Anbefalet af
Revideret juni 2018
Dato
Anbefalet af
”FDM (Forenede Danske Motorejer) og Finans og Leasing
- Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber”
Denne aftale er udarbejdet på grundlag af en standardaftale udarbejdet i fællesskab mellem FDM og Finans og Leasing i 2010. Aftalen må alene benyttes af Finans og Leasing´s medlemmer. På Finans og Leasings hjemmeside xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx_xxxxxxxxxxxxxx.xxxx findes en oversigt over leasingselskaber som leaser biler ud til privatpersoner.
Det er aftalt mellem FDM og Finans og Leasing, at ”Almindelige betingelser for bil-leasing til pri- vate - §§ 1-17” i intet tilfælde må ændres af leasinggiver (§ 6, pkt. 1 vil dog være udformet forskel- ligt afhængig af om bindingsperioden efter forbrugeraftaleloven er 6 eller 12 mdr.). Hvad angår re- sten af aftalen, må leasinggiver alene foretage ændringer, såfremt de ikke er til ugunst for leasingta- ger. Eventuelle ændringer skal være markeret med kursiv (dog ikke leasinggivers individuelle geby- rer, der er anført under gebyroversigten under pkt. C). Bilag 1 om den tilknyttede service-/vedlige- holdelsesaftale og bilag 2 om præcisering af almindeligt slid og ælde vil på grund af leasinggivers underleverandør m.v. være formuleret individuelt men vil dog altid overholde den minimumsstan- dard, der er beskrevet i service-/instruktionsbogen.
--- 000 ---
Privatleasingaftale
(Alle beløb angivet i denne aftale er inkl. moms).
Mellem
Navn Telefon nr. e-mail xxx.xx.
adresse postnr. som ejer
(i det følgende benævnt leasinggiver)
og
Navn xxx.xx. adresse postnr.
(i det følgende benævnt leasingtager)
er d.d. indgået nedennævnte ”Privatleasingaftale”:
A - Den leasede bil:
Mærke:
Model:
Stelnr.:
Ekstraudstyr og beskaffenhed:
Årgang:
Kilometertæller:
Leverandør:
Forventet levering:
B - Leasingperioden:
Leasingperioden er aftalt til måneder beregnet fra den 1. i måneden efter bilens levering. Såfremt bilen leveres den 1. i en måned, løber leasingperioden dog allerede fra denne dag
Ved ophør har leasingtager hverken ret eller pligt til at købe bilen.
Leasingtager har ret til at træde ud af aftalen efter forløbet af 11 [5] måneder med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
C - Leasingydelserne:
Den ordinære leasingydelse inklusiv service- og vedligeholdelsesaftale er aftalt til kr. pr. måned og betales forud hver den 1. i måneden, første gang for den måned, der starter efter bilens
levering til leasingtager. Samtidig med betaling af første ordinære leasingydelse betales en forholds- mæssig ydelse beregnet for perioden fra bilens levering til udløbet af den pågældende måned. Første leasingydelse kan således være større end den ordinære leasingydelse.
Ud over den månedlige leasingydelse betaler leasingtager ved denne aftales indgåelse en ekstraordi- nær leasingydelse på kr. [valgmulighed] der betales til leasinggiver [valgmulighed] der betales til leverandøren ved modtagelse af bilen.
Gebyrer:
Stiftelsesomkostninger m.v.:
Stiftelsesprovision kr. Gebyr for forsikringsadministration kr. Stiftelsesomkostninger i alt kr.
Disse stiftelsesomkostninger betales af leasingtager efter opkrævning fra leasinggiver.
I den aftalte løbetid betales der således samlet set xx kr. til leasinggiver jf. dog § 4, nr. 2, hvortil kan komme ekstra variable udgifter fx ved overkørte kilometer. Øvrige udgifter - fx grøn ejerafgift og forsikring, brændstof og øvrige forbrugsstoffer, reservedele/sliddele, i det omfang de ikke er om- fattet af serviceaftalen og/eller reklamationsret/garanti - er ikke indeholdt i leasingydelsen og skal betales af leasingtager ved siden af.
Herudover er leasinggiver berettiget til at kræve betaling af følgende gebyrer, hvis omstændighederne giver anledning hertil:
- manglende oplysninger om adresseskift kr.
- gebyr for opkrævning af depositum efter pkt. E kr.
- gebyr for ydelseshenstand kr.
- arkivforespørgsel p.t. kr. pr. time.
