Vandinstallationer Mv I Jord 8.2.1 Ved ombygning af en ejendom kan vandforsyningen forlange, at jordledningen ændres, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til ejendommens kommende vandforbrug.
8.2.2 Udgifter til omlægning af jordledning, som følge af nødvendig omlægning af forsynings- og/eller stikledning, afholdes af grundejeren.
8.2.3 Målerbrønde skal udføres således, at vandmåleren holdes frostfri. Brønden skal være forsynet med et forsvarligt dæksel, og skal ved ejerens foranstaltning holdes ren og så vidt muligt tør.
Generelt Vedrørende Vandinstallationer 8.1.1 Vandinstallationer etableres af, vedligeholdes af og tilhører grundejeren, jf. dog 9.4 og 9.6 angående afregningsmålere. Alle udgifter vedrørende vandinstallationer afholdes af grundejeren, jf. dog 9.6 og 9.15, 4. punktum angående afregningsmålere. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, jf. 1.8, 5. punktum afholdes udgifter vedrørende vandinstallationer af ejeren af bebyggelsen på grunden.
8.1.2 Arbejder med nyanlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer til installationsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg med mere, hvor svigtende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening af vandselskabets forsyningsanlæg, skal anmeldes til vandselskabet.
8.1.3 Arbejder med vandinstallationer, herunder jordledning og vandmålere, må kun udføres af autoriserede VVS– installatører med undtagelse forhold til bekendtgørelse om simpel installationer10. Installationer for vand skal udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende normer og forskrifter herfor, herunder under iagttagelse af bygningsreglementets regler samt DS 439 (norm for vandinstallationer). ’ Ved nyanlæg, væsentlige ændringer af vandinstallationen eller væsentlige ændringer i anvendelsen af vandinstallationen skal der etableres en tilbagestrømningssikring i overensstemmelse med DS/EN 1717 eller de til enhver tid gældende normer og forskrifter herfor, med mindre andet er aftalt med vandselskabet. Vandselskabet kan kræve dokumentation for, at tilbagestrømningssikringen er etableret og at den fungerer forskriftsmæssigt
8.1.4 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal enten være11
a) godkendt til drikkevand i henhold til GDV-ordningen, eller
b) certificeret i Tyskland i overensstemmelse med den i Tyskland gældende ordning,
c) godkendt i Holland i overensstemmelse med den i Holland gældende ordning, eller
d) typegodkendt i Sverige.
8.1.5 Vandinstallationer skal benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for forurening af vandet. Der må ikke findes utætheder eller på anden måde voldes ulemper på installationerne. Hvis der konstateres utætheder eller er begrundet mistanke om utætheder, herunder utæthed på jordledning, skal ejeren sørge for, at vandinstallationen snarest muligt gennemgås og i fornødent omfang bringes i orden. Brugere skal snarest anmelde konstaterede eller formodede fejl til ejeren. Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug, skal ejeren underrette vandselskabet om forholdet.
8.1.6 Vandselskabet kan pålægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger, som vandselskabet finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes forsvarlige funktion. Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden vandselskabets tilladelse. Der skal installeres tilbagestrømningssikringsventiler type BA iflg. DS/EN 1717 på alle installationer som ikke er rene husholdningsinstallationer.
8.1.7 Ejeren har pligt til at holde ubenyttede vandinstallationer aflukket og tømt for vand. Vandselskabet kan forlange, at vandinstallationer i ubenyttede bygninger afbrydes korrekt.
Vandinstallationer Arbejder med vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere, skal udføres af autoriserede VVS-installatører. Som en undtagelse må nærmere bestemte simple arbejder udføres af personer, som ikke har autorisation som VVS-installatør, jf. Erhvervs og vækstministeriets bekendtgørelser nr. 859 af 3. juni 2014 om undtagelser fra krav om autorisation for arbejder udført af forsyningsvirksomheder (udskiftning) og nr. 546 af 30. maj 2014 om simple arbejder på el- VVS og kloakinstallationsområdet som enhver må udføre. Vandinstallationer skal udføres, så de opfylder kravene i Bygningsreglementet, hvor der i vejledningen til overholdelse af Bygningsreglementet henvises til DS 439 (vandnormen) og til DS/EN 1717 (tilbagestrømningssikring). Vandforsyningen kan kræve dokumentation for, at tilbagestrømningssikringen er etableret, og at den fungerer forskriftsmæssigt.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter:
1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges.
