KØBENHAVNS KOMMUNE, FREDERIKSBERG KOMMUNE, GLADSAXE KOMMUNE, GENTOFTE KOMMUNE,
7 PARTS AFTALE
mellem
KØBENHAVNS KOMMUNE, FREDERIKSBERG KOMMUNE, GLADSAXE KOMMUNE, GENTOFTE KOMMUNE,
HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S, FREDERIKSBERG KLOAK A/S,
& NORDVAND A/S
om koordinering af Fælles klimatilpasningsprojekter
Version 2 -19-5. 2015
1. AFTALEN
1.1. Aftalen består udover denne aftale af bilag 1: årshjul for de kommuner, der har årshjul.
2. BAGGRUND OG FORMÅL
2.1. Parterne ønsker at kunne håndtere stigende vandmængder i forbindelse med fremtidig skybrudsregn herunder tilbageholde overfladevand på steder, hvor det gør mindst mulig skade.
2.2. En del af parternes skybrudsprojekter går på tværs af kommunegrænserne. Et fortløbende samarbejde og en tværgående koordinering af disse ”Fællesprojekter” er en forudsætning for at sikre den sammenhængende hydraulik og synergi med øvrige anlægsprojekter i de respektive kommuner og derved sikre en samfundsøkonomisk optimering af investeringen.
2.3. Denne aftale fastlægger de overordnede rammer for dette samarbejde, idet de nærmere betingelser for det enkelte Fællesprojekt fastsættes i en specifik samarbejdsaftale og i ansøgningen til Forsyningssekretariatet.
2.4. Aftalen omfatter ikke anlæg ejet af andre end Parterne.
3. DEFINITIONER
3.1. Parterne: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Gentofte Kommune, HOFOR Spildevand, A/S, Frederiksberg Kloak A/S og Nordvand A/S.
3.2. Fællesprojekt: Regn- og skybrudsprojekter, som er ejet af parterne hver især eller i fællesskab og som håndterer vand, der går på tværs af kommunegrænserne, som eks. Fællesprojektet på Lyngbyvejen.
3.3. Forbundne projekter: Regn- og skybrudsprojekter, som er ejet af parterne hver især, i det omfang de påvirker den hydrauliske funktion i Fællesanlæg.
4. SAMARBEJDET
4.1. Parterne er enige om at samarbejde om koordinering af udvikling, planlægning, kommunikation, etablering, anlæg og efterfølgende drift- og vedligeholdelse af Fællesprojekter. Parterne er videre enige om at prioritere- og samarbejde om information til kommunernes borgere og erhverv omkring de enkelte Fællesprojekter, samt sikre at der i forbindelse med implementeringen af projekterne tages hensyn til fremkommeligheden i byerne.
4.2. Udformning af Fællesanlæg er en dynamisk proces, der bl.a. afhænger af løbende fremskrivninger af klimafaktoren (ændrede kapacitetskrav), forbedrede teknologier, fredningskrav, ændret lovgivning m.v.. Hvis parterne på den baggrund beslutter at opgive, ændre eller nedlægge egne- eller Fællesanlæg, er Parterne enige om loyalt at samarbejde
om at finde alternative løsninger, der lever op til de nødvendige hydrauliske forudsætninger i Forbundne projekter og Fællesanlæg.
4.3. Parterne skal til stadighed drage omsorg for, at samarbejdet har den fornødne forankring i parternes respektive ledelser - således at det til stadighed er muligt at træffe de nødvendige beslutninger undervejs i samarbejdet.
5. SAMARBEJDETS ORGANISERING
5.1. Parterne nedsætter i fællesskab en Koordinationsgruppe på chefniveau og en Arbejdsgruppe på medarbejderniveau.
5.2. Københavns Kommune faciliterer Arbejdsgruppens og Koordinationsgruppens arbejde.
5.3. Koordinationsgruppen fastsætter selv sin forretningsorden og mødes efter behov dog minimum 2 x årligt.
5.4. Væsentlige eller principielle spørgsmål eller uenigheder forelægges for Koordinationsgruppen.
5.5. Koordinationsgruppen kan alene træffe beslutninger, hvis der er enighed mellem alle berørte parter.
5.6. Koordinationsgruppen orienterer minimum 1 x årligt Parternes politiske niveau om samarbejdets status og fremdrift.
5.7. Arbejdsgruppen fastsætter selv sin forretningsorden, så vidt muligt tilrettelagt under hensyn til kommunernes budgetprocesser jvf. Bilag 1. og mødes minimum 7 x årligt.
5.8. Arbejdsgruppens arbejde er hovedsageligt af koordinerende og rådgivende karakter.
5.9. Arbejdsgruppen drøfter især spørgsmål, der er relevante i forhold til den hydrauliske funktion, planlægning af projekter og myndighedsmæssige udfordringer – i forbindelse med Fællesprojekter.
5.10. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger indgår i udformningen af Fællesprojekter.
6. ÅRSPLAN
6.1. Arbejdsgruppen udarbejder hvert år senest d. 1.12. en plan for, hvilke Fællesprojekter der er relevante at samarbejde om i det efterfølgende år.
7. ØKONOMI
7.1. Enhver økonomisk forpligtelse mellem parterne eller i forhold til tredjemand kræver selvstændig forudgående skriftlig aftale mellem de berørte parter.
8. FORDELINGSNØGLE
8.1. Fællesanlæggenes levetid, sikringsniveau og den endelige omkostningsfordeling, fastsættes i forbindelse med de specifikke aftaler for de konkrete Fællesanlæg.
9. KOMMUNIKATION
9.1. Parterne er enige om løbende at informere hinanden om ethvert forhold, som skønnes at have betydning for gennemførelse af Fællesprojekter, herunder loyalt udveksle information, data og dokumentation i det omfang, det er relevant for Fællesanlæg.
9.2. Der udarbejdes referat af alle møder mellem parterne.
9.3. Københavns Kommune etablerer et fælles digitalt projektforum, som alle parter har adgang til, hvor alle væsentlige oplysninger og beslutninger arkiveres løbende.
9.4. Parterne er enige om at foretage en forudgående koordinering af kommunikation om Fællesprojekter eks. ved at benytte sammenlignelige politiske indstillinger i forbindelse med projekterne.
10. UOVERENSTEMMELSER
10.1. Uoverensstemmelser i Koordinationsgruppen, som ikke kan løses i mindelighed mellem parterne, løftes op på Borgmester- og Bestyrelsesformands niveau.
11. UNDERSKRIFTER
[Sted og dato]
Københavns Kommune Frederiksberg Kommune
/ sted og dato / sted og dato
Xxxxxx Xxxxxx
Borgmester Borgmester
HOFOR Spildevand København A/S Frederiksberg Kloak A/S
/ sted og dato / sted og dato
Bestyrelsesformand Bestyrelsesformand
Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune
/ sted og dato / sted og dato
Borgmester Borgmester
Nordvand A/S / sted og dato Bestyrelsesformand