- forsikringsskift og andre forsikringsmæssige ekspeditioner kr.
- rykkergebyr for præmierestance/forsikring kr.
- gebyr for undersøgelse af forsikring eller registreringsforhold kr.
- gebyr for øvrige nødvendige ekspeditioner, der beror på leasingtagers forhold kr.
- gebyr for ... kr.
D - Forsikring:
Det påhviler leasingtager at tegne ansvars- og kaskoforsikring.
Leasingtager har valgt at tegne forsikring hos .. . Der henvises i øvrigt til § 11 i Almindelige betin- gelser.
E - Maksimumkilometer:
Leasingtager må maksimalt køre km i den aftalte leasingperiode, og forholdsmæssigt mindre hvis leasingaftalen bringes til ophør forinden.
Hvis der køres færre kilometer i perioden end det maksimalt tilladte (underkørte kilometer), ydes der tilbagebetaling til leasingtager med kr. pr. km. Hvis opgørelsen foretages på et tidspunkt før ordinært udløb af aftalen, ydes der alene godtgørelse for underkørte kilometer forholdsmæssigt svarende til den periode, der er betalt leasingydelse for.
Hvis der køres flere kilometer i perioden end det maksimalt tilladte (overkørte kilometer) betaler leasingtager til leasinggiver kr. pr. km. Hvis opgørelsen foretages på et tidspunkt før ordinært udløb af aftalen, betaler leasingtager godtgørelse for overkørte kilometer forholdsmæssigt svarende til den periode, der er betalt leasingydelse for.
Leasinggiver er berettiget til at modtage oplysning om kørte kilometer, når bilen er til service/repa- ration. Leasinggiver er herudover berettiget til at kræve dokumentation for antallet af kørte kilometer, når der er forløbet 12 måneder af leasingperioden, og herefter på ny for hver nye 12-månedersperiode.
Såfremt leasinggiver konstaterer overkørte kilometer, der udgør mere end 25% af det aftalte kilome- tertal forholdsmæssigt fordelt over perioden, er leasinggiver berettiget til at kræve et depositum betalt, svarende til vederlaget for det pågældende antal overkørte kilometer.
Hvis leasingtager ved leasingperiodens udløb samlet ikke har kørt flere kilometer, end aftalt for hele perioden, frigiver leasinggiver det stillede depositum uden renter, men er i modsat fald berettiget til at fyldestgøre sig for sit krav på overkørte kilometer i det stillede depositum.
Såfremt leasingtager bliver opmærksom på ændret kørselsbehov, kan leasingtager rette henvendelse til leasinggiver med henblik på at få et tilbud om ændrede maksimumkilometer, ny leasingydelse m.v.
F – Service- og vedligeholdelsesaftale:
Leasinggiver og leasingtager har indgået service- og vedligeholdelsesaftale som en integreret og fast del af privatleasingaftalen.
Service- og vedligeholdelsesaftalen omfatter ydelser som nævnt i vedlagte bilag 1.
G - Almindelige betingelser:
I øvrigt gælder efterstående Almindelige betingelser for billeasing til private i retsforholdet mellem parterne.
Almindelige betingelser for billeasing til private
§ 1 - Anvendelsesområde
1. Disse betingelser finder anvendelse ved aftale om leasing af personbiler, formidlet og/eller etab- leret gennem en bilforhandler, eller indgået direkte mellem parterne.
2. Ved billeasing forstås en transaktion, ved hvilken
a. en part (leasinggiver) indgår eller overtager en aftale (leasingaftalen) med en anden part (lea- singtager), efter hvilken denne gives ret til at benytte den leasede bil (leasingbilen) mod beta- ling af en løbende ydelse (leasingydelse);
b. Leasinggiver erhverver leasingbilen ifølge aftale (købsaftalen) med bilforhandleren (leveran- døren), som er bekendt med, at der er eller vil blive indgået en leasingaftale, eller selv har formidlet denne;
c. Leasingtager vælger og specificerer selv leasingbilen;
Betingelserne finder anvendelse på leasingaftaler vedrørende biler, der er bestemt til privat anven- delse.
§ 2 - Ejendomsret
1. Leasingbilen er leasinggivers ejendom. Leasingtager er uberettiget til at sælge, pantsætte eller på anden måde råde retligt over leasingbilen.
