endelig afregning af forbruget finder sted senest 3 måneder efter årsaflæsningen, og senest 3 måneder efter fraflytning fra ejendommen/lejemålet.
6.3. Afregning af fjernvarmeforbrug
Der er betalingspligt for al levering af fjernvarme. Hvis der konstateres et unormalt for- brug forårsaget af en defekt varmeinstallation og/eller fejlbetjening af varmeinstallatio-
nen, defekt måler, målerstop m.v., og dette ikke kan henføres til misbrug eller mang- lende vedligeholdelse, foretages beregning af forbruget, jf. Dansk Fjernvarmes til enhver tid gældende vejledning om beregning af fjernvarmeforbrug. SELSKABET er berettiget til at kræve betaling for sine meromkostninger til drift og administration som følge af et eventuelt merforbrug.
6.4. Betalingsfrist
Regninger vedrørende varmeforsyning skal betales til den på regningerne anførte beta- lingsdato. Regningerne skal fremsendes så betids, at betalingsfristen overskrider et må- nedsskifte. Sker betaling ikke rettidigt, er KUNDEN forpligtet til at betale rykkergebyr, jf. SELSKABETS takstblad samt renter, jf. den til enhver tid gældende rentelov.
Gebyret, der dækker SELSKABETS omkostninger som følge af restancen, skal sammen med eventuelle renter fremgå af regningen. Se endvidere punkt 6.12 om Gebyrer.
6.5. Rykker for betaling
Er betaling af det skyldige beløb ikke sket inden for den anførte betalingsfrist, fremsen- der SELSKABET et rykkerbrev, hvoraf det fremgår:
• at betalingsfristen er overskredet, og at der derfor over næste regning vil blive op- krævet restancegebyr og renter.
• at såfremt regningsbeløbet ikke er indbetalt senest 10 dage efter rykkerbrevets betalingsdato, vil sagen overgå til inkasso ved advokat eller den forenklede inkas- soprocedure, og KUNDEN vil være forpligtet til at betale et inkassogebyr (fjernvar- meSELSKABETS egne omkostninger ved behandling af restancen), samt at der vil kunne afbrydes for forsyningen.
• at KUNDEN ved skriftlig eller personlig henvendelse til SELSKABET i almindelighed vil kunne træffe aftale om en betalingsordning, der normalt vil forudsætte, at re- stancen afvikles over højst 3 måneder, og at KUNDEN sideløbende med afdragene betaler eventuelle nye forfaldne regninger rettidigt. Betalingsordning gives ikke gentagne gange.
6.6. Inkasso
Hvis KUNDEN ikke inden for den i rykkerbrevet anførte frist har betalt det skyldige beløb eller truffet aftale med SELSKABET om en betalingsordning, eller hvis en således truffet aftale er misligholdt, fremsender SELSKABET en inkassomeddelelse, hvoraf det fremgår:
• at den forlængede betalingsfrist er overskredet, og at der derfor vil blive opkræ- vet det varslede inkassogebyr, samt
• at restancen herefter overgår til inkasso ved advokat (eller den forenklede inkas- soproces).
• Forsyningen kan afbrydes, hvis SELSKABET frygter for fremtidigt tab, og KUNDEN ikke stiller sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug ved bankgaranti, kautions- forsikring, depositum eller anden tilfredsstillende garanti, eller at der træffes af- tale om en betalingsordning, hvilket dog ikke kan indrømmes, hvis inkassomedde- lelsen er foranlediget af misligholdelse af en tidligere aftalt betalingsordning.
• Omkostningerne i forbindelse med betalingsordning, inkassobesøg, afbrydelse og retablering af forsyning vil blive pålignet KUNDEN.
• Såfremt der er etableret et direkte kundeforhold med en LEJER, informerer SEL- SKABET EJEREN samtidig om, at forsyningen kan blive afbrudt.
6.7. Afbrydelse af varmeforsyningen
Opfylder KUNDEN ikke de i 6.6 anførte betingelser, er SELSKABET berettiget til ved luk- kebesøg hos KUNDEN at afbryde forsyningen, såfremt der ved lukkebesøget ikke opnås betaling af restancen eller stilles sikkerhed for fremtidige leverancer.