2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at:
a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.
Hvem er omfattet Stk. 1 Overenskomsten omfatter
1. lærere (lærere/overlærere),
2. børnehaveklasseledere,
3. (skole)konsulenter uden ledelsesbeføjelser og 4. skolepsykologer, som er ansat
1. i KL’s forhandlingsområde,
2. i virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå over- enskomster m.v. eller
3. på selvejende institutioner og private initiativtagere med hvilke Københavns Kom- mune har indgået driftsoverenskomst, og for hvilke Københavns Kommune med bindende virkning kan indgå overenskomst om løn- og ansættelsesforhold.
Stk. 2 Bemærkning: KL’s forhandlingsområde er alle kommuner, alle kommunale fællesskaber i henhold til den kommunale styrelseslovs § 60, trafikselskaber, alle selvstyre- havne og alle selvejende dag- og døgninstitutioner for børn og unge og selv- ejende institutioner for voksne, jf. kap. 18, 19 og 20 i lov om social service, som kommunen har indgået driftsaftale med, og hvor løn- og ansættelsesvilkå- rene er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns tilsyn. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt ovennævnte stillinger besættes i henhold til nærværende overenskomst eller på tjenestemandsvilkår, jf. dog de særlige regler for tjenestemænd ansat pr. 31. marts 1993 i folkeskolen, jf. lov nr. 382 af 20. maj 1992 ("den lukkede gruppe og mellemgruppen"), som æn- dret ved lov nr. 679 af 17. september 1998. Der henvises i øvrigt til folkeskolelovens §§ 28, 28a,29 og 30 med hensyn til personalets uddannelsesmæssige kvalifikationer m.v. De uddannelsesmæssige kvalifikationer for lærere m.fl. ved selvstændige kom- munale institutioner for voksne er fastsat i lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000 om specialundervisning for voksne. Selvejende døgninstitutioner med intern skole, som er oprettet i henhold til lov om social service § 67, er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns tilsyn. Ved instituttet for Blinde og Svagsynede i Københavns Kommune gælder overenskomsten kun for lærere. Hvis ikke andet udtrykkeligt er anført, omfatter stillingsbetegnelsen lærer: lære- re, overlærere, øvelsesskolelærere og småbørnslærere. [O.15]Personer, jf. stk.1, ansættes til varetagelse af:
1. undervisning i folkeskolen, jf. dog stk. 2, pkt. 7
2. undervisning ved døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service § 67
3. specialundervisning af voksne ved selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne
4. undervisning i henhold til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ved en af de i nr. 1-3 nævnte institutioner
5. pædagogiske administrative opgaver i folkeskolen
6. andre opgaver i tilknytning til undervisningen Personer kan endvidere:
7. varetage undervisning i fritiden i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 6 samt andre opgaver i tilknytning til undervisningen
8. varetage undervisning i ungdomsskolen samt andre opgaver i tilknytning til under- visningsvirksomheden
9. inden for sit ansættelsesområde varetage ungdomsvejledning, erhvervsvejledning samt andre opgaver omfattet af Aftale om kombinationsbeskæftigelse
10. varetage andre arbejdsopgaver, som overenskomstens parter er enige om.[O.15]
Stk. 3 Bemærkning: Undervisning for børn omfatter undervisning i henhold til lov om folkeskolen, herunder undervisning på selvstændige folkeskoler med specialundervisning for børn, observations- og heldagsskoler samt døgninstitutioner med intern skole. Overenskomsten omfatter ikke:
1. tjenestemænd og reglementsansatte
2. pensionerede tjenestemænd fra:
a) staten, folkeskolen og folkekirken
b) kommuner
c) amter og regioner
d) statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder.