2. Typebetegnelser, fabrikationsnumre og lignende, der tjener til identifikation af leasingbilen, må ikke fjernes.
3. Ved registrering af leasingbilen i Motorregistret angives leasinggiver som ejer og leasingtager som bruger.
4. Udstyr, der efter skriftlig aftale med leasinggiver indføjes i eller erstatter dele af leasingbilen, omfattes, medmindre andet aftales skriftligt, af leasinggivers ejendomsret.
Såfremt leasingtager uden skriftlig tilladelse har foretaget indføjelser/installeret udstyr i bilen eller erstattet dele af leasingbilen, bevarer leasingtager ejendomsretten til sådant udstyr/dele, så- fremt leasingtager for egen regning retablerer bilen til originalt udseende og med originalt udstyr. I modsat fald er leasinggiver berettiget til at overtage ejendomsretten til sådant udstyr/dele eller kræve udstyret/delene fjernet og retablering gennemført for leasingtagers regning.
5. Leasinggiver har til enhver tid ret til at besigtige leasingbilen.
§ 3 - Brugsret
1. Føreren af leasingbilen skal have gyldigt førerbevis.
2. Leasingbilen må ikke fremlejes, udlånes eller overlades til tredjemand, med mindre andet frem- går af denne leasingaftales individuelle vilkår. Den rent lejlighedsvise overladelse af brugen af leasingbilen til medlemmer af leasingtagers familie og leasingtagers omgangskreds, er ikke om- fattet af dette forbud.
Leasingtager har i alle tilfælde det fulde ansvar for bilen herunder for, om der er forsikringsdæk- ning for tredjemands brug af bilen.
3. Leasingbilen må ikke permanent anvendes uden for Danmarks grænser.
4. Leasingbilen må ikke ændres, omdannes eller udskiftes.
§ 4 - Leasingydelsen
1. Som vederlag for brugen af leasingbilen betaler leasingtager en leasingydelse, hvis størrelse og forfaldstid fremgår af leasingaftalen. Såfremt bilen er afgiftsberigtiget efter reglerne om forholds- mæssig registreringsafgift jf. registreringsafgiftslovens § 3 b indgår i beregningsgrundlaget for leasingydelsen en forholdsmæssig registreringsafgift på bilen samt rentetillæg til SKAT for rest- registreringsafgiften for leasingaftalens afgiftsperiode, der svarer til leasingperiodens antal må- neder, jf. punkt B tillagt 1 måned. Afgiftsperioden beregnes fra bilens indregistreringsdato i Kø- retøjsregisteret. I leasingydelserne er inkluderet moms samt skatter og afgifter, der pålægges lea- singydelsen. Størrelsen af leasingydelsen varierer med den til enhver tid gældende sats vedrø- rende moms. Vægtafgift/ejerafgift og andre ydelser vedrørende brugen, som påhviler ejeren, be- tales af leasingtager eller refunderes af leasingtager, hvis de opkræves hos leasinggiver. Tilsva- rende gælder ved eventuel indførelse af nye skatter, afgifter eller ydelser vedrørende brugen, som påhviler leasinggiver.
2. Ændres den mellem leasinggiver og leverandøren aftalte anskaffelsessum som følge af gyldige forbehold fra leverandørens side eller som følge af, at anskaffelsessummen erlægges i fremmed mønt efter en anden kurs end forudsat ved beregningen af leasingydelsen, reguleres leasingydel- sen forholdsmæssigt tilsvarende. Såfremt leasingydelsen herved kommer til at overstige den af- talte leasingydelse med mere end 5%, er leasingtager dog berettiget til at opsige leasingaftalen uden varsel, hvis den forhøjede leasingydelse på skriftlig forespørgsel fra leasingtager kræves fastholdt af leasinggiver. Hvad angår aftaler på forholdsmæssig registreringsafgift kan ændring af leasingydelsen i medfør af § 4, stk. 2 ikke ske efter, at bilen er indregistreret i Køretøjsregistret,
eller for så vidt angår leasingaftaler, hvor alle leasingaftalens vilkår skal godkendes individuelt, efter indsendelse af leasingaftalen til SKAT til godkendelse.
Ændres de skatter og afgifter m.v. herunder registreringsafgiften, som leasinggiver har forudsat, således at den ved beregningen af leasingydelsen anvendte anskaffelsessum ændres, reguleres leasingydelsen forholdsmæssigt tilsvarende.
3. Ved forsinket betaling af leasingydelsen, af eventuel erstatning eller af andre skyldige beløb i henhold til leasingaftalen, er leasinggiver berettiget til at opkræve morarente og rykkergebyrer i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.