6.8. Genoptagelse af varmeforsyning Forsyningen genoptages, når:
• restancen med påløbne gebyrer, omkostninger vedrørende afbrydelsen og genop-
lukningen, samt eventuelle renter og omkostninger ved restancens inddrivelse er betalt, eller
• der er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug (jf. 6.6), eller
• der indgås en betalingsordning, hvilket dog kun kan indrømmes, tidligere indgået betalingsordning ikke er misligholdt.
6.9. Ejer-/lejerskifte
Ved ejerskifte hæfter den hidtidige EJER, respektive dennes bo, for alle krav i forbin- delse med varmeleveringen, indtil ejerforholdet ophører, jf. 2.16.
Ved lejerskifte, hvor der er etableret et direkte kundeforhold, hæfter den hidtidige LE- JER, respektive dennes bo, for alle krav i forbindelse med varmeleveringen, indtil det tidspunkt, hvor LEJEREN har meddelt SELSKABET, at kundeforholdet ophører, jf. 2.17.
6.10. Sikkerhedsstillelse
SELSKABET kan stille krav om sikkerhed for fremtidig levering i tilfælde, hvor der er nær- liggende risiko for, at SELSKABET uden denne sikkerhed vil lide tab ved fortsat levering til KUNDEN.
Der vil altid ske en individuel bedømmelse af KUNDENS forhold, inden der stilles krav om sikkerhedsstillelse. Der kan kun stilles krav om sikkerhedsstillelse, såfremt KUNDEN, umiddelbart inden kravet stilles, har haft et uregelmæssigt betalingsmønster med gen- tagne væsentlige overskridelser af betalingsfristerne.
6.11. Renter
Hvis SELSKABET ikke modtager sit tilgodehavende hos en KUNDE rettidigt, giver lovgiv- ningen mulighed for at opkræve morarenter af restancebeløbet. I renteloven er fastsat nærmere regler for rentetilskrivning i forbindelse med restancer.
6.12. Standardgebyrer
SELSKABET anvender følgende standardgebyrer:
• Motivationstarif
• Rykkerskrivelse*
• Inkassomeddelelse*
• Lukkebesøg*
• Genoplukning
• Fogedforretning, udkørende
• Selvaflæsningskort, rykker*
• Flytteopgørelse
• Udskrift af regningskopi*
* Momsfrie gebyrer
Gebyrernes størrelse fremgår af SELSKABETS til enhver tid gældende takstblad.
6.13. Frist for afregning af effektbidrag ved manglende tilslutning af ejendom
Afregning af forbrug og det faste, årlige effektbidrag starter fra tidspunktet for ejen- dommens tilslutning. Har KUNDEN indgået aftale om fjernvarmelevering og tilslutning ikke er sket senest tre måneder efter, at SELSKABET har meddelt, at tilslutning er mulig, er KUNDEN herefter alligevel pligtig til at betale det faste, årlige effektbidrag.
Tilsyns- og klagemyndighed m.v.
7.1. Ankenævnet på Energiområdet - Det alternative tvistløsningsprogram Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35
2500 Valby
Tlf.: 0000 0000
xxx.xxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet på Energiområdet varetager de konkrete civilretlige forbrugerklager, som eksempelvis klager over målt forbrug, restanceinddrivelse, forsyningsafbrydelse, flytte- afregning, ejerskifte, udtrædelsesgodtgørelse m.v.
Klager skal typisk angå et økonomisk krav mod energiselskabet, fx et krav om at få tilba- gebetalt et beløb, fordi det faktiske forbrug ikke svarer til det målte forbrug.
7.2. Forsyningstilsynet
Forsyningstilsynet behandler klager over generelle forhold efter Varmeforsyningsloven og regler udstedt i medfør af loven, fx klager over priser og generelle leveringsbestem- melser.
Forsyningstilsynet Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxx
Tlf.: 0000 0000
xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
7.3. Energiklagenævnet
Når Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse, kan KUNDEN inden fire uger anke afgø- relsen ved at sende en klage til Energiklagenævnet.
Nævnenes Xxx Energiklagenævnet Toldboden 2
8800 Viborg
Tlf.: 0000 0000
7.4. EU's klageportal
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives på xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx
Ved indgivelse af klage skal du angive fjernvarmeselskabets e-mailadresse: xxxx@xxxx.xx.