3. tjenestemænd, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge
4. ansatte, der får egenpension eller pension fra en pensionsordning, som en offentlig arbejdsgiver har betalt bidrag til. Bemærkning: Ad stk. 3, pkt. 1: Pkt. 1 hindrer ikke, at der i henhold til denne overenskomst med tilhørende protokollat kan ske ansættelse af personer med orlov fra en tjenestemandsstilling. Eventuel ansættelse sker tidsbegrænset, således at den ophører senest ved orlovsperiodens udløb. Ved udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse tager ansættelsesmyndigheden stilling til, om den ansatte skal fratræde eller ansættes varigt. Såfremt der er tale om en tjenestemand fra "den lukkede gruppe og mellemgruppen", vil en varig ansættelse i de i § 1, stk. 1 nævnte stillinger finde sted med bevarelse af denne status i henhold til lov nr. 382 af 20. maj 1992 om tjenestemænd i folkeskolen, som ændret ved lov nr. 679 af 17. september 1998. Ad stk. 3, pkt. 2, 3 og 4: Såfremt der ansættes personer, der oppebærer helt el- ler delvist arbejdsgiverbetalt pension, rådighedsløn eller ventepenge, aftales an- sættelsesvilkårene mellem ansættelsesmyndigheden og Lærernes Centralorgani- sation. [O.15]Ansatte på delpension betragtes ikke som pensionerede i relation til ovenstående og er derfor omfattet af overenskomsten.[O.15]
Stk. 1 Ansatte, som
1. har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer og
2. er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med månedsløn, jf. Kapitel 2
Stk. 2 Bemærkning: Mere end 1 måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november 2011 til og med 1. december 2011 eller ansættelse fra 16. januar 2012 til og med 16. febru- ar 2012. Ansatte, som er ansat til højst 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med timeløn, jf. Kapitel 3 Bemærkning: Højst en måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november 2011 til og med 30. november 2011 eller ansættelse fra 16. januar 2012 til og med 15. fe- bruar 2012.
Stk. 3 Ansatte, som ansættes
1. med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 8 timer og 2. til mere end 1 måneds beskæftigelse, skal i forbindelse med ansættelsen vælge, om den pågældende vil være omfattet af over- enskomstens bestemmelser for månedslønnede, jf. Kap. 2, eller overenskomstens be- stemmelser for timelønnede, jf. Kap 3. Bemærkning: For timelønnede, som er ansat ved undervisning for børn, svarer ”under 8 ti- mer” til under 5 1/3 faktiske timer.
Personlig sikkerhedsforanstaltning Din personlige sikkerhedsforanstaltning, f.eks. pinkoden, er personlig, og må kun bruges af dig. Du vil automatisk få tilsendt en pinkode til dit kort. Når du modtager pinkoden, skal du være opmærksom på, hvorvidt andre kan have fået adgang til koden. Du bør lære pinkoden udenad. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet, skrive den på kortet eller gemme koden i eller sammen med mobiltelefonen. Hvis du ikke kan lære koden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt. Hvis du har behov for at skrive pinkoden ned, bør du benytte en pinkode-husker, som du kan få i dit pengeinstitut. Du må ikke oplyse din pinkode eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til sikkerhedsforanstaltningen. Når du bruger din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du sikre dig, at andre ikke kan aflure den. Hvis du har mistanke om, at andre har fået adgang til din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du med det samme kontakte dit pengeinstitut. Når du tilmelder et Mastercard til en betalingsløsning på en mobil enhed (f.eks. mobiltelefon eller tablet) skal du beskytte enheden og kortet med en personlig sikkerhedsforanstaltning. Læs mere om hvordan du gør, i brugerreglerne for den enkelte betalingsløsning.
Dokumentation i tilfælde af en skade Lægeerklæring eller journalkopi fra behandlende læge på bestemmelsesstedet, hvor diagnose, behandling og udgifter fremgår.
Aktiviteter og servicekrav Ud over de i bilag 2.1.1. nævnte aktiviteter og servicekrav er nedenstående gæl- dende for indkvarterede på et center for uledsagede mindreårige.
Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
2. Det påhviler kassereren eller evt. ekstern revisor at udarbejde et årligt driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser.
3. Det påhviler i øvrigt kassereren på ordinære bestyrelsesmøder at forelægge en regnskabsoversigt til direkte sammenhold med det foreliggende budget.
4. Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Bestyrelsen kan bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes med bistand af en registreret eller statsautoriseret revisor.
5. Generalforsamlingen vælger 2 interne revisorer for 2 år og 2 revisorsuppleanter for 1 år.
6. Det påhviler de valgte interne revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til.
7. Revisorerne skal foretage mindst ét uanmeldt kasseeftersyn pr. år. Kasseeftersynet skal omfatte både kontantbeholdning og bankindeståender.
I tilfælde af skade - krav til dokumentation Det er en betingelse for Europæiske ERVs erstatningspligt, at der indsendes dokumentation for de udgifter, der øn- skes refunderet, og at Europæiske ERV får adgang til alle informationer, der kan belyse sagen. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indehaver af et kreditkort.