§ 5 - Levering
1. Ved levering af leasingbilen skal leasingtager inden rimelig tid foretage en gennemgang af bilen og ved konstatering af synlige fejl eller mangler reklamere skriftligt inden rimelig tid over for leverandøren med kopi til leasinggiver, jf. dog § 7, nr. 2. I forbindelse med levering af bilen skal leasingtager endvidere returnere vedlagte ”Leverancegodkendelse” i underskrevet stand til lea- singiver.
§ 6 - Opsigelse
1. Uanset at leasingaftalen er indgået for en længere periode, kan leasingaftalen efter forløbet af 11 måneder opsiges af leasingtager med 1 måneds varsel til udgangen af en måned mod betaling af den aftalte leasingydelse i opsigelsesperioden. Opsigelsen har virkning, når den er kommet frem til leasinggiver, og skal ske skriftligt.
Erlagt ekstraordinær leasingydelse og stiftelsesomkostninger tilbagebetales ikke. Under- eller overkørte kilometer jf. privatleasingaftalens pkt. E opgøres forholdsmæssigt og afregnes imellem leasinggiver og leasingtager.
2. Leasingaftalen er fra leasinggivers side uopsigelig i den aftalte leasingperiode, bortset fra tilfælde af misligholdelse, jf. § 13.
I tilfælde af leasingtagers død er dødsboet berettiget til at udpege en arving, der ønsker at overtage rettigheder og forpligtelser i henhold til leasingaftalen. Leasinggiveren vil acceptere dette, så- fremt den pågældende kan kreditgodkendes og i øvrigt ville være blevet accepteret som leasing- tager til den pågældende bil. I modsat fald behandles dødsfaldet som en opsigelse fra leasingta- gers side.
§ 7 - Leasinggivers ansvar
1. Leasingtager har inden leasingaftalens indgåelse udvalgt leasingbilen og godkendt fabrikat og specifikationer.
2. Leasinggiver hæfter over for leasingtager for mangels- og forsinkelseskrav vedrørende bilen svarende til de ufravigelige regler herom i købeloven, som hvis leasingtager havde købt bilen hos leverandøren.
Leasinggiver transporterer herved som køber og ejer af bilen sine rettigheder over for leveran- døren vedrørende sådanne krav til leasingtager, således at leasingtager tillige kan gøre de nævnte mangels- og forsinkelseskrav gældende mod leverandøren.
3. Leasingtager er dog i forhold til leasinggiver forpligtet til at gøre et eventuelt mangels- eller forsinkelseskrav gældende direkte mod leverandøren af leasingbilen forinden der rej- ses krav over for leasinggiver, og leasinggivers hæftelse, jf. nr. 2 over for leasingtager er betinget af, at leasingtager sandsynliggør, at leverandøren ikke overholder sine forpligtel- ser.
Leasingtager skal i ovennævnte forbindelse underrette leasinggiver om alle forhold af betydning for gennemførelse af et eventuelt krav, og i enhver henseende følge leasinggivers anvisninger samt efter anmodning straks eller senere overlade det til leasinggiver på leasingtagers vegne at søge et eventuelt krav gennemført.
4. Leasinggiver hæfter dog under ingen omstændigheder over for leasingtager for erstatning på grund af afsavn af bilen eller andre indirekte tab.
5. Såfremt bilen er under reparation på grund af mangler eller lignende, som leasingtager ikke bærer risikoen for jf. § 10, påvirkes leasingtagers pligt til betaling af leasingydelser ikke af leasingtagers afsavn af bilen i op til 3 hverdage.
Ved afsavn af bilen herudover, er leasinggiver, uden for de i § 10 nævnte tilfælde, forpligtet til at stille en bil til rådighed for leasingtager, indtil afhjælpning er sket eller at reducere leasing- ydelsen svarende til afsavnsperioden ud over 3 hverdage.
6. Vedrørende produktansvar påtager leasinggiver sig ikke yderligere forpligtelser over for leasing- tager, end hvad der følger af ufravigelig lovgivning.
7. Opnår leasingtager erstatning eller forholdsmæssigt afslag, tilfalder sådanne beløb fra leveran- døren leasinggiver, men således at den fremtidige ydelse omberegnes i forhold til det beløb, leasinggiver faktisk modtager fra leverandøren, hvorved leasingtageren godskrives erstatningen.