7.5. Datatilsynet
FjernvarmeSELSKABET behandler kunders, leverandørers og ansattes m.v. personoplys- ninger i henhold til reglerne i Databeskyttelsesloven og Persondataforordningen.
FjernvarmeSELSKABETS privatlivspolitisk kan hentes på SELSKABETS hjemmeside, og der kan stilles spørgsmål til SELSKABETS behandling af personoplysninger m.m.
Er man utilfreds med den måde, SELSKABET behandler ens personoplysninger på, har man ret til at indgive en klage til Datatilsynet.
Kontaktoplysninger: xxx.xxxxxxxxxxxx.xx eller tlf. 0000 0000 eller xx@xxxxxxxxxxxx.xx
Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne
8.1. Ikrafttræden
Nærværende "Almindelige bestemmelser for levering af fjernvarme" er godkendt af:
Horsens, den 24. juni 2022,
Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxx
Direktør, Fjernvarme Horsens A.m.b.a.
og anmeldt til Forsyningstilsynet den 26. juni 2022 Bestemmelserne træder i kraft den 1. juli 2022.
8.2. Ændringer
SELSKABET er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne.
8.3. Meddelelse om ændringer
Meddelelse om ændringer af "Vedtægter", "Almindelige bestemmelser for levering af fjernvarme", "Tekniske bestemmelser for levering af fjernvarme" og "Takstblad" sker ved direkte henvendelse til EJER/LEJER. Meddelelse herom gives pr. brev, via e-mail, SMS, e- Boks eller via BETALINGSSERVICE-meddelelsen.
Aktuel information om SELSKABETS til enhver tid gældende vedtægter m.v. kan ses på SELSKABETS hjemmeside på adressen xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller fås ved henven- delse til SELSKABET.
Standardvejledning om fortrydelsesret ved aftaler indgået uden for den erhvervs- drivendes forretningssted og ved aftaler om fjernsalg af varer og ikke-finansielle tjenesteydelser.
Fortrydelsesret
Xx har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor aftalen blev indgået.
For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele Fjernvarme Horsens A.m.b.a., Xxxxxxxx- xxx 0, 0000 Xxxxxxx, tlf.: 0000 0000, e-mail: xxxx@xxxx.xx din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev, fax eller e-mail). Du kan benytte den vedhæftede standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortry- delsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Følger af fortrydelse
Hvis du udøver din fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og under alle omstæn- digheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslut- ning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du ud- trykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Hvis du ønsker, at eventuelt aftalt levering af tjenesteydelser i form af lån af midlertidig varmeproduktionsenhed, sikring af funktionsdygtigt gasfyr eller levering af fjernvarmen fra en midlertidig varmeforsyning og forsyning med varme herfra skal påbegyndes, inden fortrydelsesfristen er udløbet, skal du ved udøvelse af din fortrydelsesret betale os et beløb for den leverede varme, svarende til omfanget af den varme, der er leveret indtil det tidspunkt, hvor du informerede os om din udøvelse af fortrydelsesret efter aftalen.
Vi henter og afmonterer det, der måtte være udlånt til dig. Du kan få de anlæg eller dele, vi har fjernet, retur om ønsket, men du må selv lade dem montere osv.
Standardfortrydelsesformular
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende) Til Fjernvarme Horsens A.m.b.a., Xxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx, e-mail: xxxx@xxxx.xx
Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i for- bindelse med min/vores (*) aftale om levering af én af følgende tjenesteydelser (sæt kryds):
□ tilslutning til og levering af fjernvarme.
□ sikring af funktionsdygtigt gasfyr og senere tilslutning til og levering af fjernvarme.
□ lån af midlertidig varmeproduktionsenhed og senere tilslutning til og levering af fjern- varme.
□ tilslutning af nybyggeri og aftale om levering af fjernvarmen fra en midlertidig varmefor- syning og senere fra fjernvarmenettet.
Dato for bestilling:
Forbrugerens/nes navn(e):
Forbrugerens/nes adresse:
Forbrugerens/nes underskrift(er) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):
Dato:
(*) Det ikke relevante overstreges