8. Ophæves leasingaftalen berettiget af leasingtager på grund af mangler eller forsinkelse, tilfalder købesummen leasinggiver, og leasingtagers pligt til at betale yderligere leasingydelser bortfal- der. I dette tilfælde refunderes erlagt ekstraordinær leasingydelse til leasingtager.
9. Hvis leverandøren tilbyder omlevering inden rimelig tid, er leasingtager dog pligtig at acceptere dette og er i så fald afskåret fra at ophæve leasingaftalen. I tilfælde af omlevering er leasingtager forpligtet til at orientere leasinggiver og til at medunderskrive tillæg til aftalen, der identificerer den omleverede bil. Såfremt bilen er på forholdsmæssig registreringsafgift, er leasingtager i ste- det forpligtet til at underskrive en ny af SKAT godkendt leasingaftale for den resterende periode.
10. Leasinggiver påtager sig ikke ansvar for skattemæssige konsekvenser ved leasingaftalen og an- befaler, at leasingtager efter behov konsulterer revisor.
§ 8 - Leasingtagers ansvar
Leasingtager er ansvarlig for, at såvel private som offentlige forskrifter, der gælder for benyttelse af leasingbilen, overholdes, og at fornødne tilladelser indhentes. Leasingtager bærer risikoen for, at de fornødne tilladelser kan opnås og ikke tilbagekaldes.
Leasingtager friholder leasinggiver for ethvert ansvar, denne måtte ifalde over for det offentlige eller over for private på grund af den brug, leasingtager gør af leasingbilen, herunder at forskrifter ikke er iagttaget eller tilladelse ikke er indhentet.
§ 9 - Vedligeholdelse
Service- og vedligeholdelsesaftalen er en integreret og fast del af leasingaftalen jf. bilag 1. Leasing- tager skal herudover for egen regning vedligeholde leasingbilen, således at den til enhver tid er i god og brugbar stand og ikke udviser anden forringelse end, hvad der følger af almindeligt slid og ælde.
Leasingtager skal nøje overholde gældende forskrifter som angivet i instruktionsbøger og lignende materiale fra leverandøren.
Ved vedligeholdelse og reparation af leasingbilen må der ikke foretages ændringer eller omdannelse af leasingbilen.
Hvis fabriksgarantien på bilen er udløbet i leasingaftalens løbetid, vil nødvendige reparationer, der ellers ville være dækket af fabriksgarantien, blive udført for leasinggivers regning, således at konse- kvenserne for leasingtager af fabriksgarantiens udløb afhjælpes.
§ 10 - Risiko
Leasingtager bærer risikoen for leasingbilens ødelæggelse, forringelse, beskadigelse eller bortkomst (herunder tyveri) fra leveringstidspunktet og indtil leasingbilen er tilbageleveret til leasinggiver.
Hvis leasingbilen ødelægges, forringes, beskadiges eller bortkommer - uanset af hvilken årsag - skal leasingtager straks underrette leasinggiver herom.
Hvis leasingbilen kan repareres, påhviler det leasingtager for egen regning at istandsætte denne, i det omfang reparation ikke er dækket af service- og vedligeholdelsesaftalen.
Hvis leasingbilen ikke kan repareres eller er bortkommet, ophører leasingaftalen, hvorefter parternes mellemværende opgøres efter reglerne i § 14. Såfremt der sker totalskade/bortkomst af bilen i bilens
1. leveår, og der i den forbindelse udbetales nyværdierstatning under den for bilen tegnede forsikring, tilbagebetaler leasinggiver en forholdsmæssig andel af den ekstraordinære leasingydelse til leasing- tager – (12/12 i aftalens 1. måned, 11/12 i aftalens 2. måned og så fremdeles). Alternativt kan lea- singgiver vælge at tilbyde leasingtager en tilsvarende bil og dermed fastholde aftalen. Ved accept heraf er leasingtager, såfremt bilen er på forholdsmæssig registreringsafgift, forpligtet til at under- skrive en ny af SKAT godkendt leasingaftale for den resterende periode.
§ 11 - Forsikring
Medmindre der indgås skriftlig aftale med leasinggiveren om, at leasinggiver tegner forsikring for leasingtagers regning, er leasingtager forpligtet til for egen regning at tegne ansvars- og kaskoforsik- ring af leasingbilen og til ved eventuelle skader at underrette leasinggiver og til at indsende skades- anmeldelse til forsikringsselskabet.
Eventuel forsikringserstatning for værdiforringelse af bilen tilkommer leasinggiver.
Leasingtager er indforstået med, at leasinggiver enten kan anmode forsikringsselskabet om at notere forsikringsdeklaration - leasing, vedrørende den tegnede kaskoforsikring eller tegne en tillægsforsik- ring for den dækning, som en finansieringsdeklaration ville give. Leasingtager er indforstået med, at leasinggiver og det til enhver tid værende forsikringsselskab må udveksle alle typer oplysninger om forsikringsforholdet, herunder CPR nr., restancer mv. til brug for administrative og kreditmæssige formål.
Leasingtager er indforstået med, at leasinggiver kan overføre en evt. finansieringsdeklarationen til et nyt forsikringsselskab, hvis leasingtager flytter forsikringen til et andet forsikringsselskab.
Leasingtager er indforstået med, at leasinggiver kan overføre en evt. finansieringsdeklaration til even- tuel ny leasinggiver ifølge nærværende leasingaftale.
Uanset hvilket forsikringsselskab leasingtager vælger, er leasinggiver uden indflydelse på og uden ansvar for den valgte forsikring, herunder præmieberegningen, størrelse af selvrisiko, dækningsom- fanget, fastsættelse af eventuel skadeserstatning eller øvrige forsikringsforhold. Leasingtager hæfter selv for eventuel selvrisiko på den valgte forsikring.
§ 12 - Ændring af bopæl
Leasingtager skal ved ændring af bopæl straks skriftligt underrette leasinggiver.
Såfremt bilen er på forholdsmæssig registreringsafgift, er der i medfør af registreringsafgiftslovens § 3 b krav om at leasingtager er bosiddende i Danmark i hele leasingaftalens løbetid. Hvis leasingtager flytter til udlandet, er leasingtager og leasinggiver derfor enige om, at leasingaftalen ophører øjeblik- keligt, hvorfor leasingtager tilbageleverer bilen og der sker en opgørelse jf. § 14, med mindre aftalen kunne have været opsagt efter § 6.
§ 13 - Misligholdelse
Leasinggiver kan uden varsel hæve leasingaftalen, såfremt leasingtager væsentligt misligholder sine forpligtelser ifølge leasingaftalen, herunder at
1. leasingtager undlader trods påkrav med 8 dages frist at betale forfaldne leasingydelser eller andre skyldige beløb, herunder også beløb der ikke opkræves af leasinggiver, men hvor leasinggiver hæfter for leasingtagers eventuelt manglende betaling af bl.a. vægtafgift/ejerafgift samt gentagne undladelser af at betale P-afgifter;
2. leasingtager går konkurs, og boet ikke inden otte dage efter at have modtaget opfordringen ind- træder i leasingaftalen og stiller fornøden sikkerhed;
3. Leasingtager som led i sin privatejede virksomhed iværksætter en ikke-anmeldt betalingsstands- ning eller bliver taget under rekonstruktionsbehandling, med mindre der med rekonstruktørens samtykke rettidigt er afgivet erklæring om videreførelse af leasingaftalen efter konkurslovens regler;
4. leasingtager forsømmer at vedligeholde leasingbilen eller undlader at træffe fornødne foranstalt- ninger til behørig reparation af den;
5. leasingtager nægter leasinggiver adgang til at besigtige leasingbilen;
6. leasingtager i strid med § 3 pkt. 2 overlader brugen af leasingbilen helt eller delvist til en anden;
7. leasingtager anvender leasingbilen i strid med de love, forskrifter og instruktioner, der gælder for sådan brug herunder hvis det resulterer i konfiskation eller beslaglæggelse, eller undlader at ind- hente de fornødne offentlige tilladelser;
8. leasingtager undlader at tegne og opretholde forsikringer i henhold til § 11;
9. leasingtager misligholder service- og vedligeholdelsesaftalen med leasinggiver;
10. leasingtager undlader at stille depositum efter pkt. E.
11. leasingtager undlader at returnere leverancegodkendelsen jf. § 5.
I de under pkt. 4-11 nævnte tilfælde kan aftalen kun hæves, såfremt leasingtager ikke senest otte dage efter at være blevet opfordret skriftligt hertil, har bragt misligholdelsen til ophør.
§ 14 - Erstatning
I tilfælde af leasingtagers misligholdelse af nærværende leasingaftale, herunder i tilfælde hvor lea- singgiver hæver leasingaftalen, samt i tilfælde hvor leasingaftalen i øvrigt ophører før ordinært udløb, bortset fra eventuel opsigelse i medfør af § 4, nr. 2, § 6 og de i § 7 nr. 8 omhandlede tilfælde, er leasingtager forpligtet til at betale fuld erstatning til leasinggiver for det tab, som leasinggiver lider. Såfremt leasingtager ikke har misligholdt leasingaftalen, kan leasinggivers tab ved leasingbilens to- talskade eller bortkomst dog maksimalt udgøre leasingbilens dagsværdi med tillæg af eventuelle over- kørte kilometer, forfaldne ubetalte leasingydelser samt evt. andre forfaldne ubetalte skyldige beløb i henhold til privatleasingaftalen. I de tilfælde, der er omtalt i § 10, 4. afsnit, har leasinggiver dog krav på nyværdierstatning.
Erlagt ekstraordinær leasingydelse tilbagebetales ikke bortset fra den situation, der er nævnt i § 10,
4. afsnit.
§ 15 - Tilbagelevering
Ved leasingperiodens udløb eller ved ophør af leasingaftalen, skal leasingtager tilbagelevere leasing- bilen på et af leasinggiver angivet sted inden for Danmarks grænser dog maksimalt indenfor en radius af 100 km fra det sted, hvor leasingtager har afhentet bilen, og leasingtager betaler alle hermed for- bundne omkostninger.
Rettidig tilbagelevering af bilen ved leasingaftalens udløb er den 1. i måneden efter leasingperiodens udløb med mindre andet fremgår af denne leasingaftales individuelle vilkår. Såfremt leasingaftalen udløber/ophører på en lør-, søn- eller helligdag, er sidste rettidige tilbagelevering første hverdag efter leasingperiodens udløb/ophør.
Leasingtager accepterer, at leasinggiver er berettiget til at opkræve en af leasinggiver beregnet for- holdsmæssig leasingydelse samt andre omkostninger herunder leasinggivers forøgede udgifter til re- gistreringsafgift, der kan henføres til for sen tilbagelevering af bilen. Betaling af denne forholdsmæs- sige leasingydelse berettiger ikke leasingtager til at disponere over bilen efter aftalens ophør, dvs. ved udløbet af opsigelsen.
Leasingtager accepterer ligeledes, at leasinggiver har op til 5 hverdages ekspeditionstid for aflevering af nummerplader efter leasingtagers tilbagelevering af bilen, hvilket medfører, at leasingtager får en slutafregning vedr. vægtafgift/ejerafgift og forsikringspræmie for en periode efter bilens tilbageleve- ring.
Ved tilbagelevering skal bilen gennemgås af en af leasingiver uafhængig part, som udpeges af lea- singgiver. Med ”uafhængig” menes, at den der gennemgår bilen ikke efterfølgende udbedrer evt. skader. Det forhold, at leasinggiver betaler for gennemgangen, berører ikke vedkommendes uaf- hængighed.
Leasingtager har ret til at overvære gennemgangen og skal derfor forud for tilbageleveringen/gen- nemgangen underrettes om, hvor og hvornår gennemgangen vil blive foretaget.
Leasingbilen skal ved tilbageleveringen være i en stand, der minimum svarer til, hvad der er beskrevet i vedhæftede bilag 2.
Efter gennemgangen af bilen udarbejdes en opgørelse til leasingtager såfremt der er skyldigt beløb som følge af skader, som leasingtager hæfter for. Leasinggiver er berettiget til at sælge bilen med skader.
Såfremt leasinggiver efter tilbageleveringen af leasingbilen modtager opkrævninger vedrørende lea- singtagers brug af bilen, refunderer leasingtageren disse beløb over for leasinggiver.
Såfremt det maksimalt tilladte antal kilometer er overskredet, betaler leasingtager det herfor aftalte beløb pr. km til leasinggiver.
§ 16 - Overdragelse af leasingaftalen
Leasinggiver er berettiget til at overdrage rettighederne, herunder ejerskabet til bilen og forpligtel- serne ifølge leasingaftalen til tredjemand, dog med respekt af leasingtagers rettigheder ifølge leasing- aftalen.
§ 17 – Force Majeure
Leasinggiver er erstatningsansvarlig, hvis leasinggiver på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt, i det omfang det er fastsat i denne kontrakt. Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er leasinggiver ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
- Nedbrud i/manglende adgang til IT-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte betingelser, uanset om det er leasinggiver selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne.
- Svigt i strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastro- fer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og - hacking),
- Strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af leasing- giver selv eller leasinggivers organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når kon- flikten rammer dele af leasinggiver.
- Andre omstændigheder, som er uden for leasinggivers kontrol. Leasinggivers ansvarsfrihed gælder ikke, hvis
- Leasinggiver burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet.
- Lovgivningen under alle omstændigheder gør leasinggiver ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
Ovennævnte Force Majeure-klausul gælder også for så vidt angår leasingtagers forhold.
§ 18 Klageadgang, tilsynsmyndighed og fravær af garantiordning
Da leasinggiver er et [XX], er der mulighed for at klage til:
Pengeinstitutankenævnet [eller] Forbrugerklagenævnet
Sekretariatet for de finansielle ankenævn Center for Klageløsning
Xxxxxxxxxx 0 X, 0. Nævnenes Hus
1256 København K Toldboden 2
8800 Viborg
Klagen kan indgives i et klageskema, der kan rekvireres hos Pengeinstitutankenævnet eller Forbru- gerklagenævnet eller eventuelt elektronisk på www.pengeinstitutankenævnet .dk eller www.for- xxxx.xx. Klagegebyret udgør kr. XX, der tilbagebetales, hvis leasingtager får medhold, eller klagen ikke kan behandles af nævnet.
Forinden klagen kan indleveres, skal leasingtager forgæves have forsøgt at kontakte leasinggiver for at opnå en tilfredsstillende løsning på de forhold, der klages over.
Tilsynsmyndighed
Leasinggiver er som XX underlagt tilsyn fra:
Finanstilsynet | [eller] | Forbrugerombudsmanden |
Xxxxxxxxx 000 | Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 | |
2100 København Ø | 2500 Valby |
Ingen garantiordning
Der findes ingen garantifond eller garantiordning for nærværende aftale.
--- 000 ---
Samtykkeerklæring og underskrifter
I overensstemmelse med det ovenfor under Almindelige vilkår § 11 anførte er leasingtager ind- forstået med, at xx kan tegne en tillægsforsikring for den dækning, som en finansieringsdekla- ration ville give.
Leasingtager er indforstået med, at xx må udveksle og modtage alle typer oplysninger om for- sikringsforholdet, herunder CPR/CVR-nr. med det til enhver tid værende forsikringsselskab (såvel leasingtager forsikringsselskab som xx´s forsikringsselskab), til brug for administrative og kreditmæssige formål, herunder restancebehandling mv.
Leasingtager er endvidere indforstået med, at leasinggiver må udveksle alle oplysninger, som fremgår af denne leasingaftale, herunder CPR/CVR-nr. med SKAT til brug for indregistrering af bilen, bereg- ning af registreringsafgift m.v.
Leasingtager er gjort bekendt med, at leasinggiver i forbindelse med fremskaffelse af bilen samt ind- gåelsen af Privatleasingaftalen kan betale et vederlag til leverandøren af bilen, og at leasinggiver på forespørgsel vil oplyse nærmere om størrelsen heraf.
Leasingtager bekræfter hermed at have modtaget kopi af denne privatleasingaftale og bilag [x, y x] hertil.
Leasingtager accepterer og tiltræder vilkårene og betingelserne i denne privatleasingaftale og anmo- der leverandøren om hjemtagelse og klargøring af leasingbilen.
Leasingtager er oplyst om, at der ikke er fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven for denne privat- leasingaftale. Leasingtager er særligt opmærksom på de individuelle oplysninger afgivet ovenfor un- der litra A-F fremhævet med fed skrift.
Dato:
leasinggiver
Dato:
leasingtager
Herved bekræftes dateringens rigtighed, underskriftens ægthed og underskriverens myndighed for så vidt angår leasingtager:
Navn:
Stilling:
Bopæl:
Underskrift
Navn:
Stilling:
Bopæl:
Underskrift
[Leverancegodkendelsen kan være på en særskilt side]
Leverancegodkendelse
Underskrevne leasingtager bekræfter at have modtaget leasingbilen, og i den forbindelse at have be- sigtiget, afprøvet og godkendt den i kontraktmæssig stand. Leasingtager er derfor indforstået med, at leasinggiver betaler leverandøren for bilen dog uden fortabelse af leasingtagers rettigheder i medfør af § 5.
Dato:
leasingtager
Herved bekræftes dateringens rigtighed, underskriftens ægthed, underskriverens myndighed.
Navn:
Stilling:
Bopæl:
Underskrift
Navn:
Stilling:
Bopæl:
Underskrift